Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter
|
|
- Erik Ludvig Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det økonomiske råd og det miljøøkonomiske råd). Argumenterne i sekretariatets (DØRS) analyser er stærkt funderet i miljøøkonomiens teoretiske ræsonnementer og har fokus på mest miljø for pengene. Retorikken og argumentationsformen afspejler, at der tages afsæt i en økonomisk idealverden, hvor der ses bort fra, at den virkelige verden sjældent lever op til økonomiens antagelser. Der savnes i DØRS analyser en mere pragmatisk og realistisk tilgang til de emner, der bliver behandlet, hvorfor anbefalingerne ikke hidtil har haft en særlig anvendelig karakter på klima- og energiområdet. I det følgende gennemgås DØRS hovedsynspunkter, der er gået igen i de miljøøkonomiske rapporter igennem årene i forbindelse med klima- og energipolitikken. Kvotesystemet og afgifter sikrer alene omkostningseffektiv reduktion af udledning Reguleringen af drivhusgasudledning skal ske på den, ifølge DØRS, mest omkostningseffektive måde, opnået gennem anvendelsen af økonomiske incitamenter. DØRS antager, at markedet er i stand til at regulere sig selv, og dets anbefalinger bygger på forventningen om fremtidig fald eller vækst i energipriserne. Grundlæggende betragtes lave energipriser som positive uanset energikilde. Et centralt omdrejningspunkt er udligning af de marginale reduktionsomkostninger mellem lande og sektorer både i og uden for kvotehandelssystemet, for at sikre omkostningseffektivitet. Det mest omkostningseffektive instrument til at regulere drivhusgasudledningen vil enten være en ensartet afgift på al udledning (optimalt set i hele verden) eller et kvotesystem i stil med EU ETS... Ved at sætte et mål om en bestemt mængde VE eller en bestemt mængde energibesparelser har man fra centralt hold bestemt, hvordan en del af reduktionen af drivhusgasser skal opnås. Dette vil alt andet lige gøre det dyrere at nå målet om reduktion af drivhusgasser end med en ensartet pris på udledninger, der medfører, at reduktioner foretages der, hvor det er billigst og på den måde, hvorpå det er billigst (Energi- og klimapolitik, 2013) I klima- og energipolitikken skal der kun arbejdes efter et enkelt overordnet mål om at reduktionen af CO 2 - udledning skal gøres omkostningseffektivt ( ) Anvendes kvotesystemet og CO2-afgifter, øges prisen på anvendelsen af disse brændsler, og markedet finder med udgangspunkt i de relative priser den kombination af vedvarende energi og energibesparelser, der minimerer de samlede omkostninger. (Energipolitik og klimamål, 2008) DØRS peger med andre ord på afgifter og kvotesystemer som de to instrumenter, der kan sikre omkostningseffektivitet i energipolitikken. Ræsonnementet er, at hvis prisen på at udlede CO 2 bliver opkrævet via kvotesystemet samtidig med, at man lægger afgifter på fossile brændsler, vil CO 2 -besparende teknologi blive mere konkurrencedygtig og dermed tilskynde til højere forbrug af CO 2 -neutral energi. DØRS fraråder direkte, at regulering sker gennem regler, specifikke tilskud, restriktioner eller direkte forbud, da det ikke sikrer omkostningseffektivitet. 1
2 Sådan regulering kan for eksempel ske gennem regler for, hvor langt biler skal kunne køre på literen, forbud mod at bruge bestemte typer af kulkraftværker, tilskud til anvendelse af biobrændsel eller til isolering af huse.. Samfundsøkonomisk er det bedst, at reduktionerne foretages der, hvor det kan gøres billigst.. Regler, specifikke tilskud og forbud sikrer ikke dette. (International klimapolitik, 2010) Anbefalingen om anvendelse af afgifter og omsættelige kvoter går igen i alle seks rapporter som værende det mest omkostningseffektive instrument. Det antages, at kvotesystemet kommer til at virke efter hensigten og derfor bliver drivende for investeringerne i energisektoren. EU s kvotesystem er allerede en realitet, men alle aktører er enige om, at det i sin nuværende udformning ikke understøtter investeringer og innovation i vedvarende energi og energieffektivitet, sådan som det var tiltænkt. Derfor har en lav kvotepris en direkte skadelig effekt, idet det fastholder EU i en fossil-fyret energisektor. Tilsvarende må globale CO2- afgifter, der er høje nok til reelt at være virkningsfulde, siges at have lange udsigter. DØRS undlader dermed at forholde sig til formålet med kvotesystemet, og hvad der skal drive omlægningen i en situation, hvor kvotesystemet ikke fungerer. Derfor forekommer det besynderligt, at Rådet konsekvent peger på disse instrumenter og undlader at anerkende betydningen af andre virkemidler, der bidrager til at opnå den ønskede reduktion. Nationale målsætninger om CO2-reduktion har ingen effekt DØRS påpeger, at fordi CO 2 er en grænseoverskridende forurening bør al regulering af CO 2 -udledninger ligge i EU- eller globalt regi. DØRS tager udgangspunkt i, at Danmark kun skal stile efter at overholde den udledningsforpligtelse, der er sat i forhold til de europæiske 2020 mål. Selvstændige danske mål om reduktioner vil blot føre til udledninger i andre europæiske lande. Igen bygger konklusionerne på, at kvotesystemet fungerer i praksis. Nationale målsætninger for reduktioner af drivhusgasser sikrer ikke omkostningseffektivitet. Det skyldes, at et land, for at nå sin reduktionsmålsætning, kan blive nødsaget til at gennemføre projekter, som kun sparer lidt CO2 pr. krone, mens et andet land kan nøjes med at gennemføre projekter, som sparer meget CO2 pr. krone. I dette tilfælde vil alle blive bedre stillet, hvis landet med de høje reduktionsomkostninger betalte landet med de lave reduktionsomkostninger for at reducere lidt ekstra. En global klimaaftale, hvori der indgår nationale reduktionsmålsætninger, kan dog indeholde mekanismer, som gør det muligt at handle reduktionsforpligtelser. I så fald kan aftalen godt være omkostningseffektiv. (International klimapolitik, 2010) Om et selvstændigt dansk energimål: Dansk enegang på klimaområdet vil ikke bidrage til at afhjælpe problemet med global opvarmning, men kan derimod have betydelige omkostninger ( ) og ( ) givet det eksisterende kvotesystem i EU er det dog ikke hensigtsmæssigt at fastlægge mål for energibesparelser og udbygning af VE (Dansk miljøpolitik , 2012). DØRS ignorerer den værdi, der ligger i, at Danmark agerer forgangsland ved at vise, at det er muligt at omlægge til vedvarende energi, effektivisere energiforbruget og samtidig skabe vækst. At der er lande, der går foran har ellers stor betydning på et tidspunkt, hvor mange lande vægrer sig mod en ambitiøs klima- og 2
3 energipolitik. På trods af, at DØRS ikke anerkender den læringseffekt, der ligger i, at Danmark går forrest, peges der paradoksalt nok på de fordele, der kan være ved, at EU gør det:... Det kan være meningsfyldt, at områder, som eksempelvis EU, begynder med en effektiv klimaregulering, før en omfattende klimaaftale er på plads. ( ) Til den tid kan det være en fordel at have gjort erfaringer med regulering af drivhusgasser. ( ) Der er med andre ord læringseffekter i reguleringen, og andre lande kan drage nytte af de erfaringer, der er gjort. (Energi- og klimapolitik, 2013) DØRS konklusion bliver, at Danmark ikke selv skal føre en ambitiøs klimapolitik, men vente på at kvotesystemet i sig selv giver tilstrækkelig incitament til at omlægge energisektoren og industrien. Vi skal med andre ord ikke stræbe efter mere, end EU's kvotesystem indebærer selv ikke hvis EU's mål måtte blive uambitiøse, eller kvotesystemet ikke virker efter hensigten. DØRS analyser har på den ene side de vedtagne politiske mål for øje, men på den anden side er anbefalingerne ude af trit med såvel mål som realiteter. Mange andre analyser (fra bl.a. IEA, det Internationale Energiagentur) peger således på, at overholdelsen af 2-graders målsætningen er helt afhængig af virkningsfulde politikker og virkemidler frem mod Det siger sig selv, at EU s og Danmarks langsigtede klimamål kun kan nås, hvis indsatsen på det korte og mellemlange sigt bliver tilstrækkelig ambitiøs. Anvendelse af VE- mål kritiseres DØRS understreger gennemgående i rapporterne, at der ikke bør sættes VE-målsætninger, hverken nationalt eller på EU-niveau. Formålet med udbygningen af VE bør ifølge DØRS være funderet i at sikre sig mod stigende energipriser, og det er derfor ikke nødvendigt med en offentlig indsats på området. Det ville være bedre at spare op og afvente udviklingen i energipriserne, og at staten træder til, når og hvis en større prisstigning end ventet materialiserer sig. (Energi- og klimapolitik, 2013). Givet det eksisterende kvotesystem i EU er det dog ikke hensigtsmæssigt at arbejde for, at EU fastlægger mål for energibesparelser og udbygning af VE ( ) EU s kvotesystem er det bedste eksisterende bud på en omkostningseffektiv mekanisme til regulering af klimaområdet (Dansk miljøpolitik , 2012) Målet for vedvarende energi er fastlagt i EU, men det er umiddelbart svært at begrunde den selvstændige VE-målsætning. Vedvarende energi kan være en måde at reducere udledningerne af drivhusgasser, men hvis det primære mål er en sådan reduktion, er det mest målrettede instrument at øge prisen gennem afgifter eller kvoter. En høj og rimelig stabil pris på CO2 vil i sig selv give et incitament til at skifte til vedvarende energi og udvikle ny teknologi. Hvis der gennem kvoter og afgifter sikres en høj og rimelig stabil pris på CO2 også i fremtiden, er der ingen grund til derudover at støtte vedvarende energi. (Energiforbrug og drivhusgasudledninger, 2010). Herudover fremføres argumentet om, at et nationalt mål for en øget produktion af energi fra VE ikke vil ændre i den samlede udledning, da CO2-niveauet er reguleret af ETS-systemet: Da CO2-udledningen i forsyningssektoren er reguleret på EU-niveau via kvotesystemet, har den øgede støtte til vedvarende energi til f.eks. elproduktion ingen effekt på den samlede CO2-udledning i EU og som følge af øget el-eksport næppe heller på den nationale danske udledning. Et argument for at fremme vedvarende 3
4 energi i Danmark kan dog være, at det kan medvirke til, at EU reducerer det samlede antal kvoter ved fordelingen af kvoter for perioden Den præsenterede fremskrivning viser, at incitamentet til omlægning til vedvarende energi allerede i dag er meget stort, og der er derfor ikke behov for øget støtte til vedvarende energi. (Miljøøkonomisk overblik, 2008) Det ses, at baggrunden for DØRS ræsonnement endnu en gang er en stærk tro på, at kvotesystemet skal drive udviklingen også selv om kvotemarkedet i den aktuelle situation ikke bidrager til at skabe grøn omstilling. Erfaringerne fra EU's klima- og energimål for 2020 viser, at det i høj grad netop har været det bindende vedvarende energimål, der i de seneste år har været den største drivkraft for VE-investeringer i EU og skabt reelle reduktioner. DØRS forholder sig heller ikke til værdien af det globale marked, de danske leverandører af vedvarende energianlæg, komponenter og ydelser besidder i dag takket være de danske og europæiske mål og politikker, der har bidraget til at styrke såvel investeringer som innovation inden for vedvarende energi. Dansk energisparemål gør ikke noget for klimaet DØRS antagelse om, at hjemlig reduktion blot vil føre til udledninger i andre lande betyder også, at nationale energisparemålsætninger kritiseres. Det er også vanskeligt at begrunde den nationale målsætning om at reducere bruttoenergiforbruget. Et lavere energiforbrug kan reducere udledningen af drivhusgasser, men hvis det egentlige mål er mindre klimapåvirkning, bør man direkte påvirke drivhusgasudledningen. (Energiforbrug og drivhusgasudledning, 2010) Energibesparelser er ikke koblet direkte til drivhusgasudledningen, ligesom kvoteloftet af sig selv vil sikre hensigtsmæssig udbygning med VE (Dansk miljøpolitik , 2012). Konklusionerne bliver igen betingede af, at kvotesystemet kommer til at fungere i praksis. DØRS forholder sig ikke til, om systemet rent faktisk fungerer. Energisparemål må opfattes som et centralt element i forhold til at udfase brugen af fossile brændstoffer og nedbringe CO2-udledningerne. Energibesparelser betyder bl.a. at en given produktion af vedvarende energi vil udgøre en større andel af det samlede energiforbrug. Eller omvendt: Hvis der ikke spares på energien, skal der ske en væsentlig større udbygning med VE-anlæg for at nå samme reduktion. DØRS tager med andre ord ikke i betragtning, at man fra dansk side har et mål om 100 % VE i Som et afgørende led i at nå målet er det helt nødvendigt at skære kraftigt i energiforbruget og energieffektivisere. Opkøb af udledningsrettigheder i udlandet For at Danmark kan leve op til sine forpligtigelser i forhold til Kyoto-aftalen har DØRS anbefaling gentagne gange været, at man køber en stor del af sin reduktion i udlandet dette er fordelagtigt, blot reduktionerne er billigere i andre lande. 4
5 Virkningerne på det globale klima af en given udledningsreduktion vil være den samme, uanset hvor den sker, og omkostningerne ved at reducere er lavere i mange andre lande end i Danmark. Man vil derfor kunne få størst gavnlig virkning for givne omkostninger ved at lave internationale ordninger, der reducerer hvor det er billigst. (Dansk miljøpolitik , 2012) Det vil være til gensidig fordel for både Danmark og de udenlandske handelspartnere at udnytte sådanne handelsmuligheder. Når omkostningerne ved at foretage yderligere indenlandske reduktioner er højere end prisen på at købe udledningsrettigheder, kan et land få en samfundsmæssig gevinst ved at købe i udlandet i stedet. Hvis omkostningerne ved indenlandske reduktioner omvendt er mindre end prisen på udledningsrettighederne, vil det være en fordel for landet at kunne sælge disse rettigheder. (Afgifter og klimamål 2011) Hvis man satser på opkøb af kreditter i andre lande, er det imidlertid ofte tvivlsomt, om CDM-projekter sikrer additionalitet og derfor har en reel klimaeffekt udover, hvad der alligevel ville være blevet gennemført i det pågældende land. Derfor er det positivt at DØRS i rapporten fra 2013 endelig forholder sig lidt til de politiske og strukturelle realiteter. I teorien er brugen af de kreditbaserede systemer omkostningseffektiv i og med, at det udnyttes, at drivhusgasudledningen billigere kan reduceres i mindre udviklede lande, men pga. problemerne med additionalitet og bæredygtighed, er det fornuftig, at brugen af disse bliver begrænset væsentligt og kontrollen forbedret. (Klima- og energipolitik, 2013) Hertil kan man tilføje, at der desuden er betydelige erhvervs- og teknologiudviklingsmæssige gevinster at hente ved, at Danmark selv gennemfører reduktionerne. Hvis vi i høj grad betaler os fra vores reduktionsindsats gennem udenlandske projekter, vanskeliggør vi fastholdelse og opbygning af danske styrkepositioner inden for grøn teknologi. Dette er imidlertid ikke et synspunkt, som DØRS deler Øremærket energiforskning og udvikling af ny teknologi i Danmark kan ikke begrundes Ifølge DØRS skal særlig forskningsstøtte til en bestemt teknologi eller branche være begrundet i, at den pågældende forskning har en ekstraordinært stor, positiv afsmitningseffekt i form af viden på det øvrige samfund. Dette mener rådet ikke, at energiforskningen specielt har. Analyser peger imidlertid på, at energiforskning ikke har et højere samfundsøkonomisk afkast end anden forskning, snarere tværtimod. Støtte øremærket til disse forskningsprogrammer er derfor ikke hensigtsmæssig. Støtte til demonstrationsformål og markedsmodning har karakter af erhvervsstøtte og kan derfor heller ikke anbefales. (Dansk miljøpolitik , 2012) Ekstra og øremærket støtte til energiforskning giver ikke ekstra udbytte for samfundet og er derfor ikke et godt klimapolitisk instrument, hvis man ser det fra et samfundsøkonomisk perspektiv. I stedet bør man lægge CO2-afgifter på udledningen fra de fossile brændsler. Der er ikke samfundsøkonomiske grunde til at støtte energiforskning mere end anden forskning. (Energi og miljøforskning, 2011). Denne betragtning gentages i rapporten fra DØRS vurderer, at forskningsstøtte er en meget omkostningsfuld måde at bekæmpe klimaproblemerne på, fordi den blandt andet ikke giver virksomhederne tilstrækkelig tilskyndelse til at benytte den nyudviklede teknologi. Rådet mener, at en høj pris på udledning af CO2 opnået enten ved et afgifts- eller et kvotesystem 5
6 vil både være effektiv for udvikling og anvendelse af vedvarende energi i kombination med, at forventningerne til højere priser på fossile brændsler vil gøre CO2-besparende teknologi mere konkurrencedygtig. Ift. dette synspunkt kan det indvendes, at det generelt er svært at sammenligne gevinster fra VE-teknologi med andre sektorer, da markedspriser for denne type teknologi typisk ikke afspejler de samfundsøkonomiske gevinster, der er ved brugen af disse. Derfor kan man ikke klart bruge påstanden om, at energiforskning ikke har en ekstraordinær stor afsmitningseffekt på samfundet. Reguleringen af CO2 er internationalt ikke sat på det samfundsøkonomisk optimale niveau, og gevinsterne vil derfor være underestimeret i forhold til andre sektorer. Vekselvirkning mellem udviklingen af nye teknologier og regulering må også medregnes. På den ene side fremmer regulering udvikling af teknologier, og på den anden side fremmer nye teknologier, at der bliver sat strengere reduktionskrav. Det har ofte vist sig vanskeligt at indføre hårdere reduktionskrav, uden at der kan peges på teknologier, der kan opfylde kravene uden uoverskuelige omkostninger. Herudover mener DØRS ikke, at det skal være et selvstændigt mål, at ny miljøvenlig teknologi skal udvikles i Danmark: Støtten skal gives der, hvor der kan forventes de største fremskridt. Dette taler for, at forskningsindsatsen koordineres internationalt og placeres i de mest effektive forskningsmiljøer, som ikke nødvendigvis er Danmark eller EU. Støtte til klimateknologi skal dog altid suppleres med en pris på CO2 for at sikre en efterspørgsel efter teknologierne. (Energi- og klimapolitik, 2013) Der er således ikke blik for de konkurrencefordele og vækstmuligheder, det giver for danske cleantech virksomheder, at Danmark er helt i front på det grønne område. Eksporten af energiteknologi er i de seneste 10 år vokset betragteligt til at udgøre et sted mellem 9-12 % af Danmarks samlede eksport. WWF s rapport The Race to the Top of Global Clean Energy Technology Manufacturing opgør dansk production og salg af grøn energiteknologi til at udgøre over 3 pct. af det danske BNP. Det er mere end i noget andet land. Afsluttende kommentar I gennemgangen af DØRS miljøøkonomiske analyser og anbefalinger på klima- og energiområdet finder man en række kritikpunkter. Det står klart, at DØRS teoretiske tilgang fører til en række uheldige anbefalinger, hvis man ønsker, at der skal ske markante teknologifremskridt og effektiviseringer, som i den sidste ende kan føre til reduktion i drivhusgasudledningen. Analyserne bærer præg af, at DØRS har det korte sigte for øje, når de vurderer Danmarks klimamål. Hvis målet om en 100% vedvarende energi i 2050 skal overholdes, vil en adfærd rettet efter DØRS anbefalinger ikke bringe Danmark derhen, hvor politikerne ønsker. Når man fx taler om afskaffelse af forskningsstøtte til energisektoren og ingen mål for VE og energibesparelser, bør DØRS på anden måde sandsynliggøre, hvordan man vil opnå det høje reduktionsmål i en situation, hvor det er svært at presse internationale aftaler igennem, der for alvor reformerer det europæiske CO2-kvotesystem eller indfører en global CO2-afgift. Det er bemærkelsesværdigt, at DØRS ikke i højere grad tager den politiske virkelighed med i sine betragtninger. 6
7 Grundlæggende er udfordringen i DØRS anbefalinger, at økonomiske argumenter har stærke begrænsninger i diskussioner, der omhandler klimaområdet omkostninger og især fordele kan sjældent opgøres så præcist, at nettofordelene alene kan være beslutningskriteriet. Det er fx svært at bestemme værdien af, at Danmark agerer forgangsland, der kan trække andre lande i retning af en ambitiøs klimaindsats. I rapporterne forekommer det, at DØRS sammenligner danske omkostninger med globale fordele, når man taler om, at danske reduktioner kun fører til forhøjede udledninger i udlandet. I stedet er det måske mere relevant at betragte den danske CO2-politik som en national/international forpligtelse, som vi har påtaget os af miljømæssige, moralske og politiske grunde og som vi samtidig kan skabe industrielle styrkepositioner ud af. DØRS anbefalinger kan således inddrages i en diskussion af den danske indsats, men bør ikke kunne danne grundlag for de reelle beslutninger i klima- og energipolitikken, så længe DØRS udgangspunkt er så snævert teoretisk og økonomisk, som tilfældet er i dag. 7
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereBaggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik
2. marts 2017 Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik EU s kvotehandelssystem er et markedsbaseret instrument, der regulerer udledningen af drivhusgasser i EU fra særligt
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereEr Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv
Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereDet Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg
DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereKommentarer til ministeriernes afgifts- og tilskudsanalyse. Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Indlæg i Energiøkonomisk Selskab
Kommentarer til ministeriernes afgifts- og tilskudsanalyse Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Indlæg i Energiøkonomisk Selskab 23.11.2017 Kommentarer til afgifts- og tilskudsanalysen: Dagsorden
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereØkonomi og Miljø 2011
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereTEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme
TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV Birger Lauersen Dansk Fjernvarme PÅ DEN HELT LANGE BANE - EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereKAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030
KAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 Økonomi og Miljø, 2018 KAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 RESUME Dansk klimapolitik er præget af internationale forpligtelser og selvvalgte, nationale målsætninger.
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereRapportbidrag. Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013
DI Den 28. februar 2013 Rapportbidrag Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013 1. Rapportens Kapitel I. Energi- og miljøpolitik Vismændenes
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereDanmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.
Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereHimmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.
Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 90 Bilag 5 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 7. november vedr. PSO-løsningen Samrådsspørgsmål A og B I Folketingets
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereen økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereKommissorium for Energikommissionen
Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereDiskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28.
Diskussionsoplæg Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00 Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. februar 2013 Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald De
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereHvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til
Læs mereEvaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereRESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:
RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Værdi af statistisk liv Luftforurening Danmark fossilfri 2050 Formålet med det første kapitel er at undersøge,
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereEnergibesparelser i eksisterende bygninger
Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100
Læs mere