PÅ JAGT EFTER GRUND- STOFFER
|
|
- Rebecca Justesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOD TIL NATURFAG Lærerark PÅ JAGT EFTER GRUND- STOFFER Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN Opgaver og forsøg med gasser, ser, metaller og kemiske forbindelser Udviklet af Stine Gufler og Lykke Mejdal Jensen. Redaktion: Erland Andersen, Jesper Ingerslev og Stine Honoré Universe Fonden, 2. udgave, marts
2 Introduktion Med udgangspunkt i egne undersøgelser, iagttagelser og eksperimenter, skal eleverne i dette forløb opnå viden om det periodiske system og dets opbygning. Vi har mange gange oplevet at eleverne er fascineret af at alt i verden er opbygget af forskellige grundstoffer, og at disse kan sættes sammen til kemiske forbindelser. Vi oplever også at interessen ændrer sig med alderen. For eksempel er eleverne på 4. klassetrin ofte mere ivrige efter at lære grundstoffernes navne udenad, sammenlignet med elever fra 7.klasse. Eleverne på mellemtrinnet elsker at lege, eksperimentere og spille spil. Med denne arbejdsform får eleverne nemt en paratviden, og det hjælper dem når de senere i fysik/kemi skal forstå kemiske sammenhænge. Begynder man undervisningen i det periodiske system tidligt, er det vores erfaring at eleverne viser stor nysgerrighed og interesse. For os har det været vigtigt at udnytte elevernes naturlige nysgerrighed ved at arbejde eksperimentelt. Vi håber du vil opleve at det også fremmer dine elevers glæde ved at lære. KEMISKE FORBINDELSER Eleverne skal få indblik i at alt i verden består af grundstoffer, som er bygget sammen på forskellige måder. For eksempel at grundstofferne kan sættes sammen og danne nye stoffer, men også at de kan skilles ad igen, og derved blive til de oprindelige grundstoffer. Intentionen er at eleverne skal opnå erfaringer med at arbejde i et faglokale og opstille forsøg, som de efterfølgende kan relatere til en teori. Eleverne skal undervejs notere deres hypoteser, overvejelser, observationer og spørgsmål. Det er meningen at de skal undres, og få lyst til at stille flere spørgsmål. Arbejdet skal være præget af kreativitet, og i samarbejde med andre elever, skal den enkelte kunne drage nytte af deres kammeraters idéer og viden. Som lærer bør du med udfordrende spørgsmål være med til at skabe en nuanceret forståelse af emnerne, så eleverne udvider deres fagsprog. For eksempel kan udsagnet der er ikke så megen luft i glasset nuanceres til der er ikke så megen oxygen i glasset. Undervisningsforløbet er delt op i følgende delemner: Gasser, metaller og kemiske forbindelser. GASSER Eleverne skal lære at genkende forskellige gasser og gøre rede for karakteristiske egenskaber og deres opbygning. For eksempel skal de kunne redegøre for CO 2, som er opbygget af et carbonatom/kulstofatom (C) og to oxygen-atomer (O) og som kvæler flammen på stearinlyset. METALLER Eleverne skal stifte bekendtskab med enkelte metallers egenskaber, og hvordan de kan anvendes, for eksempel metallers evne til at lede strøm, og hvordan denne egenskab udnyttes i ledninger. Grundstoffer Lærerark side 2
3 Trinmål Hovedvægten er lagt på følgende trinmål fra 4. og 6. klasse: Den nære omverden Trinmål efter 4. klassetrin: Sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier Kende forskellige materialer og stoffers oprindelse. Kende oxygen, kuldioxid (...) Trinmål efter 6. klassetrin: Undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug. Kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern. Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb. Arbejdsmåder og tankegange Trinmål efter 4. klassetrin Formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder og lydoptagelser. Formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Intro og facitliste til forsøg Inden emnet begyndes får eleverne som lektie at finde ud af: Hvad er det periodiske system?, Hvad er grundstoffer? og Hvor mange grundstoffer findes der? Under forløbet udformes en poster/planche i klassen med vigtige ord, som børnene skal lære, og som skal repeteres senere. Det gælder fx ordene grundstof og kemisk forbindelse. 1. lektion I første time kan elevernes svar danne udgangspunkt for en dialog om hvordan hele verden er opbygget af grundstoffer som er sammensat på forskellige måder. Det er målet at du ud fra elevernes input når frem til hvilke grundstoffer der for dem er de vigtigste. Som udgangspunkt skal eleverne lære om de 20 første grundstoffer i det periodiske system. grundstoffer, der er fremstillet kunstigt ved kernereaktioner i et laboratorium. Af de naturligt forekommende grundstoffer er 77 faste, 11 er luftarter og 2 er væsker. Oversigten over grundstofferne kaldes det periodiske system. I vil opleve at antallet af grundstoffer varierer på forskellige oversigter. Antallet afhænger af hvornår oversigten er udformet. Kemikerne har fundet ud af at grundstofferne blander sig på mange forskellige måder. Det spændende er at to meget farlige grundstoffer, som natrium (Na) og chlor (Cl) kan gå sammen og danne et ganske ufarligt stof, nemlig køkkensalt (NaCl). Grundstofferne kan blande sig på mere end 12 millioner forskellige måder og altså danne det vi kalder kemiske forbindelser. En kemisk forbindelse er når to eller flere grundstoffer går sammen og danner et nyt stof. Lidt om grundstoffer: Alt hvad vi kan skabe her på jorden består af de 90 grundstoffer, der findes i naturen samt de flere end 22 Grundstoffer Lærerark side 3
4 FORDELING AF LUFTARTER I TØR ATMOSFÆRISK LUFT N 2 (78,08 %) O 2 (20,95 %) CO 2 og andet (0,04 %) Ar (0,93 %) 99,9 procent af den samlede mængde atomer i universet er hydrogenatomer eller heliumatomer, hvorimod de fleste atomer i jordens atmosfære er nitrogenatomer (N). På jorden er det ganske anderledes fordi 99 procent af jordens masse udgøres af de 8 grundstoffer: Oxygen, silicium, aluminium, jern, calcium, natrium, kalium og magnesium. Nyttig viden: Oxygen (O) er den luft vi indånder og den luft, planterne danner for os. Silicium (Si) er det grundstof, sand hovedsageligt består af og som vi bl.a bruger til at lave solceller med. Calcium (Ca) findes i mælk, og er et vigtigt grundstof for vores knogler og tænder Kalium (K), jern (Fe) samt magnesium (Mg) er vigtige metaller for vores krop. Jern er det, der giver vores blod den røde farve, og jern er en af grundstenene i hæmoglobin, som sørger for at der bliver ført oxygen rundt til kroppens celler. Magnesium bruges til opbygning af knoglerne. Magnesium og kalium bruges af musklerne, når de skal arbejde. Carbon/Kulstof (C) findes i alle levende organismer, fx planter, dyr og mennesker, og derfor også i bomuld, som vi laver tøj af. Carbon/kulstof (C) findes også i de fleste madvarer, da de stammer fra dyr eller planter. Grundstoffer Lærerark side 4
5 Det periodiske system Det periodiske system er opdelt med en trappe, som adskiller metallerne fra ikke-metallerne. Metallerne står til venstre og ikke-metallerne til højre. Langs trappen har vi halv-metaller. Først skal eleverne finde trappen. Lad dem derefter finde metaller de kender, fx jern og aluminium. De kan også finde nogle ikke-metaller fx oxygen/ilt og chlor. De vil opdage at en del ikke-metaller er gasser. Kemiske forbindelser Når to H-atomer (hydrogenatomer) går sammen bliver de til et H 2 -molekyle. Når vi indånder oxygen, reagerer oxygenet med carbon i kroppen og danner CO 2, som er den gas vi udånder. Når to H-atomer reagerer med et O-atom, får vi vand - H 2 O. På den måde støder vi hver dag på mange forskellige kemiske forbindelse, der er uhyre vigtige for vores liv. Det er derfor meget vigtigt at vi har kendskab til hvordan grundstoffer kan forbindes. Og hvordan de danner uundværlige stoffer for os. De to måske mest interessante processer for os på jorden er fotosyntese og respirationsprocesserne. De er skitseret herunder. Fotosyntese Vand og kuldioxid glukose og oxygen 6H 2 O + 6CO 2 C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Respiration Glukose og oxygen vand og kuldioxid C 6 H 12 O 6 + 6O 2 6H 2 O + 6CO 2 Relevante links: Til inspiration se I kan gratis rekvirere et periodisk system på Der findes et godt og informativt periodisk system på Grundstoffer Lærerark side 5
6 2. og 3. lektion: Gasser Klassen inddeles i forsøgsgrupper med tre elever i hver. Tanken er at grupperne skal være de samme hele forløbet igennem. Som lærer bør du inden timen gøre de forskellige stationer klar, bl.a. lægge materialer og forsøgsark ud ved de forskellige stationer. Afhængig af klassens erfaring med at opstille og udføre forsøg på egen hånd, kan I evt. gennemgå alle forsøg på tavlen/ overhead, inden I går i gang. Uanset hvad, er det vigtigt at grupperne læser forsøgsvejledningen grundigt igennem, inden de går i gang. Husk eleverne på at alle skal notere deres svar på elevarkene. Du kan stille krav til eleverne om at de ikke må starte på næste forsøg før deres notater fra forrige forsøg er godkendt af dig. Men det afhænger af hvordan du vælger at gå frem. Godkendt betyder dækkende beskrevet, men ikke nødvendigvis rigtigt svaret. Som intro til forløbet kan du vælge at give eleverne en grundig indføring i de gasser, de skal beskæftige sig med. Det giver dem en større træfsikkerhed. Alternativt famler de sig lidt mere frem, men kommer til gengæld med deres helt egne bud. Dette giver ofte gode aha-oplevelser". Påvisning af udvalgte gasser Hydrogen, H 2 Hydrogen kan antændes med et lille "puf". Hydrogen anvendes bl.a. som raketbrændstof. Kuldioxid, CO 2 Carbondioxid/kuldioxid kan påvises ved hjælp af CO 2 -indikator eller kalkvand. Kuldioxid bruges bl.a. i pulverslukkere og er i vores udåndingsluft. Oxygen, O 2 En glødende træpind flammer op når man sætter den ned i ren oxygen. Det kender vi fra når vi puster til gløderne på et bål. Grundstoffer Lærerark side 6
7 Forsøg 1: Ildslukker Se anvisninger til de forskellige forsøg på elevarkene. Når flasken føres vandret hen til lyset og fingeren fjernes, slukkes lyset. Det skyldes dannelsen af CO 2 i flasken og det lufttryk, der opstår. Carbondioxiden/kuldioxiden (CO 2 ) skubber oxygenet (O 2 ) væk. Eleverne vil kunne mærke et lille pres på fingeren, mens de ryster flasken. Det vil være oplagt at snakke om brandslukning i forbindelse med dette forsøg. Forsøg 2: Vægten af forskellige luftarter Fyld de forskellige gasser i urinposerne og luk dem med en klemme (spørg evt. fysiklæreren på skolen til råds). Eleverne kan se at helium (He) er en let gas (derfor vil ballonen svæve) og at carbondioxid (CO 2 ) er en tung gas (derfor vil ballonen lægge sig på bordet). Eleverne vil ikke kunne se forskel på oxygen (O 2 ) og atmosfærisk luft, da forskellen i massefylde er meget lille. Navn på gas Massefylde Oxygen (O 2 ) 1,43 g/liter Kuldioxid (CO 2 ) 1,98 g/liter Helium (He) 0,18 g/liter Atmosfærisk luft 1,29 g/liter Eleverne skal notere de forskellige stoffers atomvægt, se skema. Et CO 2 molekyle vejer: 12 u + 16 u + 16 u = 44 u. Et O 2 molekyle vejer: 16 u + 16 u = 32 u. Et He molekyle vejer: 4 u. Atmosfærisk luft består af mange forskellige molekyler, så derfor skal eleverne ikke beregne det. Grundstoffer Lærerark side 7
8 Forsøg 3: Kan ild brænde i alle luftarter? Her ses resultaterne. Det præcise antal sekunder afhænger selvfølgelig af glassenes størrelse - glassenes rumfang. Atmosfærisk luft i alle glas GLAS Lille Mellem Stor Tid i sekunder Atmosfærisk luft i det lille og mellemste glas samt udåndingsluft i det store glas GLAS Lille Mellem Stor (udåndingsluft) Tid i sekunder Når eleverne har pustet i det store glas, vil lyset slukke hurtigere. Det skyldes at oxygenindholdet i glasset med udåndingsluft er mindre end i et tilsvarende glas med atmosfærisk luft. I atmosfærisk luft er oxygenindholdet 21 procent, hvorimod oxygenindholdet i udåndingsluft anslås til at være ca. 18 procent. Fortæl eleverne at en del af oxygenet er kommet fra lungerne over i blodet (diffusion) og derefter er blevet pumpet p ud i kroppen, hvor cellerne bruger oxygenet til at skabe energi (respiration). Grundstoffer Lærerark side 8
9 Forsøg 4: Er der gas i sodavand? Når eleverne ryster sodavandsflasken, fyldes ballonen med luft. Der dannes CO 2, og der sker et farveskift fra rød til gul i CO 2 indikatoren, når de leder gassen ned i væsken. Samler man den "brugte CO 2 indikator i en fælles beholder til sidst, bliver CO 2 indikatoren rød igen. Man kan også bruges kalkvand, som CO 2 indikator. Både CO 2 indikator og kalkvand kan hældes ud i håndvasken. Lidt ekstra... CO 2 er opløst i sodavanden og frigives enten ved at trykket ændres (sodavanden åbnes), eller ved at sodavanden rystes. Når sodavanden rystes vil der dannes luftbobler. Dannelsen af CO 2 sker kun langsomt i sodavanden, men processen kan fremskyndes, hvis der er en ujævnhed, urenheder eller luftbobler på indersiden af flasken. Dannelsen af CO 2 sker ud fra følgende formel: H 2 CO 3 CO 2 + H 2 O Grundstoffer Lærerark side 9
10 lektion: Om metaller og kemiske forbindelser Grupperne fastholdes, som vi tidligere har beskrevet. Igen bør du inden timen gøre de forskellige stationer klar. Afhængig af klassens erfaring, kan du evt. gennemgå alle forsøg på tavlen/overhead, inden I går i gang. Det er ikke sikkert det er nødvendigt, da eleverne nu har en vis erfaring. Igen huskes eleverne på at læse forsøgsvejledningen grundigt igennem. Til dette forsøg er det en fordel hvis de har prøvet at lave et kredsløb og beskæftiget sig med el. Når eleverne arbejder med syrer, bør der dækkes af med aviser. Syrer er ætsende. Eleverne skal også have sikkerhedsbriller på. OBS: Ved uheld med syre skal øjet skyldes grundigt med vand og lægen kontaktes. Medbring flasken, så lægen kan se hvilken opløsningen. Syrerne skal være 1 molær, hvilket er et udtryk for hvor koncentreret syren er. Spørg evt. fysiklæreren eller se den generelle elle indledning. Relevante links: (el-kørekortet). Gå ind under folkeskolen. Grundstoffer Lærerark side 10
11 Forsøg 5: Kan alle stoffer lede strøm? Metal som kan lede strøm: Aluminium, jern og kobber. De øvrige materialer: træ, glas og plastik kan ikke lede strøm. Grafit/kul kan dog godt lede strømmen, selvom det ikke er et metal. Hvis I ikke har adgang til materialestænger fra fysiklokalet, kan materialer fra dagligdagen sagtens bruges. Se nedenfor. Kobber Et stykke ledning som er afisoleret i begge ender Kulstof/Carbon Spids en blyant i begge ender, så har du en kulstang Aluminium Sølvpapir Jern Et søm Guld eller sølv De kan den dag have et smykke med, som er lavet af guld eller sølv Plastik, træ og glas kan have meget forskellig massefylde. Eleverne kan finde følgende stoffer/stænger i det periodiskesystem: Carbon/kulstof, aluminium, jern og kobber. De stoffer som kan lede strømmen, er alle placeret under trappen, dog med carbon/kulstof som undtagelse. De fleste af de stoffer over trappen, som eleverne kender, er gasser. En strømboks er unødvendig. Eleverne kan i stedet tage et 9 Volts batteri med hjemmefra, eller sammenkoble to til fire 1,5 V batterier med gaffatape. Grundstoffer Lærerark side 11
12 Forsøg 6: Elektrolyse Se vejledning og materialebrug på elevarkene. Der tilsættes svovlsyre H 2 SO 4 for at få processen til at forløbe hurtigere. Svovlsyre er en stærk syre, dvs. den er fuldstændig ioniseret i vand. Når strømmen tændes, vandrer H + ionerne mod den negative elektrode og O -- ionerne mod den positive elektrode. Når glasset, som sidder på den positive elektrode, løftes af, vil der være dannet oxygen i glasset. Når eleverne sætter en glødende træpind hen foran, blusser den op. Når glasset, som sidder på den negative elektrode, løftes af, vil der være dannet hydrogen i glasset. Da hydrogen er en meget let luftart, er det vigtigt at de ikke vender glasset om. Når de sætter en tændstik hen foran glassets åbning, vil gassen antænde med et puf. Det vil sige at H 2 O kan adskilles i hydrogen og oxygen. Ved forbrændingen dannes der vand, som sætter sig som dug på indersiden af glasset. Forsøg 7: Magnesiumbånd Når magnesiumbåndet lægges i svovlsyre, vil metallet blive opløst. Der dannes gasarten hydrogen, som bobler op. Hydrogen er verdens letteste gas. To hydrogenatomer går sammen og danner et hydrogenmolekyle. I reagensglasset er der nu magnesiumsulfat, som er et salt, man kan regulere væske- og saltbalancen i kroppen med. Saltet har formlen MgSO 4 og består af magnesium, svovl og oxygen. Grundstoffer Lærerark side 12
13 Forsøg 8: Brændende knækbrød Hvilket grundstof er der i knækbrød? CO 2 - indikatoren skifter farve, og skal få eleverne til at se at der dannes CO 2. Eleverne skal få en forståelse af at knækbrød blandt andet indeholder carbon/kulstof (C). I organiske forbindelser, som træ, papir, kød, brød og planter, er der carbon/kulstof (C). Forsøg 9: Krystallerr Eleverne skal have sikkerhedsbriller på. Symbolet på etiketten viser at stoffet er lokalirriterende. Kaliumaluminiumsulfat (KAlSO 4 ) og natriumchlorid (NaCl) indeholder kalium, aluminium, svovl, oxygen, natrium og chlorid. Når opløsningen står et par dage, vil vandet fordampe, og der vil dannes krystaller. I skal lægge et papir over, så fordampningen ikke sker for hurtigt. Eleverne har måske nogle krystaller derhjemme, de kan tage med og vise. De skal vide at de krystaller de laver, bliver ret små. De skal pode dem flere gange, før de bliver store. Dette gøres ved at gentage processen med at lave en mættet opløsning, som igen filtreres. I hænger et af de små krystalstykker (i en sytråd) i væsken. Dette forsøg kan I arbejde med over flere uger. Grundstoffer Lærerark side 13
14 Sidste lektion: Afrunding af emnet Der samles op på forsøgene, så eleverne ved om de har svaret rigtigt på spørgsmålene. Har I ikke prøvet vendespillet, kan I spille det her til sidst i forløbet. En god idé er også at lave en lille ekskursion til skolens kemikalieskab, for at se hvilke atomer forskellige stoffer er opbygget af. OPSUMMERING AF FORSØG/STATIONER 1. Gasser Ildslukker Forskellige luftarters vægt Kan et lys brænde i alle luftarter? Er der gas i sodavand? 2. Metaller/ikke-metaller og kemiske forbindelser Kan alle stoffer lede strøm? Krystaller Kan I påvise et af grundstofferne i knækbrød? Elektrolyse Magnesiumbånd i svovlsyre Grundstoffer Lærerark side 14
15 Det "blinde" periodiske system Med disse aktiviteter kan eleverne lære symbolerne for de første 20 grundstoffer i det periodiske system at kende. Mange af grundstofferne har eleverne stiftet bekendtskab med i forsøgene. Materialet findes på elevarkene, og kan bruges på mange måder. Her er en række forslag: 4. Eleverne tegner på skift elektronfordelingen på de afbildede grundstoffer og lader de andre elever gætte hvilket grundstof der er tale om. 5. Eleverne stiller hinanden spørgsmål til det periodiske system: Hvilket metal er grundstof nr. 12? Hvilke gasser kender du? Nævn et grundstof i hovedgruppe 2 osv. Dette kan fx gøres med en struktur hentet fra Cooperative Learning. 1. Eleverne udfylder de tomme pladser med det korrekte symbol og navn. 2. Eleverne farver gasserne og metallerne i hver deres farve. 3. Eleverne finder ud af hvilke grundstoffer der er afbildet med protoner og elektroner på side 14 i elevarket. De skal overveje hvorfor to af dem hører til hovedgruppe 1 og to af dem hører til hovedgruppe 2 (de vil tro at helium hører til hovedgruppe 2, men vil opdage at den hører til ædelgasserne i hovedgruppe 8). Grundstoffer Lærerark side 15
16 "Gæt et grundstof" Brikkerne til vendespillet "Gæt et grundstof" findes på elevarkene, og skal printes og klippes ud. Husk at brikkerne skal printes, så det kemiske symbol står på den ene side af brikken, og grundstoffets fulde navn og billede står på den anden side. Spillet kan tilpasses både begyndere og øvede. Vi giver her forslag til tre forskellige måder at bruge spillet på. Fælles for dem alle er at det gælder om at samle flest stik. Begynderspil 2-4 spillere Der spilles med to sæt brikker, så I skal printe to sæt ud. Det ene sæt lægges, så de kemiske symboler vender nedad. Det andet sæt lægges, så billederne vender nedad. Der spilles nu med de samme regler som i det kendte memory-spil. Spiller 1 peger fx på brikken "He" og på brikken "Helium". Ved at vende brikkerne, kontrollerer spilleren om han/hun har valgt rigtigt. Har spilleren valgt rigtigt, får han/hun et stik, og turen går videre til næste person (man opnår ikke ekstra tur for rigtigt gæt). Vælger man forkert, lægges brikkerne tilbage, og turen går videre til næste spiller. Spil for øvede spillere Brikkerne blandes og lægges med de kemiske symboler opad og grundstoffernes navne nedad. Eleverne skiftes til at pege på en brik og sige hvad navnet på grundstoffet er. Spiller 1 peger fx på brikken "He" og siger Helium, og kontrollerer derefter om det er rigtigt ved at vende brikken. Ved rigtigt svar, får spilleren et stik. Ved forkert svar skal brikken tilbage på sin plads. Det er vigtigt at spillerne kun viser svaret til de andre, hvis svaret er rigtigt, da næste spiller i puljen ellers får et gratis gæt. Spil for øvede spillere En af eleverne er spilleleder og samler brikkerne foran sig i en bunke. Spillelederen holder én brik op af gangen, så de andre spillere kun kan se det kemiske symbol. Den af de andre spillere, som først siger navnet på grundstoffet, får kortet. Spillelederen trækker et nyt kort, og sådan fortsætter spillet. Spillet kan også spilles, så eleverne ser det fulde navn, og så skal sige det kemiske symbol. GOD TIL NATURFAG Mediegruppen Grundstoffer Lærerark side 16
DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereTAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN
GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereUndervisningsplan for faget natur/teknik
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereTAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN
GOD TIL NATURFAG Lærerark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen en og
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereMedicin Fra ide til tablet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Medicin Fra ide til tablet Til mellemtrinnet Skoletjenesten, SCIENCE 2017 Grundstoffer og molekyler Grundstoffer Grundsto Kemisk f symbol
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereTAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN
GOD TIL NATURFAG Lærerark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår
Læs mereElementerne et magisk kemisk show
Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs merePolære og ikke polære væsker
Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning
Læs mereSlutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet
Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereIdeer til halv-åbne opgaver
Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereNatur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereForord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Fysik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:
Læs mereEvaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereUndervisningsforløb om plast:
Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereVejledende læseplan Fysik/kemi
2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereHVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?
KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereLav smukke saltkrystaller
Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereHvidovre Science Genbrugsstationen
Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereIndledning. Undervisningsplan 6. klasse. August Værdsættelse:
Indledning Motivation: We are all mad. Eat me og drink me er to særlige sætninger Alice møder på sin forunderlige eventyrlige rejse i fantasien. Igennem både filmen og bogen Alice i eventyrland bliver
Læs mereÅrsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereÅrsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14
Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereAlkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Et forløb om oxygen, hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Lærerark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Et forløb om oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky. Redaktion: Erland Andersen,
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereFysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33 39 Vor smukke jord Klasseundervisning og gruppearbejde 40 45 Masser af affald Klasseundervisning, grupper, ekskursion
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereForløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereFysik/Kemi 7. klasse årsplan og information
Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE
Læs mereUndervisningsplan 9. klasse August 2016 Kursus i fysik/kemi
Indledning: Formål og motivation til emnet We are all mad. Eat me og drink me er to særlige sætninger Alice møder på sin forunderlige eventyrlige rejse i fantasien. Igennem både filmen og bogen Alice i
Læs mere