Prostatakræft. Kolofon

Transkript

1 PROSTATAKRÆFT

2 Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød, overlæge, dr.med. Iben Holten og overlæge, ph.d. Peter Meidahl Petersen (Kræftens Bekæmpelse) i samarbejde med akademisk medarbejder Niels Sandø og akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen (Sundhedsstyrelsen). cancer, patienter, behandling, rådgivning rådgivning dansk Emneord: Kategori: Sprog: Version: 1.0, januar 2009 Layout og tryk: Trekroner Grafisk A/S Illustrationer: Henning Dalhoff Fotos: Mikael Rieck ISBN: ISBN: ISBN elektronisk version: Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Alle fotos er modelfotos. Stor tak til lærere og elever på Høje Tåstrup Sprogcenter, sundhedsformidlere Meliha Saglanmak og Karim Aziz Hassan, samt læge Jon Trærup Andersen for at stille op til fotografering. 2

3 Denne pjece er til dig, der har fået prostatakræft, og til din familie. Pjecen handler om sygdommen og dens behandling. Du kan bruge pjecen sammen med det, læger og sygeplejersker giver dig. I Danmark er der hvert år cirka mænd, der får prostatakræft. Sygdommen rammer kun mænd over 40 år. De fleste mænd med prostatakræft er over 60 år gamle. Behandlingen af prostatakræft bliver hele tiden bedre. Mange mænd lever i dag mange år efter, at de har fået stillet diagnosen. Kræft i prostata kan vokse hurtigt eller langsomt. Behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er, og om sygdommen har spredt sig. Nogle mænd med prostatakræft bliver ikke behandlet, fordi sygdommen vokser meget langsomt og ikke generer dem. Men de går til kontrol på sygehuset. November 2008 Iben Holten Overlæge, dr. med. Afd. for Forebyggelse og Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Else Smith Overlæge, centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Prostata 7 Hvad er årsagen til prostatakræft 7 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 7 Hvilken behandling findes der? 7 Hvordan behandles afgrænset prostatakræft? 8 Hvem skal ikke behandles? 11 Hvordan behandles udbredt prostatakræft? 11 Hvad sker der, når behandlingen er slut? 15 Praktiske oplysninger 18 På sygehuset 18 Hvor kan du få hjælp og rådgivning? 19 Har du brug for hjælp derhjemme? 22 Forsikring 23 Hvis du skal ud at rejse 23 5

6 Urinblære Skamben Sædblære Endetarm Prostata Urinrør Testikel Tværsnit af mandens underliv. 6

7 PROSTATA Kun mænd har en prostata. Prostata kaldes også blærehalskirtel. Prostata er cirka 3 cm stor. Den sidder lige under urinblæren, og urinrøret løber igennem den. HVAD ER ÅRSAGEN TIL PROSTATAKRÆFT? Vi kender ikke årsagen, men jo ældre du er, desto større er risikoen for at få prostatakræft. Hvis flere mænd i din nærmeste familie har fået prostatakræft, har du selv en større risiko for at få sygdommen. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ PROSTATAKRÆFT? De almindeligste symptomer på prostatakræft er, at du skal tisse meget ofte, eller at du skal op om natten og tisse, og at strålen er slap. Andre symptomer kan være afbrudt stråle, blod i urinen, blærebetændelse eller blod i sæden. Symptomerne kan skyldes meget andet end prostatakræft. Det kan tage op til 10 til 15 år, før sygdommen giver symptomer. Men kræften kan også vokse hurtigere og sprede sig til andre dele af kroppen, især til knoglerne, og det giver smerter. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? Hos nogle mænd sidder sygdommen kun i prostata. De kan blive behandlet og helbredt. Hos andre mænd har sygdommen spredt sig i kroppen. De får en behandling, der hindrer sygdommen i at vokse, men de kan ikke helbredes. 7

8 HVORDAN BEHANDLES AFGRÆNSET PROSTATAKRÆFT? Der er gode muligheder for at behandle og helbrede prostatakræft, hvis kræften kun sidder i prostata. Behandlingen består af operation eller strålebehandling. Operation Ved operationen fjernes hele prostata. Bagefter bliver urinrøret og blæren syet sammen igen. Bivirkninger ved operation De fleste mænd får svært ved at holde på vandet (urinen) i de første måneder efter operationen. Derfor får du lagt et kateter ind i urinrøret, som du skal gå med et par uger. Efter operationen kommer nogle mænd til at tisse lidt i bukserne, når de bærer tunge ting, hoster eller nyser. Mange mænd bliver impotente efter operationen. Det vil sige, at de får rejsningsbesvær. Problemet er ofte vedvarende, men kan nogle gange blive bedre i løbet af nogle år. Rejsningsbesvær kan nogle gange behandles f.eks. med medicin. Tal med din læge om det. Strålebehandling Nogle mænd får strålebehandling i stedet for at blive opereret. Strålebehandling kan ødelægge kræftcellerne. Strålebehandling kan både gives udefra og indefra. Nogle mænd får også hormonbehandling før, under og efter strålebehandlingen, oftest som indsprøjtning. Du mærker ikke noget under behandlingen. Udvendig strålebehandling gives med 5 behandlinger om ugen i 7-8 uger. Behandlingen varer omkring 10 minutter hver gang. Du bliver ikke indlagt, hvis du får udvendig strålebehandling. 8

9 9

10 Indvendig strålebehandling foregår på sygehuset, hvor du får lagt radioaktive korn ind i prostata. Kornene skal blive derinde, og radioaktiviteten forsvinder med tiden. Bivirkninger ved udvendig strålebehandling Udvendig strålebehandling kan give de samme symptomer som blærebetændelse. Det vil sige, at du ofte skal tisse, og at det svier, når du tisser. Det holder som regel op, når behandlingen er slut. Hos nogle mænd gør strålebehandling blæren mindre, så de skal tisse oftere end før. Mange får oftere diarré og svært ved at tømme tarmen helt. Nogle mænd må leve med disse problemer resten af deres liv. Udvendig strålebehandling øger også risikoen for at få rejsningsbesvær. Rejsningsbesvær opstår gradvist i løbet af de første år og forsvinder ikke igen. Nogle mænd kan få hjælp med medicin. Bivirkninger ved indvendig strålebehandling Indvendig strålebehandling kan give problemer med at komme af med vandet. Problemerne forsvinder som regel efter et halvt års tid. Indvendig strålebehandling øger risikoen for at få rejsningsbesvær. Nogle mænd kan få hjælp med medicin. 10

11 HVEM SKAL IKKE BEHANDLES? Hvis kræften ikke giver problemer, kan lægerne vælge at følge udviklingen i kræften uden at behandle dig. Det betyder, at du jævnligt skal gå til kontrol på hospitalet. På den måde holder lægerne øje med, om sygdommen udvikler sig. Behandlingen begynder først, hvis sygdommen udvikler sig. Nogle mænd får aldrig symptomer af sygdommen. HVORDAN BEHANDLES UDBREDT PROSTATAKRÆFT? Hvis kræften spreder sig uden for prostata, kan sygdommen ikke helbredes. Men den kan bremses. Det mandlige kønshormon testo steron får kræften til at vokse. Testosteron dannes i testiklerne. Der findes to typer behandling, der kan fjerne testosteron eller virkningen af testosteronen på kroppen: anti-hormonbehandling og operation, hvor testiklerne fjernes. Anti-hormon behandling Der findes forskellige former for anti-hormonbehandling: Indsprøjtninger og tabletter. Behandlingen nedsætter mængden af testosteron i kroppen. Fjernelse af testiklerne Nogle mænd får fjernet testiklerne ved en operation. Lægerne fjerner kun det indvendige af testiklerne. Du bliver lokalbedøvet og kan oftest tage hjem fra sygehuset igen samme dag. 11

12 Bivirkninger, når kroppen ikke længere danner testosteron Når du ikke længere danner testosteron, sker der nogle ændringer i kroppen. Mange mænd får hedeture, tager på i vægt, og skægget begynder at vokse langsommere. Du kan blive mere træt, få mindre energi og miste lysten til sex. Nogle mænd mister potensen helt eller delvist. Mange mænd får ømme brystkirtler og større bryster. Kemoterapi Nogle mænd får kemoterapi, fordi behandlingen med anti-hormoner på et tidspunkt holder op med at virke. Kemoterapi er behandling med medicin, der ødelægger kræftcellerne. Kemo - terapi gives gennem et drop, så du får medicinen ind i kroppen gennem en blodåre. Kemoterapi kan lindre symptomerne og forlænge livet. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi påvirker både kræftcellerne og nogle af kroppens normale celler. Kemoterapi kan medføre bivirkninger i form af kvalme, træthed, øget risiko for at få infektioner og tab af håret. Håret vokser ud igen efter behandlingen. 12

13 13

14 Hvordan behandles smerter ved udbredt prostatakræft? Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, vil det ofte gøre meget ondt. Der findes forskellige former for smertelindrende medicin, som lægerne kan give dig. Nogle mænd får strålebehandling, hvis smerte-medicinen ikke hjælper nok. Bivirkninger er forskellige fra person til person. Ikke alle får samme bivirkninger af behandlingen. Nogle bivirkninger kan dæmpes eller afhjælpes med medicin. Seksualitet Behandlingen af kræft i prostata påvirker seksualiteten. Operation og strålebehandling kan ødelægge nerverne til penis, og det kan give problemer med at få rejsning. Fjernelse af testiklerne og behandling med medicin påvirker dine hormoner og kan både nedsætte lysten og evnen til sex. Seksuelle problemer kan være svære at acceptere og tale om, fordi det er intimt at tale om sin seksualitet. For mange er det en stor hjælp at tale om det f.eks. med deres partner eller en anden, de har tillid til. Lægerne vil kunne hjælpe dig med forskellige former for medicin, indsprøjtninger i penis eller stikpiller. 14

15 Behandling uden for sygehuset Mange kræftpatienter bruger anden behandling, udover den de får på sygehuset, f.eks. kosttilskud. Nogle af disse behandlinger kan modvirke den behandling, du får på sygehuset. Derfor skal du tale med din læge, hvis du overvejer at få en anden behandling i stedet for eller ud over den, lægerne giver dig, eller hvis du overvejer at blive behandlet i udlandet. Rygning Hvis du ryger, er det vigtigt at holde op med at ryge. Det er sværere for sår at hele efter en operation, hvis du ryger. Strålebehandling er mindre effektiv, hvis du ryger. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget af tobak. Det bedste er at holde helt op med at ryge. HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER SLUT? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. Motion kan afhjælpe trætheden for nogle patienter og få tankerne væk fra sygdommen. Det er vigtigt at bevæge sig og holde sig fysisk aktiv f.eks. at gå nogle ture. Det er også vigtigt at spise sundt. Tal med din læge om hvad der er godt for dig at spise. En del patienter har bivirkninger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at tale med andre mænd, der har haft prostatakræft, fordi de har mærket sygdommen på deres egen krop. 15

16 16

17 Kontrol Efter behandlingen skal du gå til kontrol cirka hver sjette måned. Ved kontrollen tager lægen som regel en blodprøve for at undersøge mængden af stoffet PSA i blodet. PSA dannes i prostata og findes i blodet. Hvis du har kræft i prostata, er der en større mængde PSA i blodet end normalt. Når du går til kontrol, kan du tale med lægen om spørgsmål og problemer i forbindelse med sygdommen. Lægen kan fortælle dig, hvor du kan få hjælp, hvis du f.eks. lider af impotens. Hvis du ikke bliver behandlet, skal du gå til kontrol med 3-12 måneders mellemrum. Ved kontrollen undersøger lægen, om sygdommen har spredt sig. Hvis du får hormonbehandling, skal du gå til kontrol hver måned. Ved kontrollen undersøger lægen, hvordan behandlingen virker, og om medicinen giver dig bivirkninger. 17

18 PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ SYGEHUSET Tavshedspligt Alt personale på sygehuset har tavshedspligt. De må ikke fortælle om dig og din sygdom til andre - heller ikke til din ægtefælle, praktiserende læge, børn eller andre i familien, med mindre du selv giver lov. Tavshedspligten betyder, at du trygt kan fortælle om dig selv og din sygdom til læger og sygeplejersker. Tolk Læger og sygeplejersker skal sørge for, at de forstår dig, og at du forstår dem. Hvis du ikke taler eller forstår dansk, kan personalet tilkalde en tolk. Tolke skal være neutrale og har tavshedspligt. Du bør ikke bruge en fra familien som tolk. Professionelle tolke kender de medicinske udtryk og kan derfor bedre oversætte, hvad lægen siger. Derfor kan det være en god idé at få en tolk, selv hvis du klarer dig godt på dansk i hverdagen. Patientvejleder De fleste store sygehuse har en patientvejleder. Patientvejlederen kan for eksempel fortælle om muligheden for at blive behandlet på et andet sygehus eller hjælpe dig, hvis der er noget, du ikke forstår eller noget, du vil klage over. Patientvejlederen har også tavshedspligt. Patientvejlederen taler kun dansk, og du har ikke krav på tolk, selvom nogle hospitaler tilbyder det. 18

19 Sygehusjournalen På sygehuset skriver lægerne en journal om din sygdom og resultaterne af undersøgelser og behandling. Du har ret til at få at vide, hvad der står i journalen. Du kan altid bede om at få en kopi af din journal og få en læge til at fortælle dig, hvad der står i den. HVOR KAN DU FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING? Det kan være en god ide at tale med familien om dine tanker og følelser i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Men det kan være svært. Mange patienter er glade for at have nogen udenfor familien at tale med. Personalet kan hjælpe med at finde ud af, hvem du kan tale med. Det kan f.eks. være PROPA. Det er en forening for mænd med prostatakræft og deres familier. Du kan også få hjælp hos Kræftens Bekæmpelse eller hos en socialrådgiver i din kommune. Sprog og tolkning Der er ikke tolke ansat hos Kræftens Bekæmpelse. Hvis du har brug for tolk til samtalen, skal du henvende dig til din kommune. Hvis du har brug for hjælp til at søge kommunen om en tolk, vil Kræftens Bekæmpelse gerne hjælpe. 19

20 PROPA Prostatacancer Patientforeningen PROPA er en forening af mænd med prostatakræft og deres familier. Foreningen har medlemmer i hele landet og støttes af Kræftens Bekæmpelse. De har grupper, hvor patienter og deres familie kan møde andre mænd med prostatakræft og deres familier. PROPA Prostatacancer Patientforeningen Vendersgade København K. Tlf: (hverdage 10-16) Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har kontorer i hele landet. De kaldes Kræftrådgivninger. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du finder den nærmeste Kræftrådgivning ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf eller på Telefonrådgivningen Kræftlinjen Du kan også få råd og vejledning hos Kræftlinjen på tlf Det er Kræftens Bekæmpelses gratis dansksprogede telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Du kan ringe på hverdage kl , lørdage og søndage kl Der er lukket på helligdage. 20

21 21

22 Information om kræft på internettet Kræftens Bekæmpelse har en dansk hjemmeside der både handler om behandling af kræftsygdomme, og om hvilken hjælp og rådgivning du kan få. Der findes også mange udenlandske hjemmesider med god information om kræftsygdomme og behandling f.eks. og HAR DU BRUG FOR HJÆLP DERHJEMME? Mange kræftpatienter har brug for hjælp til praktiske opgaver derhjemme, f.eks. til at gøre rent. Kommunen afgør, hvilken hjælp du kan få. Personalet på sygehuset kan hjælpe dig med at søge om hjælp hos kommunen f.eks. til genoptræning. Hvis du skal sygemeldes fra dit arbejde eller har økonomiske problemer, skal du tale med en socialrådgiver i din kommune. Socialrådgiveren kan også rådgive dig om andre sociale forhold. 22

23 FORSIKRING Kræft er en såkaldt kritisk sygdom. Mange har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom enten via deres arbejde eller via deres fagforening. Forsikringen giver mulighed for at få udbetalt et engangsbeløb. Du skal selv søge om at få beløbet udbetalt. HVIS DU SKAL UD AT REJSE Hvis du skal ud at rejse, skal du tale med din læge, før du tager af sted. Du bør også undersøge, om din egen forsikring dækker, hvis du skulle blive syg på rejsen. Det gør den ikke altid. 1. januar 2008 kom der nye regler for rejsesygesikringen. Når du rejser i Europa gælder rejsesygesikringen. Men den dækker ikke udgifter til behandling af kroniske sygdomme som f.eks. kræft. Du kan få en pjece om de nye regler hos kommunen, på sygesikringskontoret. Tal med Europæiske Rejseforsikring, inden du rejser, for at høre om de nye regler, og hvordan rejsesygesikringen dækker - tlf eller Når du rejser uden for Europa, skal du selv betale for at blive behandlet hos en læge. Tal med dit forsikringsselskab før rejsen for at finde ud af, hvad forsikringen dækker, hvis du skulle blive syg. 23

24 Pjecerne i serien er udgivet på følgende sprog: arabisk, dansk, engelsk, somalisk, tyrkisk, urdu. Dansk Prostatakræft