Varmeafgiversystemer GUIDE
|
|
- Lise Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GUIDE Varmeafgiversystemer 1
2 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL Radiatorer - generelt strengs radiatoranlæg strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL Dimensionerende varmetab og flow... 8 Radiatoranlæg... 8 Eksempel... 9 Radiatorydelse Eksempel Bestemmelse af radiatorstørrelse ud fra måling Gulvvarmeanlæg Eksempel TJEKLISTE YDERLIGERE INFORMATION Udgivet september
3 VARMEAFGIVERSYSTEMER Videncenter for energibesparelser i bygninger har udviklet denne guide som en hjælp til husejere, installatører og energivejledere, når der er brug for at vurdere varmeafgiversystemet i forbindelse med udskiftning af varmekilde. Denne vurdering er relevant, når eksempelvis en gammel oliekedel skal udskiftes med en kondenserende oliekedel eller en varmepumpe. Guiden er delt op i to dele. Den første del (side 1 4) er af generel og eller informativ karakter, mens den anden del er mere detaljeret og indeholder forskellige beregningsmetoder til vurdering af varmeafgiversystemet. 3
4 DEL 1 I enfamilieshuse benyttes radiatorer og gulvvarme som varmeafgiversystemer. I mange tilfælde ses kombinationer af de to systemer. For at varmeafgiversystemet skal kunne opvarme huset tilfredsstillende, er det nødvendigt at det er dimensioneret og reguleres korrekt. Radiatorer - generelt Radiatorer dimensioneres til at kunne opvarme rum ved det dimensionerende varmetab, dvs. ved en udetemperatur på -12 C. Ved dimensionering af 2-strengs radiatoranlæg benyttes typisk de temperatursæt, som er angivet i nedenstående tabel. Ved dimensionering af 1-strengs radiatoranlæg benyttes de returtemperaturer, som er angivet i nedenstående tabel. Fremløbstemperaturen dimensioneres 10 C højere end returtemperaturen. I dag er det sjældent, at der installeres 1-strengs radiatoranlæg i enfamilieshuse, da det af mange grunde, bl.a. energimæssige, er ufordelagtigt. I ældre olie- og gasopvarmede enfamilieshuse, dvs. huse opført før slutningen af 80 erne, dimensionerede man typisk varmeanlæggene til en fremløbstemperatur på 80 C og en returtemperatur på 60 C ved en udetemperatur på -12 C. I fjernvarmeopvarmede enfamilieshuse dimensionerede man helt op til midten af 90 erne typisk varmeanlæggene til en fremløbstemperatur på 80 C og en returtemperatur på 40 C ved en udetemperatur på -12 C. Som det ses, er de temperatursæt, der tidligere blev benyttet ved dimensionering, væsentligt anderledes end de temperatursæt, der benyttes i dag. De høje dimensionerende fremløbs- og returtemperaturer kan medføre nogle problemer f.eks. ved udskiftning af varmekilde. Ønsker man eksempelvis at udskifte en ældre gaskedel til en moderne kondenserende kedel, som kører ved lavere fremløbs- og returtemperaturer, vil det lavere temperaturniveau medføre, at radiatorernes ydelse reduceres. Dette betyder, at det kan være nødvendigt at installere ekstra radiatorer. Varmesystem Direkte fjernvarme Indirekte fjernvarme Oliekedler med stort vandindhold Gas- og oliekedler med lille vandindhold Varmepumper Fremløb [ C] Retur [ C]
5 1-strengs radiatoranlæg ApplIkAtIoner Ved 1-strengsanlæg anvendes en ringledning med konstant cirkulation. Ved hver radiator bliver etableret en hydraulisk modstand. Det er tryktabet over denne modstand, der driver vandet gennem radiatoren. Radiatortermostatventilerne skal vælges med stor Kvværdi (lille modstand og stor åbning), typisk mellem 1 og 3. Der skal altid vælges radiatortermostatventiler beregnet for 1-strengssystemer (følg ventilleverandørens anvisninger). anlægskonstruktion -strenget anlæg Vandret fordeling Variabelt flow høj differenstemperatur der kræves Varme- nøjagtig dimensionering for at opnå korrekt hydraulisk forsyning balance. brug enten strengregulering eller forudindstillede radiatorventiler. Der kan ikke etableres stor afkøling i radiatoranlægget (maks. 10 C), så anlægstypen regnes generelt uegnet til fjernvarmeinstallationer. Den grundfos altid varme InstallatIonshåndbog cirkulationskreds 4. udgave (ringledning) giver et større varmetab, der ikke altid kan udnyttes. 2-strengs radiatoranlæg Ved 2-strengs anlæg er radiatorerne parallelforbundne. Herved fås et højt tryk til hver radiatortermostatventil, og afkølingen over hele anlægget kan blive meget stor. Radiatortermostatventilerne bør vælges med et tryktab på maks. 0,1 bar (1 mvs) i dimensioneringstilstanden. Radiatortermostatventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen. Er der monteret radiatortermostater med forindstilling, kan den optimale fordeling af vandet findes ved at justere disse. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg. Varmeforsyning Overstrømningsregulatorer placeres ofte efter sidste radiator på strengen for at sikre flow i anlægget, Varmeanlæg i en- og tofamiliehuse når radiatorventilerne er lukket. Den bør justeres, så flowet er passende, dog uden for høje returtemperaturer. I nedenstående figur ses et 2-strengs varmeanlæg (gasfyret) med overstrømningsregulator/-ventil. 5
6 det høje tryktab og den lave differenstemperatur i et gulvvarmeanlæg kræver en større pumpe end et radiatoranlæg til en bygning af samme størrelse. flowet vil være variabelt, og det anbefales at anvende en hastighedsreguleret pumpe af typen grundfos alpha2. se forslag til valg af pumpe på side 16. Varmeafgiversystemer Gulvvarmeanlæg Gulvvarme er blevet en populær opvarmningsform, og i dag bygges parcelhuse stort set kun med gulvvarmeanlæg som eneste varmeanlæg. Der skelnes mellem baderum og opholdsrum. rørlængde maks. 120 meter temp. kontrol I barfodsområder bør overfladetemperaturen være fra C ved tunge materialer og fra C ved lette materialer som træ. I opholdsrum angiver en overfladetemperatur på C ved normale sko. I praksis skal nok regnes med, at overfladetemperaturen i opholdsrum skal være C som minimum ved almindeligt brug. I randzoner kan højere temperaturer tolereres. temp. kontrol Gulvvarmeanlæg dimensioneres ligesom radiatoranlæg til at kunne opvarme rummet ved det dimensionerende varmetab, dvs. ved en udetemperatur på -12 C. I nedenstående figur ses dimensionerende varmetab pr. m2 gulvareal som funktion af fremløbstemperaturen. Varmeanlæg i en- og tofamiliehuse 11 Fremløbstemperaturen til gulvvarmen er, som det ses i nedenstående figur, vigtig. Den skal altid baseres på de krav/begrænsninger, som gulvbelægning, gulvvarmeslange og gulvopbygning stiller/sætter Dimensionerende varmetab pr. m 2 gulvareal [W/m 2 ] Fremløbstemperatur [ C] Tæppe på beton Klinker/Fliser Træ 14 mm Træ 20 mm 6
7 I nedenstående tabel ses anbefalede fremløbstemperatur til gulvvarmekredse afhængig af gulvtypen, som en typisk middel driftssituation i fyringssæsonen. Ved dimensionerende forhold vil fremløbstemperaturen være betydeligt højere, som det ses i nedenstående figur med varmetab pr. m 2 gulvareal som funktion af fremløbstemperaturen. Gulvtype Trægulv (strøer) Trægulv (støbt fundament) Klinker/flisegulv (støbt fundament) Typisk middel fremløbstemperatur i fyringssæsonen [ C] I nedenstående tabel ses anbefalede dimensionerende temperaturdifferencer for gulvvarmesystemer. Varmesystem Gulvvarme Gulvvarme (lavenergihuse) Temperaturdifferens, ΔT [ C] 7,5 5,0 7
8 DEL 2 Her følger forskellige beregningsmetoder til vurdering af varmeafgiversystemet. Dimensionerende varmetab og flow For at kunne beregne de vandmængder, der skal strømme gennem de enkelte radiatorer eller gulvvarmekredse, er det nødvendigt at kende bygningens dimensionerende varmetab samt varmeanlæggets dimensionerende fremløbs- og returtemperatur (til beregning af temperaturdifferensen). I nedenstående tabel ses varmetab i kw for huse som funktion af byggeår og størrelse. De dimensionerende fremløbs- og returtemperatur for radiator- og gulvvarmeanlæg ses på de foregående sider. Byggeår Isolering Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft: ca. 100 mm Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer Forsats/koblet Termoruder Termoruder Energiruder Areal Varmetab [kw] ,9 9,6 12,4 5,7 7,5 9,4 3,7 4,9 6,1 3,1 4,4 5,7 Radiatoranlæg For at kunne finde varmetab, flow pr. rum og flow pr. radiator, er det nødvendigt at registrere en række data vedr. bygningen og dens klimaskærm: Årstal Husets samlede areal, A tota l Husets samlede dimensionerende varmetab, P tab, total Varmesystem (en eller to strengs radiatorsystem) Gulv og vinduesareal pr. rum, A rum og A vinduer, rum Samlet dimensionerende varmetab fra vinduerne, P vinduer, total (Σ(Varmetab pr. m 2 vindue A vinduer, rum )) Antal radiatorer pr. rum, n radiator 8
9 Vejledende dimensionerende varmetab pr. m 2 for vinduerne findes i nedenstående tabel. Byggeår Varmetab pr. m 2 vindue [W/m 2 ] 73,6 86,4 86,4 48,0 Varmetabet pr. rum kan herefter beregnes: P P tab, rum = A rum tab, total - (Varmetab pr. m 2 vindue A vinduer,total ) + (Varmetab pr. m 2 vindue A vinduer, rum ) A total Vandmængden (flowet) pr. radiator kan herefter beregnes: q radiator = 3,6 P tab, rum 4,2 ΔT n radiator Eksempel I et fjernvarmeforsynet hus fra 1970 på 140 m 2 er der, som de ses i nedenstående tabel, registreret gulv- og vinduesarealer samt antal radiatorer. På baggrund af disse registreringer er varmetab, flow pr. rum og flow pr. radiator beregnet. Sted Gulvareal [m 2 ] Vinduesareal [m 2 ] Antal radiatorer [stk] Varmetab vinduer [kw] Varmetab i alt [kw] Flow pr. rum [m 3 /h] Flow pr. radiator [m 3 /h] Stue Køkken Værelser Bad + WC Entre ,30 0,52 0,86 0,17 0,09 2,929 1,498 2,170 0,663 0,250 0,084 0,043 0,062 0,019 0,007 0,028 0,043 0,016 0,009 0,007 I alt ,94 7,5 0,215 9
10 Radiatorydelse Radiatorers ydelse angives i radiatorproducenternes kataloger ofte ved temperatursættet 70/40/20 C (fremløb/returløb/rum). Som det ses i tabellen på side 1 er de temperatursæt, der benyttes ved dimensionering i nogle tilfælde væsentligt anderledes end de temperatursæt, der benyttes ved angivelse af radiatorydelsen i kataloger. Der må derfor fortages en omregning af radiatorydelsen til anvendte temperatursæt. Normalt foretages omregningen af radiatorproducenten. Nedenstående tabel viser relative ydelser for en radiator ved forskellige fremløbs- og returtemperaturer. Ydelsen ved temperatursættet 70/40/20 C er, som det ses, angivet til 1,0 (med pink), da det er referencen. Returtemperatur [ C] 90 Fremløbstemperatur [ C] ,433 2, ,303 2,191 2, ,171 2,064 1,956 1, ,036 1,934 1,831 1,726 1, ,898 1,802 1,704 1,605 1,504 1, ,756 1,665 1,573 1,479 1,385 1,289 1, ,609 1,524 1,437 1,350 1,262 1,172 1,081 0, ,456 1,376 1,296 1,216 1,134 1,051 0,967 0,882 0, ,294 1,221 1,148 1,074 1,000 0,925 0,848 0,771 0,692 0, ,119 1,054 0,989 0,923 0,857 0,790 0,722 0,654 0,584 0,512 0, ,925 0,869 0,812 0,756 0,699 0,642 0,584 0,525 0,466 0,406 0,345 0, ,691 0,646 0,601 0,556 0,511 0,466 0,421 0,376 0,330 0,284 0,237 0,189 Eksempel I et ældre parcelhus er en ældre gaskedel udskiftet med en kondenserende gaskedel. Varmesystemet består af radiatorer, som er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 80 ºC og en returtemperatur på 60 ºC ved en udetemperatur på -12 ºC. Anlægget yder 8 kw ved det angivne temperatursæt. Efter installationen af den kondenserende gaskedel ønskes en fremløbstemperatur på 60 ºC og en returtemperatur på 50 ºC ved en udetemperatur på -12 ºC. I ovenstående tabel (markeret med pink) ses, at den relative ydelse for radiatorerne vil falde fra 1,704 til 1,081, hvis temperaturerne ændres. Anlægget vil således kunne yde 5,1 kw (1,081/1,704 8 kw) ved de reducerede temperaturer. Hvis huset skal kunne opvarmes tilfredsstillende med den nye kedel og ved de lavere temperaturer, skal der installeres et større radiatorareal eller husets varmetab skal reduceres ved f.eks. efterisolering. 10
11 Bestemmelse af radiatorstørrelse ud fra måling I nedenstående tabel ses nominelle ydelser pr. m 2 frontareal for radiatorer ved 70/40 ºC. For planradiatorerne i nedenstående tabel er det nødvendigt, at også radiatorens dybde måles. Data i tabellen kan bruges til at vurdere, om en radiators ydelse er stor nok set i forhold til det varmetab, den skal dække. Søjleradiator (S-265/5) [W/m 2 ] Panelradiator [W/m 2 ] Panelkonvektor [W/m 2 ] Planradiator [W/m 2 ] 2 søjler 3 søjler 4 søjler 5 søjler Panel - 1 Panel - 2 Panel PK I PK II PK III Plan - 40 Plan - 55 Plan - 70 Plan
12 Gulvvarmeanlæg For at kunne finde varmetab pr. m 2 gulv, er det nødvendigt at registrere en række data vedr. bygningen og dens klimaskærm: Årstal Husets samlede areal Husets samlede varmetab Varmesystem (gulvvarme i eksisterende huse eller lavenergihuse) Vinduernes samlede areal Samlet varmetab fra vinduerne Gulv og vinduesareal pr. rum Gulvkonstruktion Delingen CC afstand (1/CC = m rørlængde/m 2 gulv) Antal kredse pr. rum Til beregning af flow for gulvvarmekredse findes en række beregningsprogrammer fra producenter af gulvvarmeanlæg. Disse programmer kræver en række inddata, som beskrives i det følgende. Varmetabet pr. rum er en vigtig parameter, der beregnes som ved radiatoranlæg (se ovenfor). Dog skal gulvets varmetab trækkes fra (se endvidere nedenfor). Ønsket rumtemperatur skal angives. Gulvtypen skal angives. Der kan typisk vælges tæppe på beton, fliser eller træ. Den maksimale gulvtemperatur skal angives. Gulvfabrikanten kan oplyse denne temperatur. Delingen CC afstanden skal angives. Delingen angiver afstanden mellem rørene. Gulvets varmetab beregnes således: P gulv = Varmetab pr. m 2 gulv A gulv Varmetabet pr. m 2 gulv er beregnet ud fra en ΔT på 12 K (20 ºC 8 ºC). Vejledende U-værdier for gulve findes i nedenstående tabel. Gulvarealet er en af parametrene der skal indtastes i beregningsprogrammerne. Byggeår Varmetab pr. m 2 gulv [W/m 2 ] 2,40 2,40 2,04 1,68 Eksempel I et hus fra 1970 på 140 m 2 er der, som det ses i tabellen næste side, registreret gulvarealer samt beregnet varmetab fra gulvet, varmetab i alt inkl. gulv, varmetab i alt ekskl. gulv og varmetab pr. m 2 gulv i alt ekskl. varmetab fra gulv. Det forudsættes, at der er 4 værelser hver med et areal på 10 m 2. Varmetabet pr. værelse er derfor ca. 519 W eller 51,9 W/m 2. Der er endvidere et badeværelse på 8 m 2 og et WC på 7 m 2. Varmetabet pr. m 2 for begge rum er ca. 41,8 W/m 2. 12
13 Sted Gulvareal [m 2 ] Varmetab gulv [kw] Varmetab i alt inkl. gulv [kw] Varmetab i alt ekskl. gulv [kw] Varmetab pr. m 2 i alt ekskl. gulv [W/m 2 ] Stue Køkken Værelser Bad + WC Entre ,120 0,072 0,096 0,036 0,012 2,929 1,498 2,170 0,663 0,250 2,809 1,426 2,074 0,627 0,238 56,2 47,5 51,9 41,8 47,6 I alt 140 0,336 7,5 7,2 I eksemplet er anvendt et beregningsprogram fra Danfoss. Gulvarealer og varmetab pr. m 2 gulv i alt ekskl. varmetab fra gulv er indtastet. Der er endvidere valgt rumtemperaturer på 20 ºC. Den dimensionerende temperaturdifferens er valgt til 7 ºC. Der er valgt trægulve i alle rum, på nær bad og WC (Rum 4), hvor der er valgt fliser. Der er valgt en maksimal gulvtemperatur på 29 ºC og en deling på 300 mm. Det ses, at i stuen (Rum 1) har programmet valgt, at der skal benyttes to varmekredse. En lang række leverandører af komponenter har tilsvarende gulvvarmeberegningsprogrammer, hvor forindstillingsværdierne for termoaktuatorerne beregnes på baggrund af en række inddata, såsom varmetab, ønsket rumtemperatur, gulvkonstruktion m.m. På baggrund af disse indtastninger er flowene beregnet. 13
14 TJEKLISTE Spørgsmål Er der rum, hvor der ikke kan opnås den ønskede temperatur (typisk ºC), selv når termostatventilen på radiatoren indstilles på maks., og fremløbstemperaturen hæves? Svar Ja Nej [ ] [ ] Se 1 Løsning Er der rum, hvor der ikke kan opnås den ønskede temperatur (typisk ºC) selv når termoaktuatoren på gulvvarmekredsen indstilles på maks., og fremløbstemperaturen hæves? Ja Nej [ ] [ ] Se 2 Er fremløbstemperaturen for høj i forhold til det projekterede? Er der rum, hvor der ikke kan opnås den ønskede temperatur (typisk ºC) efter at fremløbstemperaturen er sænket, som følge af installation af kondenserende oliekedel, kondenserende gaskedel eller varmepumpe? Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Se 3 Se 4 Er der for lidt varme i hele anlægget (fjernvarmeforsynet anlæg)? Er der lille afkøling i radiatoranlægget? Ja Nej [ ] [ ] Ja Nej [ ] [ ] Se 5 Se 6 1. Hvis det ikke er muligt at opnå den ønskede temperatur i et rum, selv når termostatventilen på radiatoren indstilles på maks., og fremløbstemperaturen hæves, skyldes det, at radiatoren ikke tilføres den nødvendige vandmængde. Det skyldes sandsynligvis en forkert forindstilling af radiatortermostatventilen. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg. 2. Hvis det ikke er muligt at opnå den ønskede temperatur i et rum, selv når termoaktuatoren på gulvvarmekredsen indstilles på maks., og fremløbstemperaturen hæves, skyldes det, at kredsen ikke tilføres den nødvendige vandmængde. Det skyldes sandsynligvis en forkert forindstilling af termoaktuatoren. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg. 3. For høj fremløbstemperatur i forhold til det projekterede, er en anden indikation af, at indreguleringen er mangelfuld. Grunden til, at fremløbstemperaturen er for høj er, at det er den nemmeste måde, hvorpå der kan skaffes varme til de radiatorer, der ligger længst væk fra kedlen eller varmeveksleren. Samtidig vil anlæggets afkøling være for lille, fordi en stor del af vandet cirkulerer gennem de første strenge og radiatorer for at vende tilbage næste uafkølet. For høj fremløbstemperatur medfører et forøget varmetab fra fremløbs- og returledningerne. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg. 14
15 4. I den ældre del af byggeriet, dvs. byggeri opført før 1980, består opvarmningssystemerne primært af radiatorer, som blev dimensioneret til høje fremløbstemperaturer, ofte helt op til 90 C. Hvis der installeres en kondenserende oliekedel, kondenserende gaskedel eller varmepumpe, skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget, hvilket betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. 5. Hvis der er for lidt varme i hele det fjernvarmeforsynede anlæg, kan det skyldes, at veksleren er for lille eller at den er tilsmudset. Det kan endvidere skyldes en tilstoppet snavssamler, eller at der er for lidt differenstryk fra værket. 6. Hvis der er lille afkøling i radiatoranlægget, kan det skyldes, at fremløbstemperaturen er for høj, eller at anlægget har en forkert vandfordeling. Hvis anlægget har en forkert vandfordeling, bør det indreguleres. Se endvidere Videncentrets guide vedr. indregulering af varmeanlæg. YDERLIGERE INFORMATION DS 469, Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium. SBI anvisning 175, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium (anvisningen knytter sig til Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469). DS/EN ISO 7730 Ergonomi indenfor termisk miljø Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregninger af PMV- og PPD indekser og lokale termiske komfortkriterier, Dansk Standard. DS/EN 442-1/A1 Radiatorer og konvektorer DS/EN Gulvvarme. Systemer og komponenter DS/EN Varmesystemer i bygninger Guide. Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger. Videncenter for energibesparelser i bygninger. Juni Download her Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Se også hjemmesiden: 15
16 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf
Indregulering af varmeanlæg
GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereVarmeafgiversystem til varmepumper GUIDE
GUIDE Varmeafgiversystem til varmepumper 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 TJEK OM HUSET SKAL ENERGIFORBEDRES FØRST... 4 FIND HUSETS DIMENSIONERENDE VARMETAB... 5 SÅDAN TJEKKER DU VARMEAFGIVERSYSTEMET... 8 BEREGN
Læs mereKonvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Læs merePumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer
Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger
Læs mereKonvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et
Læs mereSALUS MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM
SALUS MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM SALUS GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Salus beregningsprogram til dimensionering af gulvvarmesystemer. Programmet er skrevet i MS Excel og startes ved at åbne
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereMANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM
MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM ALTECH GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Altechs beregningssoftware til dimensionering af gulvvarmesystemer. Opstart af softwaren Programmet er skrevet i Microsoft
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereEVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM
EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM Manual til beregningsprogram EVOFLOOR PETTINAROLI A/S Mandal Allé 21 DK-5500 Middelfart DENMARK EVOFLOOR GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Pettinarolis beregningssoftware
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereMINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING
MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING INDHOLD 1. KOMPONENTBESTYKNING 2. MONTERING 3. FUNKTIONSBESKRIVELSE 4. TEKNISKE DATA 5. ANVENDELSESOMRÅDE 6. INDREGULERING 7. VEDLIGEHOLDELSE 8.
Læs mereTeknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.
Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereRenovering af varmecentraler GUIDE
GUIDE Renovering af varmecentraler 1 INDHOLD Formålet med denne guide...3 Hvornår er det relevant at renovere varmecentralen...3 Varmeproducerende enhed...6 Indregulering...7 Styring og regulering... 11
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereProduktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereKend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 03.02.2015 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereDisse forhold peger på, at der er noget grundlæggende galt med varmeanlægget på ejendommen.
Notat 25. november 2016 Ejd. nr. 874 FI/bma e: fi@cej.dk E/F Husforeningen Syd Undersøgelse af varmeanlæg Sendes til: Udarbejdet af: Bestyrelsen Formand Laura Clemmensen Administrator Lone Stausgaard Projektleder
Læs mereGulvvarme og træpillefyr.
Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme bliver mere og mere udbredt, da det er en meget behagelig og fordi det er meget anvendeligt sammen med lavtemperatur opvarmningsanlæg. Det smarte ligger egentlig i størrelsen
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN VARMESYSTEMER
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 VARMESYSTEMER Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond VARMESYSTEMER Indhold Varmesystemer 68 Radiatoranlæg 68 Et-strengsanlæg 69 To-strengsanlæg 70
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereStandardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013
Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys
Læs mereStandardværdier Indhold
Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet
Læs merevejledning Unit - system 3 - type 6366
Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERETJUNI 2018 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereManifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer.
DATABLAD Gulvvarmemanifold FHD Anvendelse Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer. Hver enkelt slange i gulvvarmesystemet er forbundet til manifolden hvilket gør det muligt at regulere
Læs mereBebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet.
Bebyggelsen Giber Å, Mustrupvej, 8320 Mårslet. Redegørelse for varmeproblemer 07. august 2011/rev. 6. februar 2012 1: Boliger med varmeproblemer En række boligejere i boligbebyggelsen Giber Å har konstateret
Læs merePassiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947
Passiv køling - Højere komfort i nye huse German quality since 1947 Dele af det 200 m² store hus er udført med Roth Compactsystem, og resten er udført traditionelt med nedstøbte rør i beton Roth gulvvarmesystem
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereBygningsautomatik og styresystemer GUIDE
GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK
Læs mereProduktguide. Valg af gaskedel. Indholdsfortegnelse:
Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af gaskedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereEnergispare tiltag, standardværdier og tilskud
Installationer Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for installationer. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring og tilskud
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2013 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper
Læs mereXXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg
Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings
Læs mereDS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele
Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 1. september 2019 (TSM/HEN) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mereConvena BV.VV m/vejrkompensering
Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg
Læs mereMontage - og Driftsvejledning Salus GVM-F Manifold
Montage - og Driftsvejledning Salus GVM-F Manifold 1 Indholdsfortegnelse Produktets anvendelse Produktets anvendelse 2 Salus Flowmeter Manifold benyttes til at fordele og styre flow i gulvvarmeanlæg Bestykning
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereKonvertering til jordvarme
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,
Læs mereAlt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter
Alt Materiale er stillet til rådighed af DVI og Beregnet for deres Produkter Gulvvarme uden blandeshunt Anvendelse: Når alle rum i huset er forsynet med gulvvarme, og gulvvarmeanlæggets fordelerrør er
Læs mereTech College Aalborg. Gulvvarmeanlæg. Projekt Smart Zenior Home - Dimensionering af gulvvarmeanlæg til seniorbolig
Tech College Aalborg Gulvvarmeanlæg Projekt Smart Zenior Home - Dimensionering af gulvvarmeanlæg til seniorbolig Indhold Gulvarmesystemet... 2 Dimensionering af gulvvarmesystem... 2 Varmekredse... 2 Fremløbstemperatur...
Læs mereSønderholm Kraftvarmeværk
Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereDanfoss Gulvvarme Fordeler Unit Type FH-Gx
datablad Danfoss Gulvvarme Fordeler Unit Type FH-Gx Anvendelse Danfoss skræddersyede gulvvarmeunit type FH-Gx anvendes for distribution af varme til radiatorer og gulvvarme samt varmt og koldt brugsvand
Læs mereENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereUnofix. Ventil til renovering af 1-strengs radiatoranlæg
Ventil til renovering af 1-strengs radiatoranlæg DATABLAD DATABLAD 2 Standard pumpe 1 før renovering efter renovering med Unofix QB Generelle oplysninger om renovering af ét-strengs varmesystemer. Renoveringen
Læs mereFunktionsafprøvning af gashybridvarmeanlæg VEJLEDNING. i boliger med ydelse mindre end 70 kw NYHEDSBREV
VEJLEDNING Funktionsafprøvning af gashybridvarmeanlæg i boliger med ydelse mindre end 70 kw Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Undgå fejl og mangler på gashybridvarmeanlæg...3 Test 1
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så
Læs mereGulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
Læs mereFjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS
Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA Calefa V Indirekte fjernvarme MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT
Læs mereKonvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Det anbefales at konvertere en oliefyret varmecentral til fjernvarme,
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereLogbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den
Læs mereEsben Iversen Maskinmester Merkonom i ledelse, Lean Manager Smed, Mekaniker
Esben Iversen Maskinmester Merkonom i ledelse, Lean Manager Smed, Mekaniker Stig Caspersen Produktionstekniker og exam. assurandør Master i systemisk teori Diverse fjernvarmekurser - energivejleder Løsning
Læs mereAfprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde
Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereTJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND
TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvej 8 Postnr./by: 7980 Vils BBR-nr.: 773-095892 nr.: 100185772 Energikonsulent: Peter Frilund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grontmij Carl
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mere