Kære elever og forældre.

Transkript

1 Flakkebjerg den 2. marts 2015 Kære elever og forældre. Selvom vi i år havde lavet lidt om på tingene ved at flytte fastelavnsfejringen til fredag den 20. februar, så blev den i øvrigt afholdt helt efter traditionerne. 4. klasse stod for det årlige fastelavnsløb, hvor posterne udover de mere sædvanlige fastelavns-udfordringer som at bide til bolle, også bød på popcorns-sugning, vand-balance mv. Årets kattekonger og - dronninger 3x blev kåret som den bedst udklædte klasse! LEGO Green City. Edu Tech Lab, Antvorskov Skole inviterede i år vores 3. og 4. klasser til at deltage i projektet LEGO Green City. Målet med projektet er bl.a. at sætte fokus på teknologiinddragelse og programmering. Temaet for årets projekt var Lokal afledning af regnvand. Som afslutning på projektet deltog klasserne i en konkurrence bestående af to dele: Første del af konkurrencen handlede om programmering og robotkørsel med LEGO Mindstorm. Her var opgaven at programmere robotten til indenfor en bestemt tidsramme at løse 4 forskellige udfordringer på LEGO Green City banen. 2. del af konkurrencen var en forskeropgave med udgangspunkt i Nye Fælles Mål for natur-teknik, matematik og dansk. Her skulle eleverne fremlægge deres resultater for en dommerkomité.

2 Der er blevet øvet flittigt både med programmeringsopgaven og ikke mindst med præsentation og fremlæggelse af forskeropgaven. Nedenfor er de tre Flakkebjerg-hold i gang med deres robotkørsel. Der var fuld koncentration og begejstrede fans, som heppede. Andrea og William Ella-Malou og Silke Conor og Rasmus Endelig skulle eleverne holdvis fremlægge deres arbejde for et dommerpanel. Eleverne havde forberedt sig godt de vidste præcist, hvem der skulle sige hvad- og selv de mange svære tekniske ord var blevet øvet, så den mundtlige fremlæggelse kunne forløbe flydende. Pernille fra 3. klasse og Andrea fra 4. klasse fortæller: Det startede med at tre fra 3.kl skiftede rundt mellem tre værksteder. Det var programmering, model og plakat og så stemte de om, hvilket værksted, de helst ville på. Jeanette og Mogens delte os ud på hold. Så fik vi ca. en uge til at lave det færdigt. Programmeringsholdet skulle kunne klare en bane med opgaver. Plakatholdet skulle lave en plakat om vand og klima. Model holdet skulle lave en model om hvad vi ville bruge regnvandet til. Om torsdagen skulle 3.kl og 4.kl med bus til Antvorskov Skole. Vi skulle vise, hvad vi havde lavet. Der var mange andre skoler der havde arbejdet med det samme som os. Da vi kom, skulle vi vente lidt indtil det var vores tur. Så gik vi rundt og kiggede lidt på de andres ting. Nu var det vores tur til at programmere, vi skulle vise de forskelige udfordringer, vi var meget spændte. Det gik fint. Så holdt vi et lille frikvarter. Da vi kom ind, skulle model - og plakatholdet ind til to dommere, hvor de skulle fortælle om hvad de havde lavet. Det ser ud til, at LEGO Green City-konkurrencen bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med skiftende temaer. Så mon ikke, vi er med igen næste år? Og nu har vi jo tre sæt LEGO Mindstorm og LEGO Green City, som også kan anvendes til mange andre formål end den årlige konkurrence. Jeg er helt sikker på, at der er elever, blandt dette års programmører, der har fået blod på tanden, og som bestemt ikke er færdige med at programmere LEGO robotter.

3 VISIBLE LEARNING SYNLIG LÆRING Visible Learning synlig læring er ikke kun et indsatsområde for Flakkebjerg Skole det er et område, som alle skoler i Slagelse Kommune arbejder med. Der er nu fastsat slutmål for den kommunale indsats mål som skal være nået i 2019, og der er formuleret delmål, som skal være indfriet i Her i marts skal skolens egen målsætning og handleplan for perioden frem til sommerferien være færdig. Jeg har tidligere skrevet om hvordan vi har fokus på at gøre læringen synlig for lærerne og for eleverne. Hvordan vi skal flytte fokus fra, hvad der foregår i timerne til, hvad eleverne rent faktisk lærer af det, der forgår. Både skolens egen handleplan og den kommunale målsætning beskriver forventninger til lærerne og til eleverne men også til forældrene. Hvordan kan man som forældre bakke op om det øgede fokus på elevernes læring? Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn med at blive god til at lære? I februar-nummeret af Magasinet: SKOLEBØRN*, som udgives af foreningen: Skole og Forældre har man valgt at fokusere på temaet: God undervisning de 5 mest effektive våben i kampen for dit barns faglighed. Her kan du også læse en nærmere beskrivelse af de 5 våben: 1: Tydelig og tilpassede læringsmål 2: Feedback i undervisningen 3: Et trygt og positivt læringsmiljø 4: Inddragelse af eleverne 5: Varieret undervisning *Du kan finde et link til magasinet i slutningen af dette afsnit. En af artiklerne handler netop om, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn til at blive god til at lære. Artiklen er skrevet af Anne Marie Vinther, lærer og forfatter til bogen: Synlig Læring en forældreguide, som udkommer her i marts måned. Anne Marie Vinther understreger, at fremskridt er vigtigere end præstation derfor er det vigtigt at du som forælder har mere fokus på, om dit barn gør fremskridt, end på dit barns resultat. Det er let at være tilfreds, hvis dit barn scorer topkarakterer, og nemt at blive frustreret, hvis det modsatte er tilfældet. Men i stedet for at stirre sig blind på resultaterne er det vigtigere at holde øje

4 med dit barns faglige fremskridt. For en dygtig elev kan sagtens være gået i stå med sin faglige læring, mens en fagligt svag elev kan stryge afsted med syvmileskridt. Anne Marie Vinther giver bl.a. følgende gode råd: Spørg dit barn om, hvad han/hun har lært i dag i stedet for at spørge om, hvad han/hun har lavet. Vær opmærksom på, at der er forskel på tegn på læring og tegn på deltagelse. Giv ros for indsatsen ikke for personlige træk Tre gode spørgsmål, du kan stille: 1: Hvad er målet 2: Hvor er du nu i forhold til målet 3: Hvad er næste skridt for at nå målet Du kan læse mere i artiklen: Hjælp dit barn til at blive god til at lære. Du kan finde hele magasinet via link på forældreintras opslagstavle eller ved at benytte: Det kommende skoleårs fokusområder For at vi som skole kan levere den gode og varierede undervisning, som er én af forudsætninger for netop dit barns læring, er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler os og bliver dygtigere. Det er baggrunden for at vi i det kommende skoleår har valgt at prioritere et kompetenceudviklingsforløb med vægt på fagdidaktik, målstyring og teknologiinddragelse. Projektet tager afsæt i tænkningen bag Fablab@schools, som arbejder ud fra modellen: FIRE. F: Forståelse: jeg har et problem, der skal løses I: Idéudvikling: jeg har en idé til løsning R: Realisering: jeg kan lave en model, der viser løsningen, og jeg kan formidle den til andre E: Evaluering: jeg kan forholde mig både til mit produkt, men også til den proces, jeg har været igennem undervejs. Forløbet gennemføres i samarbejde med Antvorskov Skole, Hashøjskolen og Hvilebjergskolen. Projektet omfatter uddannelse af alle skolens lærere i opstilling af læringsmål samt differentierede elevmål, ligesom lærerne i årets løb deltager i forskellige teknologi-workshops. En vigtig del af projektets opbygning er, at lærerne samtidig med, at de selv undervises, anvender deres nye viden i praksis i form af undervisningsforløb som gennemføres sammen med eleverne.

5 Projektet har været under udarbejdelse i længere tid, men et projekt af denne størrelse kræver flere midler, end skolen råder over ikke mindst fordi én af forudsætningerne for at kunne gennemføre de planlagte projekter i praksis er, at skolen har den nødvendige teknologi til rådighed. Den 27. januar fik vi så den glædelige meddelelse, at A P Møller-fonden har doneret 1,35 millioner kroner til projektets gennemførelse. Med en donation af denne størrelse, var projektet realistisk at gennemføre. Projektet følges løbende af en gruppe bestående af forskere i IT og innovation fra Århus eller Ålborg universitet samt undervisere i didaktik og i dansk og matematik fra University College. Demonstrationsskole for udeskole Som jeg skrev i Nyhedsbrevet i november, så søgte Undervisningsministeriet skoler, som gerne ville arbejde systematisk med læringsmålstyret undervisning udenfor klasserummet. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet og i tilknytning til University College VIA. Vi har tradition for at anvende ude-rummet i undervisningen, måske mere i indskolingen end på mellemtrinnet, men for at kunne arbejde mere målrettet og systematisk og mere læringsmålstyret besluttede vi os for at søge om at komme i betragtning. Som demonstrationsskole får man nemlig hjælp til at udvikle sin praksis gennem udekonsulenter, kurser, materialer, konferencedeltagelse og netværk. Til vores store glæde fik vi den 17. februar besked om, at vi er blandt de udvalgte! Vi afventer en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, som gerne vil være de første til at offentliggøre nyheden om, hvilke skoler der er udvalgt. Derfor har vi ikke kunnet udsende pressemeddelelse om denne gode nyhed endnu. Den 27. april holdes den første Kick-off konference, hvor Anne, Janni, Winni, Jeanette og jeg deltager. Den musikalske hjerne Det har i mange år været velkendt, at børn der spiller musik har lettere ved at lære. Forskere har derfor også været optagede af at finde ud af, hvorfor det er sådan. Hvad er det, der gør, at hjernen udvikler sig anderledes hos musikalsk aktive børn end hos andre? Det medicinske fakultet på Universitetet i Vermont offentliggjorde i december 2014 det, som de selv betegner som: Den største undersøgelse af sammenhængen mellem det at spille et musikinstrument og hjernens udvikling. Undersøgelsen er gennemført under ledelse af James Hudziak, som er professor i psykiatri. Han har i sin tidligere forskning undersøgt hjernebarkens tykkelse hos børn, Her har han påvist en sammenhæng mellem udviklingen i hjernebarkens tykkelse i bestemte områder af hjernen og barnets koncentrationsevne, adfærdskontrol og dets generelle psykiske robusthed. I sin nyeste forskning har Hudziak undersøgt, om det at spille et musik-instrument påvirker udviklingen i hjernebarkens tykkelse. Ifølge universitetets hjemmeside er konklusionen: At spille musik påvirker udviklingen af hjernebarken i de områder af hjernen, der har betydning for arbejdshukommelse, for opmærksomhedskontrol samt for evnen til at organisere og planlægge

6 fremadrettet. Endvidere påvirkes hjernebarkens udvikling i de områder af hjernen, der har afgørende betydning for kontrol af hæmninger og for håndtering af følelser. Fra: Også i Danmark er man optaget af sammenhængen mellem musik og hjernens funktion og udvikling. Den danske jazzmusiker, komponist og professor ved Det jyske Musikkonservatorium dr. med Peter Vuust har således netop modtaget 52 millioner kroner til grundforskningscentret: Music in The Brain. Centret er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitets Hospital. Som navnet antyder forskes der på centret i hvordan musikken påvirker hjernen. SÆT KRYDS I KALENDEREN ALLEREDE NU: TIRSDAG DEN 17. MARTS Informationsaften på Dalmose. Invitation er udsendt til 6. klasse. ONSDAG DEN 18. MARTS Informationsaften på Antvorskov. Invitation er udsendt til 6. klasse. TORSDAG DEN 26. MARTS 6. klasse opfører årets skole-komedie: Jagten på den lysende perle Der er forestilling kl. 17 og 19. Du kan læse mere om billetsalg, bestilling af sandwich mv. på intra. Med venlig hilsen Lisbeth Bergstedt

7