KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

Transkript

1 HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE

2 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen historien om Storebælt, kapere og kanonbåde Kanonbådskrigen Danmark har i forhold til sin størrelse en af verdens længste kystlinjer. Det har altid gjort det naturligt for os at færdes på havet, og vi har derfra i vid udstrækning hentet vores rigdom. Derfor har den danske flåde altid spillet en central rolle. Dels som udenrigspolitisk redskab, dels som en forsvarer af det vidtstrakte rige, og endelig som beskytter af danske handelsinteresser. Englandskrigene, kanonbådskrigen og Napoleonskrigene Kanonbådskrigen er navnet på en dramatisk periode i dansk historie. Det er det danske navn for en række fjendtligheder mellem især DanmarkNorge og Storbritannien Perioden kaldes også for Englandskrigene. Det var i virkeligheden en del af Napoleonskrigene, der hærgede i Europa Under Napoleonskrigene blev England utilfreds med Danmarks måde at udnytte neutraliteten på. Englænderne mente med rette, at danskerne transporterede franske varer på deres handelsskibe, og de bad om lov til at kontrollere skibene. Det afviste Kronprins Frederik og lod i stedet handelsskibene blive ledsaget af krigsskibe. Det kom derfor i to omgange til væbnede opgør med England. Første gang i 1801, Kanonchallup tegnet af Hans Andersen hvor en stor engelsk flåde under lord Nelson angreb København. Angrebet blev kaldt Slaget på Reden, og det endte med en engelsk sejr. Kronprins Fredrik måtte herefter opgive at ledsage handelsskibe. Det andet angreb fandt sted i 1807, hvor København blev bombarderet til overgivelse. Danmark havde en af Europas største flåder og England var bange for, at Danmark ville slutte sig til Napoleon. Efter Københavns bombardement overgav Danmark sig og udleverede flåden til englænderne. 1 1 Thomas Meloni Rønn: en kort introduktion, 2008, emuseum 2

3 For at forhindre landet i at deltage i krigene, brændte englænderne alle de danske krigsskibe der lå til reparation på Holmen. De krigsskibe der kunne sejle, tog englænderne med sig. VÆRD AT VIDE: Man skulle bruge ca egetræer for at bygge ét orlogsskib! Indtil da havde Danmark haft en af Europas største flåder. På den tid var flåden vigtig, for det var den bedste måde at sende sine hære rundt med. Alle de vigtigste byer lå ved havet, og det meste handel foregik også med skibe. Flåden var derfor også vigtig for at beskytte de danske havne og handelsskibe. Det var derfor meget alvorligt for et land som Danmark pludselig at stå helt uden en flåde. Der blev hastigt lagt en plan for, hvordan man kunne opretholde en vis kontrol af de danske farvande. Der var hverken tømmer eller tid nok til at bygge de store orlogsskibe. Englænderne havde heldigvis ikke taget konstruktionstegningerne fra orlogsværftet med sig, så løsningen lå lige for: kanonbåde! Hvad er en kanonbåd? En kanonbåd er egentlig et lille krigsskib, der primært bliver roet frem og kun har beskeden sejlføring. I 1800tallets udgave af kanonbåde havde de 12 kanoner. Danmark byggede omkring 200 kanonbåde i denne periode. Der var to typer; kanonchalupper med 76 mand ombord og bevæbnet med 12 kanoner eller kanonjoller med en 24 mands besætning og en enkelt kanon. Kanonerne var normalt 18 eller 24 punds. På Orlogsmuseet findes originaltegningerne til nogle af de mange kanonbåde, der blev bygget. Kanonbådskrig er en form for kystkrig, hvor mindre skibe bruges som angrebsskibe. Et stort fjendtligt skib kunne erobres af de meget mindre joller eller chalupper. Disse kunne manøvrere hurtigt, mens de store orlogsskibe var mindre mobile, især hvis de kom i vindstille. Originaltegning kanonchaluppen Corsøer, Fra Orlogsbasen.dk De meget mindre kanonbåde kunne altså med held angribe og erobre store orlogsskibe. Især i vindstille og når de angreb i flok. 3

4 Kanonbådsflåden i Storebælt Den største del af kanonbådene lå i København. Den største kanonbådsstation udenfor København lå i Nyborg. I 1809 og 1811 lå således16 kanonchalupper og 4 morterchalupper i Nyborg. Dertil kom ca mand og en hel del materiel. Noget af materiellet blev i øvrigt opbevaret i Vor Frue Kirke. I 1811 måtte biskoppen således påtale, at det bragte megen uro, når materiel blev båret ind og ud af kirken under gudstjenesten! Fra kirkens tårn blev der holdt øje med de engelske skibe i Storebælt. 2 Slag i Storebælt under kanonbådskrigen Den 2. august 1808 fik Schønheyder kommandoen over 20 kanonbåde fra Nyborg, Korsør og Skælskør. Målet var den engelske orlogsbrig Tigress (14 kanoner), der lå opankret ved Knudshoved og var til stor gene for forbindelsen over Storebælt. Efter tre kvarters kamp må briggen overgive sig. VÆRD AT VIDE Ulrik Anton Schønheyder(1775) er om nogen søhelten fra kanonbådskrigen. I 1805 blev han chef på kongebåden Søeormen, et lille enmastet fartøj, der lå i Storebælt. Sammen med Peter Willemoes sørgede han for at bringe soldater fra Fyn via Langeland og Lolland til Sjælland i små civile både i august Efter bombardementet af København september 1807 bliver han chef for kanonbådsstationen i Nyborg. Nyborg bliver de kommende år den største kanonbådsstation udenfor København. Den 9. august 1808 skete endnu en episode nær Nyborg. Spanske tropper var sendt til Danmark. I første omgang var de allierede med Frankrig, og derfor også Danmark. Men da Napoleon afsatte den spanske konge gjorde de spanske tropper oprør og gik over på engelsk side. Pludselig var her flere tusinde fjendtlige soldater i Nyborg de bad kommandanten for Nyborg Fæstning om at overgive sig, hvad han gjorde uden betingelser. Men da de efterfølgende krævede de danske skibe udleveret, så de kunne afsejle fra byen, blev dette nægtet af skibenes chefer, premierløjtnant Rasch og sekondløjtnant Rosenørn. De svarede oven i købet at de ville beskyde enhver, der søgte at komme ud af havnen uden deres tilladelse. Som svar på dette blev fæstningens kanoner vendt mod de danske skibe. En engelsk flåde kom de spanske styrker til hjælp. Et egentligt søslag var i gang. Efter en kort, men intens kamp, måtte de danske skibe overgive sig. Herefter forlod de spanske tropper byen. 2 John Maløe: En glemt Søhelt, Nyborg Før og Nu,

5 I maj 1809 var Schønheyder med til at generobre øen Romsø, der var blevet anvendt af englænderne som base under søkrigen. Hen ved 100 englændere blev taget som krigsfanger. Alle slag og træfninger i Storebælt er indgående beskrevet i John Maaløes artikel En glemt Søhelt fra tidsskriftet Nyborg Før og Nu, De mange kanonbåde udgjorde en konstant trussel om de engelske handelsskibe. De engelske handelsskibe sejlede gennem de danske farvande til havnebyer i Østersøen. Det betød at englænderne måtte beskytte disse med stadig flere orlogsskibe. I juli 1809 passerede f.eks. en engelsk konvoj med 280 handelsskibe, den var beskyttet af ikke mindre end 23 orlogsskibe. I 1810 ankrede en kæmpe konvoj med 600 engelske handelsskibe op ved Romsø. Så stor en konvoj var umulig at angribe på én gang. I stedet forsøgte de danske kanonbåde at angribe enkelte skibe i ly af mørket eller hvis et skib kom for langt væk fra konvojen. 5

6 Lidt om kapere Fjendens handelsskibe var ikke kun truet af de danske kanonbåde, men også af private kapere. En kaper er en privatperson, der har fået kaperbrev, dvs. statens/ kongens tilladelse til at angribe fjendtlige skibe. Den romantiske forestilling om sørøvere som frie banditter uden for lands lov og ret er ofte en myte. Langt det meste sørøveri foregik med en form for tilladelse ( kaperbrev) udstedt af en stat eller kongemagt. Der var forskellige regler fra land til land. Hvis kapere blev fanget af fjenden blev de normalt betragtet som krigsfanger, mens almindelige sørøvere (uden kaperbrev) blev hængt på stedet. Kanonbådsbesætning tegnet af Hans Andersen Kapervirksomheden kunne være særdeles indbringende for både mandskab og ejeren/ ejerne af de private kaperskibe. Det erobrede skib blev kaldt en prise. Ved en efterfølgende prisedomstol blev det afgjort, hvor stor en del af det erobrede gods, herunder fjendens skib, der tilfaldt kaperen. I øvrigt blev kanonbådsbesætningerne også belønnet med prisepenge efter en vellykket erobring af et fjendtligt skib. i Kanonbådskrigens ophør Den 14. januar 1814 blev Freden i Kiel indgået. Danmark havde satset på den forkerte ved at holde sig allieret med Frankrig til det sidste. Ved freden måtte Danmark derfor afstå Norge til den svenske konge, men fik lov at beholde Grønland, Island og Færøerne. Krigen havde været dyr for Danmark. Reelt gik landet derfor statsbankerot i september De fleste kanonbåde blev hurtigt opgivet efter krigen. Enkelte indgik i den norske flåde. I stedet begyndte man en opbygning af egentlige orlogsskibe igen. 6

7 Læs mere om Kanonbådskrigen: Faglitteratur og andre gode kilder: Læs om den glemte søhelt Schønheyder: findes i trykt udgave i Nyborg Før og Nu, John Maaløe: En glemt Søhelt, 2003, s Læs om Slaget på Reden: Ole Feldbæk: Slaget på Reden, 1985 Kurt Villads Jensen m.fl.: Dansk Krigshistorie, 2010 Per Jessen: Kanonbådskrigen 1807"1814, Marinhistorisk Tidsskrift, Årg. 29, nr. 3, 1996 Flemming Moberg: Kanonbådskrigen 1807#1814: til vands og til lands, På Orlogsmuseets database kan man søge fter tegninger til de originale kanonbåde. I skal vælge database og herunder en avanceret søgning. Der kan I søge i skibstype og vælge kanonbåd : Mere materiale og korte tekster findes også på søg efter englandskrigene! 6/humfag/dk/odden.html# Romaner Robert Fisker: Bomber, krig og bankerot, 1988 i Voss, Rasmus, Boye, Anders, Weisser, Julia og Geertz, Torsten: Kaperi under Englandskrigene statsautoriseret sørøveri 7