ENERGISPAREAFTALEN FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen

Transkript

1 ENERGISPAREAFTALEN FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen

2 OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer stabile rammer for hele perioden Der bør skrives ind i aftalen, at Ministeren senest i 2018 skal informere net- og distributionsselskaberne om at han/hun ønsker energispareaftalen videreført efter 2020, såfremt dette er tilfældet. Energibesparelser, specielt i industrien, sker ved længerevarende indsatser/projekter; rammerne skal derfor være på plads i god tid inden udløbet af den nuværende aftale, hvis den skal videreføres Øget fokus på omkostningerne Der skal skrives en sikkerhedsventil ind i aftalen, så omkostningerne ikke eskalerer der skal fremgå hvordan dette håndteres, og man skal aldrig kunne straffes for at have overopfyldt sit mål

3 OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Lavest muligt energisparemål, udvidelse af indsatsområderne og forsimpling af aftalen hellere færre, forståelige dokumentationskrav end det nuværende detaljeniveau. Energisparemålet er pt. ekstremt højt. Projekter bliver i dag solgt til op til 52 øre/kwh, hvilket dog forventeligt først vil fremgå af benchmarken for 2014, som udkommer i november Omkostningerne i fjernvarmebranchen steg med over 6 øre fra selvom indberetningsniveauet for energibesparelser var stabilt. Energispareforpligtelsen blev placeret decentralt hos net- og distributionsselskaberne, fordi de har kundekontakten. Med de mange krav til dokumentation etc. centraliseres indsatsen i højere grad; og begrundelsen for at lægge indsatsen hos net- og distributionsselskaberne forsvinder derfor. Mange værker vurderer, at det er mest omkostningseffektivt at købe besparelserne hos større virksomheder, blandt andet på grund af administration og fordi det er blevet sværere at finde besparelserne: Energispareaftalen kommer derfor til at fungere som pengeoverførsel fra de danske fjernvarmeforbrugere til de danske virksomheder! Det skal give mening at energispareindsats ligger hos net- og distributionsselskaberne! Hvis det ikke blot skal være (endnu) en afgift, der er pålagt net- og distributionsselskaberne, så skal det være muligt for selskaberne at medregne energibesparelser indenfor deres naturlige indsatsområder Målet kan evt. sættes ned ved at samtidig gennemføre andre tiltag, hvor Dansk Fjernvarme kan spille en central rolle i forhold til sine medlemmer. Eksempler herpå kunne være fjernaflæsning og implementering af energistyring.

4 UDVIDELSE AF DE MULIGE INDSATSOMRÅDER Mulighederne for indsatsområder bør udvides og aftalen bør forsimples; det skal give mening at energispareindsats ligger hos net- og distributionsselskaberne! Hvis det ikke blot skal være (endnu) en afgift, der er pålagt net- og distributionsselskaberne, så skal det være muligt for selskaberne at medregne energibesparelser indenfor deres naturlige indsatsområder, såsom: Solvarme: Det var forventet, at forsyningssikkerhedsafgiftens implementering ville erstatte incitamentet for opsætning af solvarme som en erstatning for muligheden for at medtælle dette som energibesparelser. Dette bliver ikke tilfældet, så solvarme bør fortsættes. Varmepumper, også når de ejes af fjernvarmeselskabet: Det er konkurrenceforvridende, at varmepumper ejet af (alle) andre end et net- og distributionsselskab, kan medtælles som energibesparelser; det er endvidere uhensigtsmæssigt ift. opnåelse af fleksibilitet i elsystemet, hvor varmepumper er et væsentligt virkemiddel for fjernvarmens rolle som lager, ligesom det er en stor barriere ift. mange overskudsvarmeprojekter, da virksomheder ofte ikke ønsker at investere i eller eje en varmepumpe. Produktion- og ledningsoptimeringer: Det skal være så simpelt som muligt at opgøre ledningsoptimeringer; ressourcerne er bedst brugt på at realisere energibesparelser! Der bør etableres en positiv liste over produktionsoptimeringstiltag, som kan medtælles som energibesparelser.

5 UDVIDELSE AF DE MULIGE INDSATSOMRÅDER - BLANDT ANDET GENNEM ØGET BRUG AF STANDARDOPGØRELSER Man bør fra politisk side overveje, hvilken indsats man gerne vil fremme bedst muligt med energispareindsatsen. Det bør således overvejes, om rådgivning bør give en energibesparelse i forventningen om, at rådgivningen fører til additionelle energibesparelser. Det skal være lettere at etablere en standardværdi, evt. på forsøgsbasis, i stedet for at indsatser forsinkes, fordi det ikke kan svare sig for virksomhederne Standardværdier bør kunne benyttes i større omfang, evt. med en prioriteringsfaktor for lejligheder på 0,8, og en prioriteringsfaktor på 1,2 for boliger over 200 kvm Øget mulighed for at indberette markedspåvirkning og øget mulighed for at give tilskud til indkøb af energibesparende apparatur.

6 ADMINISTRATIONEN BØR MINIMERES OG INDSATSEN BØR SKÆRPES Administrationsbyrden bør minimeres; aftalen skal forsimples: hellere færre, forståelige krav end det nuværende detaljeniveau. Energispareforpligtelsen blev placeret decentralt hos net- og distributionsselskaberne, fordi de har kundekontakten. Med de mange krav til dokumentation etc. centraliseres indsatsen og energibesparelserne hos forbrugerne samles ikke op ENS bør etablere en godkendelsesprocedure for auditorer; mange auditorer kritiseres for ikke at have forstand på energiaftalen. Der bør være mulighed for at klage over afgørelser, både ift. TAG og auditorer Oplysninger om energispareindsatsen Energistyrelsens egen hjemmeside giver brugbar information til forbrugerne. Energisparesiden benyttes ikke. Siden bør nedlægges eller som minimum gøres frivillig de selskaber, der ønsker at optræde på siden, kan betale for det. Hvis en forbruger ønsker at se sit lokale selskabs omkostninger til energibesparelser, så kan forbrugeren finde dette i benchmarken på Energitilsynet eller Energistyrelsens hjemmeside.

7 OPSAMLING Det skal give mening, at forpligtelsen ligger hos værkerne: Mulighed for medregning af produktionstiltag Rimelig administration