GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning
|
|
- Simone Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning
2 LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning til de danske skoler. Det online materiale præsenterer tre temapakker. Temaerne skal gøre det lettilgængeligt for dig som lærer at planlægge et undervisningsforløb om rygning og tobak, hvor eleverne arbejder med emner, som har en rygeforebyggende effekt. De tre temapakker berører fire vinkler, der ifølge den videnskabelige litteratur skal være til stede for at have den største rygeforebyggende effekt: Flertalsmisforståelser, pres, helbredskonsekvenser og samfundsmekanismer. De tre temapakker er inddelt i underemner med forskellige fokus. Klassens elever kan fint arbejde med forskellige underemner og efterfølgende præsentere deres arbejde for hinanden, så alle hører om de fire vinkler. Hvis du vil arbejde med det trykte materiale kan du se og bestille bøgerne på op-i-roeg.dk/materialer. Der er i forbindelse med X:IT udviklet en undervisnings-vejledning med forslag til specifikke kapitler og opgaver til hvert klassetrin. På de næste sider kan du læse mere om de tre temapakker samt de film og opgaver, der hører til Gå op i Røg. Hvem bestemmer dine valg? 2-4 Filmene 9-11 Hvilke konsekvenser har rygning? 4-6 Opgaver 11 For eller imod tobak 7-8 Få overblikket 12 1
3 Lærervejledning HVEM BESTEMMER DINE VALG? Eleverne arbejder med mekanismer, der kan spille ind i forhold til de valg de tager. De bliver bevidste om deres eget beslutningspotentiale og sociale kompetencer gennem arbejdet med pres og risikovillighed. Derudover vil eleverne komme omkring, hvordan de bliver påvirket af ydre faktorer som reklamer og lovgivning. Eleverne bliver også introduceret til rygningens helbredskonsekvenser med den tilgang, at disse konsekvenser kan have betydning for, hvilket valg man træffer om rygning. Temapakken omhandler både indre og ydre mekanismer, men kredser gennemgående om individet, og egner sig derfor godt til 7. klasse, hvor identitet og gruppedynamik fylder meget. Hvorfor gør vi, som vi gør? Eleverne arbejder med flertalsmisforståelse, gruppepres og risikovillighed og udvikler herigennem sociale kompetencer. Kommentar til nogle af opgaverne Flertalsmisforståelsen Denne opgave kan bruges til et større eller mindre forløb. Hvis det er et kort forløb eller en lille opgave kan man undlade punkt 2, hvor eleverne selv skal ud og samle data ind gennem spørgeskemaer. Er der mere tid til rådighed kan eleverne udforme deres egne spørgeskemaer og selv lave nogle diagrammer over hvor mange der ryger i deres omgangskreds. Der er lavet en film om flertalsmisforståelser, som kan vises til klassen i forbindelse med opgaven. I filmen bliver det afsløret hvor mange der ryger, hvorfor filmen nok er sjovest at vise efter eleverne selv har gættet. Opgaven kan både laves på klassen (hvis punkt 2 ikke er med) eller som gruppearbejde. En anden måde at arbejde med spørgeskemaer og flertalsmisforståelser kan være, at din klasse spørger andre om hvor mange de tror ryger på deres alder. Dermed undersøger de faktisk andres flertalsmisforståelse i stedet for deres egen, som måske blev punkteret da de så filmen. Interview om rygning Denne opgave kan også bruges som en afrunding på hele temaet, hvor eleverne i deres interview kommer ind på alle de forhold, de har lært om i temaet, som kan have betydning for om man begynder at ryge.hvis der er mulighed for det på skolen kan hver gruppe lave en film/reportage/ dokumentar, hvor de præsenterer interviewet, og hvad de har fundet ud af. Alle tre film til temaet Hvem bestemmer dine valg? kan give inspiration til opgaven, hvor eleverne skal interviewe en person om emnet rygning. Filmene kan gøre eleverne opmærksomme på mekanismer, som kan have påvirket respondentens valg om at være ryger, eksryger eller ikkeryger. Film: Hvor mange ryger? Filmen lægger op til en snak om flertalsmisforståelsen. Pointen er at man kan være mere tilbøjelig til at ryge, hvis man tror alle andre gør det og det 2
4 derfor normaliseres. Snakken om flertalsmisforståelsen kan suppleres med andre emner end rygning fx alkohol, dyrt tøj eller sengetider. Sammenhængen med temapakkens titel Hvem bestemmer dine valg? er, at en skæv forestilling om de jævnaldrenes rygevaner kan medføre, at du vælger anderledes. Filmen afslører det faktiske antal af dagligrygere blandt 15årige, så det kan være sjovest at spørge eleverne først, hvor mange de tror ryger, inden filmen sættes i gang. Filmen kan fint kombineres med opgaven om flertalsmisforståelsen. Film: Gruppepres Filmen handler om, at man kan føle sig presset til at ryge, hvis man vil være med i fællesskabet. I filmen fortæller to klassekammerater om deres egne historier og hvordan det føles at gøre noget, som man bagefter fortryder. Filmen kan fungere som oplæg til en snak på klassen om gruppedynamik og pres og kan kombineres med de refleksionsopgaver, der hører til afsnittet Føler du dig presset?. Sammenhængen med temaets titel Hvem bestemmer dine valg? er, at andre kan påvirke de valg vi træffer, og filmen stiller således spørgsmålet Hvem påvirker dine valg? Har reklamer, TV og lovgivning indflydelse på, om du begynder at ryge? Eleverne lærer om samfundsmekanismer ved at arbejde med indflydelse fra reklamer og TV samt rygeloven og dens betydning for ens holdning til tobak. Kommentar til nogle af opgaverne Hvordan skal Danmarks rygelov være? Denne opgave kan suppleres med Din egen lov om rygning, hvor der er flere konkrete spørgsmål til udformningen af en rygelov. Din egen lov om rygning ligger ikke som en opgave til eleverne, men er hentet fra det trykte materiale. Hent den kombinerede opgavebeskrivelse på side 13 i temaet: Hvem bestemmer dine valg? Film: Rygning og identitet Filmen berører, at de unge tillægger rygningen nogle værdier og signaler, som ofte stammer fra film og TV. Men i virkeligheden er det måske ikke ligeså sejt, som det bliver fremstillet i medierne. Hensigten med filmen er, at eleverne skal blive opmærksomme på og reflektere over, at de bliver påvirket af rygning på film og TV. Filmen kan kombineres med undertemaet Har reklamer, TV og lovgivning indflydelse på om du begynder at ryge?, og der kan også trækkes linjer til Hvorfor gør vi som vi gør?, som berører risikovillighed og hvad man kan opnå ved at ryge. 3
5 Din krop, dit valg? Eleverne får en introduktion til rygningens kort- og langsigtede konsekvenser. De får reflekteret over, hvilke skadevirkninger der har betydning for deres valg om at ryge. Film: Om krop og helbred Denne film præsenterer nogle af rygningens mange helbredskonsekvenser. Filmen findes under temaet Hvilke konsekvenser har rygning?. Filmen afsluttes med spørgsmålet Hvorfor ryger man, når det er så skadeligt?, som fint kan kombineres med en diskussion om, hvorfor mange i højere grad frygter f.eks. trafikulykker, når rygning faktisk er skyld i langt flere dødsfald. Der ses hvert år omkring rygerelaterede dødsfald i Danmark overfor cirka 500 dødelige trafikulykker. Lærervejledning HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? Eleverne lærer om konsekvenser af rygning på tre niveauer: 1) Individet: Hvad gør rygningen ved kroppen, og hvilken betydning har cigaretterne for ens økonomi? 2) Omgivelserne: Hvilken påvirkning kan en ryger have på sin omgangskreds? Hvad er f.eks. passiv rygning, og hvorfor er der så meget fokus på det i offentligheden? 3) Ulande og miljø: Hvilke konsekvenser har tobaksproduktionen for tobaksarbejderne og for miljøet? Eleverne vil lære om de konsekvenser, rygning har på egen krop og pengepung, men vil også opdage, at rygning har konsekvenser for andre end en selv. Der er kun delvist fokus på individet, idet eleverne i højere grad end i den første temapakke vil arbejde med perspektiver, der går ud over individet. Arbejdet med passiv rygning og ulande lægger op til refleksion, og der arbejdes således stadig med identitet og holdningsdannelse, som er relevante områder for aldersgruppen. Hvordan påvirker rygning dig og din krop? Eleverne arbejder med de økonomiske omkostninger, det har at ryge samt hvad der sker med kroppen. De helbredsmæssige konsekvenser er inddelt i 1. Trangen til tobak og 2. Organer og helbred. Indholdet om de helbredsmæssige konsekvenser kan fint kombineres med biologiundervisningen i 8. og 9. klasse, da indholdet passer med de trinmål, der hører til biologi. Kommentar til nogle af opgaverne Rygerlunger På hjemmesiden sundeunge.dk findes en video, hvor en flok unge erhvervsskoleelever forsøger at gennemføre en arbejdsdag med klemme 4
6 for næsen og sugerør i munden. Videoen kan ses med dine elever i forbindelse med, at de selv skal lave forsøget. Filmen kan hentes på sundeunge.dk - Se Film 2: I røg og damp på job Film: Om krop og helbred Denne film præsenterer nogle af rygningens mange helbredskonsekvenser. Eleverne hører først og fremmest om de skader rygningen gør på egen krop, men bliver derudover opmærksomme på, at det også kan skade andres helbred gennem passiv rygning. Filmen kan således fungere som oplæg til både Hvordan påvirker rygning dig og din krop? og Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser?. Filmen afsluttes med spørgsmålet Hvorfor ryger man, når det er så skadeligt?, som fint kan kombineres med en diskussion om, hvorfor mange i højere grad frygter trafikulykker, når rygning faktisk er skyld i langt flere dødsfald. Der ses hvert år omkring rygerelaterede dødsfald i Danmark overfor cirka 500 dødelige trafikulykker. Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser? Eleverne arbejder med passiv rygning og hvilken betydning det har haft for rygeloven. Der arbejdes også med sociale kompetencer gennem læring om, at man som ryger kan påvirke ens venner til at ryge, både indirekte og gennem gruppepres. Det er en god ide at repetere områderne pres og flertalsmisforståelser fra temapakken Hvem bestemmer dine valg? for også at få arbejdet med pres fra ikke-rygerens perspektiv. Især hvis klassen ikke tidligere har arbejdet med den temapakke. Dette anbefaler vi for at sikre, at I når omkring de fire områder, som eleverne skal arbejde med, for at materialet har den største rygeforebyggende effekt. Der findes film om hhv. gruppepres og flertalsmisforståelser, som du evt. kan vise i klassen. Film: Om krop og helbred Denne film præsenterer nogle af rygningens mange helbredskonsekvenser. Eleverne hører først og fremmest om de skader rygningen gør på egen krop, men bliver derudover opmærksomme på, at det også kan skade andres helbred gennem passiv rygning. Filmen kan således fungere som oplæg til både Hvordan påvirker rygning dig og din krop? og Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser?. Filmen afsluttes med spørgsmålet Hvorfor ryger man, når det er så skadeligt?, som fint kan kombineres med en diskussion om, hvorfor mange i højere grad frygter trafikulykker, når rygning faktisk er skyld i langt flere dødsfald. Der ses hvert år omkring rygerelaterede dødsfald i Danmark overfor cirka 500 dødelige trafikulykker. Film: Hvor mange ryger? Filmen lægger op til en snak om flertalsmisforståelsen. Pointen er at man kan være mere tilbøjelig til at ryge, hvis man tror alle andre gør det og det derfor normaliseres. Snakken om flertalsmisforståelsen kan suppleres med andre emner end rygning fx alkohol, dyrt tøj eller sengetider. Filmen afslører det faktiske antal af dagligrygere blandt 15årige, så det kan 5
7 være sjovest at spørge eleverne først, hvor mange de tror ryger, inden filmen sættes i gang. Film: Gruppepres Filmen handler om, at man kan føle sig presset til at ryge, hvis man vil være med i fællesskabet. I filmen fortæller to klassekammerater om deres egne historier, og om hvordan det føles at gøre noget, som man bagefter fortryder. Hvad med ulande og miljø? Eleverne lærer om tobaksproduktion - herunder børnearbejde, afskovning og sprøjtegifte samt disses konsekvenser for befolkning, miljø og klima. Eleverne bliver klogere på samfundsmekanismer i verdens ulande. Afsnit om børn og tobak i ulande I materialet findes et afsnit kaldet Tobaksbørnenes historier. Historierne er inspireret af filmen og materialet Tobakkens barn, produceret af Plan i Sverige. Se materialet på I det trykte Gå op i Røg-materiale findes en række refleksionsspørgsmål til hver af historierne. Disse spørgsmål kan diskuteres på klassen for at fremhæve historiernes problematikker om blandt andet kønsforskelle, fremtidsudsigter og afhængighed af cigaretter, som medfører mindre penge til mad. Se refleksionsspørgsmålene her til højre. Film: Tobak og børnearbejde Med denne film hører eleverne om, hvilke konsekvenser der kan være ved børnearbejde både de sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser. Filmen berører børnearbejde generelt, og er altså ikke kun møntet på tobaksproduktion. Emnet børnearbejde både filmen og teksterne kan kombineres med tobaksindustriens metoder fra temapakken For eller imod tobak?, i en diskussion om tobakkens betydning for børn i den tredje verden, hvor tobaksindustrien også i høj grad forsøger at få børn og unge til at ryge. Film: Tobak og miljø Filmen oplyser eleverne om, at store skovarealer bliver afbrændt i forbindelse med tobaksproduktion. De hører om konsekvenserne ved skovafbrænding, især med fokus på miljø og klima. Sammen med filmen om børnearbejde, er formålet med denne film at udvide elevernes perspektiv, så de opdager hvor vidt rygningens konsekvenser rækker. Filmen er god at kombinere med opgaven om CO2 udslip og drivhusgasser, hvor eleverne også får arbejdet med, hvor meget CO2 de selv udleder. Reflektionsspørgsmål til tobaksbørnenes historier William i Malawi Hvorfor tillader Williams far, at børnene arbejder i marken? Davi i Brasilien Hvordan tror du, Davi bliver behandlet for sine sygdomme? Tror du, han bliver læge eller journalist? På Bidisfabrikken Hvilke konsekvenser har det for børn at arbejde på en fabrik? Hvorfor tror du, at pigens bror ikke skal arbejde? Tobak og fattigdom Hvad synes du om historien om Hassan? Hvad kan forklare, at Hassan bruger penge på tobak i stedet for mad til sin familie? Hvem er skyld i, at Hassan bruger penge på cigaretter i stedet for mad? Hvordan bliver FNs Børnekonvention overtrådt i de eksempler, du hører om her i kapitlet?? 6
8 Lærervejledning FOR ELLER IMOD TOBAK? Eleverne arbejder med de tilgange, som forskellige parter kan have til tobaksområdet. De bliver klogere på, hvem der arbejder med tobaksforebyggelse, og hvilke metoder der bliver brugt til dette. Omvendt vil de også lære om tobaksindustriens metoder til at indfange og fastholde rygere, herunder hvilke stoffer, der puttes i cigaretter. Temaet beskæftiger sig også med rollemodellers betydning, og hvordan nogle kendte profilerer sig som værende for eller imod tobak. Der findes store økonomiske interesser i tobaksindustrien, og det kan være svært at gennemskue, hvem der tjener hvor meget på hvad. Det vil blive mere tydeligt for eleverne, hvor mange penge, der er på spil, og hvem de forskellige interessenter er. I denne temapakke fjernes fokus fra individet i forhold til de forrige to temapakker, og i stedet bliver elevernes opmærksomhed udvidet til hele samfundet. Hvilken rolle kan kendte spille i tobakskampen? Eleverne arbejder med samfundsmekanismer ved at se på nogle af de måder, som idoler eller andre kendte har brugt til at udbrede deres holdning om eksempelvis tobak. Hvilke kræfter er på spil om tobak? Eleverne lærer om tobaksindustriens metoder til at skaffe flere rygere. De præsenteres for aktører, som forsøger at forebygge rygning. Eleverne lærer også om økonomiske interesser i og omkostninger ved tobaksindustrien. Film: En debat om et samfund med tobak I denne film diskuterer en flok elever nogle af de metoder, som tobaksindustrien bruger til at skaffe flere rygere og nogle af de metoder, som landets forebyggere tager i brug, når de vil mindske forbruget af tobak. Formålet med filmen er at få eleverne til at blive opmærksomme på og reflektere over disse metoder. Eleverne arbejder videre med metoderne fra temaet For eller imod tobak og bliver klogere på, hvor mange der faktisk gør en indsats for enten at forebygge eller promovere tobak. Filmen kan inspirere til, at din klasse selv opsætter en lignende debatsituation. Eleverne i filmen har forud for optagelserne hver især læst om én af metoderne. Derfor kan de præsentere nogle fakta i filmen som oplæg til den fælles debat. Træning af elevernes færdigheder i at forholde sig kritisk til information på nettet I forbindelse med dette underemne kan eleverne arbejde med at søge information på nettet om, hvordan forskellige organisationer arbejder med forebyggelse. I bogen Gå op i Røg - Tobak, menneske, medier og samfund 7
9 findes et afsnit om, hvordan Kræftens Bekæmpelse arbejder med at forebygge rygning. Eleverne får bl.a. kendskab til Kræftens Bekæmpelses hjemmesider. I den forbindelse præsenteres eleverne for, hvad man bør overveje for kritisk at forholde sig til hjemmesider generelt. Eleverne får hermed et analyseredskab, der kan bruges når de søger information på nettet. Afsnittet findes på s. 59 i Tobak, menneske, medier og samfund. Indhold i cigaretter - hvordan får tobaksindustrien flere til at ryge? Eleverne arbejder med de stoffer, som findes i cigaretter og vandpibetobak og undersøger hvorfor tobaksproducenterne tilsætter nikotin og smagsstoffer. Kommentar til nogle opgaver Din egen indsats I denne opgave skal eleverne planlægge og organisere en større indsats. Hvis du i stedet vil have, at dine elever skal udarbejde et konkret kreativt produkt i form af et videoklip, plakat eller lignende kan du anvende opgavebeskrivelsen til en konkurrence, der er formuleret på xit-web.dk. Her skal eleverne lave et produkt, som har til hensigt at få folk til at lade være med at ryge. Læs mere om denne mulighed her, hvor du også kan se, hvordan andre elever har løst opgaven. Film: En debat om et samfund med tobak I denne film diskuterer en flok elever nogle af de metoder, som tobaksindustrien bruger til at skaffe flere rygere og nogle af de metoder, som landets forebyggere tager i brug, når de vil mindske forbruget af tobak. Formålet med filmen er at få eleverne til at blive opmærksomme på og reflektere over disse metoder. Eleverne arbejder videre med metoderne i temaet For eller imod tobak og bliver klogere på, hvor mange der faktisk gør en indsats for enten at forebygge eller promovere tobak. Filmen kan inspirere til, at din klasse selv opsætter en lignende debatsituation. Eleverne i filmen har forud for optagelserne hver især læst om én af metoderne. Derfor kan de præsentere nogle fakta i filmen som oplæg til den fælles debat. 8
10 Lærervejledning FILMENE TIL GÅ OP I RØG Der er udarbejdet en række små film til Gå op i Røg-materialet, som med fordel kan inddrages i undervisningen. Filmene behandler hver især et udvalgt område fra en af de tre temapakker, og de afsluttes alle med et spørgsmål, som eleverne kan reflektere videre over. De små film kan anvendes på forskellig vis. For eksempel som introduktion til et større undervisningsforløb, som en del af en lektion, hvor der skal snakkes om rygning på klassen eller som supplement til de refleksionsopgaver, du kan finde på websitet. Nedenfor følger en kort præsentation af filmene og de pointer, vi ønsker eleverne skal få ud af at se dem. Hvem bestemmer dine valg? Hvor mange procent ryger? Filmen lægger op til en snak om flertalsmisforståelsen. Pointen er at man kan være mere tilbøjelig til at ryge, hvis man tror alle andre gør det og det derfor normaliseres. Snakken om flertalsmisforståelsen kan suppleres med andre emner end rygning fx alkohol, dyrt tøj eller sengetider. Sammenhængen med tematitlen Hvem bestemmer dine valg? er, at en skæv forestilling om de jævnaldrenes rygevaner kan medføre, at du vælger anderledes. Filmen afslører det faktiske antal af dagligrygere blandt 15årige, så det kan være sjovest at spørge eleverne først, hvor mange de tror ryger, inden filmen sættes i gang. Filmen kan fint kombineres med opgaven om flertalsmisforståelsen. Gruppepres Filmen handler om, at man kan føle sig presset til at ryge, hvis man vil være med i fællesskabet. I filmen fortæller to klassekammerater om deres egne historier og hvordan det føles at gøre noget, som man bagefter fortryder. Filmen kan fungere som oplæg til en snak på klassen om gruppedynamik og pres og kan kombineres med de refleksionsopgaver, der hører til afsnittet Føler du dig presset?. Sammenhængen med tematitlen Hvem bestemmer dine valg? er, at andre kan påvirke de valg vi træffer, og filmen stiller således spørgsmålet Hvem påvirker dine valg? 9
11 Rygning og identitet Filmen berører, at de unge tillægger rygningen nogle værdier og signaler, som ofte stammer fra film og TV. Men i virkeligheden er det måske ikke ligeså sejt, som det bliver fremstillet i medierne. Hensigten med filmen er, at eleverne skal blive opmærksomme på og reflektere over, at de bliver påvirket af rygning på film og TV. Filmen kan kombineres med undertemaet Har reklamer, TV og lovgivning indflydelse på om du begynder at ryge?, og der kan også trækkes linjer til Hvorfor gør vi som vi gør?, som berører risikovillighed og hvad man kan opnå ved at ryge. Hvilke konsekvenser har rygning? Om krop og helbred Denne film præsenterer nogle af rygningens mange helbredskonsekvenser. Eleverne hører først og fremmest om de skader rygningen gør på egen krop, men bliver derudover opmærksomme på, at det også kan skade andres helbred gennem passiv rygning. Filmen kan således fungere som oplæg til både Hvad gør rygning ved dig og din krop? og Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser?. Filmen afsluttes med spørgsmålet Hvorfor ryger man, når det er så skadeligt?, som fint kan kombineres med en diskussion om, hvorfor mange i højere grad frygter trafikulykker, når rygning faktisk er skyld i langt flere dødsfald. Der ses hvert år omkring rygerelaterede dødsfald i Danmark overfor cirka 500 dødelige trafikulykker. Tobak og børnearbejde Med denne film hører eleverne om, hvilke konsekvenser der kan være ved børnearbejde både de sundheds- og samfundsmæssige konsekvenser. Filmen berører børnearbejde generelt, og er altså ikke kun møntet på tobaksproduktion. Emnet børnearbejde både filmen og teksterne kan kombineres med tobaksindustriens metoder fra For eller imod tobak?, i en diskussion om tobakkens betydning for børn i den tredje verden, hvor tobaksindustrien også i høj grad forsøger at få børn og unge til at ryge. Tobak og miljø Filmen oplyser eleverne om, at store skovarealer bliver afbrændt i forbindelse med tobaksproduktion. De hører om konsekvenserne ved skovafbrænding, især med fokus på miljø og klima. Sammen med filmen om børnearbejde, er formålet med denne film at udvide elevernes perspektiv, så de opdager hvor vidt rygningens konsekvenser rækker. Filmen er god at kombinere med opgaven om CO2 udslip og drivhusgasser, hvor eleverne også får arbejdet med, hvor meget CO2 de selv udleder. 10
12 For eller imod tobak? En debat om et samfund med tobak I denne film diskuterer en flok elever nogle af de metoder, som tobaksindustrien bruger til at skaffe flere rygere og nogle af de metoder, som landets forebyggere tager i brug, når de vil mindske forbruget af tobak. Formålet med filmen er at få eleverne til at blive opmærksomme på og reflektere over disse metoder. Eleverne arbejder videre med metoderne i temaet For eller imod tobak og bliver klogere på, hvor mange der faktisk gør en indsats for enten at forebygge eller promovere tobak. Filmen kan inspirere til, at din klasse selv opsætter en lignende debatsituation. Eleverne i filmen har forud for optagelserne hver især læst om én af metoderne. Derfor kan de præsentere nogle fakta i filmen som oplæg til den fælles debat. Lærervejledning OPGAVERNE I det online Gå op i Røg-materiale findes fire forskellige typer opgaver: Refleksionsopgaver: Små spørgsmål, som eleverne reflekterer over, mens de læser teksterne. Øvelser til teksten: Mellemstore opgaver, som eleverne kan arbejde med alene eller i grupper. Lægger op til udarbejdelse af et mindre produkt eller debat på klassen. Opgaver: Større opgaver, som kræver fordybelse. Udfordringen: Til hver temapakke findes én Udfordringen. Her kan eleverne arbejde dybdegående med emner i kemi eller biologi. 11
13 Hvem bestemmer dine valg? Hvorfor gør vi som vi gør? Eleverne arbejder med flertalsmisforståelse, gruppepres og risikovillighed og udvikler herigennem sociale kompetencer. Hvilke konsekvenser har rygning? Hvordan påvirker rygning dig og din krop? Eleverne arbejder med de økonomiske omkostninger, det har at ryge samt hvad der sker med kroppen. Påvirkning af kroppen er inddelt i 1. Trangen til tobak og 2. Organer og helbred. For eller imod tobak? Hvilken rolle kan kendte spille i tobakskampen? Eleverne arbejder med samfundsmekanismer ved at se på nogle af de måder, som idoler eller andre kendte har brugt til at udbrede deres holdning om eksempelvis tobak. Har reklame, TV og lovgivning indflydelse på, om du begynder at ryge? Eleverne lærer om samfundsmekanismer ved at arbejde med indflydelse fra reklamer og TV samt rygeloven og dens betydning for ens holdning til tobak. Hvilke konsekvenser har rygning for dine omgivelser? Eleverne arbejder med passiv rygning og hvilken betydning det har haft for rygeloven. Der arbejdes også med sociale kompetencer gennem læring om, at man som ryger kan påvirke ens venner til at ryge. Hvilke kræfter er på spil om tobak? Eleverne lærer om tobaksindustriens metoder til at skaffe flere rygere. De præsenteres for aktører, som forsøger at forebygge rygning. Eleverne lærer også om økonomiske interesser i - og omkostninger ved - tobaksindustrien. Din krop, dit valg? Eleverne får en introduktion til rygningens kort- og langsigtede konsekvenser. De får reflekteret over, hvilke skadevirkninger der har betydning for deres valg om at ryge. Hvad sker der i den 3. verden? Eleverne lærer om tobaksproduktion - herunder børnearbejde, afskovning og sprøjtegifte samt disses konsekvenser for befolkning, miljø og klima. Eleverne bliver klogere på samfunds-mekanismer i den 3. verden. Indhold i cigaretter Hvordan får tobaksindustrien flere til at ryge? Eleverne arbejder med de stoffer, som findes i cigaretter og vandpibetobak og undersøger hvorfor tobaksproducenterne tilsætter nikotin og smagsstoffer. Opgaver: Til hvert underemne findes opgaver. Opgaven Interview om rygning kan også bruges til at kombinere de tre underemner. Udfordringen: Lungernes funktion og hvad der sker, når de udsættes for røg. Opgaver: Til hvert underemne findes opgaver. Udfordringen: Udvikling af kræft. Indeholder også et forsøg om kulilte og kondition. Opgaver: Til hvert underemne findes opgaver. Opgaven Din egen indsats kan også bruges til at kombinere alle tre underemner. Udfordringen: Om kemien i nikotin og dens biologiske påvirkning af nerveceller og hjerne. Gå op i Røg 12
14 På opiroeg.dk kan du se hele Gå op i Røg-materialet. Her finder du også en række små film om unge, tobak og rygning, som supplerer indholdet i dette hæfte. Du kan finde mere materiale og viden om børn, unge og rygning på følgende hjemmesider: liv.dk Information og undervisningsmateriale til unge om rygning rygning.dk Information til fagfolk om unge og rygning xhale.dk og xhale-app Rygestop til unge xit-web.dk Rygeforebyggelsesprogram til udskolingselever skoddetnu.dk Kampagnesite til begrænsning af rygning blandt unge snakomtobak.dk Dialogværkstøj til forældre, der vil snakke med deres barn om rygning Gå op i Røg er produceret med støtte fra Undervisnings-ministeriets Tips- og Lotto-midler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler Kræftens Bekæmpelse Børn, Unge & Rygning unge-rygning@cancer.dk unge-rygning.dk 13
LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG
LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet
Læs mereUNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne
Læs mereCool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2018 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereFinalefotos LÆRERVEJLEDNING 2019
Finalefotos 2018 UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2019 COOL UDEN RØG Undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål
Læs mereHVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Læs mereCool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2017 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk
Læs mereLærer- vejledning til RØGBOX
Lærervejledning til RØGBOX Introduktion RØGBOX er et undervisningsværktøj, der har til formål at skabe dialog blandt eleverne om rygning og brug af tobak samt om sundhed og bevægelse. Boxen er målrettet
Læs mereHVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?
54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik
Læs mereVEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER
KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereBØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN
62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Indhold Kapitlet ser på de problematikker,
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs merePræsentation af Liv i Lungerne
Præsentation af Liv i Lungerne Skriv meget gerne til mig på mm@lunge.dk, hvis I ønsker præsentationen elektronisk. Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereBØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN
62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak
Læs mereEleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.
Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereEvents om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige.
Events om rygning Vejledning Kræftens Bekæmpelse har udviklet en eventpakke, som skal sætte fokus på rygning og motivere unge til at lade være med at ryge. Denne vejledning introducerer dig til de aktiviteter,
Læs mereY-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.
Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereHVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?
KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereTil skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG
Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereRYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse
RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereVEJLEDNING TIL EVENTS OM RYGNING
VEJLEDNING TIL EVENTS OM RYGNING VEJLEDNING Kræftens Bekæmpelse har udviklet en eventpakke, som skal sætte fokus på rygning og motivere unge til at lade være med at ryge. Denne vejledning introducerer
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereMødafrika.dk Filmproduktion
Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle
Læs mereHvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner
Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereHvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereRYGELOVEN OG PASSIV RØG
30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri
Læs mereSSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.
Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereUndervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme
Undervisningstilbud - fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme 2018-19 Undervisning og gæstelærere 2018-19 Side 1 Kære læser Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget for
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereKultur og samfund. Befolkning. TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration
Befolkning TRIN 3 Opgaver til Verdens største ungdomsgeneration Opgave 1: Befolkningspyramider En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land. Nedenfor kan I se to befolkningspyramider
Læs mereUndersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018
Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereGRATIS FOREBYGGELSESTILBUD
GRATIS FOREBYGGELSESTILBUD - TIL SKOLER OG KLUBBER Sparring 20 16/17 Undervisning Events Oplæg ! KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi kan her præsentere SSP Frederiksberg og Forebyggelsesteamets fælles tilbudspjece
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereLærervejledning til tema om ensomhed
Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.
Læs mereGratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning
Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den
Læs mereProgram dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse
Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg
Læs mereKære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereVANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER. Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer.
VANDPIBERYGNING, MEDIER, INDUSTRI OG KAMPAGNER Et forløb omkring vandpiberygning og mediers påvirkning af individer. DAGENS PROGRAM Lungerne i Danmark Alle dem som Oplæg omkring vandpiberygning Oplæg omkring
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereHvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?
Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereLærervejledning. Baggårdens børnearbejdere
Lærervejledning Baggårdens børnearbejdere Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Baggårdens børnearbejdere Lærervejledningen er udarbejdet med det formål
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7. klasserne i Varde Kommune Foråret 2018 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 7. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs mereLæseplan for SSP Sorø
Læseplan for SSP Sorø 2019-2020 2 Det vil SSP Sorø SSP Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemmerefor skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning ind
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs merePå vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
Læs mereUndervisning og gæstelærere
Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mere- lev livet grønnere, sjovere og smartere...
Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og
Læs mereUndervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme
Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som
Læs mereSelvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse
Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig
Læs mereFOREBYGGELSESTILBUD Tilbud om forebyggende undervisning til skoler og klubber i Frederiksberg Kommune
2018/19 FOREBYGGELSESTILBUD Tilbud om forebyggende undervisning til skoler og klubber i Frederiksberg Kommune Kære lærere og pædagoger Vi kan her præsentere SSP Frederiksberg og Forebyggelsesteamets fælles
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mere5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.
.Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereFaxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd
Social pejling Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd Kort info til lærerteamet Kære lærer Om kort tid skal din klasse modtage undervisningsforløbet Fup eller Fakta, som bygger på metoden
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereUndervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg
Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereMisbrugskampagne med fokus på alkohol og hash
Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereGÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39
38 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 39 Kapitel 4: Indhold Kapitlet beskæftiger sig med rygning
Læs mere