Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Transkript

1 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske udgaver, der oftest er identiske med ISO/IEC. Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. ISO ISO er det officielle navn for International Organization for Standardization. Navnet ISO stammer fra det græske sprog og betyder lig med. ISO blev oprettet i 1947 med det formål at udarbejde standarder på internationalt niveau for at lette samhandlen mellem lande. ISO er en verdensomspændende organisation bestående af repræsentanter fra hen ved 140 forskellige lande. IEC IEC, som er en forkortelse for: International Electrotechnical Commission, blev stiftet i 1906 og har status på linje med ISO. IEC beskæftiger sig primært med den elektrotekniske del af standardiseringen. IEC består af repræsentanter fra IEC-medlemslandene og har til opgave at udarbejde de fælles retningslinjer. IEC har repræsentanter fra ca. 80 lande. CEN CEN, der er en forkortelse for: Comité Européen de Normalisation, har til formål at udvikle en teknisk harmonisering for Europa. CEN har CENELEC som samarbejdspartner på det elektrotekniske område. CEN arbejder i særdeleshed sammen med ISO og repræsenterer herunder Europa. Hos CEN repræsenteres Danmark af DS. Inden for EN-standarder, dvs. standarder udgivet af CEN og CENELEC, er der en hierarkisk opbygning kategoriseret fra A til C, der primært er relevant ved fortolkning af de forskellige direktiver i EU. CENELEC CENELEC, som er en forkortelse for Comité Européen de Normalisation Electrotechnique, er en pendant til CEN på det elektrotekniske område. CENELECs samarbejdspartner på det internationale plan er IEC. Copyright Henrik Balslev 2009 Side 1

2 DS DS, der står for: Dansk Standard, er det organ, som administrerer standardiseringsarbejdet i Danmark og formidler kontakten til og fra de europæiske og internationale standardiseringsorganisationer. Figur 1-1: Oversigt over standardiseringsorganer Af andre udenlandske standardiseringsorganer kan bl.a. nævnes: Kode Forkortelse Land ANSI American National Standards Institute ANSI USA BS British Standards Institution BS Storbritannien DIN/VDE Verband Deutscher Electrotechniker VDE Tyskland GOST Gosudarstvenne Komitet Standartov GOST Rusland JSI Japanese Industrial Standard JISC Japan SAA Standards Association of Australia SAA Australien Copyright Henrik Balslev 2009 Side 2

3 1.2 Krav til bygningsinstallationer Synopsis: Der er et direkte krav i SBEi, afs. 6, om et referencesystem. Et referencesystem i byggeriet skaber et fælles teknisk sprog. Målet er overblik over alle installationer og deres sammenhænge. I en bygningsinstallation kan man bedre leve uden entydig nummerering, idet installationerne hidtil ikke har været så avancerede. Det er som oftest ikke så kritisk, om installationen fungerer eller ej: Virker ventilationssystemet ikke, kan man åbne vinduet. I modsætning hertil findes avancerede procesanlæg, der skal fungere, ellers ligger produktionen stille. Ved hjælp af Dansk Bygge Klassifikation (2006) er man i byggebranchen i gang med at indarbejde en grundopskrift på en fælles systemtankegang til byggeriet i Danmark. DBK er baseret på ISO og ISO/IEC standardserien. Der er fortsat et lovkrav til dokumentation og udformning af elektrotekniske anlæg via SBEi, afs. 6, SBEi, afs. 6, bygger på IEC standardserien. Der har altid været et krav i såvel den foregående som den nye SBEi om et referencesystem iht. IEC (nu ISO/IEC 81346). Copyright Henrik Balslev 2009 Side 3

4 1.3 Maskindirektivet og referencesystemer Synopsis: Maskindirektivet kræver opmærkning af anlæggene. Et referencesystem på en maskine betyder overblik og entydig dokumentation. Maskindirektivet er et grundlæggende direktiv (98/37/EF af 22. juni 1998), der omfatter alle elektriske maskiner. Maskindirektivet blev vedtaget af EU i 1989, og CE-mærkning blev lovpligtigt i Danmark fra januar 1995 med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 om indretning af tekniske hjælpemidler (24. juni 1994) med tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 669 (7. august 1995) og ændringsbekendtgørelse 831 (27. november 1998). Maskindirektivets to primære formål er: 1. at sikre den fri bevægelse af varer (maskiner) over grænsen inden for EU 2. at skabe ensartede sikkerhedsregler for maskiner produceret til EU. I forbindelse med Maskindirektivet omtales oftest "den nye metode" samt begrebet "væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav". Begge dele går i korthed ud på, at i stedet for at alle krav er oplistet i direktivet (som det var hensigten i "den gamle metode"), listes kun de væsentlige krav i direktivet. Figur 1-2: Den "nye metode" ved udarbejdelse af EF-direktiver Standarderne (fra CEN og CENELEC) i EU er kategoriseret som følger: En A-standard fastlægger den grundlæggende sikkerhedsfilosofi, definerer de grundlæggende sikkerhedsbegreber, angiver retningslinjer for systemets opbygning og lignende forhold. Copyright Henrik Balslev 2009 Side 4

5 B-standarderne er opdelt i to typer: 1. En B1-standard er en gruppestandard, som behandler sikkerhedsaspekter, der dækker større grupper af risici. 2. En B2-standard omhandler sikkerhedskomponenter i bred forstand. En C-standard er emnespecifik og vil normalt være baseret på relevante A- og B- standarder. Antagelsen er groft sagt, at såfremt en fabrikant er i stand til at redegøre for maskinens sammensætning vha. en referencebetegnelse, er det fordi, fabrikanten er i stand til at formidle overblik samt at lade den tilhørende dokumentation stemme nøje overens med de faktiske forhold. Der er store besparelser at opnå ved projektering af en maskine, såfremt man som fabrikant er i stand til at systematisere dette arbejde. Ved at introducere et referencesystem tvinges man til at skabe struktur og derved systematisere og organisere oplysninger. Dette gør oplysningerne lettere at finde, men først og fremmest lette at genbruge fra gang til gang. 1.4 Harmoniserede standarder Synopsis: Der er et direkte krav i SBEi, afs , 17.5, om et referencesystem. Et referencesystem på et maskinanlæg betyder overblik og entydig dokumentation. Herhjemme er det således, at fx standarden, der omhandler elektrisk materiel på maskiner, er udgivet af Elektricitetsrådet som SBEi, afs , uagtet at det i virkeligheden er DS/EN , der igen er IEC Ordlyden er dog eksakt den samme som den originale udgave. At en standard er harmoniseret, betyder i praksis, at man har enslydende standarder inden for EU. Dette er i praksis med til at sikre varernes fri bevægelighed over grænserne, idet man inden for EU antager, at fx en spansk maskinfabrikant følger de samme standarder som en dansk maskinfabrikant. Dette kan kun lade sig gøre, hvis standarderne er enslydende inden for EU. Der pågår derfor til stadighed en harmonisering af standarderne inden for EU. En harmoniseret standard kendes ved "EN ". Hvis den er indført i Danmark (hvad vi er forpligtiget til i visse tilfælde), kan den kendes ved påskriften "DS/EN ". På grund af restriktive regler ved oversættelse af standarderne, kan man umiddelbart antage, at en dansk "DS/EN " er enslydende med den samme svenske "SS/EN ", der igen er enslydende med den tyske "DIN/EN " osv. I nogle lande (bl.a. i Danmark) udføres et omfattende oversættelsesarbejde af standarderne - i andre lande (fx i Holland) må man nøjes med den officielle engelsk/franske udgave. Man har inden for EU erkendt, at det store arbejde med at harmonisere de mange standarder i medlemslandene kun kan lade sig gøre, hvis man i fællesskab kan blive enige om, hvad der skal gælde som grundlag. Copyright Henrik Balslev 2009 Side 5

6 Man har derfor valgt at tage IEC/ISO-standarderne inden for EU, via de centrale europæiske standardiseringsorganer CENELEC og CEN - og vice versa. Man vil derfor konstatere, at langt de fleste "EN "-standarder er baseret på (og er som regel enslydende med) den tilsvarende "IEC ". Dette har givet europæerne en meget stor fordel, idet mange maskinfabrikanter inden for EU efterhånden bliver bekendt med standarderne og følger disse. Dette er er en fordel ved eksport ud af EU, da en "EN "-standard som nævnt svarer til "IEC " og er dermed gyldig i en stor del af resten af verden. På grund af sikkerheden på maskinen henviser DS/EN til, at man skal have et referencesystem i henhold til DS/EN Copyright Henrik Balslev 2009 Side 6