Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Transkript

1 Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI

2 Motiveret af et øget pres.

3 Sund aldring?

4 Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011

5 Andel 65+ år der modtager hjemmehjælp Kilde: Tine Rostgaard, KL 2011

6 Nyt koncept i kommunerne skal hjælpe med at reducere efterspørgslen efter hjemmepleje. Efter svensk inspiration er tanken, at kommunerne gennem øget fokus på genoptræning skal reducere behovet for hjælp Politisk fokus på projektet som fremstår som ny win-win løsning I Danmark kalder vi det hverdagsrehabilitering.

7 Hverdagsrehabilitering - kært navn med mange børn Længst muligt i Eget liv Fredericia Specialiseret teams for nye borgere Borger mål Trænende Hjemmehjælp - Fredericia Nuværende modtagere trænes af eksisterende hjemmehjælpere Træning som hjælp Odense Ny brugere visiteres tværfagligt, med tidsbegrænsning Gør Borgeren til Mester - Esbjerg Eksisterende borgere Frivilligt for distrikterne om de vil henvise mange forskellige modeller som udvikles undervejs FRI Brønderslev Genoptrænende model i hjemmeplejen

8 I Danmark er pt. gennemført økonomievaluering af Længst muligt i Eget liv Fredericia Kilde: Kjellberg J, Ibsen R. Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv, 2010 Træning som hjælp Odense Kilde: Kjellberg J, Ibsen R. Træning som hjælp Økonomievaluering, 2012 (Trænende Hjemmehjælp Fredericia- Kilde: Kjellberg J, Ibsen R. Trænende Hjemmehjælp Økonomievaluering, Oktober 2012)

9 Længst muligt i eget liv (LMIL) i Fredericia Projekt igangsat i 2008 for nye borgere med behov for praktisk hjælp eller personlig pleje Borgerne blev mødt af et tværfagligt team, som målrettet arbejder mod at sætte borgeren i stand til at klare sig selv Altså at vende borgeren i døren / (afslutte forløb) Teamet er specialiseret, med mange terapeuter Der tages udgangspunkt i borgerens egne mål Teamet arbejder med borgeren indtil det vurderes, at rehabiliteringspotentialet er nået.

10 Evalueringsdesign I Danmark har vi fantastiske data på individniveau undtagen leverancen af kommunale ydelser som ikke er standardiseret I Danmark har vi med vores relativt store medicinal industri en lang tradition for at lave gode kliniske forsøg Før og efter studie Undtaget i kommunerne, som af politiske årsager ikke ønsker RCT Ikke data før 1. oktober 2007 Meste af 2008 uegnet som periode pga. arbejdsnedlæggelser Budgettilpasninger i efteråret 2008 Data til 21. marts 2010 Før-perioden 1. oktober 2007 til 21. marts 2008 Efter-perioden 1. oktober 2009 og slutte 21. marts 2010

11 Budgettilpasning Krav om en besparelse på 11 mio. kr. Udmøntet som kortere besøg, ikke færre besøg Indregnet som en del af evalueringen I Fredericia var der registreret leverede minutter i hjemmeplejen fordelt på visitering, type, distrikt og klokkeslæt i før og efterperioden. Justeret de udmeldte besparelser til egentlig forbrug. Passede (heldigvis) med de realiserede ændringer.

12 Populationen Analysen er ikke alene baseret på nyvisiterede borgere, men inkluderer også de borgere, som ikke er indvisiteret i før- eller efter-perioderne! ikke muligt præcist at afgrænse, hvilke borgere der er indvisiterede i hvilken periode, samt at det er vanskeligt at sikre en tilstrækkelig opfølgning på nyvisiterede borgere inden for den mulige dataperiode Som konsekvens er det ikke muligt i at afgrænse effekterne til indsatspopulationen Selv hvis man kunne, så kan man argumenterer for, at det ville undervurdere effekten Modsat er øvrig faldene efterspørgsel heller ikke indregnet

13 Survival distribution function Effekten af længst muligt I eget liv. 1,2 1 0,8 0,6 Besparelsen New in 2007 New in 2008 New in ,4 0, Duration in days

14 Resultater i kroner i evalueringsperioden Periode Besøgstype Samlede omkostninger, 2010-priser Samlede omkostninger, med offentlige priser Antal besøg Mio.kr Mio.kr Antal Før Akutbesøg 0,3 0, Pleje 44,0 43, Praktisk 5,8 5, I alt 50,0 49, Efter Akutbesøg 0,4 0, Genoptræning 1,7 1, Pleje 33,9 33, Praktisk 5,9 5, Investeringer vedrørende Rehabilitering* 1,0 1,0 I alt 42,5 41,

15 Også undersøgt effekt på: Sygehusforbrug mv. Ingen ændring mellem grupperne af brugere af hjemmehjælp og de der ikke fik Sygefravær Stiller spørgsmålstegn ved, hvad der effekten. Ingen ændring blandt de der arbejdede med hjemmetræning og de der ikke gjorde.

16 Træning som Hjælp - Odense kommune Markant andet design end Fredericia Hjælp fra dag 0 Tværfaglig visitering inden 14 dage i borgerens eget hjem efter servicelove for nye borgere. Herefter bevilges borgeren et max 8 ugers forløb, der afsluttes med et tværfagligt møde i borgerens hjem. Fokus på at give midlertidige bevillinger Der kan trækkes på hjælp fra terapeuter, hvis hjemmeplejen vurderede det. Stærkt ledelsesopfølgning

17 Ikke nogen kontrolgruppe, så igen før og efter studie. Løbende implementering for Område Midtbyen (Distrikt 1) for Område Døckerslund (Distrikt 2) for Område Blangstedgård (Distrikt 3) for Område Hjallese (Distrikt 4) for Område Tarup (Distrikt 5). Data for perioden til

18 Reelt 5 delevalueringer Område Midtbyen (Start ), 10 måneders opfølgning Før-periode: Efter-periode: Område Døckerslund (Start ) 9 måneders opfølgning Før-periode: Efter-periode: Område Tarup, (start ), 4 måneders opfølgning Før-periode: Efter-periode:

19 Hvem modtager ydelser politiske årsager ville man gerne dele ved 67 år Før Efter % % % Samlet Under 67 år år Mænd Under 67 år år Kvinder Under 67 år år

20 Ændring før efter (timer) for Område Midtbyen (Distrikt 1) 67+ : -12,2% for Område Døckerslund (Distrikt 2) 67+ : -8,3% for Område Blangstedgård (Distrikt 3) 67+ : -8,1% for Område Hjallese (Distrikt 4) 67+ : -14,7% for Område Tarup (Distrikt 5). 67+ : -3,3%

21 Samlet for Odense og vurdering af trend Ændring før Før-2009 Før Efter før Ændring før-efter 2011-priser 2011-priser 2011-priser % % Samlet Under 67 år ,0-2,4 67+ år ,3-9,2 Fordelt på ydelser Under 67 år Akut/død mm ,3 75,6 Fast vagt ,0 300,8 Pleje ,3-6,6 Praktisk hjælp ,0-4,5 67+ år Akut/død mm ,6 108,8 Fast vagt ,4-62,4 Pleje ,1-9,9 Praktisk hjælp ,7-4,6

22 Logistisk regression for afslutningstype, Klarer selv=1 *: P<0, år Oddsratio 95% konfidensintervaller Lav Høj Pleje Kvinde 1,772 0,905 3,471 N=201 Alder 1,003 0,964 1,045 Lavindkomst Mellemindkomst 0,86 0,435 1,701 Højindkomst 1,257 0,526 3,005 Logaritmen til ugentlige omkostninger i 86 perioden 0,579* 0,396 0,845 Praktisk hjælp Kvinde 3,025* 1,218 7,513 N=113 Alder 0,966 0,908 1,028 Lavindkomst Mellemindkomst Højindkomst Logaritmen til ugentlige omkostninger i 86 perioden 1,66 0,937 2,942

23 Så hvad kan vi lærer af Fredericia og Odense? To meget forskellige forsøg finder begge pæne reduktioner i forbrug af ydelser Administratorerne i kommunerne er meget tilfredse med evalueringerne, men forsker kan man bekymre sig om, hvad det er der giver effekten? Er det træning eller rationering For kort til at se på genhenvisning. Vi skal vide mere om kausaliteten for vi kommer markant videre

24 Teori og praksis Det er en forudsætning for at realisere den potentielle besparelse, at personalet aftræder i takt med den observerede lavere aktivitet. Dette vil næppe være muligt for ledelsen og administrationen, da en del af aktiviteten kun har ringe sammenhæng med aktiviteten.

25 Sære observationer Besparelserne er kommet i en periode, hvor der også er kommet flere ældre i Odense og Fredericia Kommune, Men uden at det har medført, at flere borgere reelt har modtaget hjælp fra kommunen. Det er muligt, at LMEL-konceptet har medført, at nogle borgere har undladt at søge om hjælp ved udsigten til, at man alene ville modtage hjælp til selvhjælp eller hjælp i en begrænset periode. I så fald opleves hverdagsrehabilitering af nogle som en servicereduktion

26 Opsummering? Vigtig overvejelse er, hvor stor besparelse man bør henføre til hverdagsrehabilitering som teknologi - og hvor meget der skyldes ledelsesfokus på kortere forløb? Konsekvenser for den eksterne validitet Pas på med antagelser om kopi af besparelser, da der er meget organisationsudvikling koblet op på projektet Man kan spare på andre måder, men det virker som en begavet måde at gøre det. Men bare vi vidste noget mere om hvorfor vi sparer. Behov for en begrebsstandardisering og bedre indsigt i kausaliteten Hvor meget af teknologien er organisationsfokus.

27 Konklusion Vigtigt at der bliver forsket mere med at forstå de underliggende processer bag hverdagsrehabilitering, ellers risikerer vi, at det er blot er noget vi siger vi gør, men vi reelt ikke ændre det vi gerne vil ændre.