Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Transkript

1 Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R

2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om dynamiske relationer i online terapeutisk praksis bliver drøftet i spændingsfeltet mellem ansigt-til-ansigt konsultation og online konsultation med fokus på praksiserfaringer Rådgiver/ terapeut F2F rådgivning Online terapi Klient

3 De næste 45 minutter er der fokus på: Hvor finder rådgivning/terapi via Internettet sin berettigelse? Internetspecifikke faktorer Synkron/asynkron online kommunikation Gråzonen mellem rådgivning og terapi Assessment Alliance/relation Hvilke teorier/terapeutiske metoder kan anvendes?

4 Facts om Internetbrugere Pr. 30. juni 2011 var der: over to milliarder Internetbrugere i verden, heraf knap en halv milliard i Europa, og heraf 4,7 millioner i Danmark dvs. 86 % af befolkningen! (

5 Hvor finder rådgivning/terapi via Internettet sin berettigelse Rådgivning og terapi via Internettet finder sin berettigelse fra flere antagelser: En antagelse om: at Internettet er kommet for at blive at vi vil blive ved med at bruge det i stor udstrækning at vi bruger det, når vi søger helbredsmæssig information og hjælp også af psykologisk karakter

6 Berettigelse Samtidig en antagelse om at: der er mennesker, der forbliver ubehandlet - fordi de enten ikke opsøger traditionel ansigt-til-ansigt behandling eller fordi der simpelthen ikke er en behandling, der passer til dem. Mennesker, der oplever skyld- eller skamfølelser i sammenfald med deres PTSD diagnose, f.eks.: Krigsveteranen, der har overlevelsesskyldfølelser. Voldtægtsofret, der skammer sig og ikke søger hjælp Mennesker der er fysisk handicappet, kan have svært ved at møde op fysisk Høre- eller talehæmmede, der kan have svært ved at gøre sig forståelig

7 Berettigelse En antagelse om at: Geografisk placering kan spille en rolle eksempelvis lang afstand mellem bopælen og psykologen generelt (bopæl i udkants-danmark eller udlandet) Udstationering til andet land (militær eller jobmæssig). Det kan være anvendeligt ved mindre alvorlige problemstillinger (endnu ikke behandlingskrævende psykiatriske diagnoser): som det ses ved f.eks. sårbare og udsatte børn og unge, der repræsenterer med forskellige former for psykosociale problemer som f.eks. mistrivsel, vold og selvskadende adfærd. Verden over synes man at have fået øjnene op for, hvordan man igennem dette medie både kan nå og skabe en god kontakt til disse børn og unge. Det kan være vanskeligt at være kendt lokalt/nationalt

8 Berettigelse Dette skal ikke ses som begyndelsen på enden for traditionel ansigt-til-ansigt terapi, men mere som noget, der finder sin berettigelse i en naturlig udvikling, der sker i forsøget på at nå klienten, der hvor han/hun er. Denne nye tilgang skal derfor heller ikke erstatte ansigt-til-ansigt terapi, derfor er de interessante spørgsmål ikke kun, om det er lige så godt som eller bedre end ansigt-til-ansigt, men lige så meget hvor det kan bruges, om det er godt nok særligt hvis alternativet er ingen behandling og hvordan det kan bruges.

9 Internet-specifikke faktorer Ligesom der ved F2F terapi ses non-specifikke faktorer, der gør sig gældende på tværs af metoderetning, og metodespecifikke faktorer, der gør sig gældende ved den specifikke metode, så findes der også Internet-specifikke faktorer, der gør sig gældende, når man flytter behandlingen online. Disse er: Disinhibition Self disclosure Anonymitet Usynlighed Teksten i sig selv Emoticons.

10 Disinhibition og Self disclosure Fænomenet The online disinhibition effect er: en beskrivelse for, hvordan de fleste mennesker har færre hæmninger, når de færdes på Internettet, og som ofte adskiller sig fra, hvordan de opfører sig i virkeligheden. karakteriseres bl.a. ved at klienter hurtigt kaster vi-har-lige-mødt-hinanden normer overbord og afslører personlige og intime detaljer om sig selv. Fænomenet Self disclosure effect får: mennesker, der færdes online til at lave en accelereret selvafsløring, som kan udnyttes i terapeutisk øjemed til hurtigere at komme ind til sagens kerne. ulempen kan ses i form af fortrydelse fra klientens side.

11 Anonymitet og usynlighed Anonymitet: En af årsagerne til at klienter vælger behandling online frem for ansigt-til-ansigt, er muligheden for at være helt eller delvis anonym. Dette lader sig netop gøre via Internettet. Helt anonym som ved chatrådgivning hos Cyberhus.dk Delvis anonym som ved netpsykologer.dk Usynlighed: Klienten kan være usynlig i forhold til terapeuten: kan give en følelse af reduktion i stigmatisering og fornemmelsen af en mere ligeværdig relation De tendenser man ser i forhold til faktorerne online disinhibition og selfdisclosure, er netop betinget af faktorerne anonymitet og usynlighed.

12 Teksten i sig selv og emoticons Teksten: I manglen på non-verbale cues og ikke andet at forlade sig på end teksten, må man nødvendigvis søge at: forfine og gå i detaljen ikke kun med hvad der skrives, men også hvordan det skrives ligeså meget som hvad der ikke skrives og hvornår det skrives (med hvilket tempo). Emotion + icons = Emoticons Emotionelle ikoner, der skal gøre det ud for f.eks. et smilende ansigt for at vise empati og varme, bedre kendt som smiley er. Skal bruges med varsomhed, og kun hvis/når klienten bruger dem, da de ellers kan opfattes som en provokation.

13 Synkron/asynkron online kommunikation Vigtigt at holde sig for øje, at der er en meget stor forskel på chat og i forhold til det tidsmæssige aspekt. Ingen af dem kræver, at terapeut og klient er tilstede i samme rum eller på samme geografiske sted. Begge metoder giver mulighed for længere refleksionstid end det er muligt ved ansigt-til-ansigt.

14 Synkron chat & asynkron At chat er synkron i tid betyder, at det er muligt at terapeut og klient er tilstede i samme tid, og med samme dynamik, som man kender fra ansigt-til-ansigt. Begge parter har muligheden for løbende at korrigere de eventuelle misforståelser, der måtte opstå undervejs i sessionen. Mere tidskrævende end ansigt-til-ansigt (op til 5 x længere tid end fx telefonrådgivning). At er asynkron i tid betyder, at terapeut og klient ikke behøver være tilstede på samme tid. Her har man enten kun ét skud i bøssen eller en ofte meget langsommelig proces med at få korrigeret for misforståelser og fejlfortolkninger. Meget tidskrævende.

15 Gråzonen mellem rådgivning og terapi? Hvorfor er det vigtigt at overveje? (kvalitet, uddannelsesniveau, samme kontekst, kontraktovervejelser, etc.) Rådgivning: En respons (ekspert/voksenudtalelse/) fra en (evt. faglig/uuddannet ) person. Det kan handle om flere forhold/spørgsmål, der ønskes rådgivning i forhold til. Typisk handleanvisende. Kan opfattes som uformel og ustruktureret (hvad er f.eks. den teoretiske position?). Råd opfattes almindeligvis ikke som behandling (selvom det naturligvis kan føre udvikling og ændring med sig). Vanskeligere at stilles til ansvar for råd. Terapi: En intentionel praksis hvor ønsket er ændring, udvikling, behandling mv. Der tages normalt udgangspunkt i en teoretisk position og formen er struktureret. Ansvarsfordelingen er klarere.

16 Assessment Online assessment bør indeholde: De forhold der almindeligvis vurderes ved ansigt-til-ansigt (dog vanskeliggjort ved online praksis - ekspliciteres, ingen observation, tidskrævende). Der ud over bør følgende afklares: Skrive/læsekompetencer Kendskab til pc +sikkerhed Problemstillingens karakter (er online praksis overhovedet anvendelig -. entydige forskningsresultater mangler!!) Tid, synkron/asynkron Muligheder: Udfyldningsskema? (upassende ved rådgivning) Forberede sig på forhånd? Online test?

17 Alliance andre betingelser Er det overhovedet muligt at skabe en alliance online? MÅSKE Hvis alliancedannelse opfattes som et arbejdsfællesskab med aftalt mål/metode og hvor der udvikles et følelsesmæssigt bånd (tillid og tilknytning) så JA Hvis alliance indbefatter overføring og modoverføring eller som Rosenberg & Mørch, (2005), definerer det: generelle strukturer, der aktiveres under visse omstændigheder og udgør det filter, der lægges over de informationer, individet perciperer og bearbejder så alligevel JA Erfaringer viser at det synes muligt (dog ikke for alle) at: Skabe tillid, være empatisk (men hvad med ansvar?) etc. via skriftsproget Sprogliggøre og respondere hensigtsmæssigt på vanskeligheder via skriftsproget Afstemme i forhold klient dermed opbygge et følelsesmæssigt bånd Men muligheden for opbygning af en terapeutisk alliance har andre betingelser. Det er måske derfor tale om en anden alliance.

18 Hvilke teorier/terapeutiske metoder kan anvendes? Når vi ikke kan forholde os til klienten på sædvanlig vis, udvikles da andre kompetencer; lytter vi anderledes, gættes der mere, udvikler vi nye forholdemåder, er vi mere åbne og kan vi bare trække på samme teorier, metoder og erfaringer eller tilbyder vi simpelthen en dårligere psykologfaglig ydelse? Det er indlysende, at hvis vi mener at eksempelvis adgang til klienters nonverbale udtryk er en forudsætning for terapeutisk praksis, at forudsætningen for assessment bl.a. er direkte observation og at følelsesmæssige tilstande skal iagttages så har vi store vanskeligheder i en online praksis. Mener vi derimod at rådgivning/terapi må tage udgangspunkt i de betingelser der netop er til stede, så må vi rette fokus mod de muligheder fremfor begrænsninger, det online rum giver os. Dermed bliver det (muligvis) ikke i første omgang et spørgsmål om en specifik terapeutisk retning eller teori, men måske mere en analyse af de forhold og de muligheder, hvorpå terapien (flere terapiformer) kan udfolde sig i netop et online rum.