Drikkevandets hovedbestanddele
|
|
- Caroline Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus) og vilderfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOC-værdi. Afgang værk: Max. 5 mg Pt/l, dog kan 10 mg Pt/l tillades,hvis farven skyldes humus. Ledningsnet: Max. 15 mg Pt/l. Turbitlitet Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU - Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart, selv om det måske ikke umiddelbart kan registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler (kolloider). Hvis det behandlede vand har for højt jern- eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Afgang værk: Max. 0,3 FTU Ledningsnet: Max. 1 FTU Lugt og smag Drikkevand skal være frit for lugt og være velsmagende, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse. Temperatur For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men en bemærkning i bekendtgørelsen "Det bør tilstræbes, at vandet højst er 12 0 C ved taphanen". ph ph er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at ph = 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, under 7 er det surt. Afgang værk: 7-8,5. Ledningsevne Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold. Afgang Værk: Min. 30 ms/m. Ledningsnet: Min. 30 ms/m. NVOC NVOC er en engelsk forkortelse for "Ikke Flygtigt Organisk Kulstof' og er en såkaldt samleparameter, d.v.s en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af bl.a. humusstoffer, men kan også være et tegn på forurening. NVOC erstatter det tidligere målte Permanganattal. Afgang værk: Max. 4 mg C/l Ledningsnet: Max. 4 mg C/l. Inddampningsrester Inddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides kravværdien, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand. Afgang værk: Max mg/l Ledningsnet: Max mg/l. Calcium, Ca 2+ Calcium er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men en bernærkning i bekendtgørelsen "Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l".
2 Magnesium 2+ Magnesium er en hårdshedsdanner sammen med calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende. Afgang værk: Max. 50 mg Mg/l Ledningsnet: Max. 50 mg Mg/l. Hårdhed, total Som omtalt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed - et stort indhold give hårdt vand, et lille blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, *dh, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala: dh meget blødt dh blødt dh middelhårdt dh temmelig hårdt dh hårdt over 30 0 dh meget hårdt Blødt vand kan give korrosionsproblerner, mens hårdt vand medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til hårdheden, men en bemærkning i bekendtgørelsen "Vandets hårdhed bør ligge mellem 5 0 og 30 0 dh". Natrium, Na + Natrium forekommer som regel sammen med klorid eller bikarbonat, afhængig af vandtypen. Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og har mulig indvirkning på blodtrykssygdomme. Afgang værk: Max. 175 mg Na/l Ledningsnet: Max. 175 mg Na/l. Kalium, K + Forekomst af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Afgang værk: Max. l 0 mg K/l Ledningsnet: Max. 10 mg K/l. Ammonium, NA 4 + Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. l rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med bl, a. nitritdannelse til følge. Hvis vandet ikke filtreres på vandværket, kan ammoniumindhold op til 0,50 mg/l accepteres, men nitrit skal i så fald kontrolleres på ledningsnettet. Ved vandbehandling med filtrering er kravet: Afgang værk: Max. 0,05 mg NH 4 /l Ledningsnet: Max. 0,05 mg NH 4 /l. Jern, Fe Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder (iltfrie forhold) kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet (bundet til organiske humussyrer), og det kan da være vanskeligt ved en traditionelt luftning og filtrering at fjerne jernet 100% Afgang værk: Max. 0, 1 mg Fe/l Ledningsnet: Max. 0,2 mg Fe/l. Mangan, Mn Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper, men i mindre mængde. Mangan på ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Det behandlede vand bør derfor være helt manganfrit. Afgang værk: Max. 0,02 mg Mn/l Ledningsnet: Max. 0,05 mg Mn/l.
3 Bikarbonat, HCO 3 Bikarbonatindholdet er forbundet med begrebet "Forbigående hårdhed", idet den del af hårdhedsdannerne (se Calcium og Magnesium), der forekommer som især calcium-bikarbonat vil kunne fjernes fra brugsvandet ved kogning og udfældes som kedelsten. Der er intet vandkvalitetskrav til bikarbonat, men da et vist indhold er af betydning for vandets ph, er der en bemærkning i bekendtgørelsen "Indholdet bør være over 100 mg/l". Klorid, Cl For højt kloridindhold kan give smagsproblemer (vandet smager salt ved ca. 400 mg/l), risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller, tæring i varmtvandssystemer, m.v. Specielt i Danmark med mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol. Afgang værk: Max. 250 mg Cl/l Ledningsnet: Max. 250 mg Cl/l. Sulfat, CO 4 2 Forhøjet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblerner samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, feks. under iltfrie forhold i varmtvandssystemer. Afgang værk: Max. 250 mg SO 4 /l Ledningsnet: Max. 250 mg SO 4 /l. Nitrat, NO 3 For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" ("blå børn"). Der er desuden påvist en vis forøgelse i antal mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand, sædvanligvis i mængder mindre end 5-10 mg/l, er normalt og stammer som regel fra ammoniumomsætning (se under "Ammonium"). Nitrat i råvand kan - sammen med forekomst af nitrit - være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse, bl.a. på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat, og det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, lige som organiske mikroforureninger, specielt pesticider, vil kunne forekomme. Afgang værk: Max. 50 mg NO 3 /l Ledningsnet: Max. 50 mg NO 3 /l Nitrit, NO 2 Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium på den ene eller anden måde. Hvis nitrit påvises, selv som spor, i en frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening og mikrobioloisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rentvand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan under visse driftsforhold forekomme, hvilket nævnes i bekendtgørelsen som en mulighed som følge af fornyelse af f iltermaterialer med tilføjelsen "men bør indskrænkes mest muligt". l øvrigt kan høje nitritindhold virke hæmmende på blodets iltoptagelse. Afagang værk: Max. 0,0 1 mg NO 2, dog tillades op til 0, 10 mg NO 2 /l hvis kravet på ledningsnet er opfyldt. Ledningsnet: Max. 0,10 mg NO 2./l Totalt fosforindhold, P Forekomst af fosfor i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening (tilløb af overfladevand/spildevand), men kan også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der bør derfor ikke forekomme fosfor i rentvand, ej heller som spor. Bemærk, at parameteren angiver indholdet af fosfor P, hvor den tidligere kunne være opgivet som fosfat PO 4 3 Afgang værk: Max. 0, 15 mg P/l Ledningsnet: Max. 0, IS mg P/l.
4 Fluorid, F Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries (huller i tænderne), og tandlæger mener, at det gunstigste indhold til dette formål er ca. 1,2 mg/l. Til gengæld anses et kun lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt. Afgang værk: Max. 1,5 mg F/l Ledningsnet: Max. 1,5 mg F/l. Ilt, O 2 Som beskrevet under de foregående parametre, iltes vandet under vandbehandlingen for at kunne frafiltrere jern og mangan samt omdanne ammonium, og denne iltning skal være så kraftig, at der på ledningsnettet stadig er 5 mg/l ilt tilbage. Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vægst af bakterier, der kan vokse under iltfrie (anaerobe) forhold. Ledningsnet: Min. 5 mg O 2 /l Aggressiv kuldioxid, CO 2 Aggressivt grundvand (med indhold af agg, CO 2,) forekommer især i Jylland, hvor jorden er kalkfattig samt i overfladevand med lavt saltindhold. Fælles for begge vandtyper er lav hårdhed og ph. Vandet skal behandles, så at det færdige vand ikke indeholder agg. CO 2, som kan virke tærende på jern og beton. Derimod kan vandet godt indeholde en vis mængde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag. Mængden er i øvrigt afhængig af ligevægten bikarbonat/karbonat og ph. Afgang værk: Max. 2 mg agg. CO 2 (ikke målelig) Ledningsnet: Max. 2 mg agg. CO 2 (ikke målelig). Svovlbrinte, H 2 S Svovlbrinte er en ildelugtende (som rådne æg) og giftig luftart, der forekommer i visse råvandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning. Som beskrevet under Sulfat, kan svovlbrinte opstå under uheldige forhold på ledningsnettet i navnlig varmt vand. Afgang værk: Max. 0,05 mg H 2 S/l (ikke målelig) Ledningsnet: Max. 0,05 mg H 2 S/l (ikke målelig). Metan CH 4 Metan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den navnlig kan give bakteriologiske problemer i vandværket. Afgang værk: Max. 0,0 l mg CH 4 /l (ikke målelig) Ledningsnet: Max. 0,0 l mg CH 4 /l (ikke målelig). Mikrobiologiske Parametre Coliforme bakterier Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor indikatorbakterier. Påvisning af coliforme bakterier tages som et tegn på forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser, Afgang værk: i.m. pr. 100 mi (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Escherichia coli (E. coli) E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikke-vand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septictank, mødding, gylletanke o.lign. med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt "Termotolerante coliforme bakterier"..afgang værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Kimtal ved 37 o C Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig været tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand, når det forlader vandværket. På ledningsnettet kan ses højere værdier, navnlig i store installationer. Afgang værk: Max. 5 pr. ml Ledningsnet: Max. 20 pr. ml.
5 Kimtal ved 22 o C Dette kimtal giver udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21 o C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem. Afgang værk: Max. 50 pr. ml Ledningsnet: Max. 200 pr.ml. Enterokokker Enterokokker er tarmbakterier (fækale streptokokker), og forekomst indikerer lige som E. coli fækal forurening med vand fra kloak, mødding o.lign. Efter en overgangsperiode på 2 år måles enterokokker kun ved forekomst af E.coli. Afgang værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig) Clostridium perfringens, herunder sporer Clostridium perfringens er en sporedannende tarmbakterie, der ved forekomst indikerer en ældre fækal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved overfladevandspåvirkning. Afgang værk: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig) Ledningsnet: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig)
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Læs mereHvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er
Læs mereSådan læses en vandanalyse
Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4
Læs mereUddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,
Læs mereAf civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereSådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af
Læs mereOrd forklaring af analyse rapporter
Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereHvordan læses en vandanalyse
Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten
Læs mereHvad fortæller en drikkevandsanalyse?
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,
Læs mereDrikkevandets hovedbestanddele
Sådan læser du en vandanalyse Måleenheder Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: mg/l milligram pr. liter (ppm parts per million) ug/l mikrogram pr. liter (ppb parts per
Læs mereVand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Læs mereSådan læser du en vandanalyse
PRESSE NYHEDER FORDELE VIRKSOMHED OM OS BUTIK SØG DIN SIDE VIDEN OM SPRØJTEFRI HAVE TEMA NETVÆRK - VANDRÅD FORSIKRING ARRANGEMENTER INDVINDING BEHANDLING DISTRIBUTION GRUNDVAND HYGIEJNE - KVALITET - SIKKERHED
Læs mereSådan læser du en vandanalyse
Sådan læser du en vandanalyse Måleenheder Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: mg/l µg/l ng/l CFU MPN FNU ms/m µs/cm i.m. milligram pr. liter (ppm parts per million)
Læs mereDrikkevandets hovedbestanddele
Sådan læser du en vandanalyse Måleenheder Analyseparametre i drikkevand og grundvand måles i forskellige enheder: mg/l milligram pr. liter (ppm parts per million) μg/l mikrogram pr. liter (ppb parts per
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Læs mereenterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%
Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100
Læs mereVejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,
Læs mereVejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand
-1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449
Læs mereANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Læs mereHåndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
v/ Jan Enevoldsen Maglebjergvej 12, Ørslev 4760 Vordingborg Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2018
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af
Læs mereBilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk
Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE
Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20180406/004 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
v/ Bendt Rasmussen Sandersvej 2 3460 Birkerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
3200 Helsinge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Prøvested: Bremerholmen 21, Udtaget: 23.03.2015 kl. 14:31:00 Prøvetype: Drikkevand - Begrænset kontrol Kunde:,, Prøvenr.: 31756/15 Parameter Resultat Enhed Metode Grænseværdi Indgang ejendom FELTMÅLINGER:
Læs mere2-methylphenol Indhold af 2-methylphenol indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser m.m.
ORDFORKLARING 1,1,1-trichlorethan 1,1,1-trichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsmidler. 1,2-dichlorethan 1,2-dichlorethan tilhører gruppen af chlorerede opløsningsstoffer. 2-methylphenol
Læs mere-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol
Læs mere(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL
(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20160601/010 1. juni 2016 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mereVejledende information om vandanalyser Udvidet Kontrol
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af den gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, pt. bekendtgørelse nr. 1449 af 11.
Læs mereUndersøgelser enhed Grænseværdier Steins Steins Steins Steins
enhed Grænseværdier Texaco Vandværk Texaco Kontrolpr Undersøgelser 30-11-04 10-05-05 10-05-05 30-05-05 Vandtemperatur 9,50 10,40 11,80 10,60 Klarhed klar klar klar Smag normal normal normal Lugt ingen
Læs mere( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
(03+08+09) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20170202/005 22. april 2017 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag,
Læs mere(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20160205/012 16. februar 2016 Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereFORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig?
Kemiske hovedbestanddele Aggressivt CO₂ MAX mg/l MIN mg/l FORKLARINGER PÅ ANALYSER Detektionsgrænse Hvad er det? Hvad betyder det for mig? Kuldioxid på en form, der kan medføre opløsning af kalk samt tæring
Læs mereNotat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker
Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser
Læs mereKontrolprogram. Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a
Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereKousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Kousted Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mereKontrolprogram. Gjerlev Vandværk A.m.b.a
Gjerlev Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereKontrolprogram Ryegaard Vandværk
Kontrolprogram Ryegaard Vandværk 208-2022 Ryegaard Vandværk Jupiter nr. 04220 Produceret m³ 207: 5.063 Produceret m³ pr. dag: 4 Prøvested Analysepakke 208 209 2020 202 2022 Taphane hos forbruger Gruppe
Læs mereInformation til forbrugerne om drikkevandet Februar 2018
Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2018 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2017 Se nedenfor Årsrapport kan efter generalforsamlingen
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Ølsted Strand Vandværk Frederikssundsvej 167 3310 Ølsted Att.: Henriette Høeg Udskrevet: 05-07-2017 Version: 1 Modtaget: 21-06-2017 Påbegyndt: 21-06-2017 Ordrenr.: 397693 Sagsnavn Ølsted Strand vv Lokalitet:
Læs mereKontrolprogram. Eriksborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Eriksborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereKontrolprogram. Hvidsten Vandværk A.m.b.a
Hvidsten Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereDrastrup Mark Vandværk Kontrolprogram
Drastrup Mark Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs merePrøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :
Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE
Læs mere(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *
Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for
Læs mereKontrolprogram. Slyngborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Slyngborg Vandværk Kontrolprogram 2019-2024 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3
Læs mereInformation til forbrugerne om drikkevandet Februar 2019
Information til forbrugerne om drikkevandet Februar 2019 Visse Vandværk A.m.b.a. www.vissevand.dk Indholdsfortegnelse Regnskabets hovedtal for 2018 Se nedenfor Årsrapport kan efter generalforsamlingen
Læs mereDrikkevand. Hasmark Vandværk
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel BOMOSEN 4 HASMARK 4 OTTERUP DÄNEMARK ANALYSERAPPORT Ordrenr. 939 Analyse nr. Ordre Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager
Læs mereKontrolprogram Ellekærgård Vandværk
Kontrolprogram 208-2022 Jupiter nr. 04684 Produceret m³ 207: 4.336 Produceret m³ pr. dag: 39 Prøvested Analysepakke 208 208 209 209 Taphane hos forbruger Gruppe A maj-juni Sept-nov maj-juni Sept-nov Taphane
Læs mereKontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk
Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Prøvetagningsplanen beskriver den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet, som udføres i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr.
Læs mereAndelsvandværket Helle Vest
Andelsvandværket Helle Vest Vedr. fund coliforme bakterier Dette dokument indeholder 2 resultater fra 2 analyser foretaget omkring tidspunktet for forurening med coliforme bakterier på vandværket. Bemærk
Læs mereTorup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Torup Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3 Kontrolprogram...
Læs mereBestyrelsens beretning 2017
Bestyrelsens beretning 2017 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Der blev i 2017 konstateret forekomst af desphenylchloridazon
Læs mereKontrolprogram. Udbyneder Vandværk A.m.b.a
Udbyneder Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereDrikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø
Drikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø Disposition Step 1: Realistisk målsætning Step 2: involvering af vandværkerne Step 3: Udarbejdelse
Læs mereKontrolprogram. Sønderbæk Vandværk A.m.b.a
Sønderbæk Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle
Læs mereForslag til nyt kontrolprogram
Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg joo@viborg.dk Vandværk med daglig Indvindingsmængde Mellem 100-1000 m3 Forslag til nyt kontrolprogram for mellemstore vandværker - gennemsnitligt produktion mellem
Læs mereVirring Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]
Virring Vandværk Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål... 3 3
Læs mere7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT
7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereANALYSERAPPORT
[@ANALYNR_START=6846] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel SOMMERSTED VEST VANDVÆRK C/O jens Peter Jensen KÆRVEJ 8 66 SOMMERSTED DÄNEMARK ANALYSERAPPORT 4974-6846 Ordre Analyse nr. Prøvens
Læs mereVejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Læs mereHyppighedsberegning Minimum Vandværkets egenkontrol
Stamoplysninger Anlæg: Asserbo By Vandværk Jupiter-ID: 83227 anlægsnummer: - beliggenhedsadresse: Elverdalen 3, 3300 Frederiksværk kontaktperson: Kim Snekkerup adresse: Elverdalen 3, 3300 Frederiksværk
Læs merePrøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.
Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018
Læs mereCENTER NATUR OG MILJØ
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for ikke-almene vandforsyningsanlæg (administrationsgrundlag). 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet
Læs mere1 Indledning. Status og registrering
1 Indledning Som et led i udarbejdelsen af den nye vandforsyningsplan for Hillerød Kommune, er der udarbejdet denne status- og registreringsdel, som omhandler samtlige almene vandværker i kommunen. Status-
Læs mereBemærk dog at analyseresultat tillades angivet som mindre end 5 (< 5) hvis bikarbonat-indholdet er højt.
Analyseordbog Opdateret november 2015 Ordbogen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 292 af 26. marts 2014 samt opdatering af denne som pt. er i høring.
Læs mereKontrolprogram. Stolsbjerg Vandværk A.m.b.a
Stolsbjerg Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] Indhold Indhold... 2 1 Virksomhedsoplysninger...
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2018 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2018 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereEndelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk
Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk Gyldighedsperiode for ombygning: 20-08-2019 til 20-08-2019 Afgørelse Guldborgsund Kommune giver Horbelev Vandværk
Læs mere(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING
Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE
Læs mereAnalyserapport. Prøvemærke: kote 40 Lab prøvenr: Min. Max.
ph 7.8 ph 7 8. 2 DS/EN ISO 1023 Inddampningsrest 360 mg/l 100 10 DS 204 12 Konduktivitet (Ledningsevne) 4 ms/m 0.1 DS/EN 27888 10 Farvetal, Pt 2.7 mg Pt/l 1 DS/EN ISO 7887, metode C 10 Turbiditet 0.10
Læs mereBeskrivelse af Staureby Vandværk
Beskrivelse af Staureby Vandværk Beskrivelse og historie Staureby vandværk er et privat vandværk organiseret som et a.m.b.a og beliggende Staureby Strandvej 24B, 4720 Præstø på matrikel nr. 6b Staureby
Læs mereKontrolprogram. Albæk Vandværk A.m.b.a
Albæk Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1] 1 Virksomhedsoplysninger... 3 2 Generelle mål...
Læs mereBestyrelsens beretning 2018
Bestyrelsens beretning 2018 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Alle kvalitetskrav til drikkevandet har i 2018 været opfyldt.
Læs mereLyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.
Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et
Læs mereTo aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.
Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereANALYSEORDBOG. 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser.
ANALYSEORDBOG 1,1,1-trichlorethan Se organiske chlorforbindelser. 1 1,2-dichlorethan Se organiske chlorforbindelser. A Aggressiv kuldioxid (CO2) Forekommer hvor jorden er kalkfattig. Kuldioxid er en svag
Læs mereANALYSERAPPORT 1207675-252324
Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk
Læs mere