Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Transkript

1 Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige discipliner og strategier. På denne baggrund er det på sin at bidrage med en opregning og en vision for en virksomhedsstrategi, der kan integrere virksomhedens sociale ansvar, etik og værdiledelse i virksomhedens samlede udvikling. Denne strategi skal bygge på de etiske principper og værdier som grundlag for etisk forsvarlig virksomhedsledelse. Grundlaget for strategien er, at virksomhedsetik og virksomheders sociale ansvar bidrager til at skabe en bedre og mere bæredygtig virksomhed, samt ikke mindst til at styrke virksomhedens samfundsmæssige legitimitet. I det følgende vil jeg beskrive denne sammenhæng mellem strategi og etik. 1. Fokusering. Virksomheden skal have en fokuseret strategi for at kunne gøre etik, værdier og socialt ansvar til det centrale i virksomhedens ledelse og kultur. 2. Revurdering. Virksomheden bør gennemtænke sin hidtidige strategi i lyset af en omfattende revurdering af virksomhedens aktiviteter set i sammenhæng med virksomhedsetikkens teori og praksis. 3. Bæredygtighed. Strategien skal bygges på en tæt relation mellem værdier, organisation og ledelse. En strategi, der orienterer sig mod bæredygtighed, bør integrere værdier i beskrivelsen af organisationens formål. 4. Integrativ virksomhedsetik. Strategien skal sigte mod at integrere de forskellige modeller for virksomhedsetik og organisationsteori som et samlet hele for at udvikle virksomhedens gode statsborgerskab. 5. Styrkelse af etiske principper i organisationen. Strategien skal fokusere på fairness og dermed styrke de etiske principper om respekt for autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed i organisationsetikken. Disse principper kan yderligere ses i lyset af begreber som retfærdighed og rimelighed. 6. Udvikling af institutionelt ansvar. Ansvarsbegrebet i institutionel forstand skal gøres centralt for virksomhedsetisk strategi. Denne forståelse af ansvar bygger på skiftet fra shareholder- til stakeholder-ansvar og på en formulering af

2 procedurer for virksomhedens interne beslutningsstruktur. 7. Proaktiv strategi for compliance. Virksomheden skal arbejde for oplyst og refleksiv selv-regulering ved at følge retslig regulering og retslige procedurer. Strategier for compliance skal opbygges omkring forestillingen om institutionelt ansvar og etik som mere end image og window-dressing. 8. Dynamisk spænding mellem etik og ret. Strategisk virksomhedsledelse skal integrere værdier og compliance, således at etisk virksomhedsledelse ikke kun baseres på, hvad der er lovligt, men også på at gøre en ekstra indsats, der ligger ud over det, som er retsligt påkrævet. 9. Etikken i hjertet af virksomhedens kultur. Det gælder om at gøre etik og etiske værdier grundlæggende for virksomhedens kultur. Dette sker ved at: 1. Identificere etiske problemer. 2. Gøre etik til en kerneværdi.3. Ledelsen skal arbejde med etiske mål og visioner. 4. Debat om etiske spørgsmål skal tages alvorligt, og virksomheden skal være opmærksom på dilemmaer og mulige interessekonflikter. 5. Medarbejderne skal engageres i etikken. Der skal være vedvarende evaluering og fornyelse af virksomhedens etiske mål og visioner. 10. Integritet som basis for virksomhedens strategi. Baggrunden for virksomheden strategi skal være integritet på organisationsniveauet, men også som fokus for individuel adfærd. Integritet defineres som en dyd for god og sammenhængende adfærd, der som basis for virksomhedens gode statsborgerskab genfindes i organisationens kultur, historie og værdier. 11. Bevidsthed om problemer ved værdibaseret ledelse. Et fokus på etik og ansvar i virksomhedens strategi bør være kritisk over for mulig fremmedgørelse og instrumentalisering af etikken i virksomhederne. Det gælder om at undgå, at de bløde værdier bliver hårde værdier, der blot fremmer rent økonomiske interesser uden at berøre substansen af virksomhedens etiske problemer. 12. Individ og institution. I den institutionelle tilgang til virksomheders etik og ansvar er det vigtigt, at vi ikke glemmer betydningen af individuelt ansvar. Strategier, missioner, visioner og adfærdskodekser kan aldrig udradere det personlige ansvar og nødvendigheden af en god og veludvikling etisk dømmekraft hos virksomhedens ledere og medarbejdere. 13. Corporate governance og bæredygtighed. Virksomhedens strategi for corporate governance skal funderes i den tredobbelte bundlinje. Organisationen bør forpligte sig på at leve op til

3 såvel miljømæssige, sociale og økonomiske krav om bæredygtighed. Den tredobbelte bundlinje er også central for virksomhedens strategi for værdiledelse. 14. Corporate governance og internationale regler. Virksomheden skal aktivt søge at leve op til internationale overenskomster, som de kommer til udtryk i Brundtland-kommissionens rapport fra 1987: Our Common Future: Sustainable development in international politics, den universelle menneskerettighedserklæring, Global Compact-principperne, Sullivan- principperne og Caux Roundtableprincipperne m.v. 15. Transparente rammer for corporate governance. Virksomhedens strategi bør være baseret på en etisk forståelse af corporate governance med høj integritet og transparens, fx ved at udvikle klare principper for corporate governance kombineret med socialt ansvar, så aktionærerne og de øvrige interessenter kan få dybdegående indsigt i virksomhedens ledelse og andre aktiviteter. 16. En vision for god corporate governance. Det er vigtigt, at virksomheden udvikler en vision om, hvilke værdier der skal være centrale i fremtiden, fx integritet, troværdighed, transparens, engagement i interessenter og virksomhedens gode statsborgerskab. 17. Corporate governance og socialt ansvar. Virksomhedens sociale ansvar skal som stakeholder-ansvar skal betragtes som en integreret del af corporate governance. Arbejdet med det sociale ansvar integrerer menneskerettigheder og internationale arbejdsstandarder. Socialt ansvar i corporate governance går ud på at integrere stakeholder management i virksomhedens strategi og ledelse. 18. Miljømæssigt ansvar og corporate governance. Miljøansvar som en integreret del af corporate governance indebærer en bæredygtig strategi,der integrerer det økonomiske og det økologiske i virksomhedens sociale kontekst. Teknologi bør være økologisk effektiv, hvorfor livscyklusanalyse bør integreres i virksomhedens strategi. 19. Corporate governance som stakeholder management. Stakeholder management er den generelle ramme for god corporate governance. Stakeholder management bygger på kommunikativ dialog med interessenterne, der er bredt defineret som dem, der påvirker og påvirkes af organisationen. Stakeholder management skal orienteres mod det fælles gode (indbefattet civilsamfundet som interessent). 20. Åben vision om stakeholder management. Stakeholder management skal benyttes til at forbedre virksomhedens selvrefleksion i en

4 vedvarende beslutningsproces, der åbent inddrager alle relevante interessenter. Virksomheden skal ikke placere sig i centrum af stakeholderdiagrammet, men som én blandt andre aktører, der bidrager til det gode statsborgerskab i samfundet som helhed. 21. Basale principper for stakeholder management. Stakeholder management skal følge Freemans basale stakeholder-principper: 1) Stakeholder interesser konvergerer over tid. 2) Interessenter er virkelige mennesker med navne, ansigter og børn. Mennesker er komplekse. 3) Vi har brug for løsninger, der tilfredsstiller de mangfoldige interesser samtidigt. 4) Vi har brug for intensiv kommunikation og dialog med vores interessenter. 5) Vi bør følge en voluntaristisk filosofi og styre vores stakeholder-relationer selv i stedet for at involvere tredjepart, såsom regeringer. 6) Det er nødvendigt at generalisere marketing-tilgangen. 7) Alt, hvad vi gør, tjener vores interessenter. Vi bytter aldrig en af vores stakeholderes interesser ud med en andens interesse. 8) Vi forhandler med primære og sekundære interessenter. 9) Vi holder konstant øje med og omdesigner processer for at kunne servicere vores interessenter bedre. 10) Vi handler for at opfylde vores forpligtelser over for vores interessenter. Vi handler for at opfylde vores drømme. 22. Stakeholder-ansvar og det fælles gode. Virksomheden udvikles ud fra forestillingen om, at stakeholder-ansvar i corporate governance med den franske filosof Paul Ricoeurs ord sigter mod det gode liv for og med den Anden i retfærdige institutioner. Virksomhedsetik drejer sig ikke kun om overlevelse og egeninteresse, men også om virksomhedens bidrag til det fælles gode i samfundet. 23. Stakeholder management og retfærdighed. En universalistisk og republikansk tilgang til virksomhedsledelse fremhæver fairness og rimelighed i organisationer som centrale retfærdighedsprincipper i stakeholder-økonomien. Her kan vi fremhæve filosoffen John Rawls principper om politisk frihed og respekt for de svagest stillede i samfundet. 24. Stakeholder management og dømmekraft. Dømmekraften bør anerkendes som et grundlæggende princip for corporate governance og stakeholder management. Bæredygtighed, retfærdighed og etik er abstrakte forestillinger, som kun giver mening i konkrete anvendelsessituationer, der kræver dømmekraft. 25. Stakeholder management som værdibaseret ledelse. En etisk strategi for corporate governance og stakeholder management implicerer værdibaseret ledelse. De basale etiske principper om hensynet til autonomi og respekt for rettigheder, princippet om værdighed og respekt for personer, princippet om integritet og

5 respekt for identitet og livssammenhæng, princippet om sårbarhed og respekt for menneskets skrøbelighed samt retfærdighed og rimelighed set i lyset af dømmekraften er her grundlæggende for værdibaseret ledelse. 26. Værdibaseret ledelse og integritet. Værdibaseret ledelse bygger på en integritetsstrategi. Lynn Sharp Paine udtrykker dette med de tre P er: Purpose, Principle og People. På dette grundlag søger en integritetsbaseret strategi etisk sammenhæng i organisationen. 27. Normer for værdibaseret ledelse. Organisationsudvikling bør baseres på virksomhedens grundlæggende værdier. I denne sammenhæng kan nævnes integritet, troværdighed, ansvar, fairness, transparens, statsborgerskab, compliance og ærlighed som elementer til virksomhedens kodeks for værdibaseret ledelse. 28. Spænding mellem compliance og værdier. Et godt program for værdibaseret ledelse bør anerkende forskellen mellem compliance og værdier. Mens compliance-programmer bygger på overholdelse af loven, bygger værdier på indre motivation. Værdibaseret ledelse fokuserer på individuelt ansvar inden for rammerne af loven og virksomhedens forpligtelser over for samfundet. 29. Vigtige skridt for værdibaseret ledelse. Værdibaseret ledelse skal påvirke virksomhedens institutionelle struktur. Med Michael Hoffman m.fl. kan her fremhæves ti vigtige skridt for værdibaseret ledelse: 1. Selv-vurdering. 2. Topledelsens engagement. 3. Kodeks for forretningsadfærd. 4. Etik-kommunikation. 5. Uddannelse. 6. Hjælperessourcer. 7. Ejerskab til organisationen. 8. Sammenhængende respons og håndhævelse. 9. Regnskaber og målinger. 10. Revision og forbedringer. 30. Implementering af etikprogrammer. Afhængig af størrelse bør virksomheden følge anbefalingerne fra US Federal sentencing Guidelines: 1. Etabler standarder og procedurer. 2. Placer det overordnede ansvar.3. Deleger myndighed og autoritet. 4. Kommunikation af standarder og procedurer. 5. Arbejd for medarbejderindvilgelse (employee compliance). 6. Håndhævelse og disciplin. 7. Organisatorisk svar på etik-krænkelser. 31. Værdier og kollektiv identitet. Værdier og etik betragtes som centrale for det fælles gode i organisationen. De skaber en refleksiv selvbevidsthed, der fremmer organisationens læringsproces. Vigtigt er samtidig respekt for individuelle værdier og rettigheder som en del af organisationens kollektive identitet. 32. Værdier og international virksomhedsetik. Global Compact-

6 principperne og Caux-principperne er i denne sammenhæng grundlæggende for udvikling af værdibaseret ledelse i international virksomhedsetik. Caux-principperne omfatter følgende: 1. Virksomhedens ansvar. Fra shareholdere hen imod stakeholdere. 2. Den økonomiske og sociale påvirkning fra virksomhederne: hen imod innovation, retfærdighed og verdensfællesskab. 3. Virksomhedens adfærd. Ud over lovens bogstav hen imod en ånd af tillid. 4. Respekt for regler. Ud over handel hen imod samarbejde. 5. Støtte til multilateral handel. Ud over isolering hen imod verdensfællesskab. 6. Respekt for miljøet. Ud over beskyttelse hen imod hen imod håndhævelse. 7. Undgåelse af ulovlige operationer. Ud over profit hen imod fred. Sådanne principper er vigtige for speciel anvendelse inden for de erhvervsøkonomiens partikulære områder. 33. Værdibaseret ledelse i medarbejdernes interesse. Eftersom medarbejderne fremtræder som nogle af virksomhedens vigtigste interessenter, er det vigtigt, at værdibaseret ledelse bruges til formidling mellem arbejdsgiver og medarbejder for at sikre rettigheder, medarbejdermotivation og for at skabe trivsel, tillid på arbejdspladsen og som bidrag til demokratisering af beslutningsprocesserne. 34. Dømmekraft og værdibaseret ledelse. Det er vigtigt, at værdibaseret ledelse ikke reduceres til et spørgsmål om at anvende regler, men også bruges som grundlag for at forstå konteksten for konkrete beslutninger.derfor skal værdier anvendes ved hjælp af dømmekraften og lederens evne til moralsk tænkning, der er grundlag for konkrete beslutninger. 35. Dømmekraften som beslutningsmodel for værdibaseret ledelse. Dette indebærer, at virksomheden gør dømmekraften til udgangspunkt for innovation og strategi. Etiske spørgsmål integreres i den strategiske beslutningsproces, således at virksomhedsetik, professionsetik, miljøetik, organisationsetik og etik i relation til virksomhedens forskellige interessenter bliver styrende for den strategiske udviklingsproces i virksomheden. Hermed kombineres værdibaseret ledelse med stakeholder management. 36. Kritisk dømmekraft og konkrete etiske spørgsmål. Konkrete beslutninger i forbindelse med værdibaseret ledelse skal betragtes som kontekstafhængige og omfatter konkrete og situationsbetingede etiske problemstillinger. En model for kritisk etisk dømmekraft er i denne sammenhæng: Undersøgelse af 1) information om sagen, 2) de berørte parter, 3) relevante principper og værdier i virksomheden, 4) afgørelse og implementering af beslutningen.