Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Transkript

1 Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgaven er udarbejdet som en del af Sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede synspunkter deles ikke nødvendigvis af Sygeplejerskeuddannelsen. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

2 Resume Formålet med dette projekt er at undersøge intensivsygeplejerskens overvejelser i forbindelse med de pårørendes tilstedeværelse. Problemformuleringen er: Hvilke overvejelser gør intensivsygeplejersken sig omkring tilstedeværelsen af pårørende hos patienten på intensivafdelingen? Til besvarelse af problemformuleringen anvendes eget indsamlet empiri i form af to semistrukturerede interviews med intensivsygeplejersker som informanter. Den videnskabsteoretiske tilgang, der anvendes, er den hermeneutiske tilgang. Som sygeplejefaglig referenceramme anvender vi Kari Martinsens og udvalgte begreber fra hendes omsorgsfilosofi. Ud fra vores analyse og diskussion kan det konkluderes, at sygeplejersker gør sig overvejelser omkring at beskytte patientens blufærdighed og værdighed. Relationen til de pårørende, tiden og tilliden mellem de pårørende og sygeplejersken indgår som elementer i sygeplejerskens overvejelser.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsdefinition Metode Søgeprocessen Videnskabsteoretisk tilgang Humanvidenskab Hermeneutik Undersøgelses metode Semistruktureret interviewform Udarbejdelsen af interviewundersøgelsen Analyse metode Etiske og juridiske overvejelser Materialer Referenceramme Artikel til diskussion Analyse Sygeplejefaglige skøn (Marianne) Blufærdighed (Gitte) Relation og tillid (Marianne) Mistillid (Marianne) Svag paternalisme (Gitte) Tid (Gitte) Diskussion (Fælles) Diskussion med artikel... 25

4 4.2. Metode overvejelser Vores opgave Konklusion Perspektivering Referenceliste Bibliografi Bilag 1 Interview guide Bilag 2 Information til informanter Bilag 3 Samtykke erklæring Bilag 4 Tro og love erklæring Bilag 5 Antal anslag i projektet... 56

5 1. Indledning Dette projekt omhandler sygeplejerskers overvejelser omkring de pårørendes tilstedeværelse på en intensivafdeling. Gennem kliniske studier i kortere og længere perioder på modul 11 og 12 opstod interessen for de pårørende på intensivafdelinger. Her har sygeplejerskerne stor fokus på patienterne, da de er kritisk syge og er i et komplekst forløb. Der er ofte flere pårørende hos en patient, og afdelingen er ofte et ukendt område for de pårørende, hvor patienten er monitoreret, og der er meget udstyr og slanger koblet til patienten. En situation, hvor der opstod en undren hos en af opgaveløserne i et af de kliniske studier, var følgende: En svært syg 75-årig mand er på 28. døgn indlagt på intensivafdelingen. Han er intuberet, er i hæmodialyse behandling én gang dagligt og får flere typer medicin som kontinuerlig infusion i et CVK. Hans hustru, igennem 35 år, kommer dagligt og sidder og holder hans hånd og vrider våde klude og lægger på hans pande. Hun fortæller patienten om de dagligdags ting hun oplever, og det er tydeligt, at de har et nært forhold. En eftermiddag, da en sygeplejerske skal udføre mundpleje på patienten, bliver hustruen bedt om at gå udenfor og vente de få minutter det tager. Ved efterfølgende refleksion overvejede opgaveløseren, hvad der kan ligge til grund for sygeplejerskens fravalg af de pårørendes tilstedeværelse. I forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt havde vi i gruppen en fælles drøftelse om situationen og en fælles interesse i at arbejde videre omkring de pårørendes tilstedeværelse på en intensivafdeling. I Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje beskrives det, hvad sygeplejerskens virksomhedsområde indeholder. I kap. 1, 1, punkt 1 står der, at sygeplejersken skal kunne udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter og forsætter i punkt 4 med, at sygeplejersken skal kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Vidergående Uddannelser, 2008). Med dette projekt anvender vi den del af virksomhedsområdet, der omhandler udviklingen af sygeplejen. Som Side 1 af 59

6 sygeplejerske er det en del af vores virksomhedsområde at udvikle sygeplejen for at skabe forbedringer i praksis. Vi vil i dette projekt forsøge at udvikle sygeplejen i forhold til de pårørendes tilstedeværelse på intensivafdelinger. Ifølge samme bekendtgørelse kapitel 1 1 er en af de kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal have, at kunne samarbejde med patienter, pårørende og andre fagpersoner i planlægningen, koordinering, delegering, udførelse og evaluering af sygepleje (Ministeriet for Forskning, Innovation og Vidergående Uddannelser, 2008). Via undervisning gennem sygeplejerskeuddannelsen og kliniske studier har vi løbende modtaget undervisning og opnået erfaringer omkring de pårørende. En del af sygeplejerskens arbejde omhandler samarbejde med de pårørende, selvom fokus primært skal være på patienten (Storaker, 2007). Historisk set har de pårørendes tilstedeværelse ændret sig fra at være gæster, der skulle underholdes og ikke var en del af plejen, til at være personer, der er til stede for at støtte patienten i sygdomsforløbet (Holtzmann, 2008, s ). Traditionelt set har de pårørende været personer med familiær tilknytning til patienten, for eksempel ægtefælle og børn. I og med at tiderne har ændret sig, har det været nødvendigt at udvide begrebet pårørende til at omfatte personer, der ikke nødvendigvis er nær familie. Pårørende er de mennesker, som patienten har tillid til (Esbensen, 2002, s. 128) og betragtes som mennesker fra patientens sociale netværk, som udviser støtte til patienten. Det er kvaliteten af kontakten, der er essentiel (Johansen & Ross-Petersen, 1997, s ). På danske intensive afdelinger er de pårørende almindeligvis kærester, ægtefæller, søskende eller forældre (Ågård, 2005, s. 9), men kan også være slægtninge eller en god ven (Sundhedsstyrelsen, 2002, s. 3). Intensivafdelingen er en afdeling, hvor der er meget personale og aktivitet døgnet rundt (Stubberud, 2010, s. 58). Aktiviteterne omkring patienten foregår på sundhedspersonalets præmisser, og de pårørende kan føle sig magtesløse i situationen (Engström & Söderberg, 2004). Pårørende til intensivpatienter beskriver det som skræmmende og urealistisk at se deres pårørende ligge med forskelligt udstyr og respiratoren, der er tilkoblet patienten, og patienten kan se fremmed ud for de pårørende (Engström & Söderberg, 2004). Samtidig skal de Side 2 af 59

7 pårørende forholde sig til det komplekse sygdomsforløb, patienten er igennem, mens de pårørende selv er bange og nervøse for fremtiden (Williams, 2005). Når sygdom rammer, er det ikke kun patienten, men også de pårørende der oplever situationen som kaotisk (Storaker, 2007, s. 163). Den første tid efter patienten er indlagt på en intensivafdeling kan være præget af en følelse af kaos, usikkerhed og uvished for de pårørende (Hughes, Bryan, & Robbins, 2005), (Storaker, 2007, s. 177). Pårørende kan føle, at den vigtigste ting for dem er at være sammen med deres kritisk syge pårørende (Engström & Söderberg, 2004, s. 301). Ved de pårørendes tilstedeværelse hos patienten på en intensivafdeling skal sygeplejersken både have fokus på patienten og på de pårørende (Ågård, 2005, s. 57). De pårørende er en vigtig kilde til informationen omkring patienten, da de pårørende ofte kender patientens ønsker og vaner fra før indlæggelsen, og disse oplysninger kan sygeplejersken anvende i sygeplejen til patienten i det omfang, det er muligt. (Ågård, 2005, s. 11). Når sygeplejersker anvender de pårørende som en ressource til indhentning af information omkring patienten, føler de pårørende sig set og betydningsfulde (Geard, 2007). Når de pårørende derimod skal informeres omkring patientens tilstand, skal sygeplejersken være opmærksom på, at hun er underlagt tavshedspligt. Som patient har man ret til fortrolighed fra sygeplejerskens side (Sundhedsstyrelsen). Tavshedspligten hører under sundhedslovens bestemmelser kapitel 9 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2010). Sundhedsstyrelsen har ud fra sundhedsloven udarbejdet en vejledning, der omhandler sundhedspersoners tavshedspligt i dialog og samarbejde med patienters pårørende. I sundhedspersonalets tavshedspligt indgår det at: Patientens ægtefælle, samlever og andre pårørende er i juridisk forstand som udgangspunkt uvedkommende, når der er tale om sygdom, selvom de ud fra en sædvanlig betragtning ikke betragtes som uvedkommende. (Sundhedsstyrelsen, 2002, s. 3). I sygeplejerskers samarbejde med de pårørende skal sygeplejersken på den ene side være patientens advokat, mens sygeplejersken på den anden side skal yde omsorg og informere de pårørende om patientens tilstand. Sundhedsstyrelsens vejledning beskriver ligeledes, at sundhedspersonale kun kan videregive fortrolige oplysninger til patientens pårørende, hvis patienten har givet samtykke til videregivelse af informationer (Sundhedsstyrelsen, 2002, s. 2). Hvis patienten er sederet og ikke har nået at Side 3 af 59

8 give et samtykke om, hvilke pårørende der må få information, kan sygeplejersken støtte sig op ad de sygeplejeetiske retningslinjer. I punkt 2.8 beskriver de etiske retningslinjer at: Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens tarv varetages (Dansk Sygeplejeråd, 2004). I punkt 2.7 beskriver de sygeplejeetiske retningslinjer ligeledes at: Sygeplejersken skal værne om fortrolige oplysninger om patienten (Dansk Sygeplejeråd, 2004). De sygeplejeetiske retningslinjer kan sygeplejersken anvende til at støtte sig op af, når hun foretager sin vurdering af, hvor tætte de pårørende er på patienten. Ligeledes kan sygeplejersken foretage sit valg omkring de pårørendes tilstedeværelse ud fra de retningslinjer, de enkelte intensivafdelinger kan have udarbejdet, der omhandler de pårørende i afdelingen. Retningslinjer defineres som en vejledning, der blandt andet beskriver fremgangsmåder for løsning af opgaver, og retningslinjer beskriver specifikke anvisninger til, hvorledes personer skal udføre specifikke opgaver (DDKM, 2012). En intensivafdeling har udarbejdet en retningslinje, der omhandler de pårørende på intensiv. Om de pårørendes tilstedeværelse lyder retningslinjen: De pårørendes tilstedeværelse kan give patienten en følelse af tryghed og noget at kæmpe for. Derfor er det vigtigt at inddrage de pårørende som støtte i omsorgen for patienten. De pårørende kan hjælpe med at kortlægge patientens vaner, ønsker og præferencer. De pårørende besidder også værdifuld viden om patientens habituelle status. (Hospitalsenheden, 2012) Samtidig står følgende i retningslinjen: Når der skal udføres pleje og behandlingsprocedurer, eller patienten har brug for ro og hvile, beder vi de pårørende om at forlade patientstuen. Har man brug for at koncentrere sig udelukkende om patientens pleje og behandling, beder vi ligeledes de pårørende om at forlade patientstuen. (Hospitalsenheden, 2012) Det kan dog være forskelligt fra sygeplejerske til sygeplejerske, om de anvender instrukserne, da det er en individuel og situationsbestemt vurdering. Derfor kan det være svært at udarbejde generelle regler for samspillet mellem sygeplejersken og de pårørende (Ågård A., 2005). En undersøgelse viser, at de pårørende har svært ved at se ensartehed i sygeplejerskernes regler for, hvornår de som pårørende kan være til stede (Ågård A. S., 2001). Side 4 af 59

9 1.1. Problemafgrænsning På baggrund af de undersøgelser og teoretisk viden vi har beskrevet ovenfor, er formålet med dette projekt at undersøge, hvad der kan ligge til grund for intensivsygeplejerskers overvejelser i forbindelse med de pårørendes tilstedeværelse hos patienten på intensivafdelingen. Vi ønsker at opnå en større viden og forståelse omkring, hvad intensivsygeplejerskerne bygger deres overvejelser ud fra omkring de pårørendes tilstedeværelse. Det fører os frem til følgende problemformulering Problemformulering Hvilke overvejelser gør intensivsygeplejersken sig omkring tilstedeværelsen af pårørende hos patienten på intensivafdelingen? Begrebsdefinition Tilstedeværelse: Med tilstedeværelse mener vi, om de pårørende er til stede hos patienten på intensivafdelingen og omhandler derfor ikke de pårørendes inddragelse i sygeplejen. Intensivsygeplejerske: Er en sygeplejerske, der har videreuddannet sig til intensivsygeplejerske. Når vi i projektet skriver sygeplejerske, mener vi intensivsygeplejerske, og sygeplejersken benævnes i projektet som hun. Patienten: Fremover i projektet benævnes patienten som han, og patienten er sederet. Pårørende: De pårørende er ikke nødvendigvis den nære familie, men er personer fra patientens netværk, som han har tillid til. Projektet omhandler de pårørendes tilstedeværelse i situationer, hvor patienten er i en stabil fase, og dermed ikke situationer hvor der skal træffes beslutninger, der kræver de pårørendes tilstedeværelse. Side 5 af 59

10 2. Metode I dette afsnit redegør vi for vores systematiske søgeproces. Dernæst beskriver vi den videnskabsteoretiske tilgang, vi har valgt at anvende i projektet, og hvordan tilgangen bliver anvendt i projektet. Efterfølgende beskriver vi vores metodevalg, herunder de etiske og juridiske overvejelser vi har gjort os i forhold til metodevalget. Sidst i afsnittet beskriver vi det udvalgte materiale, som er anvendt i analysen og diskussionen, samt den sygeplejefaglige relevante referenceramme Søgeprocessen Igennem projektet har vi udført tre systematiske litteratursøgninger til henholdsvis indledningen, diskussionen og perspektiveringen. Forskningsartiklerne, som bliver anvendt i projektet, har vi fundet gennem systematiske litteratursøgninger i databaserne: Cinahl, SveMed, PubMed og bibliotek.dk. Inden litteratursøgningen havde vi udvalgt inklusion- og eksklusions kriterier for de ønskede artikler. Vores inklusions kriterier var, at vi kun søgte efter vesteuropæiske forskningsartikler, som er publiceret efter år 2000, vi har valgt både at anvende forskningsartikler som er peer reviewed og ikke peer reviewed, at artiklerne havde et fagligt og videnskabeligt niveau, samt vi afgrænsede sprogene i artiklerne til dansk, norsk, svensk og engelsk. De søgeord vi anvendte i forskellige kombinationer var: relatives, intensive care unit, family, nursing care, pårørende, intensivafdeling og sygepleje. Vi har også benyttet os af kædesøgning til at finde relevante artikler. Faglig relevant litteratur, som vi anvender i projektet, har vi fundet gennem systematiske litteratursøgninger i databaserne: bibliotek.dk, skolens database og google.dk. De søgeord vi anvendte til litteratursøgningerne var: pårørende, sygepleje, intensiv, interview og tilstedeværelse. Ud fra de systematiske litteratursøgninger fandt vi frem til flere relevante forskningsartikler, som vi anvender i indledningen, diskussionen og perspektiveringen. Ligeledes fandt vi også frem til en forskningsartikel, som vi anvender i diskussionsafsnittet, punkt 4.1, og artiklen Nurses experiences of Side 6 af 59

11 interactions with family members in intensive care units beskrives nærmere i punkt Videnskabsteoretisk tilgang Som videnskabsteoretisk tilgang har vi valgt at anvende den humanvidenskabelige tilgang, som hermeneutikken er en del af, i projektet. I det følgende afsnit beskriver vi, hvad humanvidenskaben indebærer, og efterfølgende definerer og beskriver vi hermeneutikken, og hvordan vi vil anvende hermeneutikken igennem projektet Humanvidenskab Den humanvidenskabelige tilgang er kendetegnet ved en fortolkende tilgang til den ønskede viden. Genstandsområde for humanvidenskaben indebærer to ting, nemlig at det er en menneskelig formet virkelighed, og for at forstå denne virkelighed kræver det fortolkning (Thisted, 2010, s. 48). Gennem denne fortolkning ønskes en forståelse af det, der undersøges (Thisted, 2010, s. 51). Ud fra et humanistisk menneskesyn ses mennesket som et individ med tanker og følelser i relation til den verden, mennesket lever i (Birkler, 2005, s. 93) Hermeneutik Hermeneutikken hører under den humanvidenskabelige tilgang og handler om menneskets forståelse af verden (Birkler, 2005, s. 93) og er dermed en humanistisk fortolkningsmetode (Thurén, 2008, s. 106). Vi tager udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers, herefter omtalt som Gadamer, hermeneutiske filosofi. Gadamer har udviklet den hermeneutiske cirkel, som indeholder forforståelsen, horisontsammensmeltning og forståelse (Birkler, 2005, s ). Gadamers grundtanke med den hermeneutiske cirkel er, at mellem helhedsforståelsen og delforståelsen er der et cirkulært forhold, det vil sige at delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt at helheden kun kan forstås, hvis delene bliver inddraget (Birkler, 2005, s. 98). I det følgende beskriver vi nærmere omkring delene i den hermeneutiske cirkel. Gadamer beskriver forforståelse som en nødvendighed for at kunne forstå, og at man ikke kan lægge sin forforståelse fra sig (Dahlager & Fredslund, 2011, s ). Indholdet i forforståelsen er fordomme. Gadamer beskriver fordomme Side 7 af 59

12 som forventninger og formeninger, som vi altid har med os (Birkler, 2005, s. 96). Vi har valgt den hermeneutiske tilgang igennem projektet, fordi vi har en forforståelse omkring sygeplejerskens overvejelser om de pårørendes tilstedeværelse hos patienten, som vi har tilegnet os igennem teori og kliniske studier. Vi mener ikke, at vi kan sætte vores forforståelse i parentes, fordi vi har nogle forventninger og formeninger, som vi sætter vores forforståelse i spil ud fra. Gadamer hævder, at en persons samlede horisont bygger på forforståelsen, og at alt fortolkers via personens horisont (Birkler, 2005, s. 97). En horisont kan altid udvikles og forandres, når forforståelsen bliver sat på spil (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 163). For at kunne opnå forståelse mener Gadamer, at når to horisonter mødes, opstår forståelsen ved at sætte sig ind i den andens horisont, og der opnås en horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 163). Vi har hver vores horisont, som bygger på vores forskellige forforståelser, og som alt fortolkes igennem. Når vi sætter vores forforståelse i spil, udvikles og forandres vores horisont. For at kunne opnå en forståelse af den andens horisont skal vi sætte os ind i den andens horisont, og hermed opnås der en horisontsammensmeltning. Vi har valgt at anvende den hermeneutiske tilgang i projektet, da vi mener, at vi ikke kan sætte vores forforståelse i parentes, men i stedet sætter vi vores forforståelse i spil for at opnå en horisontsammensmeltning og dermed en ny forståelse omkring sygeplejerskens overvejelser om de pårørendes tilstedeværelse hos patienten på intensivafdelingen. Vi sætter vores forforståelse i spil, når vi udfører interviewene, horisontsammensmeltningen opnår vi i analysen, og diskussionen og den nye forståelse viser sig i konklusionen Undersøgelses metode I dette afsnit vil vi først beskrive den valgte undersøgelsesmetode. Efterfølgende beskriver vi Kvale og Brinkmanns teori om en interviewundersøgelse, samt hvordan vi vil anvende teorien i vores projekt. Som analyse redskab anvender vi Merete Bjerrums, herefter omtales Bjerrum, teori om tematisk analyse, som indeholder fem niveauer. Den tematiske analyse beskrives senere i punkt Side 8 af 59

13 I dette projekt har vi som undersøgelsesmetode valgt at anvende en kvalitativ tilgang til besvarelse af problemformuleringen. Vi anvender den semistrukturerede interviewform til indhentelse af empiri. I det følgende beskriver vi, hvad den semistrukturerede interviewform indebærer. Vi diskuterer vores metodeovervejelser i diskussionsafsnittet punkt Semistruktureret interviewform Et semistruktureret interview er et fleksibelt interview, der har nogle emner og spørgsmål, som intervieweren på forhånd har planlagt skal berøres (Thisted, 2010, s. 184). Et semistruktureret interview er en samtale, der er mere struktureret end en almindelige samtale og er mindre struktureret end et spørgeskema (Glasdam, 2011, s. 95). Intervieweren styrer samtalen, og rækkefølgen på spørgsmålene kan ændres undervejs, eller der kan tilføjes nye spørgsmål løbende under interviewet (Thisted, 2010, s. 184). Vi har valgt at anvende et semistruktureret interview, da interviewformen er placeret mellem et stramt struktureret spørgeskema og en hverdags samtale. Vi har udvalgt enkelte emner, vi gerne vil have berørt i løbet af interviewet, men er samtidig interesseret i at høre hvad informanten fortæller af nye vinkler omkring emnet Udarbejdelsen af interviewundersøgelsen Til udarbejdelsen af interviewet i dette projekt har vi valgt at taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns teori omkring udarbejdelse af en interviewundersøgelse. Vi vil nu gennemgå Kvale og Brinkmanns teori samt beskrive, hvordan vi benytter teorien igennem interviewundersøgelsen. Indledningsvis i udarbejdelsen af interviewundersøgelsen bliver temaet for interviewet tydeliggjort. Formålet med undersøgelsen bliver klarlagt og formuleret, og metoden fastlægges (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). For at kunne udføre et interview er det vigtigt at have en generel viden omkring emnet for at kunne stille relevante spørgsmål samt kende til den viden, der allerede er tilgængelig indenfor området (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Igennem teoretisk- og klinisk undervisning på sygeplejerskeuddannelsen har vi tilegnet os en generel forståelse og viden omkring vigtigheden af de pårørende for patienten. Ved en systematisk litteratursøgning har vi fundet nogle Side 9 af 59

14 forskningsartikler, der beskriver den allerede kendte viden indenfor området. Herigennem har vi afklaret temaet for interviewet, og vi har klarlagt og formuleret formålet med projektet. Dernæst planlægges interviewundersøgelsen, så den tilsigtede viden opnås. Interviewets praktiske detaljer bliver klarlagt, såsom udvælgelse af antal informanter og interviewaftaler laves. De etiske overvejelser i forbindelse med interviewet bliver ligeledes beskrevet (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Få informanter giver større mulighed for at gå i dybden med analysen af interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). I planlægningen af de praktiske detaljer omkring interviewet har vi valgt at benytte os af to informanter i interviewet for at kunne gå mere i dybden i analysen. Efterfølgende har vi kontaktet afdelingssygeplejersken på den udvalgte intensivafdeling for at spørge, om det var muligt, at to sygeplejersker ønskede at deltage i vores interviewundersøgelse, og hernæst fastsatte vi tidspunktet for udførelsen af interviewene. Efterfølgende udarbejdes en interviewguide, der i det semistrukturerede interview indeholder hovedemner og mulige spørgsmål, der kan stilles (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). I interviewguiden beskrives to former for spørgsmål, forsknings- og interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmålene er skrevet i teoretisk sprog, hvorimod interviewspørgsmålene er mere dagligdags sprog (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 152). Intervieweren skønner, hvor stramt interviewet skal holde sig til interviewguiden, og hvor meget der skal følges op på informantens svar, og om interviewet skal gå i de eventuelle retninger, som svarerne kan bære hen imod (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). Interviewet udføres med støtte fra interviewguiden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). En metode til at registrere interviewene er ved at optage lyden på en diktafon, så interviewene senere kan bearbejdes. Ved at optage interviewene på en diktafon mistes informantens kropssprog i form af kropsholdning og gestus (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Vi har udarbejdet en interviewguide, der indeholder vores interviewspørgsmål, se bilag 1. Under interviewet anvendte vi den udarbejdede interviewguide som en guideline for at styre interviewet i den retning, vi ønskede i forhold til vores problemformulering, men samtidig ønskede Side 10 af 59

15 vi at høre informantens fortællinger og de nye vinkler, der kunne vise sig, imens interviewet stod på. Under interviewet stillede vi også opfølgende spørgsmål til informantens fortællinger og nye vinkler. Til at registrere interviewet anvendte vi en diktafon til optagelse. Herefter transskriberes interviewet, hvor samtalen mellem intervieweren og informanten går fra talesprog til skriftsprog, og derved bliver interviewet anvendeligt til videre analyse. Ved transskriptionen mistes informantens stemmeleje og åndedræt. I forbindelse med transskription skal der foretages et valg omkring hvilke dimensioner af det mundtlige interview, der skal med i transskriptionen (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). De optagede interviews har vi transskriberet til ordret skrift. Inden vi foretog transskriptionerne aftalte vi, hvordan vi ville beskrive for eksempel pauser og interviewerens små afbrydelser, eksempelvis ordet ja, imens informanten talte. Nu har vi beskrevet Kvale og Brinkmanns teori om interviewundersøgelser. I det følgende vil vi beskrive Bjerrums tematiske analyse metode Analyse metode En metode, der hører under den hermeneutiske fortolkningstilgang, som kan anvendes til at analysere kvalitative data med, er tematisk analyse, som er udarbejdet af Merete Bjerrum. Princippet i den tematiske analyse er, at man udleder meninger fra helheden og efterfølgende sætter meningerne sammen i en ny helhed. Til sidst kontrolleres den nye helhed for, om den stadig giver mening i forhold til den oprindelige kontekst. Analyse metoden indeholder fem analyseniveauer, som har til formål at trække essensen ud af begreberne for at kunne opnå en højere forståelse af begreberne (Bjerrum, 2005, s ). I det følgende beskrives de fem niveauer nærmere, og hvordan vi har anvendt dem til analyseprocessen. Første niveau i den tematiske analyse er forståelsesniveauet, hvor teksten læses igennem, for at der kan skabes en helhedsforståelse af teksten (Bjerrum, 2005, s ). Vi har læst interviewene igennem flere gange for at danne os en helhedsforståelse af teksterne. Side 11 af 59

16 Andet niveau er spørgeniveauet. Her bliver tekstmaterialet kodet ved at finde de begreber og ordrette tekstudsnit, der kan svare på problemformuleringen (Bjerrum, 2005, s ). Efter gennemlæsningen af interviewene fandt vi frem til overordnede begreber i tekstmaterialet. Disse førte vi sammen med de ordrette tekstudsnit ind i et skema for at skabe overblik. Det tredje niveau er synteseniveauet. Her omskrives og sammenfattes de ordrette tekstudsnit til synteser (Bjerrum, 2005, s ). I denne fase har vi skrevet de ordrette tekstudsnit om til en sammenhængende helhed. Fjerde niveau er valideringsniveauet. Her udføres en kontrol af de omskrevne tekstudsnit for at sikre, at meningen er i overensstemmelse med begreberne og de ordrette tekstudsnit (Bjerrum, 2005, s. 102). Vi har læst de omskrevne tekstudsnit igennem og sammenholdt dem med de ordrette tekstudsnit for at sikre os, at meningen stadig er den samme. Femte og sidste niveau er teoriniveauet. På dette niveau skal der konstrueres en mening af synteserne ved at sammenfatte synteserne. Dermed udlægges meningen af tekstudsnittene indenfor problemformulerings rammer (Bjerrum, 2005, s ). I denne fase har vi opsummeret, hvad vi har fundet frem til via vores analyse i forhold til problemformuleringen Etiske og juridiske overvejelser I forbindelse med udførelsen af vores interviewundersøgelse har vi gjort os forskellige etiske og juridiske overvejelser. Inden udarbejdelse af dette projekt har vi undersøgt, om vi skulle anmelde vores projekt til datatilsynet. Datatilsynet er en uafhængig myndighed, som fører tilsyn med, om reglerne i persondataloven overholdes (Holtzmann, 2008, s. 24). Vi har ikke anmeldt vores interview til Datatilsynet, da interviewene ikke omhandler personfølsomme oplysninger. I det efterfølgende vil vi beskrive Kvale og Brinkmanns etiske overvejelser igennem en interviewundersøgelse og løbende sammenholde det med de etiske og juridiske overvejelser, vi har gjort i forbindelse med udarbejdelsen af interviewet. Ifølge Kvale og Brinkmann er der etiske overvejelser i en Side 12 af 59

17 interviewundersøgelse, hvilket interviewpersonen skal tage hensyn til (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Kvale og Brinkmann beskriver, at en interviewundersøgelse startes ved, at der skal foretages tematisering. De etiske overvejelser der skal gøres her er, at formålet med undersøgelsen ikke kun skal se på den videnskabelige værdi, som der findes frem til, men også skal kunne forbedre det der udforskes (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). De tanker vi har gjort os i dette projekt er, at vi vil udvikle og formidle sygeplejen, som er to dele af sygeplejerskens virksomhedsområde, og hermed skabe mulighed for at forbedre sygeplejen til de pårørende. Næste skridt i en interviewundersøgelse vedrører designet. Her er de etiske overvejelser ifølge Kvale og Brinkmann, at informanterne skal give deres informerede samtykke til at ville deltage i undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 89). Ligeledes skal informanterne anonymiseres, og der skal tages hensyn til, om der er konsekvenser for informanterne ved at deltage i undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). Fortrolighed i forskning indebærer ifølge Kvale og Brinkmann, at informationer, der kan identificere informanterne, ikke afsløres (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 91). Som studerende arbejder vi under Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. I henhold til punkt 3.1 i disse retningslinjer skal den studerende indhente tilladelse fra lederen til at gennemføre dataindsamlingen. Efter tilladelsen er indhentet, skal informanten informeres af den studerende omkring projektets formål, problemformuleringen, metode og dataindsamling (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013). I dette projekt kontaktede vi afdelingssygeplejersken på den valgte intensivafdeling, der gav tilladelse til, at vi måtte udføre interviewene. Efterfølgende har afdelingssygeplejersken tilfældigt udvalgt to sygeplejersker, der var indenfor rammerne af vores inklusions- og eksklusionskriterier, som var, at sygeplejerskerne skulle have specialuddannelsen i intensiv sygepleje og skulle have været i afdelingen i mindst 5 år. Af afdelingssygeplejersken er deltagerne blevet informeret om projektets formål og har indvilget i at deltage i vores interviewundersøgelse. Ved vores første kontakt med informanterne, hvilket var i forbindelse med Side 13 af 59

18 interviewet, informerede vi informanterne omkring projektets formål, problemformulering, metode og dataindsamling. Vi har ligeledes sikret os, at informanterne deltager frivilligt og informeret dem om retten til på et hvilket som helst tidspunkt at trække sig ud af undersøgelsen, se bilag 2 om information til informanterne. På den måde er der indhentet informeret samtykke. Informanterne underskrev i henhold til de Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter en samtykkeerklæring, se bilag 3. I en interviewundersøgelse skal der tages hensyn til de personlige konsekvenser, det kan have for interviewpersonerne at deltage i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81) samt reflektere over konsekvenserne, det kan have for den større gruppe, de repræsenterer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 92). Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af interviewguiden til projektet formuleret spørgsmålene således, at informanterne ikke skal udlevere sig selv eller gruppen af sygeplejersker fra afdelingen. I forbindelse med transskriptionen beskriver Kvale og Brinkmann, at informanternes fortrolighed skal beskyttes, samt at den transskriberede tekst skal være tro overfor informanternes udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). Vi har i vores transskribering af de to interviews anonymiseret informanterne, afdelingen og eventuel anden information, der på nogen måde kunne identificere patienter, pårørende eller andet personale. Transskriberingen er udført som en ordret afskrift af det informanterne sagde Materialer Referenceramme Som sygeplejefaglig referenceramme har vi valgt at anvende den norske sygeplejefilosof Kari Martinsens, herefter omtalt som Martinsen, omsorgsfilosofi. En referenceramme er en teoretisk ramme, der benyttes i forhold til det spørgsmål, der skal undersøges til at analysere ud fra. Ud fra det spørgsmål, der arbejdes med, skal der vurderes på, om den valgte referencerammes rækkevidde er tilstrækkelig stor, og om udsagnskraften er stærk (Jørgensen, 2010, s ). Martinsens omsorgsfilosofi har en stor rækkevidde, da det er en bred filosofi, der indeholder mange begreber, og udsagnskraften er stor på det Side 14 af 59

19 filosofiske niveau. Martinsens filosofi er en grand teori. Grand teorier beskrives som omfattende og overordnede teorier, som indeholder få, men brede begreber (Kirkevold, 2000, s. 53) og er en teori, der har en stor rækkevidde og et højt abstraktionsniveau (Hall, 2010, s. 20). Martinsen omsorgsfilosofi er en grand teori, da den er filosofisk og har et højt abstraktionsniveau. Vi har valgt Martinsens omsorgsfilosofi som sygeplejefaglig referenceramme i dette projekt, da filosofien har en stor rækkevidde og indeholder flere begreber, der er relevante i udarbejdelse af interviewguiden og som analyseredskab. Martinsen er uddannet sygeplejerske og har efterfølgende opnået en magistergrad i filosofi. Martinsen har en fænomenologisk tankegang (Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev) og har derfor ikke udarbejdet en egentlig sygeplejeteori eller model for, hvordan sygepleje skal udføres (Overgaard, 1997). Martinsen er inspireret af den danske teolog og filosof K. E. Løgstrups, herefter omtalt som Løgstrup, tænkning (Martinsen, 2012, s. 9). Martinsen bygger sine overvejelser omkring sygeplejen ud fra Løgstrups fænomenologiske arbejde. Ifølge Løgstrup tager moralen udgangspunkt i erfaringen og indtrykkene, der appellerer til at tage vare på hinanden (Martinsen, 1997, s. 21). Løgstrup beskriver, at mennesket altid er til stede i situationer (Martinsen, 2012, s. 50). Løgstrup omtaler livsytringer som noget grundlæggende for vores eksistens. Livsytringerne er for eksempel tillid, medlidenhed, barmhjertighed, åben tale og håb (Martinsen, 1997, s ). I sin omsorgsfilosofi beskriver Martinsen, at omsorg er grundlaget for alt menneskelig eksistens, og at mennesker i tilværelsen er afhængige af hinanden (Martinsen, 2003, s. 69). For at kunne handle omsorgsfuldt er det ifølge Martinsen nødvendigt at kunne forstå den andens situation, og denne forståelse kommer igennem fælles erfaringer (Martinsen, 2003, s ). For at kunne opnå en forståelse indebærer det, at sygeplejersken skal kunne sætte sig ind i patientens sted og situation for at kunne handle omsorgsfuldt. Ved at være fælles om noget og opnå fælles erfaringer udvikler man en større forståelse af andres situation (Martinsen, 2003, s ). Ifølge Martinsen er princippet i omsorgsmoralen at tage ansvar for patienten (Martinsen, 2003, s. 17). Omsorg Side 15 af 59

20 er et relationelt begreb beskriver Martinsen, det vil sige at det har med fællesskab og solidaritet overfor andre mennesker at gøre (Martinsen, 2003, s ). Kvaliteten i relationen er et væsentligt element (Martinsen, 2003, s. 17). I det sygeplejefaglige skøn tyder sygeplejersken ifølge Martinsen patientens behov og inddrager sin faglige viden og erfaringer i fortolkningen. Sygeplejersken har i den konkrete situation alle sine sanser åbne og er nærværende overfor patienten og de udtryk han viser. (Martinsen, 2003, s ). Martinsen omtaler også begrebet blufærdighed. Blufærdighed opstår, når nogle er ved at overskride andres eller egne grænser (Martinsen, 2012, s ). I relationen er der en autoritetsstruktur, hvilket indebærer, at sygeplejersken har en faglig viden, som patienten ikke har, og denne viden skal sygeplejersken anvende til beslutninger, der er til patientens bedste. Dette begreb omtaler Martinsen som svag paternalisme. Herigennem opnår sygeplejersken patientens tillid og bliver patientens tillid værdig (Martinsen, 2006, s ). Tillid er et vigtigt element i sygeplejerskens omsorg for patienten. Tillid er ifølge Martinsen fundamental. Patienten viser sygeplejersken tillid ved at udlevere sig selv og forventer at blive mødt med tillid (Martinsen, 2006, s ). Når patienten viser sygeplejersken tillid, bliver der udløst en etisk fordring om at tage vare på patienten og hans behov (Martinsen, 2012, s. 54). Bliver patientens tillid derimod mødt med ligegyldighed fra sygeplejerskens side, opstår der ifølge Martinsen mistillid (Martinsen, 2006, s. 152). Martinsen beskriver to former for tid, urets- og plejens tid. Urets tid kan anvendes til strukturering af arbejde og er en dominerende faktor i sundhedsvæsnet (Martinsen, 2012, s ). Plejens tid omhandler, når sygeplejerskerne skal være til stede i situationer uafhængig af urets tid. Plejens tid giver sygeplejersken mulighed for at nå frem til for eksempel patientens frygt eller tanker (Martinsen, 2012, s ). Vi anvender Martinsens omsorgsfilosofi som teoretisk ramme i analysen i forhold til det, vi ønsker at undersøge med vores problemformulering. I det følgende afsnit vil vi analysere vores interviews med Martisens omsorgsfilosofi som referenceramme. Side 16 af 59

21 Artikel til diskussion I diskussionsafsnittet anvender vi forskningsartiklen: Nurses experiences of interactions with family members in intensive care units. Undersøgelsen er udarbejdet i Sverige i Formålet med undersøgelsen var at beskrive sygeplejerskernes erfaringer af samspillet med de pårørende på en intensivafdeling. Metoden, der er anvendt, er ti semistrukturerede interviews af sygeplejersker fra to svenske intensivafdelinger. Sygeplejerskerne blev i analysen af undersøgelsen delt op i to grupper, inviting- og noninviting interactions. Grupperne beskrives nærmere i diskussionsafsnittet, punkt 4.1. Ved udvælgelse af artiklen anvendte vi en tjekliste til kritisk litteraturvurdering (Nasjonalt kunnskapssenteret for helsetjenesten, 2006), og vi vurderede, at artiklens metodiske kvalitet var relevant, og derfor fandt vi artiklen aktuel til anvendelse i vores diskussionsafsnit. 3. Analyse I dette afsnit vil vi analysere den indsamlede empiri med Martinsens omsorgsfilosofi som referenceramme, og efterfølgende vil vi diskutere vores analyseresultater med en relevant forskningsartikel Sygeplejefaglige skøn (Marianne) Ifølge Martinsen indebærer det sygeplejefaglige skøn, at sygeplejersken tyder patientens behov, og at sygeplejersken inddrager sine erfaringer og faglige viden i vurderingen. For at kunne foretage denne vurdering er sygeplejersken nødt til at være åben overfor de sanseindtryk, der møder hende, for at kunne tolke og strukturere udtrykkende (Martinsen, 2003, s ). I mødet med situationen er skønnet et vigtigt element i tydningsarbejdet, hvor sygeplejersken hele tiden skal veksle mellem sansningen og forståelsen. I sygeplejen er forforståelsen en del af forståelsen, der indebærer livshistorie, plejekultur og den faglige viden. Forforståelsen bringer sygeplejersken med sig ind i situationer (Martinsen, 2012, s. 75). I forhold til de pårørendes behov siger sygeplejerske B at: Jeg vurderer lidt på, hvordan de pårørende reagerer på det, der foregår på stuen, altså hvordan de for eksempel har det med de forskellige tekniske ting der er (side 1, B). Her beskriver sygeplejersken en situation, hvor de pårørende er til stede, og Side 17 af 59

22 hvor sygeplejersken benytter sig af sit sygeplejefaglige skøn. Her inddrager hun sin faglige viden og tidligere opnåede erfaringer fra lignende situationer, hun medbringer sin forforståelse. Når sygeplejersken har en åbenhed for sine sanseindtryk i forbindelse med de pårørendes reaktion i situationen, foretager hun en tolkning og en vurdering ud fra det hun sanser. Sygeplejersken veksler imellem det hun sanser, og den forståelse hun opnår af situationen. Det tyder på, at sygeplejersken er opmærksom på de pårørendes nonverbale reaktion i situationen. Det sygeplejersken er opmærksom på er for eksempel de pårørendes kropssprog og mimik, hvor sygeplejersken registrerer, hvordan de pårørende har det i situationen, og ud fra det sygeplejersken sanser, foretager hun et sygeplejefagligt skøn om, hvorvidt de pårørende skal være til stede i situationen. Sygeplejersken har en forforståelse, som indeholder hendes livshistorie, herunder erfaringer, den plejekultur hun er en del af samt hendes faglige viden. Sygeplejerskens forforståelse kommer fra tidligere erfaringer fra lignende situationer, og herigennem bygger sygeplejersken sit faglige skøn. Ud fra de indtryk sygeplejersken modtager fra de pårørende, for eksempel omkring de forskellige tekniske hjælpemidler, foretager sygeplejersken et skøn og en tolkning om, hvorvidt de pårørende skal være til stede. Sygeplejersken skønner fra situation til situation, om de pårørende skal være til stede hos patienten Blufærdighed (Gitte) I det sygeplejefaglige skøn benytter sygeplejersken ifølge Martinsen sig selv som redskab til at tyde sanseindtrykkene for at kunne værne om patientens blufærdighed. Blufærdighed opstå, når nogle er ved at overskride andres eller egne grænser, og det handler om ikke at blotte andre eller sig selv og er med til at bevare værdighed (Martinsen, 2012, s ). Sygeplejerske B beskriver en situation, hvor hun vurderer, hvad der er til patientens bedste: Den største overvejelse, jeg gør mig, er at passe på min patient, altså patientens blufærdighed Det kan godt være, at de pårørende ikke synes, at det er slemt at se, at han for eksempel bliver suget, men det er ikke sikkert, at patienten synes det er særligt rart, at der var nogle der så på, imens han bliver suget (side 2-3, B). Ud fra dette kan det udledes, at sygeplejersken anvender sig selv i forbindelse med sit faglige skøn i overvejelserne og vurderingen omkring patientens blufærdighed. På den måde værner sygeplejersken om patientens Side 18 af 59

23 blufærdighed. Ud fra sygeplejerskens beskrivelse af situationen kan det udledes, at hun værner om patienten og vil bevare hans værdighed. Det kan tyde på, at de pårørende ved deres tilstedeværelse er ved at overskride sygeplejerskens grænser i forhold til patientens blufærdighed. Derfor finder sygeplejersken det i situationen nødvendigt at beskytte patientens blufærdighed, og dermed bevares patientens værdighed. Samtidigt kan det tyde på, at sygeplejersken har en dyb empatisk indleven i patientens situation. Sygeplejersken sætter sig i patientens sted, og via hendes forforståelse skønner hun, hvad hun mener er til patientens bedste. Vedrørende begrebet blufærdighed udtaler sygeplejerske A, at: der er også nogle ting jeg ikke synes, der er værdige for patienten, hvis de pårørende er på stuen ved for eksempel skift af en ble og sådan nogle ting, det hører sig ikke til. Så der synes jeg, at man godt kan bede de pårørende om at gå ud for at beskytte patientens værdighed (side 8, A). Dette udsagn beskriver også en situation, hvor sygeplejersken værner om patientens værdighed og blufærdighed, samt sygeplejerskens empatiske indleven i patientens situation. Sygeplejersken skønner, at de pårørende ikke skal være til stede, når det måske kan krænke patientens blufærdighed og værdighed. På baggrund af disse to udtalelser kan det tyde på, at den empatiske indleven og det at beskytte patienten ligger dybt i sygeplejerskers omsorg for patienter. De overvejelser sygeplejersken gør sig omkring de pårørendes tilstedeværelse er, at det er ikke i alle situationer er passende, at de pårørende er til stede, fordi sygeplejersken vil beskytte patientens blufærdighed og værdighed Relation og tillid (Marianne) Martinsen beskriver omsorg som et relationelt begreb, hvor man er afhængig af hinanden, samt at kvaliteten i relationen er væsentligt (Martinsen, 2003, s ). I relationen er tillid ifølge Martinsen et vigtigt element, for at sygeplejersken kan yde omsorg for patienten. Patienten viser sygeplejersken tillid ved at udlevere sig selv og forventer at blive mødt med tillid. Sygeplejersken skal blive patientens tillid værdig (Martinsen, 2006, s ). Sygeplejerske A giver udtryk for, at jeg vil sige, at det betyder rigtig meget, hvilket forhold vi har til de pårørende, og hvilket forhold de pårørende har til Side 19 af 59

24 patienten, (side 3, A). Sygeplejerske B beskriver relationen til patienten som: ved en sederet patient har man en envejs relation(side 7, B). I dette udsagn fremgår det, at relationen til de pårørende er vigtig, og at man er afhængig af relationen til hinanden, både fra sygeplejersken til de pårørende og fra de pårørende til patienten. Da patienten er sederet, er relationen mellem sygeplejersken og patienten en envejsrelation. For at opnå en god relation til de pårørende er tillid et vigtigt element. Sygeplejerske A beskriver, at relationen til de pårørende kan bruges til at indhente livshistorie omkring patienten, og dermed får sygeplejersken et bedre kendskab til patienten og opnår en bedre forståelse af patienten: Jeg tror vi skal tænke de pårørende som en ressource, da de jo ved en masse om patienten, så er det super godt at få livshistorien fra de pårørende omkring patienten. Det giver et helt andet forhold til patienten, at man ved, hvad de har været igennem i deres liv, hvad de har arbejdet med, hvad de har af familie og sådan nogle ting, og de pårørende synes jo, at det er dejligt at fortælle det (side 7, A). Her kan det udledes, at sygeplejersken kan anvende de pårørende som en ressource til at indhente informationer omkring patientens liv ud, bygget på de pårørendes fortællinger. Igennem disse informationer opnår sygeplejersken en bedre forståelse og en anden relation til den sederede patient. Dermed kan sygeplejersken tilpasse en mere individuel sygepleje til patienten. Ved at sygeplejersken opnår de pårørendes tillid, åbner de pårørende sig op og udleverer informationer omkring patienten og deres liv, som sygeplejersken kan anvende, for at yde den bedst mulige sygepleje til patienten og de pårørende. Når de pårørende begynder at åbne sig op for sygeplejersken, er det vigtigt, at sygeplejersken viser den tillid, som de pårørende forventer at blive mødt med. Her skal sygeplejersken vise, at hun er værdig til at få de pårørendes tillid. De pårørende udleverer en del af sig selv, og sygeplejersken kan blive deres tillid værdig ved at imødekomme dem og vise dem respekt. Det kræver de pårørendes tilstedeværelse på intensivafdelingen, at sygeplejersken kan opnå den gode relation til de pårørende og hermed en bedre relation til patienten. Når de pårørende er til stede, kan en af sygeplejerskens overvejelser være at anvende de pårørende som en ressource og som en kilde til Side 20 af 59

25 en information for at opnå en bedre forståelse af den sederede patient. Dette skaber en bedre mulighed for, at sygeplejersken kan yde den bedst mulige sygepleje til patienten og de pårørende Mistillid (Marianne) Hvis patientens tillid ikke bliver mødt fra sygeplejerskens side, opstår der ifølge Martinsens mistillid. Sygeplejersken kan misbruge patientens tillid ved ikke at tage imod patientens udleverethed, altså at sygeplejersken ikke gør, hvad der kræves (Martinsen, 2006, s ). Sygeplejerske A giver et eksempel på, når tilliden ikke bliver skabt: Jeg kan huske, at vi havde en situation, hvor det hele var kørt op i en spids, og det var faktisk lidt træls. Det var en mandelig patient, der skulle afsluttes her, og han skulle have lov til at dø her i afdelingen. Jeg havde en af de sidste vagter hos ham, hvor hustruen var til stede. Så fik vi tid til at snakke med hustruen, og hun faldt til ro, og jeg tror, at vi simpelthen ikke havde set hende, været hos hende, givet hende opmærksomhed og tid, så hun havde ikke fået et tillidsforhold til os. Vores opmærksomhed havde været på hendes mand. Så de pårørende er bare SÅ vigtige at få inddraget (side 10, A). Dette udsagn viser, hvor vigtigt det er for sygeplejersken at opnå et tillidsforhold til de pårørende. Den pårørende har været til stede hos ægtefællen under hans forløb på intensivafdelingen, men efter situationen er kørt op i en spids, og sygeplejersken begynder at snakke med hustruen, går det op for sygeplejersken, at der ikke er skabt et tillidsforhold mellem hustruen og sygeplejerskerne. En af grundene til at situationen er kørt op i en spids kan være på grund af hustruens mistillid til sygeplejerskerne, fordi sygeplejerskerne ikke har set, hørt eller givet hustruen opmærksomhed, og ikke givet hustruen den tid hun havde brug for. Det kan tyde på, at sygeplejerskerne ikke har sanset hustruens behov og ikke gjort, hvad der blev krævet i de situationer, hvor der kunne blive skabt et tillidsforhold mellem hustruen og sygeplejerskerne. De overvejelser sygeplejersken har gjort sig omkring de pårørendes tilstedeværelse, i forbindelse med at undgå mistillid er, at det er vigtigt at få skabt et godt tillidsforhold til de pårørende, så det hele ikke ender med at køre op i en spids. Selvom de pårørende er til stede i afdelingen, er det vigtigt, at Side 21 af 59

26 sygeplejersken gør, hvad der kræves for at få skabt et tillidsforhold til de pårørende Svag paternalisme (Gitte) Ifølge Martinsen er der i relationen en autoritetsstruktur, som bygger på svag paternalisme. Dette indebærer, at sygeplejersken har en faglig viden, som patienten ikke har, og denne viden skal sygeplejersken anvende til beslutninger, der er til patientens bedste ud fra sygeplejerskens faglige skøn af situationen. (Martinsen, 2006, s ). Sygeplejerske B beskriver en situation omkring de pårørendes tilstedeværelse: Nogle pårørende føler sig forpligtet til eller føler et behov for, at de er nødt til at sidde her 24 timer i døgnet, og det er der ingen, der kan holde til. Så det bruger vi faktisk meget krudt på det der med at få de pårørende til at forstå, at det måske ikke lige er imens, at din mand sover i respiratoren, at han har brug for, at du sidder her 24 timer i døgnet. Det kan godt være, at det er her du føler, at du har behov for at være her hele tiden for at være med på, hvad der foregår, men han har egentlig mere brug for det, når han begynder at blive vågen. Og hvis du sidder her nu, så har du ingen kræfter, når han vågner. Så der er rigtig mange ting i det (side 5, B). Dette eksempel viser, hvordan en sygeplejerske kan bruge sin faglige viden til at handle svagt paternalistisk. Sygeplejersken anvender svag paternalisme overfor den pårørende, da sygeplejersken har en faglig viden og sine erfaringer. Denne viden og erfaringer bruger sygeplejersken til den pårørendes bedste og i sidste ende patientens bedste, altså sygeplejersken handler svagt paternalistisk. Sygeplejersken foretager i situationen et sygeplejefagligt skøn om, at den pårørende i længden ikke har kræfter til at sidde hos patienten 24 timer i døgnet, men har brug for hvile til at samle kræfter til når patienten vågner og har mere brug for, at den pårørende er til stede. Her disponerer sygeplejersken over den pårørendes kræfter. På kort sigt er det til den pårørendes bedste, at den pårørende får hvile, og på længere sigt er det til patientens bedste, så den pårørende kan have flere kræfter til at være til stede hos patienten. Det kan tyde på, at sygeplejersken bruger sin empati og har en indlevelsesevne i den pårørendes situation, fordi sygeplejersken kan sætte sig i den pårørendes sted. Samtidig anvender sygeplejersken sin faglige viden og handler svagt paternalistisk ved at disponere over den pårørendes kræfter. Side 22 af 59

27 Sygeplejersken kan godt se vigtigheden af de pårørendes tilstedeværelse hos patienten. Sygeplejersken anvender sine tidligere erfaringer fra lignende situationer i hendes overvejelser. Ud fra det samlede skøn af situationen handler sygeplejersken svagt paternalistisk til patientens og de pårørendes bedste Tid (Gitte) Ifølge Martinsen måler uret den objektive tid, der er udenfor os, og denne tid er en dominerende faktor i sundhedsvæsenet. Til strukturering af arbejdet bruger sygeplejersken urets tid. Tiden som erfares og opleves er den virkelige tid. Hvis sygeplejerskerne lader sig styre af urets tid, bliver det sværere at se bort fra urværkets tid (Martinsen, 2012, s ). Martinsen beskriver en anden form for tid, plejens tid. Plejens tid gør modstand mod urets tid og har til mål, at sygeplejersken skal kunne være til stede i situationen uafhængig af urets tid (Martinsen, 2012, s. 142). Plejens tid er en tid, der giver mulighed for at finde frem til for eksempel patientens frygt for svaghed eller patientens tanker om det at være syg. Ligeledes beskriver Martinsen, at sygeplejersken kan forandre sit forhold til tiden. Sygeplejersken skal indse, at det ikke er muligt at forandre tiden, men sygeplejersken skal i stedet forsøge at få tiden over på hendes side og ændre hendes måde at være til stede på i situationen (Martinsen, 2012, s. 147). Sygplejerske A beskriver, hvordan hun ubevidst lader sig styre af urets tid: Det handler om vores indfaldsvinkel til tingene, hvor travlt har vi, har vi god tid til at snakke med de pårørende, har vi god tid til at forklare dem tingene, har vi god tid til bare at være der uden at skulle noget, altså stille os til rådighed til noget small talk, har vi den tid, så bliver relationen anderledes, forløbet bliver anderledes, fordi så er der en forståelse (side 6, A) og hun fortsætter: på grund af travlhed kan det blive svært at opretholde en god relation til de pårørende, fordi tiden ikke er der(side 6, A). Her kan det udledes, at sygeplejersken anvender urets tid og lader sig styre af urets tid i sin planlægning og udførelse af sygeplejen. Sygeplejersken giver udtryk for, at hun har travlt, og dette viser, at hun lader sig styre af urets tid. Uret viser sygeplejersken, hvornår hun har tid til at sætte sig ned og snakke med de pårørende for at få skabt den gode relation og tillid for dermed opnå en større forståelse af situationen. Det tyder på, at sygeplejersken ikke har fået tiden over Side 23 af 59

28 på hendes side, og dermed har hun ikke ændret sin måde at være til stede på, fordi sygeplejersken lader sig styre at urets tid. Det kan også tyde på, at på grund af at sygeplejersken lader sig styre at urets tid, kan sygeplejersken komme til at opfatte de pårørende som en belastning, hvor de pårørende kan komme til at stjæle sygeplejerskens tid. Derfor kan det for sygeplejersken være svært at opretholde den gode relation til de pårørende. Sygeplejerske B beskriver en situation, hvor hun benytter plejens tid: Den tid de kan stjæle fra mig er tiden til de små-finesser, jeg måske ellers ville have taget mig af hos patienten, og det er jo ikke noget der gør, at patienten ikke overlever. Den tid går med snak med de pårørende (side 9-10, B). Det kan udledes, at sygeplejersken anvender plejens tid i stedet for urets tid, da sygeplejersken ser udover urets tid og lader de pårørende snakke og giver dem mulighed for at komme frem med deres tanker og bekymringer omkring situationen. Ved at sygeplejersken lader de pårørende få mulighed for at åbne sig op for hende, har sygeplejersken fået tiden over på hendes side, og hun har ændret hendes måde at være til stede på i situationen. Det kan tyde på, at sygeplejersken har indset, at det ikke er muligt at forandre tiden, og derfor lader hun sig ikke styre af urets tid, men sygeplejersken bruger plejens tid for at imødekomme de pårørendes behov. Det kan også tyde på, at sygeplejersken ikke opfatter de pårørendes tilstedeværelse som et problem, fordi sygeplejersken lader sig styre af plejens tid og er derfor nærværende og tager sig tid til de pårørendes behov. Herved opnår sygeplejersken en god relation med de pårørende og tillid fra de pårørende. De overvejelser sygeplejersken gør sig omkring de pårørendes tilstedeværelse kommer an på, om sygeplejersken lader sig styre at urets tid eller plejens tid. Når sygeplejersken lader sig styre at urets tid, kan hun komme til at nedprioritere de pårørende på trods af deres tilstedeværelse, og derved kan det for sygeplejersken være svært at opretholde den gode relation til de pårørende. Når sygeplejersken lader sig styre af plejens tid, har sygeplejersken mere overskud til, at de pårørende er til stede hos patienten. Dette medfører, at relationen og tilliden mellem de pårørende og sygeplejersken har mulighed for at forbedres. Side 24 af 59

29 4. Diskussion (Fælles) I dette afsnit vil vi diskutere vores analyseresultater holdt op imod en relevant forskningsartikel Diskussion med artikel Artiklen Nurses experiences of interactions with family members in intensive care units er udarbejdet i år 2003 på to intensive afdelinger i Sverige, hvor de interviewede ti intensive sygeplejersker. Formålet med undersøgelsen var at beskrive sygeplejerskers oplevelser af sammenspillet med pårørende på en intensivafdeling. I den efterfølgende analyse af interviewene blev sygeplejerskerne inddelt i to grupper, inviting- og noninviting interactions. Sygeplejerskerne i inviting interactions gruppen er inddelt i denne gruppe, fordi de gav udtryk for, at de brugte deres intuition, færdigheder og erfaring for at kunne aflæse andre mennesker og for at skabe en god kontakte med patienten og pårørende. Ligeledes mente sygeplejerskerne i denne gruppe, at de pårørende var en vigtig del af sygeplejen, og sygeplejerskerne følte sig fortrolige med at arbejde med pårørende (Söderström, Benxein, & Saveman, 2003, s. 188). Sygeplejerskerne i noninviting interactions gruppen er inddelt i denne gruppe, fordi de mener, at deres vigtigste opgaver hos patienten er de medicinske og tekniske opgaver. De ser dem selv som eksperter i sygepleje, og de vil have en professionelt forhold til de pårørende og opfatter sig selv som en autoritet. Når de pårørende er til stede, føler sygeplejerskerne sig observerede, og sygeplejerskerne kan derfor komme til at indtage en defensiv position (Söderström, Benxein, & Saveman, 2003, s. 189). Vi anvender denne artikel i diskussionsafsnittet, fordi artiklen omhandler sygeplejerskens perspektiv og hendes oplevelser omkring samspillet med de pårørende på en intensivafdeling. Alle sygeplejerskerne i artiklen beskrev nogle fælles erfaringer i interviewene. Sygeplejerskerne beskrev, at sygepleje til pårørende er en nødvendig del af deres arbejde, og at dannelsen af en åben og tillidsfuld relation til de pårørende var en af de meste essentielle og krævende dele af sygeplejen. De pårørende var også en ressource for sygeplejerskerne selv, da de pårørende bidrog med information omkring patienten og patientens familie (Söderström, Benxein, & Saveman, 2003, s. 187). I analysen af vores udarbejdede interviews viser det Side 25 af 59

30 sig, at sygeplejerskerne opnår de pårørendes tillid, når de pårørende begynder at åbne sig op og udlevere en del af sig selv, og sygeplejerskerne viser dem den tillid, de pårørende forventer at blive mødt med. Sygeplejerskerne benytter de pårørende som en ressource til at indhente informationer omkring patientens liv og opnår derved en bedre forståelse og en anden relation til patienten. Når vi sammenholder artiklen med vores analyseresultater tyder det på, at sygeplejersker er opmærksomme på de pårørende som en ressource til at indsamle og biddrage med information omkring patienten. Ligeledes kan det tyde på, at sygeplejersker ønsker at få opbygget en tillidsfuld relation til de pårørende. Sygeplejerskerne i artiklen giver udtryk for, at sygeplejen til de pårørende er en nødvendig del af deres arbejde. Sygeplejerskerne fra vores interviews gav ikke direkte udtryk for, at sygeplejen til de pårørende var en nødvendig del af deres arbejde, men ud fra deres svar kan det udledes, at de også ser det som en nødvendig del af deres arbejde. Det kan tyde på, at sygeplejersker gør sig overvejelser omkring de pårørendes tilstedeværelse hos patienten, for at sygeplejerskerne kan skabe en tillidsfuld relation til de pårørende og herigennem få de nødvendige informationer omkring patienten for at kunne udføre den bedst mulige sygepleje. Sygeplejerskerne i gruppen noninviting interactions gav udtryk for, at nogle pårørende indimellem udviste mistillid til sygeplejerskernes professionelle kompetencer, eller de pårørende ikke kunne lide sygeplejerskerne som person, og derfor ville de pårørende ikke forlade patienten. Ud fra vores analyse kan vi udlede, at en af grundene til at de pårørende kan vise mistillid til sygeplejerskerne kan være, at sygeplejerskerne ikke har set, hørt eller givet de pårørende den opmærksomhed, som de havde brug for. Den tillid, de pårørende forventede at blive mødt med fra sygeplejerskerne side, blev ikke mødt, og dermed opstod der mistillid. Ud fra dette kan det udledes, at det kan være vigtigt, at sygeplejerskerne møder de pårørende med den tillid, de forventer at blive mødt med, og at sygeplejerskerne hører på, hvad de pårørende har at fortælle om patienten. Sygeplejerskerne i gruppen inviting interactions gav udtryk for, at hvis de tog sig tid til at skabe en tillidsfuld relation til de pårørende, var det i sidste ende Side 26 af 59

31 tidsbesparende. En sygeplejerske fra artiklen beskriver, at det tager tid at skabe en tillidsfuld relation, men i sidste ende er det tidsbesparende: If you take those five minutes worth of time you ll get it back later. Shut out everything going on around you. It s just you and me. And it doesn t need to take very long. Just show that you care. Just listen to them (Söderström, Benxein, & Saveman, 2003, s. 188). Ud fra vores analyse kan vi udlede, at sygeplejerske B benytter sig af plejens tid, hvor hun tager sig tid til at lade de pårørende komme frem med deres tanker og bekymringer. Ud fra vores analyse kan det tyde på, at sygeplejersken har indset, at det er muligt at forandre tiden, og derfor lader sygeplejersken sig ikke styre af urets tid, men det kan tyde på, at hun anvender plejens tid for at kunne imødekomme de pårørendes behov. Ligeledes gav sygeplejerskerne i gruppen, noninviting interactions, udtryk for, at når en eller flere pårørende havde fået en information, forventede sygeplejerskerne, at disse pårørende videregav informationen til de andre pårørende på grund af begrænset tid til sygeplejen. Ud fra vores analyse udleder vi, at sygeplejerske A anvender urets tid, der viser hende, hvornår hun har tiden til at sætte sig ned og tale med de pårørende. Ligeledes udleder vi, at sygeplejersken kan få en opfattelse af, at de pårørende er en ulempe, fordi sygeplejersken oplever, at de pårørende kan stjæle hendes tid. Ud fra dette kan det diskuteres, om sygeplejerskernes overvejelser i forbindelse med de pårørendes tilstedeværelse bunder i sygeplejerskens oplevelse af tid, og hvordan hun anvender tiden, altså om sygeplejerskerne lader sig styre af urets tid eller plejens tid. Det kan tyde på, at hver enkelt sygeplejerske har sin egen individuelle opfattelse af, hvordan tiden anvendes i forhold til de pårørendes tilstedeværelse. Når sygeplejerskerne lader sig styre af urets tid, kan hun komme til at nedprioritere de pårørende på trods af deres tilstedeværelse. Lader sygeplejerskerne sig derimod styre at plejens tid, så kan det give et større overskud for sygeplejerskerne, at de pårørendes er til stede Metode overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive vores metode overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af projektet og beskrive vores til- og fravalg. Til slut i afsnittet beskriver vi vores vurdering af reliabiliteten og validiteten af projektet. Side 27 af 59

32 Vi har valgt den kvalitative tilgang i form af to individuelle semistrukturerede interviews til besvarelse af vores problemformulering. Denne metode er relevant, da vi anvender en humanvidenskabelig tilgang i projektet. Ved at anvende den humanvidenskabelige tilgang kan vi opnå en forståelse af det, der skal undersøges gennem fortolkning (Thisted, 2010, s. 51). Som humanistisk fortolknings metode har vi valgt hermeneutikken, da den omhandler menneskets forståelse af verden (Birkler, 2005, s. 93). Ved at vi anvender den humanvidenskabelige tilgang og herunder den hermeneutiske tilgang i projektet, har vi fundet frem til sygeplejerskens tanker og overvejelser omkring tilstedeværelse af de pårørende hos patienten på intensivafdelingen. Gennem sygeplejerskernes udsagn har vi fortolket det med Martinsens omsorgsfilosofi som referenceramme og dermed opnået en ny forståelse. Vi har valgt det semistrukturerede individuelle interview, for at sygeplejerskerne kunne åbne sig op og fortælle om deres tanker og overvejelser omkring de pårørendes tilstedeværelse. Vi har fravalgt for eksempel at udføre et fokusgruppeinterview, fordi vi ønskede, at sygeplejerkerne kunne tale frit, og uden at de skulle tænke på, hvad kollegaerne måske ville tænke. Problemformuleringen lægger heller ikke op til et fokusgruppeinterview, da det er den enkelte sygeplejerskes tanker og overvejelser, vi gerne ville høre, og det er ikke muligt at diskutere individuelle overvejelser. I og med at vi har valgt den kvalitative tilgang, har vi dermed også fravalgt den kvantitative tilgang i projektet. En kvantitativ tilgang kan både være samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig. Den samfundsvidenskabelige metode til indsamling af data er spørgeskema, og den anvendes, når der skal indsamles viden om mange, og hvor statistik er et analyseredskab (Poulsen, 2011, s. 202). Den naturvidenskabelige metode til indsamling af data er et randomiseret klinisk forsøg og anvendes, når der skal undersøges en effekt af en sundhedsfaglig intervention. Det tager afsæt i en positivistisk tilgang, hvor kun det, der kan måles og vejes, bliver betegnet som en videnskab (Vagner & Nyland, 2011, s ). Vores problemformulering er ikke relevant for kvantitative tilgange, fordi svarene hverken kan analyseres ud fra statistik eller måles og vejes. Side 28 af 59

33 Vores opgave Reliabiliteten omhandler, hvorvidt resultaterne er troværdige, og om de kan genskabes af andre forskere på andre tidspunkter (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 271). Vi vurderer, at vores resultater er troværdige, da vi har udledt overordnede begreber ud fra sygeplejerskernes udtalelser omkring deres overvejelser. Vi har ud fra vores bedste overbevisning været tro mod sygeplejerskernes udtalelser. Vi mener ikke, at interviewene kan genskabes, selvom de samme informanter og interviewspørgsmål bliver anvendt, da informanterne eventuelt kan tænke videre over spørgsmålene og derfor måske kommer med andre svar ved et nyt interview. Selvom interviewspørgsmålene bliver anvendt til andre informanter, kan det eksakte interview ikke genskabes, men der vil i stedet komme nye udsagn og overvejelser frem. Efter interviewene var udført, reflekterede vi over vores manglende erfaring i at udføre interviews, og hvordan mere erfaring kunne have givet andre og mere uddybende udsagn fra informanterne. Denne erfaring kunne vi have opnået ved at have udført et pilotstudie, hvor vi ville have kunnet øve spørgeteknikkerne, samt at spørgsmålene kunne afprøves og revideres efterfølgende. Validiteten omhandler styrken og gyldigheden i et udsagn. Indenfor kvalitativ forskning underbygges fortolkningen med argumenter fra teori for at kvalificere gyldigheden og styrken (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 272). I vores projekt har vi underbygget vores fortolkning af interviewene med Martinsens omsorgsfilosofi. Vi har på den måde givet udsagnene mere styrke, og igennem analysen har vi kvalificeret gyldigheden. Med vores valg om at anvende det semistrukturerede interview som metode til dataindsamling og anvende Martinsens omsorgsfilosofi som teoretisk referenceramme og ved at anvende artiklen Nurses experiences of interactions with family members in intensive care units vurderer vi, at vores projekt er validt og reliabelt, da vores analyseresultater bliver underbygget af artiklen og dermed skaber en større gyldighed og troværdighed. Skulle der ske en videre bearbejdning af problemformuleringen, ville det kræve flere informanter til det semistrukturerede interview, så der fremkommer flere overvejelser, og dermed bliver validiteten af undersøgelsen større. Side 29 af 59

34 5. Konklusion På baggrund af vores analyse og diskussion kan vi ud fra problemformuleringen: Hvilke overvejelser gør intensivsygeplejersken sig omkring tilstedeværelsen af pårørende hos patienten på intensivafdelingen? konkludere, at sygeplejerskerne gør sig forskellige overvejelser. Når en sygeplejerske vurderer, om de pårørende skal være til stede hos patienten på intensivafdelingen, bygger hun sine overvejelser på sit sygeplejefaglige skøn. I dette skøn anvender sygeplejersken sin forforståelse, som hun bringer med sig fra lignende situationer og sin faglige viden. Ligeledes bygger sygeplejersken sit skøn på det, hun sanser i situationen. Ud fra det sygeplejersken sanser fra de pårørendes side, for eksempel deres kropssprog og mimik registrerer sygeplejersken, hvordan de pårørende har det i situationen, og den forforståelse sygeplejersken har med sig fra lignende situationer gør, at sygeplejersken foretager er sygeplejefagligt skøn omkring, hvad der er til de pårørendes bedste. En af de overvejelser, sygeplejerskerne gør sig omkring tilstedeværelsen af de pårørende hos patienten, er at værne om patientens blufærdighed. Sygeplejerskerne anvender sig selv i skønnet for, hvornår deres egen grænse for blufærdighed er nået. Ved at sætte sig i patientens sted vurderer sygeplejerskerne fra situation til situation, hvornår der skal udføres sygeplejetiltag der kræver, at hun beskytter patientens blufærdighed og værdighed, og hvornår det er passende for de pårørende at være til stede. Vi kan ligeledes konkludere, at sygeplejerskerne gør sig overvejelser omkring relationen til de pårørende. Relationen både imellem sygeplejersken og de pårørende og imellem de pårørende og patienten er vigtig. Sygeplejerskerne finder det også vigtigt at opnå den gode relation med de pårørende, og denne relation opnås ved, at de pårørende er til stede hos patienten. Sygeplejerskerne vil via denne relation kunne anvende de pårørende som en vigtig ressource til information omkring patienten, og på trods af at der er en envejsrelation mellem sygeplejersken og den sederede patient, kan relationen til patienten blive anderledes, når sygeplejersken har større kendskab til patientens livshistorie. Sygeplejen kan derfor gøres mere individuel til patienten. Side 30 af 59

35 Ligeledes kan vi ud fra vores undersøgelse konkludere, at tillid kan være et vigtigt element i den gode relation. Når de pårørende er til stede hos patienten på intensivafdelingen, kan det skabe bedre muligheder for, at de pårørende opnår et tillidsforhold til sygeplejersken. Når de pårørende udleverer sig selv, kræves det af sygeplejersken, at hun møder de pårørende med tillid. Der kan opstå mistillid til sygeplejersken fra de pårørendes side, hvis de pårørendes udleverethed ikke bliver mødt af sygeplejersken, og hvis sygeplejerskerne ikke ser, hører eller giver de pårørende den opmærksomhed, som de har brug for. Dermed kan vi konkludere, at når de pårørende er til stede i afdelingen, kan en af sygeplejerskernes overvejelser være at benytte chancen til at skabe et godt tillidsforhold til de pårørende. En anden overvejelse, sygeplejerskerne gør sig i forbindelse med tilstedeværelsen af de pårørende hos patienten, omhandler disponering af de pårørendes kræfter, for eksempel når den pårørende sidder i døgndrift hos en sederet patient, kan det tyde på, at sygeplejersken anvender sin empati og indlevelsesevne i de pårørendes situation. Når sygeplejersken sammenholder situationen med sine erfaringer fra tidligere lignende situationer, kan sygeplejersken handle svagt paternalistisk til de pårørendes bedste. En yderligere overvejelse, sygeplejerskerne giver udtryk for i vores interviews, omhandler tid. Vi kan konkludere, at sygeplejerskerne kan lade sig styre af urets tid, og uret kan sætte rammerne for, hvornår der er tid til at tale med de pårørende. Sygeplejersken kan komme til at nedprioritere de pårørende på trods af deres tilstedeværelse, og relationen og tilliden kan blive påvirket, hvis sygeplejersken ikke føler, hun har tid til de pårørende. Lader sygeplejerskerne sig derimod styre at plejens tid, så kan det give et større overskud for sygeplejerskerne, at de pårørende er til stede hos patienten. På trods af de pårørendes tilstedeværelse hos patienten kan relationen og tilliden blive påvirket, hvis sygeplejersken ikke føler, hun har tid til de pårørende. Side 31 af 59

36 6. Perspektivering Igennem dette projekt har vi set på sygeplejerskers overvejelser i forbindelse med de pårørendes tilstedeværelse på intensivafdelingen. I dette afsnit vil vi perspektivere på, hvordan sygeplejerskens overvejelser i det nære arbejde med patienten og de pårørende kan blive presset af et sundhedsvæsen, der har tendens til at blive mere standardiseret. Marie Danielsen har udarbejdet en organisatorisk forståelsesmodel, der inddeler sundhedsvæsenet i fem organisatoriske forståelsesniveauer. Sygeplejerskens arbejde bliver påvirket af alle disse niveauer mere eller mindre direkte i sygeplejerskens daglige arbejde. Den internationale udvikling påvirker samfundet og dermed også sundhedsvæsenet, som bliver styret af samfundets love, regler og økonomi. Sundhedsvæsenet er organiseret med udgangspunkt i arbejdsdeling og koordinering. En del af arbejdsdelingen på de enkelte afdelinger indebærer, at sygeplejersker arbejder både i grupper og individuelt (Danielsen, 2010, s ). Det er staten, der lovgiver og regulerer sundhedsvæsenet, herunder drift, udvikling og finansiering. Det er sundhedsstyrelsen, der varetager disse områder (Danielsen, 2010, s. 46). Ifølge Jürgen Habermas, herefter Habermas, betegnes staten og sundhedsvæsenet som systemet. Systemet styres af penge og magt og stiller krav til effektiviteten (Andersen, 2007, s. 373). Modsat systemet beskriver Habermas livsverdenen som den betydningshorisont, hver enkelt person bringer med sig (Christiansen, 2010, s. 103). Sygeplejersker er en del af sundhedsvæsenet og dermed systemet. Hver enkelt sygeplejerske bringer hendes individuelle livsverden med sig ind i systemet, og hermed bringer hver enkelt sygeplejerske sin egen forståelse ind i situationen. Ud fra sin forståelse af situationen gør sygeplejersken sig forskellige overvejelser omkring de pårørende. De pårørende bringer deres egen livsverden med ind i systemet, som patienten er blevet en del af. Når sygeplejersken møder de pårørende i systemet, kan det være en af sygeplejerskens opgaver at få hendes og de pårørendes betydningshorisont til at smelte sammen igennem diskurs. Habermas problematiserer, at systemet koloniserer livsverdenen, fordi systemerne bestemmer over mennesker ved at styre og bestemme love og regler (Kaspersen & Blok, 2011, s. 78). Sygeplejersken er i en position, hvor hun Side 32 af 59

37 både skal medtænke systemets regler og inddrage livsverdenen i sygeplejen. Sygeplejersker står overfor øgede politiske og administrative krav til, at sygeplejen skal kvalitetssikres, vidensbaseres og standardiseres. På den ene side bliver der stillet krav til sygeplejerskerne om dokumentation af sygeplejen, så sygeplejen kan kategoriseres og måles (Holm-Petersen, Holen, & Kirkevold, 2012, s. 21). På den anden side foregår sygeplejen i dynamiske processer, som ikke kan standardiseres og regelsættes på forhånd. Sygepleje bør i stedet tilpasses den enkelte situation og kan ikke alene anvende definerede retningslinjer, men sygeplejersken skal også benytte sig af sin faglige viden og erfaringer for at kunne yde den bedst mulige sygepleje til den enkelte patient (Holm-Petersen, Holen, & Kirkevold, 2012, s. 21). Udfordringerne i fremtidens sygepleje bliver at kunne yde en faglig forsvarlig sygepleje indenfor systemets stramme tids- og organisatoriske rammer (Holm-Petersen, Holen, & Kirkevold, 2012, s. 7). Samtidigt med at sundhedsvæsenet har en tendens til at blive mere standardiseret, stiger andelen af ældre over 65 år til 25 % af den samlede befolkning i 2042 (Danmarks Statistik, 2010, s. 1). På grund af befolkningens længere levetid bliver der behandlet flere patienter om året, og det presser økonomien i sundhedsvæsenet. Regionerne har opstillet nogle punkter, der kan øge kvaliteten i sundhedsvæsenet, uden at økonomien belastes yderligere. Et af disse punkter omhandler, at patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages (Danske Regioner, 2011). Det kommer til at stille krav til fremtidens sygeplejersker, at de i deres arbejde bliver styret af systemets regler og økonomi samtidigt med, at sygeplejersken, i de overvejelser hun gør sig, skal have øje for patienten og de pårørendes behov. Side 33 af 59

38 7. Referenceliste Andersen, H. (2007). Kap. 20 Jürgen Habermas. I H. Andersen, & L. B. Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori (4. udg., s ). København K: Hans Reitzels Forlag. S. 373 Birkler, J. (2005). Videnskabsteori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark. S Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. København K: Akademisk Forlag. S Christiansen, K. (2010). Kap. 5 Jürgen Habermas. I P. T. Andersen, & H. Timm, Sundhedssociologi - en grundbog (s ). København K: Hans Reitzels Forlag. S. 103 Dahlager, L., & Fredslund, H. (2011). Kap. 7: Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I S. Vallgårda, & L. Koch, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg., s ). København: Munksgaard Danmark. S Danielsen, M. (2010). Kap. 2 Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur. I M. Danielsen, Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering (s ). Viborg: Munksgaard Danmark. S. 46 Danielsen, M. (2010). Orgaisering og organisationsformer i sundhedsvæsnet. I M. Danielsen, Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering (s ). Viborg: Munksgaard Danmark. S Danmarks Statistik. (2010). Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år. København: Danmarks Statistik. S. 1 Dansk Sygeplejeråd. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinjer. København K: Sygeplejeetisk Råd. Danske Regioner. (4. Marts 2011). Baggrund for fokus på kvalitet. Hentede 23. Maj 2013 fra Regioner: Side 34 af 59

39 edsv%c3%a6senet/baggrund+for+fokus+p%c3%a5+kvalitet.aspx DDKM. (2012). Hvad betyder ordene. Hentede 5. April 2013 fra IKAS.dk: Engström, Å., & Söderberg, S. (2004). The experiences og partners of critically ill persons in an intensive care unit. Intensive and Critical Care Nursing(20), s S. 301 Esbensen, B. A. (2002). Kap. 10: Pårørende. I B. A. Esbensen, Mennesker med kræft - sygepleje i et tværfagligt perspektiv (s ). København: Munksgaard Danmark. S. 128 Geard, A. (2007). Omsorg for pasientens familie - en kvalitativ studie. Oslo: Højskolen i Oslo Avdeling for sykepleierutdanning. Glasdam, S. (2011) Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for de sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 95 Hall, E. O. (2010). Kap. 1 Sygeplejeteori - udvikling, begreber og anvendelse. I B. B. Jørgensen, & V. Ø. Steenfeldt, Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling (s ). København: Gads Forlag. S. 20 Holm-Petersen, C., Holen, M., & Kirkevold, M. (2012). Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen - et debatoplæg. København: Dansk Sygeplejeråd. S Holtzmann, J. S. (2008). Kap. 6 At være patient - kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I S. Glasdam, & J. Bydam, Sygepleje i fortid og nutid - historisk indblik (1 udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag. S Side 35 af 59

40 Hospitalsenheden. (27. Februar 2012) Pårørende på Intensiv Terapi Afsnit. Hentede 5. April 2013 fra e-dok.rm.dk: Hughes, F., Bryan, K., & Robbins, I. (2005). Relatives experiences of critical care. Nursing in critical care, Vol. 10(1), s Johansen, C., & Ross-Petersen, L. (1997). Kap. 7: Sociale parametere en overset ressource i behandlingen af kræftpatienter. I H. P. Hansen, & C. Tishelman, Komplekst og varieret (s ). Baarn, Holland: Studentlitteratur. S Jørgensen, B. B. (2010). Kap. 3 Med sygeplejeteori til som referenceramme. I B. B. Jørgensen, & V. Ø. Steenfeldt, Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling (s ). København: Gads Forlag. S Kaspersen, L. B., & Blok, A. (2011). Kap. 4 Teorisynteser og nybrud i moderne sociologi. I H. Andersen, Sociologi - en grundbog til et fag (4. udg., s ). København K: Hans Reitzels Forlag. S. 78 Kirkevold, M. (2000). Hvad er sygeplejeteori? I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier (s ). København: Munksgaard Danmark. S. 53 Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. S Martinsen, K. (1997). Indledningen: Fra Marx til Løgstrup. I K. Martinsen, Fra Marx til Løgstrup (s ). København: Munksgaard Danmark. S. 21 Martinsen, K. (1997). Kap 2. "Kærlighedens gerninger" i sygeplejen - nogle indledende bemærkninger. I K. Martinsen, Fra Marx til Løgstrup (s ). København: Munksgaard. S Martinsen, K. (2003). Kap. 4: Tydning i sykepleien. I K. Martinsen, Fra Marx til Løgstrup (2. udg., s ). Oslo: Universitetsforlaget. S Side 36 af 59

41 Martinsen, K. (2003). Omsorg, sykepleie og medisin (2. udg.). Oslo: Universitetsforlaget. S Martinsen, K. (2006). Omsorg i sygeplejen - en moralsk udfordring. I K. Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen (s ). København: Gads Forlag. S Martinsen, K. (2012). Løgstrup & sygeplejen. Aarhus N: Klim. S Ministeriet for Forskning, Innovation og Vidergående Uddannelser. (29. Januar 2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Hentede 9. April 2013 fra Retsinformation.dk: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (15. Juli 2010). Bekendtgørelse af sundhedsloven. Hentede 16. Maj 2013 fra Retsinformation: Nasjonalt kunnskapssenteret for helsetjenesten. (2006). Sjekkliste for vurdering av kvaliativ forskning. Hentede 20. Maj 2013 fra Kunnskapssenteret: ing+av+forskningsartikler.2031.cms Overgaard, A. (14. Februar 1997). Kari Martinsen sanselig sygepleje. Sygeplejerske(7), s Poulsen, I. (2011) Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I S. Glasdam, Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). København K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 202 Storaker, J. (2007). Kap. 9 Sygeplejersken i mødet med patienten og pårørende. I S. Pedersen, Sygeplejebogen 1. 1.del (2. udg., s ). København: Gads Forlag. S Side 37 af 59

42 Stubberud, D.-G. (2010). Kap. 3 Pasientens psykososiale behov. I D.-G. Stubberud, & T. Gulbrandsen, Intensivsykepleie (2. udg., s ). Oslo: Akribe. S. 58 Sundhedsstyrelsen. (4. Juli 2002). Vejledning om sundspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende. Hentede 5. April 2013 fra sst.dk: avshedspligt.pdf. S Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Tavshedspligt. Hentede 20. maj 2013 fra Sundhedsstyrelsen: 20retsstilling/Tavshedspligt.aspx Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev. (u.d.). Kari Martinsen. Hentede 13. Maj 2013 fra Sygeplejeteori: Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk. (26. Februar 2013). Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Hentede 10. April 2013 fra e%20retningslinjer%20for%20indsamling%20af%20patientdata%20til%2 0brug%20i%20opgaver%20og%20projekter.pdf Söderström, I.-M., Benxein, E., & Saveman, B.-I. (18. Marts 2003). Nurses' experiences of interactions with family members in intensive care units. Scandinavian Journal of Caring Sciences, s S Thisted, J. (2010). Kap. 3: Den humanvidenskabelige tradition. I J. Thisted, Forskningsmetode i praksis (s ). København: Munksgaard Danmark. S Thisted, J. (2010). Kap. 8: Den kvalitative forskningsmetode l. I J. Thisted, Forskningsmetode i praksis (s ). København: Munksgaard Danmark. S. 184 Side 38 af 59

43 Thurén, T. (2008). Kap. 13: Humanistiske tolkningsmetoder - hermeneutik. I T. Thurén, Videnskabsteori for begynder (s ). København K: Rosinante. S. 106 Vagner, H., & Nyland, A. H. (2011) Det kliniske kontrollerede forsøg. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). København K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S Williams, C. M. (2005). The identification of family members contribution to patients care in the intensive care unit. Nursing in Critical Care, Vol. 10(1), s Ågård, A. (2005). Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdelingen - om lederskab i intensivsygeplejerskens samspil med pårørende. Aarhus: Institut for Folkesundhedsvidenskab. S Ågård, A. S. (2001). Pårørende i intensiv afdeling. København N: Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Side 39 af 59

44 8. Bibliografi Andersen, H. (2007). Kap. 20 Jürgen Habermas. I H. Andersen, & L. B. Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori (4. udg., s ). København K: Hans Reitzels Forlag. 23 sider Benn, J. (2012). Kap. 7 Omsorg i profession og hverdagsliv - en sundhedspædagogsik udfordring. I V. Simovska, & J. M. Jensen, Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (s ). København: Gads Forlag. 15 sider Birkler, J. (2005). Videnskabsteori - en grundbog. København: Munksgaard Danmark. 151 sider Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. København K: Akademisk Forlag. 167 sider Christiansen, K. (2010). Kap. 5 Jürgen Habermas. I P. T. Andersen, & H. Timm, Sundhedssociologi - en grundbog (s ). København K: Hans Reitzels Forlag. 17 sider Dahlager, L., & Fredslund, H. (2011). Kap. 7: Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I S. Vallgårda, & L. Koch, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg., s ). København: Munksgaard Danmark. 25 sider Danielsen, M. (2010). Kap. 2 Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur. I M. Danielsen, Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering (s ). Viborg: Munksgaard Danmark. 20 sider Danielsen, M. (2010). Orgaisering og organisationsformer i sundhedsvæsnet. I M. Danielsen, Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering (s ). Viborg: Munksgaard Danmark. 19 sider Danmarks Statistik. (2010). Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år. København: Danmarks Statistik. Side 40 af 59

45 Dansk Sygeplejeråd. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinjer. København K: Sygeplejeetisk Råd. 4 sider Danske Regioner. (4. Marts 2011). Baggrund for fokus på kvalitet. Hentede 23. Maj 2013 fra Regioner: edsv%c3%a6senet/baggrund+for+fokus+p%c3%a5+kvalitet.aspx DDKM. (2012). Hvad betyder ordene. Hentede 5. April 2013 fra IKAS.dk: Dreyer, A., & Nortvedt, P. (5. November 2007). Sedation of ventilated patients in intensive care units: relatives' experiences. Journal of Advanced Nursing, s sider Engström, Å., & Söderberg, S. (2004). The experiences og partners of critically ill persons in an intensive care unit. Intensive and Critical Care Nursing(20), s sider Esbensen, B. A. (2002). Kap. 10: Pårørende. I B. A. Esbensen, Mennesker med kræft - sygepleje i et tværfagligt perspektiv (s ). København: Munksgaard Danmark. 20 sider Geard, A. (2007). Omsorg for pasientens familie - en kvalitativ studie. Oslo: Højskolen i Oslo Avdeling for sykepleierutdanning. 110 sider Glasdam, S. (2011) Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for de sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 14 sider Hall, E. O. (2010). Kap. 1 Sygeplejeteori - udvikling, begreber og anvendelse. I B. B. Jørgensen, & V. Ø. Steenfeldt, Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling (s ). København: Gads Forlag. 24 sider Side 41 af 59

46 Holm-Petersen, C., Holen, M., & Kirkevold, M. (2012). Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen - et debatoplæg. København: Dansk Sygeplejeråd. 29 sider Holtzmann, J. S. (2008). Kap. 6 At være patient - kalejdoskopiske nedslag historisk belyst. I S. Glasdam, & J. Bydam, Sygepleje i fortid og nutid - historisk indblik (1 udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag. 15 sider Hospitalsenheden. (27. Februar 2012) Pårørende på Intensiv Terapi Afsnit. Hentede 5. April 2013 fra e-dok.rm.dk: Hughes, F., Bryan, K., & Robbins, I. (2005). Relatives experiences of critical care. Nursing in critical care, Vol. 10(1), s sider Johansen, C., & Ross-Petersen, L. (1997). Kap. 7: Sociale parametere en overset ressource i behandlingen af kræftpatienter. I H. P. Hansen, & C. Tishelman, Komplekst og varieret (s ). Baarn, Holland: Studentlitteratur. 16 sider Jørgensen, B. B. (2010). Kap. 3 Med sygeplejeteori til som referenceramme. I B. B. Jørgensen, & V. Ø. Steenfeldt, Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling (s ). København: Gads Forlag. 18 sider Kaspersen, L. B., & Blok, A. (2011). Kap. 4 Teorisynteser og nybrud i moderne sociologi. I H. Andersen, Sociologi - en grundbog til et fag (4. udg., s ). København K: Hans Reitzels Forlag. 23 sider Kirkevold, M. (2000). Hvad er sygeplejeteori? I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier (s ). København: Munksgaard Danmark. 29 sider Kirkevold, M. (2000). Kap. 9 Kari Martinsens omsorgsteori. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - analyse og evaluering (s ). København: Munksgaard Danmark. 17 sider Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. 375 sider Side 42 af 59

47 Martinsen, K. (1997). Indledningen: Fra Marx til Løgstrup. I K. Martinsen, Fra Marx til Løgstrup (s ). København: Munksgaard Danmark. 23 sider Martinsen, K. (1997). Kap 2. "Kærlighedens gerninger" i sygeplejen - nogle indledende bemærkninger. I K. Martinsen, Fra Marx til Løgstrup (s ). København: Munksgaard. 39 sider Martinsen, K. (2003). Kap. 4: Tydning i sykepleien. I K. Martinsen, Fra Marx til Løgstrup (2. udg., s ). Oslo: Universitetsforlaget. 25 sider Martinsen, K. (2003). Omsorg, sykepleie og medisin (2. udg.). Oslo: Universitetsforlaget. 42 sider Martinsen, K. (2006). Omsorg i sygeplejen - en moralsk udfordring. I K. Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen (s ). København: Gads Forlag. 34 sider Martinsen, K. (2012). Løgstrup & sygeplejen. Aarhus N: Klim. 103 sider Ministeriet for Forskning, Innovation og Vidergående Uddannelser. (29. Januar 2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Hentede 9. April 2013 fra Retsinformation.dk: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (15. Juli 2010). Bekendtgørelse af sundhedsloven. Hentede 16. Maj 2013 fra Retsinformation: Nasjonalt kunnskapssenteret for helsetjenesten. (2006). Sjekkliste for vurdering av kvaliativ forskning. Hentede 20. Maj 2013 fra Kunnskapssenteret: ing+av+forskningsartikler.2031.cms. 4 sider Overgaard, A. (14. Februar 1997). Kari Martinsen sanselig sygepleje. Sygeplejerske(7), s sider Poulsen, I. (2011) Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I S. Glasdam, Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik Side 43 af 59

48 i videnskabelige metoder (s ). København K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 9 sider Storaker, J. (2007). Kap. 9 Sygeplejersken i mødet med patienten og pårørende. I S. Pedersen, Sygeplejebogen 1. 1.del (2. udg., s ). København: Gads Forlag. 30 sider Stubberud, D.-G. (2010). Kap. 10: Delir. I T. Gulbrandsen, & D.-G. Stubberud, Intensivsykepleie (2. udg., s ). Oslo: Akribe. 13 sider Stubberud, D.-G. (2010). Kap. 3 Pasientens psykososiale behov. I D.-G. Stubberud, & T. Gulbrandsen, Intensivsykepleie (2. udg., s ). Oslo: Akribe. 22 sider Stubberud, D.-G. (2010). Kap. 4: Pårørende. I T. Gulbrandsen, & D.-G. Stubberud, Intensivsykepleie (2. udg., s ). Oslo: Akribe. 17 sider Sundhedsstyrelsen. (4. Juli 2002). Vejledning om sundspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende. Hentede 5. April 2013 fra sst.dk: avshedspligt.pdf. 10 sider Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Tavshedspligt. Hentede 20. maj 2013 fra Sundhedsstyrelsen: 20retsstilling/Tavshedspligt.aspx Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev. (u.d.). Kari Martinsen. Hentede 13. Maj 2013 fra Sygeplejeteori: Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk. (26. Februar 2013). Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Hentede 10. April 2013 fra e%20retningslinjer%20for%20indsamling%20af%20patientdata%20til%2 0brug%20i%20opgaver%20og%20projekter.pdf. 12 sider Side 44 af 59

49 Söderström, I.-M., Benxein, E., & Saveman, B.-I. (18. Marts 2003). Nurses' experiences of interactions with family members in intensive care units. Scandinavian Journal of Caring Sciences, s sider Söderström, I.-M., Saveman, B.-I., & Benzein, E. (13. Oktober 2005). Interactions between family members and staff in intensive care units - An observation and interview study. International Journal of Nursing Studies(43), s sider Thisted, J. (2010). Kap. 3: Den humanvidenskabelige tradition. I J. Thisted, Forskningsmetode i praksis (s ). København: Munksgaard Danmark. 17 sider Thisted, J. (2010). Kap. 8: Den kvalitative forskningsmetode l. I J. Thisted, Forskningsmetode i praksis (s ). København: Munksgaard Danmark. 26 sider Thurén, T. (2008). Kap. 13: Humanistiske tolkningsmetoder - hermeneutik. I T. Thurén, Videnskabsteori for begynder (s ). København K: Rosinante. 11 sider Vagner, H., & Nyland, A. H. (2011) Det kliniske kontrollerede forsøg. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s ). København K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 9 sider Williams, C. M. (2005). The identification of family members contribution to patients care in the intensive care unit. Nursing in Critical Care, Vol. 10(1), s sider Ågård, A. (2005). Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdelingen - om lederskab i intensivsygeplejerskens samspil med pårørende. Aarhus: Institut for Folkesundhedsvidenskab. 103 sider Ågård, A. S. (2001). Pårørende i intensiv afdeling. København N: Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. 65 sider Side 45 af 59

50 Ågård, A., & Lomborg, K. (16. Marts 2010). Flexible family visitation in the intensive care unit: nurses decision-making. Journal of Clinical Nursing(20), s sider 1819 sider i alt Side 46 af 59

51 Bilag 1 Interview guide 1. Hvornår er du uddannet sygeplejerske? 2. Hvor længe har du været intensiv sygeplejerske? 3. Hvor længe har du arbejdet på intensiv afdeling? 4. Har du oplevet, at de pårørende kan flytte fokus fra patienten? Under udførelse af sygeplejen? 5. Har du oplevet at de pårørende kan tage tid fra patienten? 6. Hvad er fordelene ved, at de pårørende har muligheden for at være til stede hele døgnet? Kan det lette arbejdet? 7. Hvad er ulemperne ved, at de pårørende har muligheden for at være til stede hele døgnet? Hvad kan besværliggøre samarbejdet 8. Hvad tænker du, at perspektiverne for at de pårørende er til stede under udførelse at sygeplejen er i fremtiden? Side 47 af 59

52 Bilag 2 Information til informanter Vi er i gang med vores afsluttende bachelor projekt, og formålet med vores projekt er at undersøge sygeplejerskers erfaringer og overvejelser med tilstedeværelsen af pårørende på stuen hos patienten. Vi er 2 tilstede under interviewet, Marianne udfører interviewet, og Gitte tager noter og stiller uddybende spørgsmål. Interviewet bliver optaget på diktafon og bliver efterfølgende transskriberet. Optagelsen og transskriptionen bliver opbevaret forsvarligt og makuleret/slettet, efter at prøven er afsluttet. Du og afdelingen bliver anonymiseret. Den forventede længde på interviewet er ca. 30 min. Det er frivilligt at deltage, og du kan til enhver tid trække dig uden konsekvenser. Hvis der er et spørgsmål, du ikke ønsker at svare på, går vi videre til det næste spørgsmål. Side 48 af 59

53 Bilag 3 Samtykke erklæring Side 49 af 59

54 Side 50 af 59

55 Side 51 af 59

56 Side 52 af 59

57 Side 53 af 59

58 Side 54 af 59

59 Bilag 4 Tro og love erklæring Fra BEK nr 714 af 27/06/ Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven. Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Modul/Semester: Undertegnede bekræfter hermed at opgaven/projektet: Titel: er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato - Studerendes underskrift hold Dato - Studerendes underskrift hold Side 55 af 59

60 Bilag 5 Antal anslag i projektet Side 56 af 59