Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo

Transkript

1 Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over et større areal end ved ækvator. Solen varmer mindre og står ikke så højt på himlen. Fra andre zoologiske haver ved man, at lysmængden og lysforholdene betyder meget for ynglesuccessen hos bl.a. pingviner. Ved at veksle lyset igennem døgnet og i løbet af året, stimuleres pingvinernes parringsspil. Vi har tre forskellige arter af pingviner: Æselpingvin, kongepingvin og springpingvin. De tre arter bygger reder på forskellige måder. Æselpingvinerne bygger, som man kan se på billedet i opgaven, reder af sten. Når parringstiden begynder, hjælper dyrepasserne æselpingvinerne, idet de lægger en masse sten ind i deres anlæg. Selve redebygningen står æselpingvinerne selv for. Nogle sten må være bedre end andre, idet det ofte sker, at de stjæler sten fra hinandens reder. Hør bl.a. om pingvinen i oplæggene: Rejsen igennem Sydamerika, Livet ved Antarktis, Søkoen og pingvinen, Fantastiske tilpasninger til kulde og varme, Dyregrupper m.m. Hvor dybt kan en pingvin dykke, og hvad mener man med pingvinmælk og pingvinbørnehaver? Hvorfor er alle pingvinarter hvide på maven og sorte på ryggen, og hvordan kan det være, at de kan overleve i det kolde vand i ugevis? Hvordan påvirker den globale opvarmning pingvinernes liv? 1

2 Søko: Det rigtige svar er nummer 2. Der ligger flere fordele i, at dyrepasseren kan få søkøerne til at komme hen til sig via sin fløjte. For det første er det vigtigt, at søkoen ligesom mange andre dyr aktiveres, idet det kan være med til at skabe en udfordrende dag. Men dyrepasseren har også via et godt samarbejde med søkoen mulighed for at kontrollere dens sundhedstilstand, hvis det skulle være nødvendigt. Træningen gør, at de under rolige omstændigheder kan se søkoen i bl.a. munden og øjnene, trykke den på maven m.m. Hvis der skulle være problemer med øjnene eller sår på huden, vil dyrepasseren kunne behandle søkoen. Hvis vi forestiller os en situation, hvor dyrene ikke trænes, ville en behandling af sår eller påføring af øjensalve betyde at søkoen skal op af vandet, hvilket er en stor stressfaktor. Ved behandling af sygdomme kan dyrepasseren give den syge søko medicin ved at træne den i at blive håndfodret. Der er eksempler fra andre zoologiske haver på, at dyrepasseren igennem træning med søkøer både kan tage blodprøver og scanne søkøerne. En søko kommer kun sjældent op af vandet. Det er kun i forbindelse med, at dyrlægen ved sygdom skal tage prøver af den, eller hvis den skal transporteres til en anden zoo. Det er en forholdsvis stor opgave at få søkoen op af vandet. I Odense Zoo har vi mulighed for at isolere en søko og hejse den op. Hvis søkoen er vant til at blive aktiveret igennem træning, vil det være lettere at få den dirigeret hen i isolationsområdet. Det er også mindre stressende for den at komme på land, end hvis den slet ikke er trænet. Hvis I er interesserede i at lære om søkoens liv, kan det bl.a. være igennem følgende oplæg: Rejsen igennem Sydamerika, Søkoen og pingvinen, Evolution, Dyregrupper eller Regnskoven. Hvor lang tid kan en søko holde vejret? Hvilken funktion har dens hår? Kommer den op på land en gang imellem ligesom sælen og søløven, og hvad skal ungen lære af sin mor? 2

3 Chimpanse: Det rigtige svar er nummer 3. Chimpansen er et klogt dyr. Dens arvemasse er 98.5 % identisk med mennesket. Den er i stand til at løse mange forskellige opgaver f.eks. opgaver hvor der skal bruges redskaber. I naturen bruger den ofte pinde i dens søgning efter føde (fouragering). Eksempelvis fisker den efter termitter. Det er vigtigt i en zoologisk have, at vi tænker på dyrets trivsel, og at dyrevelfærd er et vigtigt fokuspunkt. Hvis chimpansen anvender redskaber i naturen, mener vi, at den også skal have mulighed for det i en zoologisk have. Træstammen på billedet kaldes en rosinklods. Dyrepasserne propper rosiner ind i hullerne. Chimpansen kan ikke via fingrene få rosinerne ud, derfor må den finde en pind i anlægget, som den kan skrabe rosinen ud med. Dyrepasserne giver chimpanserne mange forskellige opgaver. Det er vigtigt at opgaverne udskiftes engang imellem, da det ellers bliver kedeligt for chimpanserne fuldstændig på lige fod med mennesket. Chimpanseøvelse til klassen. Lav nogle huller i en træstamme og put pastaskruer, jordnødder eller andet i hullerne. Lad eleverne (holdvis) konkurrere om, hvilket hold der hurtigst kan få f.eks. pastaskruerne ud af træstammen. Der kan bruges blomsterpinde som redskab. Øvelsen kan også gives til eleverne, inden de har hørt om chimpanser og deres brug af redskaber. De vil muligvis løse opgaverne på forskellig måde. Hør om chimpanser i oplæggene: Afrikas dyr, Truede dyr, Dyrepasserjobbet, Primater og Dyrs adfærd. Ved et oplæg om chimpanserne vil det være muligt at høre om de forskellige aktiviteter, som dyrepasserne giver chimpanserne. Hvordan er hierarkiet i Odense Zoos chimpanseflok? Hvem løser konflikter og hvordan gøres det? Hvorfor har ungerne en lille hvid pelstot på numsen? 3

4 Løve: Det rigtige svar er nummer 1. Dyrepasserne fodrer løverne på mange forskellige måder, dog altid med aflivede dyr. Primært fodres løverne med heste, kalve, køer, eller geder. Det er en god ide at hænge kødet op i et tov, idet dét - selv for en løve - kræver stor styrke at rive byttet ned eller fra hinanden. Derved styrkes muskulaturen. At fodre med hele dyr eller større stykker kød med knogler er ligeledes godt for både tandkød og tænder. I nogle zoologiske haver i verden (specielt i USA) fodres løver af etiske årsager med hakket oksekød, hvilket er med til at svække deres muskulatur. Løvers tarmsystem tåler fra naturens side ikke meget fedt, derfor er kalve eller magre dyr gode fodringsdyr. Løver på savannen æder kød fra dyr, som er forholdsvis magre sammenlignet med mange danske landbrugsdyr. Fodringerne foregår meget alsidigt. Det kan være hele heste, dyr skåret op i større stykker spredt i anlægget, kød højt placeret på toppen af træstammer, kødstykker bundet til begge ender af et tov m.m. Der ligger tanker bag alle fodringer - tanker som har med aktivering og berigelse at gøre. Vi mener, at det er vigtigt at stimulere løvens naturlige instinkter og deres adfærd så vidt muligt. Berigelsen af løver foregår også på andre måder. Bolde, parfume, blod og f.eks. zebralort er også noget vi bruger til at berige løverne med. Løverne trænes også. Træningen bevirker, at vi har lettere ved at skille løverne fra hinanden i staldens båse. Det er nødvendigt engang imellem eks. hvis en drægtig løve skal isoleres, eller hvis dyrlægen skal behandle en løve. Der er mulighed for at høre om løver gennem forskellige oplæg, bl.a.: Kattefamilien, Dyrepasserjobbet, Afrikas dyr, Savannen økologi, tilpasning og trusler og Fødekæder. I kan bestille et oplæg om kattefamilien, med fokus på løver for derigennem bl.a. at høre om de tanker der ligger bag aktiveringsplanerne. Der er mange fantastiske tilpasningshistorier om løver. Løven er den eneste kat som er et flokdyr hvorfor? Hvilke opgaver har både hanløver og hunløver i flokken? Få mulighed for at røre ved forskellige effekter fra løver, deriblandt et løvekranie og en løvepote. Kan en hel klasse mon sidde på skindet fra en løve? 4

5 Søløve: Det rigtige svar er nummer 2 Der ligger flere fordele i, at dyrepasseren kan få søløverne til at komme hen til sig via et symbol. For det første er det vigtigt, at søløven ligesom mange andre dyr aktiveres, idet det kan være med til at skabe en udfordrende dag. Men dyrepasseren har også via et godt samarbejde med søløven mulighed for at kontrollere dens sundhedstilstand, hvis det skulle være nødvendigt. Brug af symboler i træningen gør, at de under rolige omstændigheder kan se søløven i bl.a. munden og øjnene, efterse dens pels, mærke på dens luffer m.m. Hvis der skulle være problemer med øjnene eller sår på huden vil dyrepasseren kunne behandle søløven. Hvis dyrene ikke trænes, ville en behandling af sår eller påføring af øjensalve betyde, at søløven skal fikseres eller bedøves af dyrlægen. Dette vil være en stor stressfaktor. Det er aldrig uden risiko at indfange og bedøve en 300 kg tung søløve. Kan man i stedet opbygge et tillidsforhold, så dyrepasseren eller dyrlægen kan komme tæt på, kigge på søløven og eventuelt give den medicin, så er det en stor fordel. På den måde kan Zoo ofte finde problemet, før det bliver for stort. Hvis en søløve eksempelvis skal transporteres til en anden zoologisk have vil den gennem træning selv kunne gå ind i transportkassen uden stress. Uden træningen vil det betyde, at den først skal bedøves. Hvis I er interesserede i at vide mere om søløver, er der igennem skoletjenesten mulighed for at bestille et oplæg om bl.a. Dyrs tilpasning. I skal blot orientere skoletjenesten om, at søløven skal være et af de dyr, I gerne vil lære om. Hvor lang tid kan søløver holde vejret, hvor store dybder dykker de på, og hvordan lokaliserer de fiskestimer? Hvilket andet dyr er søløven i øvrigt beslægtet med? 5

6 Anlægsdesign: Det rigtige svar er nummer 2 Når man bygger et anlæg i en moderne zoologiske have som Odense Zoo, er der en lang planlægningsfase. Der nedsættes en projektgruppe bestående af ansatte med mange forskellige kompetencer. Zoologer, designere, arkitekter, dyrepassere, gartnere, formidlere går sammen om opgaven. Deres samlede viden kombineret med erfaringer fra andre zoologiske haver gør, at der bliver tænkt på mange vinkler. Derved står vi til sidst med et anlæg, som både er godt for dyret, for dyrepasseren og for publikum. I Odense Zoo er et moderne anlæg en lille kopi af den virkelige natur, som omgiver dyrearten. Hos den sibiriske tiger har vi således en klippe. Klippen er placeret midt i anlægget, og er med til at styrke tigerens motorik og muskler, når den bevæger sig op og ned af den. I anlægget er der birketræer og nåletræer ligesom i Sibirien. Ikke mange katte kan lide vand. Tigeren og jaguaren er undtagelser. Derfor er der i tigeranlægget en sø, hvor tigeren på varme dage kan ligge og køle sig. Det er ikke altid publikum er heldig at se tigeren, når de runder anlægget første gang - så må de komme igen senere. Tigeren har god plads og med de mange træer, har den muligheden for at lægge sig forholdsvist skjult, hvis de har brug for lidt ro. Ligesom en del af vore andre dyr indgår tigeren også i et træningsprogram, hvor dyrepasserne træner tigeren. Hvis I vil høre mere om anlægsdesign kan det anbefales at bestille oplægget om Dyr og etik. Hør bl.a. om hvorfor chimpanseanlægget er et af Europas bedste, eller hvorfor der er varmt meget varmt - i anlægget ved Aldabra-kæmpeskildpadderne. 6