Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune. Helt i mål

Transkript

1 Sådan inkluderer vi i Fredensborg Kommune Helt i mål Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

2 Indholdsfortegnelse: Forord 03 Indledning 04 Vision og mål 04 Succeskriterier 05 Grundpillerne i Fredensborg Kommunes inklusionsarbejde 06 Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret 07 Find børnene tidlig opsporing af børn og unge i vanskeligheder 09 Fornyet og stærkere forældresamarbejde 10 Udviklingsområder tiltag der understøtter 11 Uddannelse og kompetenceudvikling på tværs 12 Hjælp til proces og implementering 13 Opfølgning 13 Ansvar 13 Sådan støttes inklusionsindsatsen også 14 Centrale indsatser i Fredensborg Kommune Fredensborg Kommunes mobile fritidsbutik 14 SSP og opsøgende team 14 Tandplejen 14 Kokkedal Bysamfund Åbent børnehus 15 Humlebæk Bysamfund Fri for mobberi 15 Familiestuen 15 Nivå Bysamfund Medborgercenteret på Nivå bibliotek 15 2

3 Forord Fredensborg Kommune har udarbejdet en sammenhængende børne- og ungepolitik, som tematiserer fem områder, der skal arbejdes systematisk med over de næste fire år herunder Inklusion og Tidlig indsats og forebyggelse. Den nationale målsætning er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i landets folkeskoler i I Fredensborg Kommune inkluderer vi i dag 95,6 % af eleverne. Med denne høje inklusionsandel har Fredensborg Kommune formået at holde udgifterne til specialskolerne nede i de seneste år, hvor alle andre kommuner har været meget trængte. Derfor skal inklusionsindsatsen ude på skoler og i dagtilbuddene styrkes og gøres mere tværfaglig. Vi skal anerkende, at inklusion er en kompleks størrelse, og at det er alles anliggende. I Fredensborg Kommune har vi derfor en vision om, at gøre den inkluderende praksis til et værdigrundlag, som vi organiserer os efter og handler med baggrund i. Samarbejdet og dialogen med kommunens forældre er et omdrejningspunkt for den videre inklusionsindsats. Ikke blot skal vi som kommune være opmærksom på og dygtig til at skabe tryghed og retning hos forældre til de børn og unge, der i kortere eller længere perioder har brug for særlig støtte og opmærksomhed. Vi skal også blive bedre til at motivere og involvere de forældre, for hvem det er et privilegium at have velfungerende og dygtige børn sådan at de er med til at sætte dagsorden for det inkluderende fællesskab. Med denne strategi ligger en stor opfordring til den enkelte leder, om at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar og endvidere være med til at sikre, at alle relevante medarbejdere føler sig klædt på til inklusionsopgaven. Rigtig god arbejdslyst! Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed 3

4 Indledning Inklusion skal være det naturlige grundlag for vores arbejde med kommunens børn og unge. Med en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats er det målet, at børn og unge i vanskeligheder hjælpes hurtigt og effektivt. Med det mål for øje at fastholde så mange børn og unge i almenområdet så længe det er det, de bedst profiterer af. I den inkluderende skole skal der være plads til alle elever. Vi skal gøre op med den traditionelle opdeling i almen- og specialundervisning. Undervisningen skal kunne tilrettelægges med det udgangspunkt, at alle elever er forskellige. Inklusion er en dynamisk proces, hvor skole og institution skal kunne tilpasse sig barnet/den unge. Rasmus Alenkær skriver i sin bog, Den inkluderende skole, at hvis et barn ikke umiddelbart passer ind i skolens rammer, spørger man ikke om eleven hører til, men hvordan man skal gøre, for at eleven kan inkluderes som værdifuldt medlem af det fællesskab skolen udgør. I Fredensborg Kommune mener vi, at inklusion bedst støttes gennem ledelse og organisering. Det er afgørende, at alle professionelle omkring kommunens børn og unge støtter op om strategiens overordnede formål at tage ejerskab til inklusionsopgaven - og handle med udgangspunkt i de tiltag og indsatser, som vi er fælles om at prioritere over de næste fire år. Tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats er det centrale omdrejningspunkt i inklusionsstrategien. Fredensborg Kommune har omkring børn i alderen 0-18 år 1, og vores holdning er, at alle børn og unge har ret til at indgå i et anerkendende fællesskab i deres nærmiljø, hvor de trives, og hvor de fagligt og socialt udfordres i overensstemmelse med deres individuelle behov og interesser. I det øjeblik det enkelte barn eller ung ikke længere trives i hverdagen og har behov for hjælp til at håndtere faglige, sociale som personlige udfordringer, er det vigtigt, at de rette personer træder til med en tidlig og målrettet indsats. Vision, mål og succeskriterier for inklusionsindsatsen Inklusionsstrategien Helt i mål skal synliggøre overfor den enkelte leder og medarbejder på børne- og ungeområdet, hvordan vi tænker inklusion i Fredensborg Kommune, og med hvilke konkrete indsatser vi ER inkluderende. De konkrete mål og indsatser i strategien vil danne grundlag for Fredensborg Kommunes arbejde med inklusion i perioden 2013 til og med Vision og formål At styrke og udvikle den inkluderende praksis i Fredensborg Kommune på tværs af hele børne- og ungeområdet, så ikke alene børn og unge i vanskeligheder profiterer af det, men som skaber merværdi for ALLE børn og voksne i fællesskabet. - Mål At alle ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet får synliggjort og tager ejerskab for inklusionsopgaven og arbejder med inklusion i overensstemmelse med strategiens indsatser. 1 Antallet af børn og unge er opgjort pr

5 - Succeskriterier Til målet knytter der sig en række succeskriterier, udtrykt i en række udsagn, som alle professionelle i Fredensborg Kommune skal identificere sig med og handle efter. Succeskriterierne er således et udryk for en ønsket tilstand i Fredensborg Kommune, som tilstræbes gennem arbejdet med de tre indsatser i nærværende strategi. De er inspireret af de mange drøftelser, der har været med repræsentanter for de forskellige medarbejdergrupper på tværs af børne- og ungeområdet under udarbejdelsen af denne strategi, ligesom de er inspireret af rapporten Hvad skal barnet hedde? Rapporten om ledelse af inklusion, udarbejdet af Center for skoleledelse, Copenhagen Business School og Professionsskolen UCC, udgivet december På det politiske niveau lyder det Vi har en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik gældende frem til og med 2017, der blandt andet har fokus på og prioriterer inklusion alle børn har ret til at indgå i et anerkendende fællesskab. Nærværende strategi skal udmønte dette udsagn ved at fokusere på det tidlige, forebyggende tværfaglige samarbejde blandt kompetente professionelle og forældre På forvaltningsniveau lyder det Vi skal have skoler og dagtilbud, der - med de relevante kommunale samarbejdspartnere gives mulighed for at inkludere flest mulige børn, med henblik på at være i/bevare en tilknytning til normalmiljøet. Det skal gøres på en pædagogisk forsvarlig måde af kompetente lærere, pædagoger og andre professionelle, så børnene ikke blot sidder på sidelinjen og kigger på Skole- og områdeledere udtrykker Normalitetsbegrebet er generelt blevet for stramt. Vi skal se i øjnene, at mange af de børn, vi hidtil har sendt væk i fremtiden skal inkluderes i vores kommunale skoler og institutioner. Vi har selvsagt ikke alene svaret på, hvordan opgaven skal løses, men ved fælles hjælp - ved at bygge bro til sundhedsplejen, PPR, specialskolerne, socialrådgiverne, og forældrene finder vi den rette løsning til det enkelte barn Lærere og pædagoger udtrykker I praksis er vi gennem supervision, kurser og efteruddannelse bedre rustet til at løfte inklusionsopgaven. Vi kigger ikke på barnet, der har en vanskelighed, men på barnet, der er i en vanskelighed. Ved systematisk refleksion over egen praksis og gennem sparring med andre professionelle i det tværgående samarbejde, finder vi den rette vej for alle Forældrene At vælge den kommunale folkeskole eller dagtilbud er et bevidst tilvalg, og det forpligter. Vores børn er et spejl på vores adfærd, og netop derfor er det afgørende, at vi udviser tolerance og anerkender, at et mangfoldigt menneskesyn skaber trivsel, udvikling og gode oplevelser for én selv og for andre Og de faglige organisationer Inklusionsstrategien er blevet til gennem inddragelse af og drøftelse med alle medarbejdergrupper. Strategien er konkret handlingsanvisende, og der er fokus på lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling og et fornyet fokus på forældreinddragelse og forældresamarbejde 5

6 Grundpillerne i Fredensborg Kommunes inklusionsarbejde I Fredensborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik er der formuleret fem politiske udsagn, der rammesætter indsatsen de næste fire år. Et af disse udsagn handler om inklusion og lyder: Alle børn og unge har ret til at indgå i anerkendende fællesskaber Strategien hviler på dette politiske udsagn og beskriver tre væsentlige grundpiller i den fremtidige inklusionspraksis i Fredensborg Kommune. Herunder knytter sig en række konkrete indsatsområder. Nogle indsatser er i gang, andre er lige søsat, og enkelte indsatser står overfor at skulle i gang. Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret Find børnene - tidlig opsporing af børn og unge i vanskeligheder Et fornyet og stærkere forældresamarbejde 6

7 Det tværfaglige samarbejde sådan er vi organiseret Dette indsatsområde så dagens lys første gang i 2008, hvor Fredensborg Kommune iværksatte et pilotprojekt i Humlebæk Bysamfund. I Humlebæk har man på skoler og institutioner fået organiseret sig tværfagligt gennem en fast mødestruktur, hvor ressourcepersoner på tværs af hele børne- og ungeområdet mødes og drøfter det enkelte barn/ung, der af forskellige årsager er i vanskeligheder og har brug for særlig støtte. AKT indsatsen er et centralt omdrejningspunkt og vil blive nævnt ofte i denne indsats. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Erfaringer fra Humlebæk Bysamfund og en kortlægning af strukturen og samarbejdet på tværs af skoler, institutioner og myndighedsområdet danner grundlag for denne indsats over de næste fire år: Den tværfaglige organisering og mødestruktur skal således over de næste år implementeres i alle bysamfund. Figur 1 illustrerer de forskellige mødefora, der fremadrettet skal gøre sig gældende på både skole og dagtilbudsområdet 0-6 år. Følgende er en kort gennemgang af, hvem der mødes, hvornår og med hvilket formål begyndende fra bunden: Myndigheds -området Den Tværfaglige Konference Den Interne Konference Arbejdet på skoler og institutioner Fig. 1 Skoler og institutioner Både skoler og dagtilbud har tydelige retningslinjer for, hvordan der skal handles, såfremt der opstår en bekymring for et barn hvad enten, der er af faglig, social eller personlig karakter. Alle skoler og institutioner har uddannet AKT pædagoger og lærere, der skal give sparring til de øvrige lærere og pædagoger. De Interne Konferencer Disse konferencer afholdes jævnligt og på i forvejen aftalte datoer med henblik på at drøfte børn, som lærere og pædagoger har en særlig bekymring for. Hver skole og institution har tilknyttet en psykolog, og denne indgår som fast deltager på de Interne Konferencer sammen med AKT lederen (på skolerne er det en afdelingsleder, i institutionerne er det en daglig leder), samt den lærer eller pædagog, der har behov for sparring om et barn. På institutionernes Interne Konferencer deltager også en talepædagog og en specialpædagog. Inden en bekymring rejses på en Intern Konference skal forældrene være inddraget. Der afholdes dialogmøde med forældrene så hurtigt som muligt med henblik på et konstruktivt samarbejde og fælles fodslag. 7

8 De Tværfaglige Konferencer Såfremt barnet ikke afhjælpes tilstrækkelig ved de indsatser, som de Interne Konferencer igangsætter - og det vurderes, at det handler om nogle mere familiemæssige udfordringer, så tages bekymringen videre på den Tværfaglige Konference. Det særlige ved de Tværfaglige Konferencer er, at der er tilknyttet en netværkskonsulent (en socialrådgiver forankret i Center for Familie, Unge og Integration). Netværkskonsulenten har særlige kompetencer med henblik på at rådgive børnefamilier, ligesom netværkskonsulenten har erfaring med forebyggende indsatser, der gerne skal hjælpe barnet/familien på rette kurs inden det udvikler sig til en myndighedssag. På Skoleområdet deltager endvidere en repræsentant fra fritidshjem/klub, AKT leder samt PPR psykolog. På Institutionsområdet er der udover netværkskonsulenten endvidere tilknyttet en sundhedsplejerske, en psykolog fra Center for Familie, Unge og Integration og en AKT leder. Myndighedsområdet Netværkskonsulenten/socialrådgiveren arbejder på det forebyggende niveau tæt sammen med skolerne og institutionerne. Og er der på en Tværfaglig Konference enighed om, at skolen/institutionen har et barn med så store problematikker, at disse ikke kan løses af deltagerne i den Tværfaglige Konference, besluttes det at sende en underretning til de sociale myndigheder. Inden underretningen udarbejdes afholdes et møde med deltagerne fra de Tværfaglige Konferencer, bysamfundets myndighedsrådgiver (sagsbehandler forankret i Center for Familie, Unge og Integration) og forældrene. På mødet drøftes underretningen samt alle de opgaver de forskellige parter hver især skal løse i den periode, hvor myndighedsrådgiveren arbejder videre med sagen. Skolen/institutionen orienteres løbende om sagens forløb. For videre information kontakt: Anne-Marie Bech eller Susanne Bremer, Center for Skoler og Dagtilbud 8

9 Find børnene - Tidlig opsporing af børn i vanskeligheder Fredensborg Kommune har igangsat et omfattende arbejde, der endnu er i sin opstartsfase projekt Find Børnene. Hensigten med Find Børnene er også at styrke den tidlige, forebyggende og tværfaglige indsats ved at: Skabe klarhed og ensartethed i måderne at opspore børn med behov for særlig støtte Give skoler og institutioner bedre mulighed for tidligt at identificere børn i udsatte positioner og handle Styrke samarbejdet mellem forskellige organisatoriske enheder I den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er der fokus på visionen om børns muligheder for trivsel og udvikling i deres nærmiljø. Det overordnede formål med Find Børnene er således: At udvikle metoder og modeller sådan, at der på tværs af sektorer kan arbejdes forebyggende og indgribende i forhold til børn og unge i deres nærmiljø med henblik på at sikre deres trivsel og udvikling i hjem, institution og/eller skole For at leve op til visionen til det overordnet formål arbejder Find Børnene med: At styrke det tværfagligt samarbejde blandt ledere, AKT ledere og - medarbejdere, pædagoger, chefer, lærere, sagsbehandlere, Sundhedsplejen, Tandplejen, PPR mv. At udvikle en fælles kommunikation på tværs af sektorer med fælles begreber, fælles redskaber og en fælles opfattelse af børns behov og udvikling At styrke involveringen af forældrene som aktive samarbejdspartnere De vigtigste leverancer i projektet: Trivselsskema til tidlig opsporing o Fælles forståelse af de opmærksomhedspunkter skemaet indeholder, samt de forskellige muligheder på, hvordan man reagerer på et udfyldt skema Overgangssamarbejdet o Fælles forståelse af opmærksomhedspunkter ved børnenes overgange, så institution/skole kan forberede en tryg modtagelse af barnet/den unge. Det tværfaglige samarbejde o Find børnene projektet indarbejdes i det eksisterende tværfaglige samarbejde For videre information kontakt: Anne-Marie Bech eller Solveig Ryel, Center for Skoler og Dagtilbud 9

10 Fornyet og forstærket forældresamarbejde I 2012 har medarbejdere og ledere på tværs af børne- og ungeområdet deltaget i et KL Partnerskab (Kommunernes Landsforening) om det fremtidige forældresamarbejde. Her er vi blevet præsenteret for og drøftet nyeste forskning, der har skitseret udfordringerne både fra et skole- og institutionsperspektiv og et forældreperspektiv. I 2013 og videre frem fortsætter Fredensborg Kommune dette arbejde lokalt i et samarbejde på tværs af skoler/institutioner, forvaltning og skole- og forældrebestyrelser. Formålet er at klæde ledelse, lærere og pædagoger på til at sætte en tydelig ramme for inddragelse af og samarbejde med forældrene med det mål at løfte den FÆLLES inklusionsindsats. Det handler således om, at få skabt en kultur for samarbejdet mellem skoler/institutioner og forældre, hvor ALLE tager del i skabelsen af det gode læringsmiljø, hvor trivsel for ALLE børn og unge er målsætningen - og hvor der er tillid til, at ALLE voksne - professionelle som forældre bidrager til den inkluderende praksis. I den parallelt gældende læringsstrategi arbejdes der ligeledes med indsatsen fornyet forældresamarbejde her er fokus på samarbejdet mere generelt. Indsatserne koordineres i det videre arbejde. For videre information kontakt: Susanne Bremer eller Michala Tarbo Andersson, Center for Skoler og Dagtilbud 10

11 Udviklingsområder tiltag der understøtter Den tværfaglige organisering og en stram mødestruktur står ikke alene. Gennem udarbejdelse af nærværende strategi har ledere og medarbejdere peget på følgende indsatser, der kan støtte yderligere op om inklusionsindsatsen: Særlig tilrettelagt support og støtte De enkelte skoler og institutioners udfordringer er forskellige, og det vurderes som et større og større behov, at bysamfundene - gennem det tværfaglige samarbejde på skoler og institutioner - selv tilvejebringer support og støtte indenfor f.eks. skilsmisseproblematikker, traumeramte familier, diagnoseproblematikker som ADHD og Tourette mv. Mødeledelse og processtyring Et andet indsatsområde, der både af skoler og institutioner vurderes som nødvendigt er, at de ansvarlige mødeledere klædes på (AKT lederen, netværkskonsulenten) til den opgave det er, at skulle afholde Interne og Tværfaglige Konferencer. Her er det afgørende, at mødelederen kan holde fokus på det enkelte barn, skabe klarhed over udfordringen, styre drøftelserne i det tværfaglige forum - sådan at der kan iværksættes - det for barnet - rigtige tiltag. De samme værktøjer skal bruges, i de netværksmøder, der afholdes med forældrene. Der kan opstå flere behov for støttefunktioner, ligesom det kan vise sig undervejs i implementeringsfasen, at der skal justeres på strategiens elementer. Det vil blive drøftet og håndteret af de arbejdsgrupper, der her etableres til formålet. For videre information kontakt: Anne-Marie Bech eller Susanne Bremer, Center for Skoler og Dagtilbud 11

12 Uddannelse og kompetenceudvikling på tværs Der ligger en vigtig opgave i at afdække de behov for uddannelse og kompetenceudvikling, der skal klæde ressourcepersonerne i de tværfaglige fora godt på til inklusionsopgaven. Gennem de mange drøftelser, der har været med de inddragede parter på tværs af børn og ungeområdet i udarbejdelsen af denne strategi er der bl.a. peget på følgende behov: Specialpædagogiske kompetencer I dag kompetenceudvikles udvalgte lærere, pædagoger og ledere indenfor AKT, ligesom alle pædagoger får et modul i social inklusion på diplomuddannelsen. Med de specialpædagogiske kompetencer tænkes også på, hvordan lærere og pædagoger i almenområdet skal rustes bedre til også at håndtere og støtte børn og unge med ex. ADHD og autisme/asperger og børn og unge med forskellige fysiske handicaps. Konkrete inklusionsværktøjer hvad findes der/hvad virker? Der arbejdes både i skoler og institutioner med forskellige inklusionsværktøjer, og de inddragede parter på tværs af skoler og institutioner efterspørger mere evidensbaseret viden om disse værktøjer og en generel større videndeling på tværs af skoler og dagtilbud. Fælles inklusionsforståelse Der efterspørges blandt de inddragede parter på tværs af børne- og ungeområdet en løbende drøftelse af, hvad inklusion er. Målet skal være en fælles forståelse for, hvad inklusion er og, hvordan der arbejdes med det i praksis. For videre information kontakt: Anne-Marie Bech, Susanne Bremer eller Solveig Ryel, Center for Skoler og Dagtilbud 12

13 Hjælp til proces og implementering De ansvarlige for de tre bærende indsatser er opgivet under beskrivelserne, så alle ledere og medarbejdere har mulighed for at tage kontakt og søge om hjælp til proces og implementering af de konkrete tiltag på skoler og institutioner. Herudover vil der i forbindelse med udmøntningen af nærværende strategi blive etableret en arbejdsgruppe på tværs af skoler og institutioner og forvaltning, der skal understøtte den videre udvikling og implementering af de forskellige indsatser, herunder afdækning og tilrettelæggelse af et kompetenceudviklingsforløb 2. Opfølgning Skoler og dagtilbud (0-6 år) skal i årsplaner opstille mål for, hvordan der i året arbejdes med strategiens tre indsatser. En gang årligt første gang i marts fremlægger bysamfundene over for hinanden, hvordan det går med implementeringen og de tre indsatser i praksis, og hvilke udfordringer og succeser, der præger arbejdet. Center for Skoler og Dagtilbud samler op som led i fælles videndeling og til videre refleksion og drøftelse i arbejdsgrupperne. Ansvar Det er ledelsens forpligtelse at arbejde målrettet med implementering af strategien. Skoleledere, områdeledere og chefer skal på hver deres niveau sørge for, at skoler og dagtilbud som organisation arbejder mod strategiens fælles mål. 2 Som udmøntning på den sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdes også en læringsstrategi, der i indsatser, opfølgning, levetid og tilrettelæggelse af et kompetenceudviklingsforløb afstemmes og koordineres med indholdet af nærværende inklusionsstrategi. 13

14 Sådan støttes inklusionsindsatsen også Inklusionsstrategiens omdrejningspunkt er det tværfaglige, forebyggende samarbejde, der er organiseret på skolerne og i 0-6 års husene. Fritidshjem og Fritidsklub er repræsenteret på de Tværfaglige konferencer. Men ikke kun skoler, 0-6 års husene og fritidsinstitutionerne tager ansvar for inklusionsindsatsen. Nedenfor listes en række kommunale indsatser/tilbud til de af kommunens børn og unge og deres familier, der har brug for en håndstrækning i en kortere eller længere periode og en stor tak skal gå til de mange frivillige borgere, trænerne mv. der også er en del af denne indsats: Centrale indsatser gældende alle i kommunen Fredensborg Kommunes mobile Fritidsbutik Fritidsbutikkens primære funktion er at hjælpe børn med at få og fastholde kontakt til en fritidsaktivitet. Fritidsbutikkens to vejledere tager rundt på skoler og i lokalområder, og butikken er således åben der, hvor fritidsvejlederne befinder sig. Derudover kan man til hver en tid kontakte Fritidsbutik.dk og lave en aftale. Fredensborg Kommune byder på et væld af fritidsaktiviteter for børn og unge, og Fritidsbutikken har det samlede overblik og mulighed for at tilbyde personlig vejledning, der tager udgangspunkt i barnets ønsker og familiens muligheder. Fritidsbutikkens hjælp og vejledning er et gratis tilbud til Fredensborg Kommunes familier med børn i 6-17 års alderen. For videre information kontakt: Janne Lock Møller eller Lone Skotte Højlo, Fritidsbutikken SSP og opsøgende team SSP er et samarbejde mellem tre parter, som hver har et ansvar for børn og unges trivsel - skolen, socialområdet og politiet. SSP indsatsen er i Fredensborg Kommune delt op i to områder: Opsøgende team og SSP. SSP står for undervisning på skolerne, deltagelse i forældremøder, indsamling og udvikling af materiale og afholdelse af SSP praksisgruppemøder m.m. Det opsøgende team er en gruppe af opsøgende voksne, som den enkelte ung kan kontakte, hvis denne har problemer eller bekymringer. Også den unges forældre eller andre voksne kan kontakte det opsøgende team, hvis man er bekymret for noget der har med unge i kommunen at gøre. Det opsøgende team hjælper med at med at løse problemer og konflikter, motivere den unge til at skabe muligheder og forandringer, ligesom det opsøgende team har et stort netværk, der kan hjælpe den unge videre. For videre information kontakt: Brian Hagbard Hjermind, SSP Tandplejen Tandplejen ser alle børn 0-18 år i hele kommunen og arbejder målrettet med at ruste alle medarbejdere i Tandplejen til tidligt at opdage børn og deres familier, der har brug for støtte i kortere eller længere perioder. Tandplejen hjælper således den enkelte udsatte familie ved at skabe kontakt til andre relevante faggrupper, der i situationen er de rette til at tilrettelægge en målrettet støtte eller indsats. For videre information kontakt: Overtandlæge Dorte Trier Schleidt 14

15 Kokkedal Bysamfund - Projekt tidlig indsats - Åbent børnehus Sundhedsplejen, Center for Skoler og Dagtilbud og Børnehusene i Kokkedal har i samarbejde etableret et Åbent børnehus i Kokkedal, hvor forældre med og uden børn i institutionen med jævne mellemrum kan deltage i arrangementer i institutionen uden for institutionens normale åbningstid. Formålet er at gøre forældrene trygge ved institutionen og medarbejderne og at skabe relationer på tværs af forældrene. Desuden er formålet at oplyse forældrene om relevante emner som f.eks. opdragelse, sundhed, fritidstilbud, skolestart m.m. Derfor involveres forskellige kommunale aktører til at kvalificere disse temaer f.eks. skoleledere, sundhedsplejersken, Sundhedsafdelingen, PPR m.m. Indsatsen fungerer således både relationsskabende og som opkvalificeringsforløb for forældrene. Det er en stor succes i Kokkedal, og mange forældre har tilsluttet sig. Det betyder også, at der over de næste år, også vil blive etableret Åbent børnehus i de resterende tre bysamfund. Arbejdet hermed er påbegyndt. For videre information kontakt: Wenche Sidenius, Center for Skoler og Dagtilbud eller Kristina Avenstrup, Børnehusene i Kokkedal Humlebæk Bysamfund Fri for mobberi Børnehaver og fritidshjem har siden primo 2012 arbejdet med Fri for mobberi. Alle institutioner har medarbejdere, der har gennemgået kursus til at varetage indsatsen Fri for mobberi som fast aktivitet for alle aldersgrupper en gang om ugen. For videre information kontakt: Anette Westring, Børnehusene i Langebjerg Familiestuen I Fredensborg kommune er Familiestuen et tilbud til de familier, hvor barnet har vanskeligheder i forhold til dagligdagen i sin daginstitution. Familiestuen er desuden en del af den tidlige indsats, ved at kunne tage fat i barnets vanskeligheder på et så tidligt tidspunkt som muligt. Arbejdet i Familiestuen har som formål, i samarbejde med familien, at arbejde med barnets kompetencer og relationer, så det i højere grad oplever at være inkluderet i fællesskabet i daginstitutionen. De problemstillinger, der arbejdes med i Familiestuen, handler dermed typisk om barnets trivsel i dagligdagen. Familiestuen kan ses som supplement til Interne Konferencer på den måde, at et forløb i Familiestuen kan være relevant, inden det påtænkes at tage barnet op på Intern Konference. For videre information kontakt: Anette Westring, Børnehusene i Langebjerg Nivå Bysamfund Medborgercenteret i Nivå - Fredensborg Bibliotekerne I oktober 2012 åbnede Fredensborg Bibliotekerne et medborgercenter på Nivå Bibliotek. Medborgercenteret er en udvidelse af bibliotekernes tilbud med særlig fokus på familie og integration i Nivå Bysamfund. I medborgercenteret arbejdes der for at mindske sociale forskelle ved at lave forskellige aktiviteter for og med borgere. Aktiviteterne tager udgangspunkt i lokale behov og i bibliotekets kerneydelser, som er information, læring, kultur og oplevelser. Alle borgere i Fredensborg Kommune er velkomne. Følgende indsatser er blot nogle i rækken af indsatser under Medborgercenteret og har den fællesnævner, at de på forskellig vis bakker op om inklusionsindsatsen over for kommunens børn og unge: 15

16 Lektiecafe i Nivå Lektiecaféen på Nivå Bibliotek tilbyder lektiehjælp til alle børn og unge fra klasse og til elever på ungdomsuddannelserne. Der er pt. 20 frivillige lektiehjælpere både studerende og pensionerede lærere, ingeniører og andre. Lektiecaféen er et supplement til skolernes undervisning og lektiehjælp. Nogle børn og unge bruger lektiecaféen som en ramme for at lave lektier sammen. Andre har meget brug for hjælp. For videre information kontakt: Khaled Mustapha, Nivå Bibliotek Mødregruppe for etniske mødre Sund dialog café er et tilbud til etniske mødre med børn fra 0-3 år. Formålet er at udvide mødrenes sociale netværk og klæde dem på til at sikre deres børns sproglige og motoriske udvikling. Der afholdes møder hver anden onsdag med forskellige oplægsholdere og temaer, som kvinderne selv er med til at bestemme. Det kan være temaer som ægteskab, børneopdragelse, sund mad m.m. Aktiviteterne kan være gymnastik, sang, musik og rytmik. For videre information kontakt: Hanne Ahrenkiel, Nivå Bibliotek eller Wenche Sidenius, Center for Skoler og Dagtilbud Fædreklubben Nivå Bibliotek og Medborgercenteret har i samarbejde med Nivå Nu startet en fædreklub primært for lokalområdets fædre. Klubben diskuterer politik, spiller kort, holder debataftener, drikker kaffe, laver mad, afholder it-begynderundervisning, viser film, m.m. Klubbens deltagere er med til at planlægge aktiviteterne. Fædreklubben har fokus på de unges forhold og vil gerne tage del i ansvaret for at hjælpe de unge videre i uddannelse og job. Hvis der er problemer med unge, snakker Fædreklubben og dens enkelte medlemmer om, hvilke tiltag der skal gøres. De unge inviteres også jævnligt med til klubaftener. For videre information kontakt: Khaled Mustapha, Nivå Bibliotek 16