strå - le- krans / flyg - ter al - le nat - tens skyg - ger sor - te. Lær mig, o skov, at vis - ne glad / som sent i høst dit gu - le blad; / et

Transkript

1 Lyksaligt det folk, som har øre for klang Lyk - sa - ligt det folk, som har ø - re for klang / her - o - ven - fra! / Det nyn - ner alt her på den e - vi - ge sang: / Hal - le - lu - ja! / Thomas Laub 1917 al - le Guds eng - le for - un - dres på, / hvor him-melsk de jor - di - ske klok - ker slå, / når Ån - den med støv - hjer-tets tun - ger / dets dy - be - ste læng - sel ud - sjun - ger. Lysets engel går med glans 2 4 Ly - sets en - gel går med glans / gen - nem him - mel - por - te. / For Guds en - gels strå - le- krans / flyg - ter al - le nat - tens skyg - ger sor - te. Lær mig, o skov så C.E.F. Weyse 1837 Lær mig, o skov, at vis - ne glad / som sent i høst dit gu - le blad; / et bed - re for - år kom - mer. / Der grønt mit træ skal her - ligt stå / og si - ne dy - be rød - der slå / i e - vig - he - dens som - mer. Christian Bull 1851 Man siger, livet har bange kår Thorvald Aagaard

2 Maria hun var en jomfru ren Uregelmæssig tekst Joachim a Burck Ma - ri - a hun var en jom - fru ren, / som Skrif - ten os mon vi - se, / 2. Stod me - stre-ne al - le på en plet, / det var så favr en ska - re, / 3. Pro - fe - ter for- kynd - te ved Guds Ånd, / at Kri - stus vil af nå - de / hun fød - te en søn for - u - den mén, / ham skal vi e - vig pri - se; / de kun - ne dog ej med klog - skab ret / hans god - hed å - ben - ba - re; / os frel - se fra døds og djæ - vels bånd / og så fra syn - dens vå - de; / 1. han ha - ver os al - le af syn - den løst, / han gi - ve os trøst / og 2. så er han af nå - de og sand - hed fuld, / han væ - re os huld, / når 3. og al - le, som tror på hans navn for - vist / for - u - den al tvist, / det 1. Him - me- rigs e - vi - ge li - se! 2. vi skal af ver - den fa - re! 3. vor - der til e - vig bå - de. 4. Af I - sa - i stub den ret - te kvist / og Ja - kobs ly - se stjer - ne, / 5. O, kun - ne jeg al - skens tun - ge- mål / og Skrif - tens dyb ud - fin - de, / 6. Min synd er mang-fol- dig som sand i strand, / som støv i so - lens stri - me, / 4. det er du, vor Her - re Je - sus Krist, / dig pri - ser vi så ger - ne; / 5. og var så min tun - ge gjort af stål / og eng - le- røst der - in - de, / 6. Gud lø - se mig nu af syn - dens bånd / og helst i dø - dens ti - me! / 4. thi nå - de- lig rej - ste af A - dams fald / du skab - nin-gen al, / du 5. da skul - le på knæ jeg ka - ste mig / og på - kal- de dig / vel 6. Gud la - de mig al - drig bli - ve for - tabt, / du ha - ver mig skabt, / du 4. sty - re os vil og vær - ne. 5. hun - dre- de tu - sind sin - de. 6. nå - de og fred mig gi - ve! 138

3 Med fred og fryd jeg farer hen Johann Walter 1524 Med fred og fryd jeg fa - rer hen, / når Gud be - fa - ler, / så bli - de - lig, med Gud til ven, / min sol ned - da - ler; / sødt og sa - ligt so - ve hen / jeg skal, som han mig lo - ved. Med sorgen og klagen hold måde 6 4 Med sor - gen og kla - gen hold må - de! / Du min-des den hel - li - ge dåb / og Him- me - rigs bord af Guds nå - de. / Til - egn dig Guds her - lig- heds håb! Thomas Laub 1918 Med thomaskravet står vi her Erik Haumann

4 Menneske, din egen magt Men- ne - ske, din e - gen magt / gør dig svim - mel og for - sagt, / du skal selv på den - ne klo - de / skel- ne ond - skab fra det go - de, / dybt an - Willy Egmose 1988 svar - lig for din jord. Willy Egmose 1987 Midt i alt det meningsløse Harald Herresthal 1977 Midt i alt det me- nings - lø - se, / som vi mø - der her på jor - den, / bli - ver hjer - tets skrig til bøn. / Gud, vi rå - ber: Om du fin - des, / find os, red os, når vi syn - ker / i vort e - get tom- heds mør - ke. Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo Midt igennem nød og fare Thomas Laub før Midt i - gen - nem nød og fa - re / ve - jen går til Pa - ra - dis. / Du må gen - nem tor - ne - ris, / o du Lam-mets bru-de-ska - re! / Du må o - ver bjerg og dal, / hjem til Zi - ons bru - de - sal. / Dog det bli - ver let at glem - me / før - ste ø - je - blik der- hjem - me. 140

5 Midt i livet er vi stedt Førreformatorisk processionssang / Johann Walter 1524 Midt i li - vet er vi stedt / ud - i dø - dens vå - de. / Hvem kan vi gå til om hjælp, / så vi fin - der nå - de? / Dig, Her - re Krist, a - le - ne! / Vi ang - rer vor mis - ger - ning svar, / som dig højt for - tør - net har. / Hel - li - ge Her - re Gud, / hel - li - ge, stær - ke Gud, / hel - li - ge, barm - hjer - ti - ge Frel - ser, / du e - vi - ge Gud! / Lad os ej gå un - der / i den bit - re dø-dens nød! / Ky - ri - e e - lei - son! Mindes vi en fuldtro ven 6 4 Min - des vi en fuld - tro ven / i det fjer - ne al - le da - ge, / øn - sken- de, han snart i - gen / ven - de må med fryd til - ba - ge; / Frel - ser, i din me - nig-hed / skal dit min - de va - re ved. J.P.E. Hartmann

6 Min død er mig til gode Melchior Vulpius 1609 Min død er mig til go - de, / thi Je - sus er min ven, / så dør jeg vel til mo - de / fra ver - dens jam - mer hen. Min Gud befaler jeg min vej Min Gud be - fa - ler jeg min vej, / ham vil jeg la - de rå - de; / han sy - nes streng, men er det ej, / hans straf er selv en nå - de; / han byg- ged him - lens hø - je tag, / han al - drig mig for - la - der, / og slår han end med tun - ge slag, / så er han dog min Fa - der. Nederlandsk psalter 1540 Min Gud befaler jeg min vej 6 4 Min Gud be - fa - ler jeg min vej, / ham vil jeg la - de rå - de; / han sy - nes streng, men er det ej, / hans straf er selv en nå - de; / han byg - ged him - lens hø - je tag, / han al - drig mig for - la - der, / og slår han end med tun - ge slag, / så er han dog min Fa - der. Kingo

7 Min Gud, jeg gammel er og grå Mattheus Le Maistre 1566 Min Gud, jeg gam- mel er og grå, / stor svag- hed vil mig pla - ge, / mig al - der- dom er kom - met på / med sorg og tun - ge da - ge; / mit le - gems styr - ke, sjæ - lens kraft / i mig for- mind- skes dag og nat, / det vil jeg for dig kla - ge. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig Min Gud, min Gud, / hvor - for har du for - ladt mig! / Det var det sid - ste råb, min bror, / den dag, da smer - ten blev for stor, / da du blev tvun - get helt i knæ / og Merete Wendler 1991 nag - let fast til kor- sets træ: / Min Gud, min Gud, hvor - for har du / for - ladt mig! Merete Wendler 1991 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig Min Gud, min Gud, / hvor - for har du for - ladt mig! / Det var det sid - ste råb, min bror, / den dag, da smer - ten blev for stor, / da du blev tvun - get helt i knæ / og nag - let Morten Nyord 1999 Morten Nyord fast til kor - sets træ: / Min Gud, min Gud, hvor - for har du / for - ladt mig!

8 Min Jesus er for mig Min Je - sus er for mig / be - gyn - del - se og en - de / i al den del, jeg gør, / i - hvor jeg mig skal ven - de, / han er mit ø - je - med / på den - ne ver - dens jord, / og in - tet u - den ham / ud - i mit hjer - te bor. Hannover 1646 Min Jesus, lad mit hjerte få 2 3 Min Je - sus, lad mit hjer - te få / en så - dan smag på dig, / at nat og dag du væ - re må / min sjæl u - mi - ste - lig! Carl Nielsen 1914 Min mund og mit hjerte L.M. Lindeman 1863 Min mund og mit hjer - te / de gjor - de en pagt, / i fryd og i smer - te / af al de - res magt / hin - an - den at føl - ge / og al - drig for - døl - ge, / hvad i dem er le - ven - de lagt. 144

9 Min mund og mit hjerte Thomas Laub 1917 Min mund og mit hjer - te / de gjor - de en pagt, / i fryd og i smer - te / af al de - res magt / hin - an - den at føl - ge / og al - drig for - døl - ge, / hvad i dem er le - ven - de lagt. Min sjæl, du Herren love Johann Kugelmann 1540 Min sjæl, du Her - ren lo - ve, / hans navn mit hjer - te fry - des ved; / i kor med fugl i sko - ve / lov - syng med tak hans mis - kund - hed! / Han rå - ded på din vån - de bod / og al din skyld for - lod; / han til sin barm dig dra - ger, / dit ba - ne - sår er lægt; / den hvi - le, dér du sma - ger, / gør ung trods al - ders vægt; / han skif - ter ret og ta - ger / for - tryk - te i sin va - re - tægt. 145

10 Min største hjertens glæde Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552 Min stør - ste hjer - tens glæ - de / er mig den som - mer blid, / som Gud vil selv be - re - de / for os til e - vig tid, / da jord og him - mel bå - de / for - ny - es å - ben - bar, / hver skab - ning af Guds nå - de / skal skin - ne ren og klar. Mit hjerte altid vanker Mit hjer - te al - tid van - ker / i Je - su fø - de - rum, / did sam - les mi - ne tan - ker / i de - res ho - ved - sum; / er min læng - sel hjem - me, / dér har min tro sin skat, / glem - me, / du sø - de ju - le - nat. jeg Carl Nielsen 1914 dér kan dig al - dig Morgenstund har guld i mund 3 4 Christian Barnekow 1856 Mor - gen - stund / har guld i mund; / for nat - ten Gud vi lo - ve; / han lær - te os, i Je - su navn, / som bar - net i sin mo - ders favn / vi al - le sødt kan so - ve. 146

11 Morgenstund har guld i mund Thomas Laub Mor - gen- stund / har guld i mund; / for nat - ten Gud vi lo - ve; / han lær - te os, i Je - su navn, / som bar - net i sin mo - ders favn / vi al - le sødt kan so - ve. Mægtigste Kriste, menighedens Herre Mæg - tig - ste Kri - ste, me - nig - he- dens Her - re, / den du har teg - net med dit kors til æ - re, / kom dog at hjæl - pe os af fjen- dens sna - re, / dit folk be - va - re! Friedrich Flemming 1811 Mæt min sjæl, o Jesus sød (a) Mæt min sjæl, o Je - sus sød, / med dit kød, det san - de brød, / ve - der- kvæg mig, Frel - ser min, / med dit blod, den ret - te vin, / til min synds for - la - del - se / og din døds hu - kom - mel - se; / dig al tak og æ - re ske! Førreformatorisk / Horn

12 Mæt min sjæl, o Jesus sød (b) Førreformatorisk / Horn 1544 / Senere tradition Mæt min sjæl, o Je - sus sød, / med dit kød, det san - de brød, / ve - der - kvæg mig, Frel - ser min, / med dit blod, den ret - te vin, / til min synds for - la - del - se / og din døds hu - kom- mel - se; / dig al tak og æ - re ske! Måne og sol 3 8 Egil Hovland 1974 Må - ne og sol, / vand, luft og vind / og blom-ster og børn / skab-te vor Gud. / Him-mel og jord, / al - ting er hans, / Her- ren vor Gud vil vi tak - ke. / Her - re, vi tak - ker dig. / Her - re, vi pri - ser dig. / Her - re, vi syn- ger dit hel - li - ge navn. Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo Naglet til et kors på jorden Norsk folkemelodi (1922) 6 4 Nag - let til et kors på jor- den / hæn - ger un - der Lo - vens tor- den / Him - lens Her - re og Guds Søn. / Selv den e - vig go - de Fa - der / ham i bit - rest kval for - la - der, / hø - rer tavs hans an - gest- bøn. 148

13 Nat, søvn og slum og seng, farvel / Johann Schop 1654 Nat, søvn og slum og seng, far - vel! / Det da - ges fluks i ø - ster. / Til bøn, til bøn, min kæ - re sjæl, / suk til den Gud, dig trø - ster. Naturen holder pinsefest A.P. Berggreen 1844 Na - tu - ren hol - der pin - se - fest / i blom - ster - vir - ket smyk - ke, / og lun - den, som den kan det bedst, / for - tæl - ler om sin lyk - ke. / Nu vå - rens vind / har rin - get ind / dens fest i sko - vens kro - ner. / Guds ån - des magt / har li - vet vakt; / ham pri - ser tu - sind to - ner. Nogen må våge i verdens nat 9 8 No- gen må vå - ge i ver - dens nat, / no- gen må tro i mør - ket, / Trond Kverno 1975 no- gen må væ - re de sva - ges bror, / Gud, lad din vil - je ske på jord! / Hjælp os at føl - ge dit bud! Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo 149

14 Nu bede vi den Helligånd Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524 Nu be - de vi den Hel - lig - ånd / at sam - men - knyt - te os ved tro - ens bånd / og til ver - dens en - de / kir - ken at be - va - re, / nå - dig at af - ven - de / al dens nød og fa - re. / Her - re, hør vor bøn! Nu blomstertiden kommer Nu blom - ster - ti - den kom - mer / med lyst og yn - de stor, / sig nær - mer bli - den som - mer, / da græs og ur - ter gror; / nu var - mer sol i li - de, / og hvad der lå som dødt, / med hver den dag, mon skri - de, / står op som at - ter født. Tysk folkevise / Nürnberg 1535 Nu blomstertiden kommer Svensk folkevisemelodi 1693 Nu blom - ster - ti - den kom - mer / med lyst og yn - de stor, / sig nær - mer bli - den som - mer, / da græs og ur - ter gror; / nu var - mer sol i li - de, / og hvad der lå som dødt, / med hver den dag, mon skri - de, / står op som at - ter født. 150

15 Nu er livet gemt hos Gud Svend S. Schultz 1978 Nu falmer skoven trindt om land 3 4 Nu fal - mer sko - ven trindt om land, / og fug - le - stem - men da - ler; / alt Johan H. Nebelong 1889 flyg - ted stor - ken o - ver strand, / ham føl - ger vil - tre sva - ler. Nu fryde sig hver kristen mand Nu fry - de sig hver kri - sten mand / og sprin - ge højt af glæ - de! / Ja, lad os al - le trindt om land / med liv og lyst nu kvæ - de! / For Gud, så god som han er stærk, / har gjort et her - ligt un - der - værk, / be - talt i dy - re dom - me. Wittenberg / Johann Walter

16 Nu fryde sig hver kristen mand Lasse Lunderskov 1977 Nu fry - de sig hver kri - sten mand / og sprin - ge højt af glæ - de! / Ja, lad os al - le trindt om land / med liv og lyst nu kvæ - de! / For Gud, så god som han er stærk, / har gjort et her - ligt un - der - værk, / be - talt i dy - re dom - me. Lasse Lunderskov 1977 Nu glæd dig i Herren, mit hjerte Tysk folkemelodi 1549 / Svensk 1697 Nu glæd dig i Her - ren, mit hjer - te, / min sjæl, du skal jub - le for Gud! / Send bort al din angst og din smer - te / på Guds, Den Al - mæg - ti - ges, bud! / Lad an - dre kun suk - ke og stri - de, / men du, som har Gud ved din si - de, / bør bry - de i lov - san-ge ud. Nu gløder øst i morgenskær 3 4 Tysk melodi 1672 Nu glø - der øst i mor - gen - skær, / og da - gen bry - der frem. / Min sjæl, med him - lens fug - le - hær / din Her - res pris i - stem! / Han før - te mig af mør - ket ud / og kald - te sig min Gud. 152

17 Nu går solen sin vej Uregelmæssig tekst Erik Sommer 1980 Nu har du taget fra os Nu har du ta - get fra os, / hvad du en - gang har gi - vet. / Nu fav - ner dø - den den, der / for os var sel - ve li - vet. / Og in - tet bli - ver me - re / helt, som det var, her - ef - ter, / for sor - gen ri - ver i os / med kær - lig - he - dens kræf - ter. Erik Sommer 1993 Erik Sommer

18 Nu! jeg har vunden Anders Arrebo 1627 Nu! jeg har vun - den / og stridt den go - de strid, / og af - skeds - stun - den / er kom-met sød og blid. / Gak til din hvi - le, / min sjæl, af ver - den ked, / læg di - ne pi - le / og skjold og bu - e ned, / kom nu at i - le / til e - vig her-lig - hed! Nu kom der bud fra englekor (a) H.O.C. Zinck 1801 Nu kom der bud fra eng - le - kor, / at Gud her - ned vil sti - ge; / hans Søn, som i det hø - je bor / og e - jer æ - rens ri - ge, / han sig vort kød vil ta - ge på / og blandt os gå; / det nyt er u - den li - ge. Nu kom der bud fra englekor (b) H.O.C. Zinck 1801 / Thomas Laub 1918 Nu kom der bud fra eng - le - kor, / at Gud her - ned vil sti - ge; / hans Søn, som i det hø - je bor / og e - jer æ - rens ri - ge, / han sig vort kød vil ta - ge på / og blandt os gå; / det nyt er u - den li - ge. 154

19 Nu rinder solen op af østerlide Nederlandsk visemelodi 1621 Nu rin - der so - len op / af ø - ster - li - de, / for - gyl - der klip- pens top / og bjer - gets si - de; / vær glad, min sjæl, og lad din stem - me klin - ge, / stig op fra jor - dens bo, / og med din tak og tro / til Him - len svin - ge! Nu rinder solen op af østerlide H.O.C. Zinck 1801 Nu rin - der so - len op / af ø - ster - li - de, / for - gyl - der klip - pens top / og bjer- gets si - de; / vær glad, min sjæl, og lad din stem - me klin - ge, / stig op fra jor- dens bo, / og med din tak og tro / til Him- len svin - ge! 155

20 Nu ringer alle klokker mod sky Uregelmæssig tekst Nu rin - ger al - le klok - ker mod sky; / det ki - mer i fjer - ne ri - ger. / Hver 2. Det to - ner med lov og pris og bøn / fra jord mod Pa-ra- dis - ha - ven; / Det 3. For os han i gra- vens dyb steg ned, / han gik til de dø - des ri - ge. / Til 1. søn - dag mor - gen højt på ny / stor glæ - de mod Him - len sti - ger. 2. var en søn - dag mor - gen skøn, / vor frel - ser stod op af gra - ven. 3. li - vet med stor her - lig- hed / han vil - le for os op - sti - ge. C.E.F. Weyse Al - ver - dens glæ - de be - gra - vet lå; / nu fry - des vi al - le da - ge: / Den 5. Der sad en en - gel på gra - vens sten / blandt lil - jer i ur - te - ha - ven; / han 6. Og der blev glæ - de på jor - de - rig, / lig glæ - den i eng - les Him - mel: / Livs- 7. Guds børn skal hol - de med eng - le bøn / med ju - bel i Pa- ra- dis - ha - ven. / Det 4. glæ - de, søn - dags - so - len så, / den har i ver - den ej ma - ge. 5. pe - ged med sin pal - me-gren, / hvor Je - sus stod op af gra - ven. 6. kon - gen løf - ter op med sig / til li - vet sin bør - ne - vrim - mel. 7. var en søn - dag mor - gen skøn, / vor frel - ser stod op af gra - ven. Nu ringer de klokker ved daggryets komme Bernhard Christensen Nu rin - ger de klok - ker ved dag - gry - ets kom - me, / at nat - ten er endt; / dens mør - ke, dens kul - de, dens ang - ster er om - me / for sol, der er tændt. / Af Gud er det sket, i hans gav - mild - hed gi - vet: / Før død og be - gra - vet, nu op - rejst til li - vet. Bernhard Christensen

21 Nu sol i øst oprinder mild Carl Nielsen Nu sol i øst op - rin - der mild; / min sjæl, til Gud dig skynd, / bed, han i dag dig frel - se vil / fra ska - de, skam og synd! Nu står der skum fra bølgetop Copyright by Edition Egtved Danmark Henning Wellejus 1993 Nu står der skum fra bøl-ge - top, / og blæ-sten ri - ver ned og op, / hvad Gud en som-mer skab- te. / Nu kan a - le - ne kær - lig - hed / for - hin - dre, at vi syn - ker ned / i bit - ter - hed for - tab - te. Nu sænkes overalt Guds skabermørke Nu sæn- kes o - ver - alt / Guds ska - ber - mør - ke, / nu slet - ter han det / Jørgen P. Erichsen 1987 dags- lys, han lod gry, / og luk - ker nat - tens / sor - te kå - be om os, / til mor- gen - so - len / åb - ner den på ny. Jørgen P. Erichsen

22 Nu takker alle Gud Johann Crüger 1647 Nu tak - ker al - le Gud / med hjer - te, mund og hæn - der, / som o - ver - flø - digt godt / os u - for- skyldt til - sen - der, / som os fra mo - ders liv / og før - ste barn - doms - stund / i alt vort lev - neds tid / vel - sig - ned man - ge - lund! Nu titte til hinanden 2 4 C.E.F. Weyse 1837 Nu tit - te til hin - an - den de fav - re blom - ster små, / de mun - tre fug - le kal - de på hver - an - dre; / nu al - le jor - dens børn de - res øj - ne op - slå, / nu sneg - len med hus på ryg vil van - dre. Nu velan, vær frisk til mode Nu ve - lan, vær frisk til mo - de, / sind og sjæl, op - mun - tre dig, / pris dog Gud for alt det go - de, / som han har be - vist mod mig: / At han ind - til den - ne dag / har an - ta - get sig min sag, / har mig op - holdt og be - va - ret / og mod Sa - tans list for - sva - ret! Johann Schop

23 Nu vil vi sjunge og være glad Uregelmæssig tekst Nu vil vi sjun- ge og væ - re glad / i Je - su Kri - sti navn! / Guds 2. Han steg fra tro - nen i Him - me - rig / og blev et barn på jord; / for 3. Han ver - den skab- te til sit be - hag / og sty - rer alt der - i, / han 1. Søn er født i Bet - le - hems stad, / os al - le til glæ - de og gavn. 2. os han da - led så ne - der - lig, / hans kær- lig- hed var så stor. 3. fø- der den li - den fugl hver dag, / som fly - ver i luf - ten fri. 4. Men ned han lag - de sin gud - doms-magt, / en tje - ner vor - der han, / han 5. Han lig - ger nu ved sin mo - ders bryst, / så spæd i rin - ge bo, / Guds 6. Med os han byt - ter så un - der - lig, / Guds Søn, vor bro - der fin, / vort 4. os vil tje - ne, det er hans agt, / og bli - ve vor frel - ser - mand. 5. eng - le ser på ham de - res lyst, / hvem vil - le ej væ - re fro! 6. kød og blod han ta - ger på sig / og skæn-ker os gud - dom sin. 7. En svend han bli - ver og her - re jeg, / som før var fat - tig træl, / hans 8. O, han op - la - der på ny den dør / til glæ - dens Pa - ra - dis, / som 9. Ham vil vi syn - ge vor ju - le - sang, / og er den så kun svag, / det 7. kær- lig- heds dyb ud - grun - des ej / og ik - ke hans rig - doms væld. 8. læn - ge for os stod luk - ket før, / ham væ - re lov, tak og pris! 9. er dog vort hjer - tes ef - ter- klang / af en - ge- lens bud i dag. Thomas Laub

24 Nu vågne alle Guds fugle små Uregelmæssig tekst 6 8 C.E.F. Weyse Nu våg - ne al - le Guds fug - le små, / de fly - ve fra re - den og 3. Små - fug - le - nes sang vor Her - re for - står, / han ken - der hver sjæl i sit 1. sjun - ge; / de pri - se vor Her - re, så godt de for - må: / de 3. ri - ge, / de fat - ti - ges lov - sang han ik - ke for - smår, / han 1. tak - ke for li - vet og ly - set med fløj - ten - de tun - ge. 3. ser, hvad de mål - lø - se skab - nin- ger al - le vil si - ge. Nu åbner savnet sine øde vidder Nu åb - ner sav - net si - ne ø - de vid - der. / En u - kendt stræk - ning lig - ger for - an dig. / Frygt ik - ke en- som - he - den på din van - dring, / du skal få styr - ke på din smer- tes vej. / Her i din nød, hvor alt er fyldt af fra - vær, / er Gud dig nær og ræk- ker dig sin fred. Nina B. Löfman 1982 Nina Broms-Löfman 1982 Nærmere, Gud, til dig Lowell Mason 1856 Nær - me - re, Gud, til dig, / nær - me - re dig! / Er det end kor- sets vej, / du vi - ser mig, / al - tid dog syn - ger jeg: / Nær - me - re, Gud, til dig, / nær - me - re, Gud, til dig, / nær - me - re dig! 160

25 Nåden er din dagligdag Niels Viggo Bentzon 1985 Nåden er din dagligdag Martin Elmquist 1992 Nå - den er din dag - lig - dag, / hver - da - gen, det næ - re. / Men - ne - sker at le - ve med, / nå - den er: at væ - re. Martin Elmquist 1992 Når i den største nød vi stå Lyon 1547 Når i den stør - ste nød vi stå / og vi - de ej hvor- hen at gå, / da er det alt vort håb og trøst / at løf - te op til dig vor røst. Når jeg er træt og trist Lasse Lunderskov 1975 Når jeg er træt og trist, når mo-det svig - ter, / når hjer - tet fø - les tungt af sorg og plig - ter, / når det ser ud, som hå - bet al - tid ta - ber, / da,, Lasse Lunderskov 1975 bø - jer jeg mig ned / og sø - ger trøst og fred / hos dig, min ska - ber. 161

26 Når mit øje, træt af møje Når mit ø - je, / træt af mø - je, / vådt og mørkt af tå - re - regn, / ser med læng - sel / af sit fæng - sel / op mod bli - de Sa - lems egn, / o, hvor svin - der da min vé / ba - re ved der - op at se! Meiningen 1693 Når mit øje, træt af møje 3 2 Når mit ø - je, / træt af mø - je, / vådt og mørkt af tå - re - regn, / ser med læng - sel / af sit fæng - sel / op mod bli - de Sa- lems egn, / o, hvor svin- der da min vé / ba - re ved der - op at se! Thomas Laub 1915 Når mørket jorden blinder Uregelmæssig tekst kl. 20 Når mør - ket jor - den blin - der, / og da - gen ta - ger af, / den kl. 23 Gud Fa - der os be - va - re, / de sto - re med de små! / Hans kl. 24 Det var ved mid - nats - ti - de, / vor frel - ser han blev født / til kl. 20 tid os da på - min - der / om dø - dens mør - ke grav. / Lys for os, Je - sus kl. 23 hel - lig eng - le - ska - re / en skan - se om os slå! / Selv vog - te han by - en kl. 24 trøst al ver - den vi - de, / som el - lers var for - ødt. / Vor klokk er sla - gen Tysk visemelodi 16. årh. kl. 20 sød, / ved hvert et fjed / til gra - vens sted, / og giv en sa - lig død! kl. 23 vel! / Vort hus og hjem / har han i gem, / vor gan - ske liv og sjæl. kl. 24 tolv. / Med tun- ge og mund / af hjer - tens grund / be - fal dig Gud i vold! 162

27 Når syn og hørelse forgår Michael Weisse 1531 Når syn og hø - rel - se for - går, / når jeg at ta - le ej for- mår, / når in - gen her mig hjæl- pe kan, / da vær mig nær, min frel - ser - mand! Når tid og time er for hånd Uregelmæssig tekst 1. Når tid og ti - me er for hånd, / at jeg her - fra skal fa - re, / o 3. Af dø - de du op - stan-den est, / i gra- ven jeg ej bli - ver, / din 1. Je - sus Krist, min frel - ser - mand, / du selv mig da be - va - re; / min sjæl be - fa - ler jeg til 3. him-mel- fart mig trø-ster mest / og dø- dens frygt bort - dri - ver. / Og hvor du er, jeg kom-mer Frankfurt dig, / for - lad, o Her - re, ik - ke mig, / frels mig af dø - dens sna - re! 3. did / at bo hos dig til e - vig tid, / thi dør jeg gla - de - lig, a - men! O du Guds Lam! med korsets skam Thomas Laub 1888 O du Guds Lam! / med kor - sets skam, / du bar al ver - dens syn - der, / der - fra al trøst be - gyn - der; / mis - kun - de - lig / for - barm du dig! 163

28 O du Guds Lam uskyldig Uregelmæssig tekst O du Guds Lam u - skyl - dig, / for os på kor - set slag - tet! / Din Fa - der var du ly - dig, / i - hvor du var for - ag - tet. / Erfurt 1542 Al synd har du bort - ta - get, / vi el - lers var for - tab - te. / 1. bar - me dig o - ver os, o Je - sus! 2. kun - de dig o - ver os, o Je - sus! 3. os din fred, o Her - re Je - sus! 1. For - 2. Mis- 3. Giv O du min Immanuel Halle / Freylinghausen 1704 O du min Im - ma - nu - el, / hvil - ken him - mel - glæ - de / har du gjort min ar - me sjæl / ved din pur - pur - væ - de! / Fjen - den tænk - te, den var fast, / men hans træ - ske sna - re brast. O du min Immanuel 6 8 O du min Im - ma - nu - el, / hvil - ken him - mel - glæ - de / har du gjort min ar - me sjæl / ved din pur - pur - væ - - de! / Fjen - den tænk - te, den var fast, / men hans træ - ske sna - re brast. August Winding

29 O du store sejervinder Herrnhut o O du sto - re se - jer - vin - der, / du, som er os al - tid nær, / du, hos hvem vi Him - len fin - der / midt i spot og træng - sel her, / øv frem - de - les di - ne dom - me / mod vort on - de A - dams - sind, / at af fæng - slet vi kan kom - me / til den ret - te fri - hed ind! O Gud, du ved og kender O Gud, du ved og ken - der, / det ej i mi - ne hæn - der / og mi - ne kræf - ter står, / at jeg dig ret kan dyr - ke, / om jeg ej dag - lig styr - ke / fra di - ne hæn - der får. Genève 1542 O Gud! fornuften fatter ej O Gud, for - nuf - ten fat - ter ej / dit for-syns skjul - te nå - de, / den u - be - gri - be - li - ge vej / og un - der - li - ge må - de / at fø - re di - ne hel - gen på, / at gan - ge og led - sa - ge, / le - de, dra - ge, / og al - tid med dem gå / i al - le de - res da - ge. Wittenberg / Klug

30 O Gud ske lov til evig tid Uregelmæssig tekst 6 4 Kingo O, Gud ske lov til e - vig tid / for al sin god- hed og nå - de, / han 2. Så be - der jeg dig af hjer - tens grund, / o him-mel-ske Gud og Her - re, / at 3. Fra synd og sorg på liv og sjæl, / det on - de, som mig kan hæn - de, / de 1. mig be - va - red med stør - ste flid / og fri - ed fra nat - tens vå - de. 2. du i dag og al - len stund / vil min be - skær - mer væ - re. 3. hel - li - ge eng- le mig vog - te vel, / din Hel-lig - ånd du mig sen - de! 4. Re - ger mit hjer - te, råd og sind, / lad in - gen mig fra dig skil - le, / at 5. Hvad om jeg er til land el- ler vand, / hvor jeg mon- ne fær- des og fa - re, / hold 6. Stå dem i - mod med væl - dig magt, / som mig vil - le un - der - tryk - ke, / al 4. jeg på guds - frygt læg - ger vind / og al - tid føl - ger din vil - je. 5. fast mig ved din høj - re hånd, / mig mod mi - ne fjen - der for - sva - re! 6. min for-trøst-ning er på dig lagt, / o Her- re, giv råd og lyk - ke! 7. Når du er min, og jeg er din, / hvad kan mig da si - den ska - de? / Dit 8. Min vel - færd, æ - re, sjæl og liv / jeg tro - lig vil dig be - fa - le; / fri 9. Giv mig af ver- den en sa - lig gang, / når ti - men den er til ste - de, / da 10. Det be - der jeg dig i Je - su navn, / for Kri - sti skyld a - le - ne, / Gud 7. hel - li - ge ord er trø - sten min / mod al - le, som mig mon ha - de. 8. mig fra u - ro, fra tvist og kiv, / fra slad-der og ond bag - ta - le! 9. skal jeg van-dre den vej så trang, / hjælp mig til Him - me-rigs glæ - de! 10. ven - de mig alt til bed-ste og gavn, / alt ef - ter sin vil - je den re - ne! 166

31 Apostlene sad i Jerusalem Uregelmæssig tekst A - post - le- ne sad i Je - ru - sa - lem / og bi - ed på Her - rens ti - me; / for 2. Det rør - te dem al - le så un - der - lig, / det var ik - ke før op - le - vet, / der 3. Der tal - tes om dem, som li - vets ord / nu skul - le med kraft for - kyn - de, / om 4. Da hør - tes på Zi - on der sus og brus, / det bøl- ge - de som et la - gen, / med 1. ø - ren da brat det rin - ged dem, / som tu - sin - de klok - ker ki - me. 2. tal - tes om dem i Him - me- rig, / dér blev de - res nav - ne skre - vet. 3. Him - mel- glæ-den ved Her - rens bord, / som skul- le på jord be - gyn - de. 4. kraft fra det hø - je det la - ve hus / op - fyld-tes på pin - se - da - gen. 5. Da sås der tun-ger som ild og glød, / Guds ven - ner de fløj i mun - den, / på 6. Så tænd- tes på jor-den det lys fra Gud, / der ha - ver som so - len strå - let, / hvor 7. Og har vi til nu på det sto - re ord / som bør - ne - ne små kun stam - met, / af 8. Den gnist den ul-mer hos os en - nu, / op - blus- ser og i Guds ti - me, / så 5. al - le folks tun-ger Guds ord gen-lød, / mang - fol- dig, men ens i grun - den. 6. le - ven- de rø- ster Guds ju - le- bud / for - kynd- te på mo - ders - må - let. 7. Him- me-lens ild, som kom til jord, / vi har dog en gnist an - nam - met. 8. gla - de- lig rin-der det os i hu, / at Him-me-rigs klok - ker ki - me! 167

32 Der stander et hus Uregelmæssig tekst Der stan - der et hus i vort hø - je Nord, / ind - vi - et Gud Fa - ders En - bår - ne; / der 2. Did sty - red den gæ - ve- ste drot sin gang, / der knæ-led den stål-klæd- te kæm - pe / og 3. Der suk - ked vor far med glø-den- de barm, / når klok-ken den rør - te sin stem - me; / der 1. sprin- ger en kil - de, der dæk-kes et bord, / der ki - mes til høj - tid fra tår - ne. 2. lær - te ved mes- se og ot - te- sang / den stol - te - ste vre - de at dæm - pe. 3. fæld - te vor mor en tå - re varm, / som ej hen- des søn - ner skal glem - me. 4. Der hen - ted de bod for de tun - ge- ste savn / og styr - ke til van-drin-gens mø - je; / der 5. Den- gang vi som spæ - de blev vug - get på skød, / Gud Fa - der os der sat - te stæv - ne, / og 6. Og der kan det vok - se, det him- mel-ske frø, / og tri - ves som vand-bæk-kens pi - le; / ja, 7. End kvæ- des der sødt ved dets al - ter i Nord / til pris for Gud Fa - ders En - bår - ne; / end 4. fan - ged de fre- den i Je - su navn, / da mø- dig de luk - ked sit ø - je. 5. o - ver de ris- len - de van - de lød / de ord, som gir, hvad de næv - ne. 6. der vil jeg le - ve, og der vil jeg dø, / og der- fra så rin - ges til hvi - le. 7. ris - ler den kil- de, end dæk-kes det bord, / end ki - mes der mildt i - fra tår - ne. 168

33 For dig, o Herre Uregelmæssig tekst For dig, o Her - re, som da - ge kun / år - tu - sin - der er at reg - ne, / et 2. Som blom - sten fal-mer hver ro - sen-kind, / som græs fæl- des kæm - per gæ - ve, / de 3. Halv- fjerd - sinds-ty - ve er stø - vets år, / de stol - te - ste strid og mø - je; / om 1. ø - je - blik er den li - den stund, / vi ån - der i stø - vets eg - ne. 2. vi - ses kun - sti - ge hjer - ne-spind / ned - fe - jes som spin - del - væ - ve. 3. fir - sinds - ty - ve en kæm - pe når, / des me- re han har at dø - je. 4. Se ned, vor Her - re, og hør vort kald! / Du læ - re os ret af nå - de / at 5. O, giv os dog ef - ter stri - den fred / og trøst ef - ter suk og kla - ge; / med 6. Ja, styrk din tje - ner med kraf - tens Ånd, / og bør - ne - ne hans til - li - ge, / lad 7. Os o - ver- strå - le din her - lig - hed / som so - len ved mid - dags - ti - de, / og 4. tæn - ke på vo - re da - ges tal / og la - de din vis - dom rå - de! 5. glæ- den i kvæld din mis - kund-hed / lad kro- ne de kor - te da - ge! 6. vær - ket lyk- kes ved de - res hånd, / lad blom-stre med os dit ri - ge! 7. lys o - ver os i gra - ven fred / med so - le-bjærgs-skær det bli - de! O Herre, udslet min synd Uregelmæssig tekst O Her - re, ud - slet min synd så svar! / Den vol - der mig bit - ter smer - te; / Al- 2. Barm - hjer - ti- ge Gud, mig ej for- kast, / din Ånd du ej fra mig ta - ge! / Mit 1. tid jeg den for ø - je har, / og knu - se den vil mit hjer - te. 2. hjer - te gør nyt, min vil - je fast, / og giv mig min fred til - ba - ge! O, havde jeg dog tusind tunger Johann B. König O, hav - de jeg dog tu - sind tun - ger / og al - le to - ners bed - ste klang, / hvor skul - le sjæ - lens lyst og hun - ger / til Gud at pri - se den - ne gang / op - ret - te sig et pa - ra - dis, / og mæt - te sig i Her-rens pris!

34 O Helligånd! mit hjerte Svensk melodi (1859) O Hel - lig - ånd! mit hjer - te / den stad så hårdt at - trår, / det sø - de hjem, / Je - ru - sa- lem, / hvor al min nød og smer - te / sit pas og af - sked får. / O Hel - lig - ånd! mit hjer - te / den stad så hårdt at - trår. O Helligånd! mit hjerte Thomas Laub 1918 O Hel - lig - ånd! mit hjer - te / den stad så hårdt at - trår, / det sø - de hjem, / Je - ru - sa - lem, / hvor al min nød og smer - te / sit pas og af - sked får. / O Hel - lig - ånd! mit hjer - te / den stad så hårdt at - trår. O Herre Krist! dig til os vend O Her - re Krist! dig til os vend, / din Hel - lig - ånd ned til os send, / med kraft og nå - de os re - gér, / og sand - heds vej os al - le lær! Görlitz

35 O hjertekære Jesus Krist Valentin Schumann 1539 O hjer - te - kæ - re Je - sus Krist, / som frel - ste os fra Sa - tans list, / du som et fromt, u - skyl- digt lam / led hjer- tets angst og ver - dens skam / og en - de - lig ved kor - sets død / for - lø - ste mig fra e - vig nød! O høje råb, hvis lige aldrig hørtes O hø - je råb, hvis li - ge al - drig hør - tes, / bliv rørt der - ved, du Thi Him - len selv, Gud selv i Him - len rør - tes, / da Gud og mand brød fø - les - lø - se jord! / ud i dis - se ord: / Halle / Freylinghausen 1704 Min Gud! min Gud! hvi har du i din vre - de / for - ladt mig nu i Hel - veds grum - me he - de? O kommer hid dog til Guds Søn Tysk folkevise / Nürnberg 1534 O, kom- mer hid dog til Guds Søn, / som er os al - le nær i løn, / o, lad til ham os i - le! / Han kal- der bå - de dag og nat / på hver en van - drer træt og mat, / han gi - ver sjæ - len hvi - le. 171

36 O kom, o kom, Immanuel O kristelighed (a) 172 L.M. Lindeman 1862 O kri - ste - lig - hed! / du skæn - ker vort hjer - te, hvad ver - den ej ved, / hvad svagt vi kun skim - ter, mens ø - jet er blåt, / det le - ver dog i os, det fø - ler vi godt; / mit land, si - ger Her - ren, er Him - mel og jord, / hvor kær - lig - hed bor. O kristelighed (b) L.M. Lindeman 1862 / Bielefeldt 1901 O kri - ste - lig- hed! / du skæn - ker vort hjer - te, hvad ver - den ej ved, / hvad svagt vi kun skim - ter, mens ø - jet er blåt, / det le - ver dog i os, det fø - ler vi godt; / mit land, si - ger Her - ren, er Him - mel og jord, / hvor kær - lig - hed bor. Fransk 15. årh. / Thomas Helmore 1854 O kom, o kom, Im - ma - nu - el, / for - løs dit fang - ne Is - ra - el / i pi - ne - fuld land - flyg - tig - hed / lang fra dit å - syns her - lig - hed. / O fryd! o fryd! Im - ma - nu - el / vil kom - me til dig, Is - ra - el.

37 O lad din Ånd nu med os være Henrik Rung 1857 O, lad din Ånd nu med os væ - re, / vor Je - sus Kri- stus, Her - re sød, / så bør - ne - ne, vi til dig bæ - re, / må dø - bes til din se - jer - død! Om alle mine lemmer Om al - le mi - ne lem - mer / var fuld af i - del sang, / om de så højt i - stem - mer, / at det i sky - en klang, / Tysk folkevise / Erfurt 1524 og sang jeg dag og nat, / jeg kun - ne ej gen - gæl - de / med tak Guds ri - ge skat. Om Himmerigs rige vi tales ved Uregelmæssig tekst 1. Om Him-me-rigs ri - ge vi ta - les ved / med al den glæ- de og al den fred, / Gud 2. Dér in - gen bli- ver på næ - sten vred, / der er og ik - ke ked - som-me-lig - hed, / ej 3. Dér skul- le vi ny- de den e - vi - ge fred, / en god sam-vit - tig-heds ro - lig - hed, / med 1. dér si - ne ven - ner vil gi - ve; / dér sorg og syg- dom ej kan få rum / så 2. dorsk - hed, frygt el - ler fa - re. / Hvad ond - skab no- gen be - dri - ve kan, / ret 3. alt, hvad vi be - gæ - re; / vor vil - je gi - ve vi Gud i vold, / og 1. lidt som ar - mod og fat - tig- dom, / alt ondt vil Gud bort - dri - ve, / så 2. al - drig spør-ges i det - te land, / og dø - den kan der ej ska - de, / der- 3. her - ske så med vor frel - ser bold / i e - vig fryd og æ - re; / hvor 1. ri - ge som kon - ger vi bli - ve. 2. for væ - rer e - vig gla - de! 3. godt er der at væ - re! Nederlandsk psalter

38 4. Syv gan- ge så klar som so - len her / skal hver da vor - de i sa- lig- hed der, / hvo 5. Hver ga - de og mur er af pu - re- ste guld, / den grund-vold af dy - re - bar ste - ne fuld / og 6. Dér skal vi smyk-kes med him - mel-dragt, / når Je - sus, vor bro- der, med gud - doms-magt / i 4. kan det ret be - skri - ve! / Som Pe - der Je - sus på bjer - get så, / skal 5. por - te af per - ler kla - re; / i kor vi skul - le i - stem - me da / på 6. glans sig vil å - ben - ba - re; / der skal for tro - nen vi knæ - le ned / og 4. al - le hans ven - ner his - set stå, / den glæ - de vil Gud os gi - ve, / om 5. ga - der og stræ-der: Hal - le - lu - ja! / og ken - de Gud å - ben - ba - re / til 6. hel - lig, hel- lig! i e - vig - hed / vi sjun - ge i eng - le - ska - re; / den 4. vi vil - le hos ham bli - ve. 5. e - vig tid u - den fa - re. 6. glæ - de skal e - vig va - re. 7. De ven-ner, som dø-den ad - skil - te her, / skal vis - se- lig ken-de hver - an - dre der, / hvor 8. Dér mer os ej læn-ges ved tu - sind år, / end her ved da-gen, der var i går, / så 9. Han un- de os her at le - ve så, / at når af ver-den vi skal bort- gå, / vi 7. hver-ken er død el - ler dva - le; / Sankt Pe - der kend- te og kun - ne for - stå / E- 8. vel er os da til mo - de; / gid her vi van-dre vor tid med tro / og 9. da måt- te væ - re gla - de, / med tak for al - le Guds ga - ver små / så 7. li - as og Mo- ses, han al - drig før så, / hvor lif - lig skal vi da ta - le / med 8. ef - ter- stun - de den e - vi - ge ro / hos Her- ren med al - le de go - de, / som 9. fry - de- fuld ind i Him- me - rig gå / ved Je - sus Krist al - le sam - men, / det 7. ven - ner i Him - lens sa - le! 8. her på hans mis-kund- hed tro - de! 9. gi - ve Gud Fa - der, a - men! 174

39 Op, al den ting, som Gud har gjort Tjekkisk sangbog 1576 Op, al den ting, som Gud har gjort, / hans her - lig- hed at pri - se! / Det mind- ste, han har skabt, er stort / og kan hans magt be - vi - se. Op, alle folk på denne jord Op, al - le folk på den - ne jord, / Guds kær - lig - hed at ken - de, / som rå - bes ud ved li - vets ord / til he - le ver - dens en - de, / at al - le ar - me synd - re må / kun kom - me hid og nå - de få, / ja, e - vigt liv og glæ - de! Heinrich Schütz 1628 Op, alle, som på jorden bor Op, al - le, som på jor - den bor, / og tak - ker Gud, vor Gud! / Hans pris af hel - ligt eng - le - kor / i Him - len syn - ges ud, / i Him - len syn - ges ud. Nikolaus Herman

40 Op dog, Zion! ser du ej J.P.E. Hartmann 1860 Op dog, Zi - on! ser du ej / sej - rens pal - me - strø - de vej / til Guds hus i Him - me - rig! / Den er og be - redt for dig. Op, I kristne, ruster eder Joachim Neander 1680 Op, I krist - ne, ru - ster e - der! / Kri - sti lem - mer, ud på vagt! / Sa - tan sig til strid be - re - der / og vil bru - ge al sin magt. / Op, en - hver! / Dra - ger sværd! / Fjen - den trod - ser Her - rens hær. Op, I kristne, ruster eder Op, I krist - ne, ru - ster e - der! / Kri - sti lem - mer, ud på vagt! / Sa - tan sig til strid be - re - der / og vil bru - ge al sin magt. / Tysk visemelodi o Op, en - hver! / Dra - ger sværd! / Fjen - den trod - ser Her - rens hær. Op, min sjæl, thi sol er oppe 176 Halle / Freylinghausen 1704 Op, min sjæl, thi sol er op - pe, / strå - ler - ne på hu - set ler! / Tænk, at du på Zi - ons top - pe / Her - rens nå - de - strå - ler ser, / som dit hjer - te skal op - ly - se, / kla - re dig for - nuf - tens mørk, / al - le sor - te trol - de ky - se / til den fæ - le Hel - ved - ørk!

41 Opstanden er den Herre Krist Førreformatorisk melodi / Weisse 1531 Op - stan - den er den Her - re Krist, / hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! / til al - le slæg - ters trøst for vist. / Hal - le - lu - ja! Op! thi dagen nu frembryder Op! thi da - gen nu frem - bry - der, / som den gan - ske ver - den fry - der; / op! thi Niels W. Gade 1852 nå - dens gyld - ne år / frem med lys og glæ - de går, / som de gam - le før så så - re / ven - te - de med læng-sels - tå - re. / Hal - le - lu - ja, / hal - le - lu - ja! Op! thi dagen nu frembryder Thomas Laub 1917 Op! thi da - gen nu frem-bry - der, / som den gan - ske ver - den fry - der; / op! thi nå - dens gyld - ne år / frem med lys og glæ - de går, / som de gam - le før så så - re / ven - te - de med læng- sels - tå - re. / Hal - le - lu - ja, / hal - le - lu - ja! 177

42 Op til Guds hus vi gå Op til Guds hus vi gå / og ban - ke dri - stig på: / Luk op, det er vor bøn, / vi le - der om Guds Søn. Christian Barnekow 1857 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 1951 Op til Guds hus vi gå / og ban - ke dri - stig på: / Luk op, det er vor bøn, / vi le - der om Guds Søn. Knud Jeppesen 1951 Op! våg og bed Mainz 1628 Op! våg og bed, / min sjæl! du ved / dig el - lers ik - ke sik - ker, / at du jo kan dra - ges ned / i den On - des strik - ker. O store Gud, din kærlighed 178 O sto - re Gud, din kær - lig - hed / jeg al - drig nok kan skat - te; / det rig- doms dyb jeg ik - ke ved / med al min sans at fat - te, / Strassburg 1525 hvor - dan du el - sked ver- den så, / din Søn at vil - le gi - ve, / at hver, som tror på Je - sus, må / i Him -len sa - lig bli - ve.

43 O store Gud! vi love dig Efter Te Deum 9. årh. O sto - re Gud! vi lo - ve dig / af hjer-tens grund e - vin - de - lig. / I nå - de ser du til os ned, / og e - vig er din mis - kund - hed. Efter sidste vers: A men. På Gud alene H.O.C. Zinck 1801 På Gud a - le - ne jeg ha - ver sat min lid, / hans ord det re - ne er hjælp i ret - te tid; / mit liv, min æ - re, / mit sind, min gan - ske sjæl / og alt, hvad me - re / du und - te mig så vel, / be - fa - let væ - re / dig, Gud Im - ma - nu - el! På Jerusalem det ny Henrik Rung På Je - ru - sa - lem det ny, / på den sto - re kon - ges by, / lad os al - le byg - ge, / med Guds Ånd og med Guds Søn, / un - der sang og suk og bøn, / i Guds vin - gers skyg - ge! 179