Særlige retningslinjer for udarbejdelse og kvalitetsgodkendelse af udredninger i form af referencedokumenter på erhvervssygdomsområdet

Transkript

1 Særlige retningslinjer for udarbejdelse og kvalitetsgodkendelse af udredninger i form af referencedokumenter på erhvervssygdomsområdet November 2010 (1. juli 2016: Arbejdsskadestyrelsen har ændret navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)) Formålet med udarbejdelse af et referencedokument på erhvervssygdomsområdet er at give de bedste evidensbaserede svar på spørgsmål vedrørende mulige årsagssammenhænge mellem forskellige former for arbejdsbetingede påvirkninger og udvikling af forskellige former for sygdomme/gener. Der er derfor fastsat følgende særlige retningslinier for udarbejdelse og kvalitetsgodkendelse af et referencedokument på erhvervssygdomsområdet med henblik på at sikre den største mulige målrettede kvalitet af den ønskede videnskabelige litteraturgennemgang: 1. Ansøger peger i forbindelse med opgaveløsningen på 3-4 eksterne specialister inden for det aktuelle forskningsområde som relevante og kompetente reviewere. Arbejdsmiljøforsknings-fonden kvalitetsgodkender alle reviewere og udpeger endeligt 2 af reviewerne til den videre proces. Alle udgifter forbundet med de 2 revieweres arbejde skal indgå i projektets samlede økonomiske budget, jf. vejledning til ansøgning om tilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Der skal budgetteres indenfor en samlet ramme på kr. til reviewernes arbejde. Et detaljeret budget for opgaven skal fastlægges og godkendes af fonden, når reviewerne er endelig udpeget af fonden. 2. Referencedokumentet skal udarbejdes ifølge opslagets kravspecifikationer og skal foruden budget også indeholde en nærmere plan for tidsforbrug og deadlines for projektets enkelte faser, herunder for reviewarbejdet. 3. De to reviewere udarbejder og afleverer deres skriftlige kommentarer til dokumentet til ansøger inden for 1 måned efter modtagelse af ansøgers 1. endelige udkast. 4. Tilskudsmodtager afslutter manuskriptet endeligt i henhold til de indkomne bemærkninger, og det reviderede arbejde skal tilgå reviewere for eventuelle nye bemærkninger. Der kan efter behov være en eller flere runder af ændringer og bemærkninger i denne afsluttende del af processen. Hvis det ikke er muligt at nå til endelig enighed om evidensgrundlag og konklusioner i tilknytning til den afsluttende evaluering af arbejdet, skal denne uenighed og dens mere specifikke ophav fremgå klart af det endelige dokument og præsenteres separat.

2 5. Det endelige dokument med indarbejdede bidrag fra reviewere afleveres til fonden indenfor den aftalte tidsfrist for opgavens afslutning. 6. Referencedokumentet skal afleveres i engelsk udgave inklusive et fyldigt dansk resumé. Resumeet skal have særligt fokus på at besvare de væsentligste, overordnede spørgsmål i opslaget, herunder særligt opsummere konklusioner vedrørende årsagssammenhænge mellem påvirkninger og sygdom(me) og de respektive evidensniveauer. 7. Tilskudsmodtager skal ved vurderingen af evidensen anvende den anerkendte evidensmodel, der kan ses nedenfor Retningslinjer for udarbejdelse af referencedokumenter om årsagssammenhængen mellem en arbejdsbetinget påvirkning og udvikling af en sygdom. Hvis en anden evidensmodel undtagelsesvist anvendes, fordres det, at denne giver en lige så klar og overskuelig fremstilling af evidensen på basis af tilsvarende principper. 8. Tilskudsmodtager er pligtig til personligt at fremlægge resultaterne af projektet, herunder referencedokumentets hovedkonklusioner og den anvendte arbejdsmetode, for Erhvervssygdomsudvalget efter nærmere aftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Fremlæggelsen skal som udgangspunkt ske senest 2 måneder, efter at opgaven er afsluttet. 9. Så snart AES har afsluttet forhandlingerne med Erhvervssygdomsudvalget om udredningen, vil AES i forbindelse med offentliggørelse af forhandlingsresultaterne også lægge referencedokumentet ud på sin hjemmeside Dette vil også fremgå af en eventuel pressemeddelelse. 10. Tilskudsmodtager skal afvente egen offentliggørelse af referencedokumentet og dets resultater, herunder delresultater, til AES skriftligt har meddelt tilskudsmodtager at forhandlingerne er afsluttet og dokumentet derfor kan frigives til egen anvendelse. Tidspunktet for offentliggørelse/frigivelse af dokumentet og dets resultater, herunder delresultater, kan ikke fastsættes nærmere, da dette afhænger af forhandlingsforløbet. 11. Tilskudsmodtager skal ved eventuel egen offentliggørelse af referencedokumentet og dets resultater efter frigivelse fra AES, henvise til, at dokumentet er udfærdiget på foranledning af AES og Erhvervssygdomsudvalget, samt referere til, at referencedokumentet også kan findes på AES s hjemmeside Ved tilskudsmodtagers eventuelle egen offentliggørelse af referencedokumentet og dets resultater efter frigivelse fra AES, skal AES have kopi af tilskudsmodtagers egne, offentliggjorte udgaver af dokumentet og dets resultater. 13. Tilskudsmodtager og reviewere må ikke være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, ansat i lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationer eller i AES.

3 Der henvises i øvrigt til gældende standardvilkår for tilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Disse standardvilkår gælder også for udarbejdelse af referencedokumenter. Retningslinjer for udarbejdelse af referencedokumenter om årsagssammenhængen mellem en arbejdsbetinget påvirkning og udvikling af en sygdom Retningslinjer for manuskripter til referencedokumenter Formålet med udarbejdelse af et referencedokument er at give de bedste evidensbaserede svar på spørgsmål vedrørende årsagssammenhænge mellem en arbejdsbetinget påvirkning og udvikling af en sygdom (outcome). Referencedokumentet skal skrives på engelsk og skal have et fyldigt populært resumé. Tekstdelen af dette resumé oversættes til dansk. Referencedokument, tabeller og bilag oversættes ikke. Referencedokumentet skal skrives i en form, der er egnet til publicering i et internationalt peerreviewed tidsskrift. Antal ord i hovedteksten må ikke overstige Hvis kravene beskrevet nedenfor (for eksempel tekstresuméer af nøglestudier) indebærer, at udredningen bliver for lang til en sådan publicering, kan noget af den detaljerede information sættes ind i et bilag og blot resumeres i hovedteksten. Manuskriptet skal have følgende disposition: 1. Baggrund og afgrænsninger af opgaven i forhold til specifikke diagnoser og påvirkninger 2. Det undersøgte outcome - Klinisk diagnose og proxy-mål anvendt i epidemiologiske undersøgelser - Udelukkelse af visse forhold fra undersøgelsen - Risikofaktorer for outcome (eksklusive den undersøgte påvirkning) - Deskriptiv epidemiologi, incidenser og prævalenser for outcome Litteraturen i denne del bør referere til udredninger af høj kvalitet frem for originale afhandlinger, idet denne indledende del ikke er baseret på en særskilt litteraturudredning fra forfatternes side. Denne del bør orienteres mod de problemer, der drøftes i efterfølgende afsnit. 3. Den undersøgte påvirkning - Definition af påvirkningen - Måling af påvirkningen - Fordeling på befolkningen generelt og på erhvervsgrupper Litteraturen i denne del bør referere til udredninger af høj kvalitet frem for originale afhandlinger, af de ovenfor anførte grunde.

4 Denne del bør orienteres mod de problemer, der drøftes i efterfølgende afsnit. 4. Litteratursøgning - Beskrivelse af søgetermer, søgte databaser, datoen for den sidste søgning og antal referencer - Beskrivelse af procedurer, der er fulgt for at nå frem til de undersøgelser, der vurderes i dokumentet (inklusions- og eksklusionskriterier og hvordan de anvendes) - Hvis det endelige antal referencer inkluderer et stort antal undersøgelser (f.eks. mere end undersøgelser per outcome), anbefales det alene at inkludere de undersøgelser, der er mest informative med hensyn til emnet (nøglestudier). Den procedure, der er anvendt for at nå frem til disse undersøgelser, skal beskrives og dokumenteres - Der bør inkluderes et flow-diagram over litteraturudvælgelsen 5. Litteratur review Det endelige sæt referencer fra litteratursøgningen skal beskrives i tekst og tabeller, undersøgelse for undersøgelse. Teksten skal kort beskrive væsentlige detaljer i undersøgelsen og give læseren et godt indtryk af sine distinktive træk, styrker og begrænsninger, og den skal inkludere forfatternes evaluative kommentarer til referencedokumentet. Vigtigere undersøgelser præsenteres mere detaljeret end mindre vigtige. Kritiske kommentarer til den enkelte undersøgelse skal anføres [i firkantet parentes] i denne del. Hvis der er mere end referencer per outcome, er det kun nødvendigt at beskrive de nøglestudier, som konklusionen er baseret på, i teksten. De resterende artikler skal beskrives i en særskilt tabel svarende til tabellen over de mere informative undersøgelser. Formålet med denne udvælgelse er hurtigt at bevæge sig over til de mere vigtige undersøgelser, således at præsentationen ikke bliver sammenblandet med detaljerede beskrivelser og resultater fra mindre informative undersøgelser. 6. Kvalitetsvurdering af en specifik undersøgelse Ud over en systematisk vurdering af undersøgelsernes kvalitet ved brug af formelle scoresystemer opfordres reviewerne til at foretage en kvalitetsvurdering af resultaterne fra hver undersøgelse og se på sandsynligheden for, at disse eventuelt afspejler tilfældighed, bias eller confounding, og at vurdere den eksterne validitet af undersøgelsesresultaterne. Kvaliteten bør ikke kun vurderes ved hjælp af et formelt scoresystem, eftersom der ikke er nogen gylden standard for en undersøgelses sande validitet. 7. Andre relevante data Der skal refereres til andre relevante data fra observationelle eller eksperimentelle studier af mennesker eller dyr. Vurderingen af plausible sygdomsmekanismer til underbygning af en årsag-virkningsrelation kan typisk være baseret på en sådan bidragende evidens. Beskrivelsen af bidragende evidens kan være underbygget af gode udredninger frem for originale undersøgelser. 8. Diskussion Diskussionen skal vurdere hele sættet af resultater fra undersøgelserne medtaget i referencedokumentet og skal især overveje, i hvilken grad det kan formodes, at bias eller

5 confounding kunne forklare de generelle resultater. Diskussionen skal have som mål at afklare hovedargumenterne vedrørende den generelle konklusion om årsagssammenhæng baseret på litteratur review. Diskussionen skal berøre de diagnostiske enheder anvendt i de epidemiologiske undersøgelser i udredningen, sammenlignet med de diagnostiske kriterier i klinisk praksis og pålideligheden og validiteten af outcome-målinger anvendt i forskellige undersøgelser. Diskussionen bør endvidere berøre problemer i forhold til vurdering af påvirkninger relevante for problemet, herunder pålidelighed og validitet. Unøjagtigheder i vurderingen af diagnose eller påvirkning skal diskuteres med hensyn til retning og omfang af den deraf følgende bias i forholdet mellem påvirkning og outcome. Endvidere skal diskussionen overveje virkningerne af potentiel confounding eller effektmodifikation, som der ikke er blevet redegjort for, og i hvilken grad de overordnede resultater eventuelt påvirkes af en sådan ukontrolleret confounding eller effektmodifikation. De forskellige argumenter med hensyn til bias og confounding af forholdet mellem outcome og påvirkning skal være detaljerede og opsummerede på en måde, der tydeligt forklarer og underbygger konklusionen. 9. Konklusion Konklusionen skal begynde med en beskrivelse af de præmisser, den er baseret på. Den skal være en naturlig forlængelse af diskussionen og kortfattet redegøre for graden af evidens for en årsagssammenhæng mellem outcome og den undersøgte påvirkning. Graden af evidens beskrives med henblik på klassificeringsskemaet på sidste side af disse retningslinjer, men skal i ord afspejle forfatternes holdninger tilstrækkeligt detaljeret. Konklusionen skal dog være kort og præcis. Hvis det konkluderes, at der er god eller nogen evidens for en årsagssammenhæng mellem påvirkning og virkning, skal exposure-respons-mønstret i denne sammenhæng beskrives og, om muligt, omsættes til en praktisk anvendelig målestok for påvirkningen. Hvis der medtages adskillige outcomes eller påvirkninger i udredningen, skal der være en konklusion for hver specifik relation. 10. Abstract 11. Fyldigt populært resumé Det fyldige resumé skal give en præcis redegørelse for rapporten og især fokusere på et begrundet svar på de spørgsmål, der stilles i opgavebeskrivelsen. Sproget skal være ukompliceret, og tekniske termer skal undgås. Resuméets formål er at informere den organisation, der finansierer rapporten, samt beslutningstagere og den brede offentlighed om baggrunden, resultaterne og konklusionerne af rapporten. Det fyldige populære resumé skal oversættes til dansk.

6 Grad af evidens for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for en specifik risikofaktor og et specifikt outcome De følgende kategorier anvendes: +++ God evidens for årsagssammenhæng ++ Nogen evidens for årsagssammenhæng + Begrænset evidens for årsagssammenhæng 0 Utilstrækkelig evidens for årsagssammenhæng - God evidens for manglende årsagssammenhæng Beskrivelse af kategorier: God evidens for årsagssammenhæng (+++): En årsagssammenhæng er meget sandsynlig. Et positivt forhold mellem udsættelse for risikofaktor og outcome er blevet observeret i adskillige epidemiologiske undersøgelser. Det kan udelukkes med rimelig sikkerhed, at dette forhold forklares ved tilfældigheder, bias eller confounding. Nogen evidens for årsagssammenhæng (++): En årsagssammenhæng er sandsynlig. Et positivt forhold mellem udsættelse for risikofaktor og outcome er blevet observeret i adskillige epidemiologiske undersøgelser. Det kan ikke udelukkes med rimelig sikkerhed, at dette forhold kan forklares ved tilfældigheder, bias eller confounding, omend dette ikke er en særligt sandsynlig forklaring. Begrænset evidens for årsagssammenhæng (+): En årsagssammenhæng er mulig. Et positivt forhold mellem udsættelse for risikofaktor og outcome er blevet observeret i adskillige epidemiologiske undersøgelser. Det er ikke usandsynligt, at dette forhold kan forklares ved tilfældigheder, bias eller confounding. Utilstrækkelig evidens for årsagssammenhæng (0): De foreliggende undersøgelser er af utilstrækkelig kvalitet, konsistens eller statistisk tyngde til at tillade en konklusion vedrørende tilstedeværelsen eller fraværet af en årsagssammenhæng. God evidens for manglende årsagssammenhæng (-): Adskillige undersøgelser af tilstrækkelig kvalitet, konsistens og statistisk tyngde antyder, at den specifikke risikofaktor ikke er årsagsrelateret til det specifikke outome. Kommentarer: Klassifikationen inkluderer ikke en kategori, for hvilken en årsagssammenhæng anses for at være fastslået uden nogen tvivl. Nøglekriteriet er den epidemiologiske evidens. Sandsynligheden for, at tilfældigheder, bias og confounding kan forklare observerede associationer, er kriterier, som omfatter kriterier som konsistens, antal high quality undersøgelser, typer design og så videre. Biologisk plausibilitet og bidragende oplysninger kan supplere evidensen om en årsagssammenhæng.