GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER

Transkript

1 TECHNOLOGY OUTLOOK GAPS I GENANVENDELSESPROCESSER MARTS 2012 UDARBEJDET AF FORCE TECHNOLOGY, AFD. FOR ANVENDT MILJØVURDERING PÅ VEGNE AF INNOVATIONSNETVÆRK FOR MILJØTEKNOLOGI NANJA HEDAL KLØVERPRIS MARIA STRANDESEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION TIL TECHNOLOGY OUTLOOK PROJEKTET Hvordan er emnerne udvalgt? Hvordan blev gap-analyserne gennemført? Forslagene til udviklingsprojekter og hvad de kan anvendes til TEKSTILER Baggrund Formål og afgrænsning Hvordan behandles tekstilaffaldet i dag? Udfordringer relateret til genanvendelse af tekstiler Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området TRÆAFFALD Baggrund Formål og afgrænsning Hvordan behandles træaffaldet i dag? Udfordringer relateret til genanvendelse af træaffald Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området METALAFFALD Baggrund Formål og afgrænsning Hvordan behandles metalaffaldet i dag? Udfordringer relateret til genanvendelse af metalaffald Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området BIOPLAST Baggrund Formål og afgrænsning Generel info omkring bioplast Udfordringer relateret til brugen af bioplast Forslag til udviklingsprojekter Anbefalinger til Inno-MT s videre indsats på området... 41

3 1 INTRODUKTION TIL TECHNOLOGY OUTLOOK PROJEKTET Der opleves i disse tider et stigende fokus på ressourceeffektivitet og øget genanvendelse både fra politisk side og fra erhvervslivets side. EU-Kommissionen har udgivet et Roadmap to a Resource Efficient Europe 1 og har dermed taget udfordringen op om øget vækst på en bæredygtig måde. Samtidig har den danske regering besluttet at ændre den nationale affaldsstrategi til en ressourcestrategi, og miljøminister Ida Auken har ved flere lejligheder meldt ud, at Danmark skal blive bedre til at genanvende vores affald frem for at forbrænde det. Fra erhvervslivets side peger en række omfattende rapporter 23 udgivet inden for det seneste år på, at omstillingen til et ressourceeffektivt samfund også er en opgave for virksomhederne, og at virksomhederne er nødt til at handle på dette område for at opretholde en sund forretning. Ikke mindst fordi råvarepriserne forventes at stige i de kommende år pga. øget efterspørgsel. Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT) har imødekommet disse udfordringer ved bl.a. at finansiere nærværende Technology Outlook projekt, der har til formål indenfor en række udvalgte områder - at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse. Dernæst er formålet via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi. 1.1 HVORDAN ER EMNERNE UDVALGT? Indledningsvist blev der gennemført en (kort) analyse af markeds- og innovationspotentialet i relation til øget genanvendelse af følgende områder: bioplast, tekstiler, møbler, vindmøllevinger, shredderaffald og keramiske partikelfiltre. Disse indledende analyser blev præsenteret på et opstartsmøde den 12. januar 2012, hvor relevante aktører hørende til de forskellige områder deltog. Under opstartsmødet blev nedenstående tre emner udvalgt til nærmere analyse for gaps i genanvendelsesprocesser primært pba. af deltagernes fælles holdninger til, hvorvidt der var potentiale i at kigge nærmere på områderne. Tekstiler Møbler (som senere blev delt op i træaffald og metalaffald) Bioplast Der blev nedsat en følgegruppe bestående af interesserede virksomheder - hørende til hvert emne

4 1.2 HVORDAN BLEV GAP-ANALYSERNE GENNEMFØRT? Gap-analyserne er baseret på litteraturgennemgang samt interviews, møder og dialog med følgegruppemedlemmer. I det omfang det er muligt, er det forsøgt i relation til hver enkelt identificeret udfordring at komme med input til, hvordan problemstillingen eventuelt kan løses. I slutfasen er de enkelte forslag til udviklingsprojekter tillige diskuteret (og prioriteret hvis muligt) via dialog med følgegrupperne. Analyserne er gennemført i perioden februar-marts FORSLAGENE TIL UDVIKLINGSPROJEKTER OG HVAD DE KAN ANVENDES TIL Som nævnt samles alle input/problemstillinger så vidt muligt i forslag til konkrete udviklingsprojekter. Udviklingsprojekter er delt op i følgende kategorier: Udviklingsprojekter som har karakter af konkret teknologiudvikling. Der kan her f.eks. være tale om udvikling af et indsamlingssystem, eller udvikling af en ny metode til oparbejdning af et specifikt materiale. Analyseprojekter som skal opfattes som et udredningsprojekt. Dvs. der er her ikke tale om udvikling af et konkret fysisk produkt, som en ny teknologi. Der er her tale om mere analytiske studier, som er nødvendige at gennemføre før det giver mening at igangsætte konkrete teknologiske udviklingsprojekter. Analyse/udviklingsprojekter der skal opfattes som projekter, der indeholder elementer af både analytisk og teknologisk karakter. Det skal pointeres, at det ikke ligger inde for rammerne af dette projekt at vurdere, hvorvidt der ligger potentielt gode økonomiske forretninger gemt i løsningen af de problemstillinger/udfordringer, der identificeres. Sluttelig skal nævnes, at de nævnte forslag til udviklings- og analyseprojekter skal opfattes som input til en videre diskussion af projektmuligheder. Dvs. før projekterne ender i konkrete ansøgninger/projekter, er der behov for, at de diskuteres igennem i et større fora og koordineres med andre igangværende initiativer.

5 2 TEKSTILER 2.1 BAGGRUND Tekstilbranchen i Danmark har i en længere årrække arbejdet målrettet med CSR og bæredygtighed. Der har været og er stadig meget fokus på de etiske/sociale aspekter af CSR såsom børnearbejde, arbejdsmiljø osv. Miljøarbejdet har i høj grad været koncentreret omkring kemi i produkterne og for de virksomheder, der selv ejer produktionsanlæggene, også grønne regnskaber, reduktion af energiforbrug osv. Økologisk bomuld vinder frem, og mærkning af tekstilerne er generelt i fremgang herunder Ökotex (kemi i produktet), Svanen/Blomsten og GOTS (økologi). Genanvendelse af tekstilerne har været på agendaen i mange år, men har fået fornyet kraft som følge af et øget fokus på ressourceeffektivitet, ikke mindst inspireret af vugge-til-vuggetankegangen. Mange beklædningsgenstande bliver genbrugt via humanitære organisationers arbejde med indsamling, sortering og gensalg, men genanvendelse af tekstilaffald sker kun i begrænset omfang. Tekstilbranchen i Danmark har en stor interesse i at undersøge mulighederne for at genanvende produkterne, ikke mindst fordi øget genanvendelse forbedrer mulighederne for at brande sig som en ansvarlig virksomhed. Tidligere videnskabelige rapporter fra EU s Joint Research Centre peger på tekstiler som årsag til en væsentlig del af de samlede miljøbelastninger ved forbrug. Mens fødevarer, transport og bygninger/opvarmning af huse står for 70-80% af de samlede miljøbelastninger ved forbrug i Europa, nævnes tekstilerne som nummer fire på listen med op til 10% af miljøbelastningerne set i et livscyklusperspektiv. Dermed er der et vigtigt miljømæssigt incitament til at forsøge at reducere tekstilernes miljøbelastning. Joint Research Centre har igangsat et projekt under IMPRO-arbejdet (Environmental Improvements of Textiles), der skal identificere og vurdere mulighederne for miljøforbedringer i tekstilernes livscyklus. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår projektrapporten offentliggøres. Producenter af tæpper og boligtekstiler mødes af stigende krav om dokumentation af produkternes miljøbelastning og mulighed for genanvendelse/tilbagetagningsordninger. En af de væsentligste drivere på dette område er en markant stigende interesse for bæredygtigt byggeri, hvor bygherren/udbyderen stiller krav om certificeringer og miljøvenlige materialer. Eksisterende bygningscertificeringsordninger (LEED, BREAM, DGNB) opdateres og udvides fx arbejder Danish Greenbuilding Council på en dansk udgave af den tyske DGNB, og der er udviklet en standard for miljøvurdering af byggevarer (EN 15804). 2.2 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med dette delprojekt er at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse af tekstilaffald og dernæst via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT). Øget genanvendelse er aktuel inden for både interiør (tæpper, gardiner, duge osv.) og beklædningsgenstande (tøj). Genanvendelsesmulighederne er overlappende og begge typer tekstiler er med i analysen.

6 Analysen fokuserer på mulighederne for direkte genanvendelse af tekstilaffald i nye tekstilprodukter (closed-loop recycling), men kommer også ind på genanvendelse af tekstilaffald i andre produktsystemer (open-loop recycling). Desuden beskrives enkelte eksempler på brug af sekundære råvarer fra andre typer affald i tekstilproduktionen. Analysen beskæftiger sig kun i begrænset omfang med direkte genbrug. Analysen er baseret på litteraturgennemgang samt interviews og dialog med nedennævnte følgegruppemedlemmer: Jan Ladefoged, Egetæpper Signe Larsen, KatVig Søren Ellebæk Laursen, Bestseller Ken Daniel Pedersen og Morten Lehmann, IC Companys Kathe R. Tønning, Teknologisk Institut (partner i InnoMT) Kerli Kant Hvass, PhD-studerende på CBS Nynne Nørup, civilingeniør i miljøteknologi 2.3 HVORDAN BEHANDLES TEKSTILAFFALDET I DAG? Tekstilaffald kan opstå som: Produktionsaffald/spild i produktion Skrottede partier i detailleddet (fx pga. fejl opdaget efter produktion) Brugt tekstil hos slutbrugeren Erhvervsmæssigt fx uniformer/arbejdstøj og tæpper/boligtekstiler (B2B) Alm. forbrugere (B2C) I Danmark indsamles en væsentlig del (formentlig omkring 50 %) af forbrugernes aflagte tøj i containere på pladser og genbrugsstationer. En stor del af det indsamlede tøj videresælges til genbrug fortrinsvis i udlandet og i mindre grad i Danmark, en mindre del sælges til genanvendelse i kludeproduktion, mens formentlig omkring % af den indsamlede mængde sorteres fra og sendes til forbrændingsanlæg 4. Der findes ikke opgørelser over mængderne af tekstilaffald i Danmark og Europa, men baseret på forskellige referencer, vurderes det, at hver dansker skiller sig af med kg tekstilaffald pr. år. Nordisk Råd har igangsat et projekt, der har til formål at klarlægge massestrømmene på tekstilområdet i Danmark. Resultaterne forventes i løbet af foråret 2012 og der er derfor ikke gjort mere for at estimere mængderne i denne analyse. Der er mange aktører i tekstilernes livscyklus. Foruden at der sælges tekstiler både til erhvervskunder og private, er der en del aktører inden for genbrug og affaldshåndtering. Figur 1 viser et forsimplet diagram over aktørerne. Der er begrænsede eksempler på genanvendelse af tekstiler, men især England og USA har igangsat initiativer, der skal medvirke til øget genanvendelse af tekstiler. Lande som England og USA har traditionelt deponeret en stor del af deres affald, hvilket giver både et stort incitament og 4

7 et stort potentiale for at udnytte ressourcerne i affaldet bedre. I Danmark har vi derimod et effektivt affaldssystem, der for den del af tekstilerne, der ikke genbruges, udnytter brændværdien af tekstilerne i affaldsforbrændingsanlæg med besparelser i brugen af fossile brændsler som sidegevinst. Råvareleverandører Producenter Sælgere Retailer Butiksejere Renseri/vaskerier Erhvervskunder Privatkunder Privat videresalg (Trendsales, loppemarked osv.) Kommunale/private affaldsselskaber Velgørenhedsorganisationer Nye kunder/brugere Affaldssorteringsanlæg Forbrændingsanlæg Udenlandske organisationer Oparbejdningsvirksomheder Deponi Figur 1. Aktører i tekstilernes livscyklus 2.4 UDFORDRINGER RELATERET TIL GENANVENDELSE AF TEKSTILER Tekstilvirksomhedernes engagement i øget genanvendelse af tekstilerne er forankret i CSRarbejdet og ønsket om og for enkelte en strategi for at forsøge at minimere produkternes miljøbelastning i hele forsyningskæden. Virksomhederne vil gerne gøre det til en god forretning, men på nuværende tidspunkt er der ikke direkte økonomiske gevinster ved at satse på genanvendelse. Dog kan den gode historie og fortællingen om indsatsen på området være med til at styrke brandet nu og på længere sigt. Flere virksomheder er også begyndt at fokusere på stigende råvarepriser, og der kan øget genanvendelse være en del af løsningen. Desuden forventer omverdenen i stigende grad, at virksomhederne tager mere ansvar for deres egne produkter efter brug. Dermed bliver indsatsen på genanvendelsesområdet måske på sigt en nødvendig del af risikostyringen og overlevelsen. Det står meget klart, at tøjbranchen ikke på nuværende tidspunkt oplever en forbrugerdrevet efterspørgsel efter tekstiler med en bedre miljøprofil på nær inden for babytøj og i outdoor-

8 segmentet. Anderledes ser det ud for tæppeproducenterne, som oplever en stigende efterspørgsel fra B2B-kunderne, der efterspørger miljødokumentation. I de følgende afsnit præsenteres de udfordringer/problemstillinger, som er fremkommet via den (begrænsede) litteratur, der findes på området, samt korrespondance med diverse aktører. Hver udfordring følges op af et afsnit, der uddyber problemet, samt kommer med input til hvorledes problemstillingen eventuelt kan løses Design/produktion Udfordring 1: Reducere blandingsprodukter (fx bomuld/polyester) eller optimere dem til genanvendelse De danske tekstilvirksomheder har stor indflydelse på designfasen, men der har været meget begrænset fokus på at designe til genanvendelse. Mange beklædningstekstiler er fremstillet af en blanding af eksempelvis bomuld og polyester, hvilket kan være med til at forlænge levetiden af eksempelvis uniformer, der vaskes mange gange, men det besværliggør sortering og reducerer mulighederne for genanvendelse. Udfordring 2: Design af tæpper så det bliver muligt at genanvende bagsiderne Designet af tæpper har også stor indflydelse på muligheden for senere genanvendelse, idet tæpper består af både luv og bagside, hvoraf sidstnævnte kan være vanskelig at genanvende. Input til løsning: Hotmelt-teknologi kan være en del af løsningen, idet den giver mulighed for eksempelvis at producere et tæppe i ét materiale. Udfordring 3: Udvikling af produkter, så der kan produceres mere fra sekundære råvarer Et væsentligt element i at øge genanvendelsen af tekstilaffald er ved at øge efterspørgslen på de sekundære fibre. Det kan tekstilvirksomhederne selv medvirke til i designfasen i tæt samarbejde med producenterne. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Jackpots anvendelse af genanvendt polyester (produktionsspild og post-consumer PETflasker) 5 KatVigs brug af sekundære polyester i overtøj mm. Bestsellers erfaringer med sekundær polyester i fleecejakker fra Name-It og IC Companys erfaringer med produktion af fleecejakker fra Peak Performance Patagonias samarbejde med deres japanske tekstilleverandør Teijin Levi s eco line med (post-consumer) genbrugsfibre 6 ECOALF s genanvendelse af fiskenet 7 Egetæppers brug af sekundære råvarer i visse tæppeprodukter Udfordring 4: Sikre at indsamlet tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier Tekstilvirksomhederne har allerede meget fokus på anvendelsen af kemikalier i produktionen og der foregår en løbende dialog med og kontrol af leverandørerne på dette område. Brandkrav til bygninger betyder, at der i nogle tilfælde må tilsættes brandhæmmende midler til tæpper og

9 boligtekstiler. Anvendelsen af kemikalier kan have betydning for muligheden for senere genanvendelse af tekstilerne. Flere af tekstilvirksomhederne angiver, at det kan være en barriere for genanvendelse i nye tekstiler, hvis der ikke er garanti for, at det indsamlede tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier Indsamling/sortering Indsamling af produktionsaffald (pre-consumer) Udfordring 5: Hjælpe leverandørerne til at øge genanvendelsen af produktionsaffald Teknisk set er affald, der optræder i produktionen af tekstilerne, en velbeskrevet og ensartet affaldsfraktion, hvilket i mange tilfælde er lig en god mulighed for genanvendelse. Egetæpper har eksempelvis en aftale med deres fiberproducent, som betyder at Egetæpper får penge for at sende deres produktionsspild retur til producenten, som kan genanvende fibrene i nye materialer. Man kan finde lignende eksempler i andre danske produktionsvirksomheder, men det er sværere for de mange danske tøjvirksomheder, der ikke selv producerer tekstilerne eller ejer produktionsfaciliteterne, at kontrollere hvad der sker med produktionsspildet, og desuden kan genanvendelsesmulighederne være begrænsede i Asien, hvor en stor del af tøjet produceres. Bestseller forsøger at indgå i en dialog med producenterne om produktionsspildet, og KatVig har i samarbejde med deres producent af bomuldstøj udviklet en metode til genanvendelse af produktionsspildet inden for selve produktionsprocessen. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: KatVigs Recycled organic cotton genanvendelse af produktionsspild i tøjproduktionen 8 Bonded Logics denim-isolering produceret af affald fra jeansproduktion 9 Udfordring 6: Ændre moms- og skattetekniske forhold således at det er muligt at genbruge tøj, der er kasseret pga. produktionsfejl Nogle partier tøj kasseres, før de når ud i butikkerne. Det kan eksempelvis skyldes produktionsfejl såsom fejl i farvningen af tekstilerne. I mange tilfælde er tøjet dog brugbart, og en række virksomheder ønskede med projektet FashionAid 10 at donere de kasserede partier til indsamlingsorganisationerne. Det viste sig dog ikke økonomisk bæredygtigt på grund af skatte- og momstekniske forhold. Der er dog tale om relativt små mængder, som på nuværende tidspunkt i stedet bliver kørt til forbrændingsanlæggene Indsamling af forbrugeraffald (post-consumer) Udfordring 7: Skabe en forretningsmodel for indsamling af tekstiler evt. i samarbejde med indsamlingsorganisationerne Fra et miljømæssigt synspunkt er der ingen tvivl om, at direkte genbrug giver en stor miljøgevinst, og samtidig er det en vigtig indtægtskilde for de humanitære organisationer, som står for indsamlingen og videresalget. Dog skal nogle af disse organisationer i visse tilfælde betale for at komme af med det frasorterede affald til forbrænding, hvilket er en økonomisk byrde. Desuden

10 peger flere interessenter på, at en del af det tøj, der sendes til genbrug i udlandet ender på deponi, hvilket miljømæssigt set er en ulempe. Fordelen ved det nuværende genbrugssystem er, at der er etableret en velfungerende indsamlingsordning, som bakkes op af forbrugerne. Det er især skjorter, bluser, bukser, kjoler, jakker o.lign., der afleveres til genbrug, mens undertøj, håndklæder, klude osv. primært smides ud med det almindelige affald til forbrænding 11. Set fra et indsamlingssynspunkt, er beklædningsgenstande og boligtekstiler en relativt let genkendelig affaldsfraktion for forbrugerne, og de er allerede vant til at sortere tøjet fra til genbrug. Den del af det indsamlede tøj, der sendes til forbrænding på nuværende tidspunkt, vil være umiddelbart tilgængeligt for genanvendelse og der er et potentiale for at øge den indsamlede mængde tekstilaffald i et samarbejde med kommuner og indsamlingsorganisationer. Det er således vigtigt at bygge på det eksisterende system, så det stadig sikres, at en stor del af tøjet genbruges. Der findes lignende indsamlingsordninger i udlandet, men ikke alle er så effektive som i Danmark. Der er ikke som sådan store teknologiske udfordringer i indsamling af tekstilaffald, men det kan være svært at få til at hænge sammen økonomisk. Indsamlingsorganisationernes aktiviteter er i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft. I Frankrig er der indført producentansvar på tekstiler, der sælges på det franske marked, og selve håndteringen af de indsamlede tekstiler har delvist karakter af et socialøkonomisk projekt. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Fransk producentansvar for tekstiler I:CO indsamling, genbrug og genanvendelse af tøj 12 Marks & Spencers samarbejde med Oxfam 13 Jackpots Closing the loop -initiativ, hvor tøjet doneres til en humanitær organisation Udfordring 8: Skabe et effektivt logistiksystem for tilbagetagningsordninger Tæpper er ikke en del af genbrugssystemet, men bortskaffes via storskraldsordninger eller som stort brændbart på genbrugsstationerne. Tæpperne er også nemme at skelne fra andet affald, men til gengæld kan de rent fysisk være noget sværere at håndtere end tøjaffald. Der er på nuværende tidspunkt ikke mange eksempler på, at tæpper indsamles separat, og brancheorganisationen GUT anbefaler da også på baggrund af en miljøvurdering (livscyklusvurdering), at tæpperne sendes til forbrænding. Flere danske tekstilvirksomheder, herunder Egetæpper, KatVig, IC Companys og Bestseller, som har deltaget i følgegruppen for dette projekt, undersøger mulighederne for at lave tilbagetagningsordninger ikke mindst inspireret af vugge-til-vugge-tankegangen. En tilbagetagningsordning kunne fungere ved, at forbrugerne afleverer deres brugte tøj i butikkerne, hvor de har købt det. Det giver nogle fordele for virksomhederne i og med, at de kender de produkter, der bliver indsamlet og får en tættere kontakt til kunderne det skaber den eftertragtede loyalitet. Virksomhederne nævner logistikudfordringerne som den største barriere for at etablere tilbagetagningsordningerne, eftersom produkterne sælges på et globalt marked og gennem forskellige salgspartnere. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Desso Take Back Programme tilbagetagningsordninger for tæpper 14 (og efterfølgende forbrænding i cementproduktion) 11 Nørup (2011) Genanvendelse og genbrug af tekstiler i Danmark: En massestrømsanalyse af potentialet for at øge genanvendelse af tekstiler

11 Shaw s Evergreen Nylon Recycling tilbagetagningsordning for tæpper (og efterfølgende genanvendelse/forbrænding) Patagonia s Common Threads Recycling Program tilbagetagningsordning for fritidsbeklædning (og efterfølgende genanvendelse til nye tekstiler) Indsamling af erhvervsaffald (post-consumer) Udfordring 9: Skabe en sikker og effektiv genanvendelsesordning for uniformer De beklædningsgenstande som sælges til erhvervslivet (B2B) er i langt overvejende grad uniformer og arbejdstøj, mens tæpper, gardiner og andet interiør selvfølgelig også sælges i stort omfang til virksomheder. Umiddelbart er potentialet for genanvendelse af især uniformer stort, idet der er tale om veldefinerede og ens fraktioner og i de fleste tilfælde foregår vask og rensning af uniformerne centralt. Dermed bliver en væsentlig del af uniformerne også kasseret centralt. Den største udfordring er, at nogle virksomheder ikke ønsker misbrug af uniformerne, så det kan være nødvendigt at fjerne logoer, mærker o.lign. manuelt. I virksomheder sker der en hyppigere udskiftning af tæpper mm., fordi de har en repræsentationsværdi for virksomhederne. Samtidig er der tale om større partier i såvel virksomheder som institutioner. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Uniform Reuse 16 britisk projekt om genanvendelse af uniformer Sorteringsteknologi Udfordring 10: Udvikle økonomisk rentable sorteringsanlæg baseret på NIR-teknologi Der er i flere europæiske udviklingsprojekter arbejdet med at udvikle sensorteknologi til sortering af beklædning og tæpper. Identifikation af farve og materiale (bomuld, polyester osv.) sker ved hjælp af NIR-teknologi (near-infrared), som er en velkendt teknologi, der anvendes mange steder i affalds- og oparbejdningsindustrien. Der har været igangsat flere udviklingsprojekter inden for genanvendelse af tekstiler baseret på NIR-teknologien, men det har i praksis vist sig svært at drive på kommercielle vilkår. I det hollandske projekt Textiles 4 Textiles, der er støttet af EU s program for eco-innovation, er målet at udvikle en sorteringsteknologi til post-consumer beklædning, hvor der sker en indledende sortering i direkte genbrugeligt tøj og tøj til genanvendelse, hvorefter sidstnævnte ved hjælp af NIR-teknologi og luftstrøms-teknologi sorteres efter materiale, farve og evt. andre parametre. Målet er, at fibrene genanvendes i nye tekstiler og de korteste fibre genanvendes til isolering mv. På sigt skal teknologien kunne fungere som en international standard for sortering af tekstiler. Teknologien præsenteres på en konference i juni Et helt centralt element i sorteringen af tekstiler er en opdeling i syntetiske og naturlige fibre, hvilket forbedrer mulighederne for den efterfølgende genanvendelse. I slutningen af 90 erne blev der i RECAM-projektet udviklet teknologi til sortering af tæpper. Grundlæggende er det samme NIRteknologi, der blev anvendt, men tæppernes størrelse stiller nogle andre krav til neddeling og adskillelse af luv og bagsiderne, der både kan indeholde tekstil, kalk og gummi. Der blev på baggrund af projektet igangsat et fuldskala anlæg til genanvendelse af tæpper, men det måtte lukke ned efter få år på grund af manglende rentabilitet. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra:

12 RECAM-projektet Textiles 4 Textiles-projektet Plastsorteringsanlæg Oparbejdning/anvendelse i nye produkter Udfordring 11: Forbedring af sorterings- og oparbejdningsprocesser, så forkortning af fibrene reduceres mest muligt med henblik på at forbedre mulighederne for genanvendelse til nye tekstiler samt skabe muligheder for afsætning af genanvendte tekstilfibre i andre produktsystemer Oparbejdning af tekstilaffald sker ved mekanisk genanvendelse, hvor fibrene optrevles og enten anvendes som fnuller eller spindes til nye garner. Genanvendelse af syntetiske fibre kan også ske ved neddeling, omsmeltning og regranulering. Det er muligt rent kemisk at adskille blandingsprodukter (f.eks. bomuld/lycra eller bomuld/polyester) ved opløsning af den ene komponent. Ved genanvendelse til klude, isolering og lignende produkter optrevles eller findeles tekstilaffaldet, hvorefter fibrene bindes mekanisk eller kemisk. Denne type genanvendelse er relativt udbredt og kommercialiseret. Slutprodukterne er termisk og akustisk isolering til huse og biler, afdækningsfilt, madrasfyld mv., se eksempler i Figur 22. Figur 2. Isoleringsprodukter fra Bonded Logic baseret på genanvendte bomuldsfibre. Produktet til venstre er termisk isolering til huse baseret på denimrester. Produktet til højre er akustisk isolering baseret på genanvendte bomuldsfibre i forskellige farvevarianter. Kilde: Ved mekanisk genanvendelse optrevles tekstilerne, hvilket resulterer i, at slutproduktet fra genanvendelsesprocessen har relativt korte fibre. Det gør genanvendelse i nye tekstilprodukter så som t-shirts vanskelig, da kvaliteten bliver for dårlig. Det genanvendte materialer kan dog anvendes til eksempelvis sweat, men det sker i meget begrænset omfang. Den forudgående sorteringsproces er central for at opnå en høj kvalitet af fibrene til videre bearbejdning. Input til løsning: Inspiration kan bl.a. hentes fra: Calamai italiensk firma, der genanvender tekstilaffald til nye tekstiler Revive spansk firma, der genanvender tekstilaffald til nye tekstiler Bonded Logic Sushed plademateriale baseret på bomulds-/denimfibre (produkt under udvikling)

13 Udfordring 12: Finde alternative genanvendelsesmuligheder for tæppebagsider Genanvendelse af tæpper sker ved en opkradsning af luven, så den adskilles fra bagsiden. I USA har tæppeproducenten Shaw etableret en genanvendelsesproces for polyamidtæpper (nylon 6) 17, hvor luven kradses af tæpperne og genanvendes, mens tæppebagsiderne anvendes som brændsel/råvare i cementproduktion. Udfordring 13: Vurdere hvilke indsamlingssystemer og genanvendelsesteknologier der er miljømæssigt bedst Rent logistisk kan det være vanskeligt at føre indsamlede og genanvendte tekstilmaterialer tilbage til ny tekstilproduktion. Tekstilerne sælges på et globalt marked og - for de danske aktører - især i Europa, mens produktionen af tøj primært foregår i Asien. Transporten tilbage til producenterne i Asien er derfor forbundet med udgifter og rent miljømæssigt kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at transportere affaldet eller den sekundære råvare over lange afstande. Helt grundlæggende bør overvejelser om forskellige genanvendelsesteknologier og -strategier understøttes af vurderinger af de miljømæssige aspekter, så det sikres, at fremtidige genanvendelsesteknologier er miljømæssigt fordelagtige. 2.5 FORSLAG TIL UDVIKLINGSPROJEKTER På baggrund af ovenstående analyse er her samlet en bruttoliste af udfordringer, som der kunne tages fat på i konkrete udviklingsprojekter. Udviklingsprojekterne er ikke prioriteret, idet der blandt aktørerne ikke var enstemmighed omkring hvilke projekter, der var mest relevante: Reducere blandingsprodukter (f.eks. bomuld/polyester) eller optimere dem til genanvendelse Design af tæpper så det bliver muligt at genanvende bagsiderne Udvikling af produkter, så der kan produceres mere fra sekundære råvarer Sikre at indsamlet tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier Hjælpe leverandørerne til at øge genanvendelsen af produktionsaffald Skabe en forretningsmodel for indsamling af tekstiler evt. i samarbejde med indsamlingsorganisationerne Skabe et effektivt logistiksystem for tilbagetagningsordninger Skabe en sikker og effektiv genanvendelsesordning for uniformer Udvikle økonomisk rentable sorteringsanlæg baseret på NIR-teknologi Forbedring af oparbejdningsprocesser, så forkortning af fibrene reduceres mest muligt med henblik på at forbedre mulighederne for genanvendelse til nye tekstiler, samt skabe muligheder for afsætning af genanvendte tekstilfibre i andre produktsystemer Finde alternative genanvendelsesmuligheder for tæppebagsider Vurdere, hvilke indsamlingssystemer og genanvendelsesteknologier der er miljømæssigt bedst 17

14 2.6 ANBEFALINGER TIL INNO-MT S VIDERE INDSATS PÅ OMRÅDET På baggrund af analysen, input fra følgegruppen og InnoMT s fokusområder foreslås følgende udfordringer til videre diskussion og undersøgelse inden for InnoMT: Udviklingsprojekt: Design til genanvendelse Der er et stort potentiale i allerede i designfasen at optimere produkterne med henblik på senere genanvendelse. For det første er det et af de områder, som de danske tekstilvirksomheder har fuld kontrol over. For det andet har tekstilvirksomhederne en stor interesse i at kunne inddrage miljøhensyn i produktudviklingen/designfasen. Delelementer i et projekt om design til genanvendelse kunne være: Forbedre mulighederne for senere genanvendelse ved at reducere brugen af blandingstekstiler (fx en skjorte i 70% bomuld og 30% polyester). Undersøge, hvilken rolle kemikalier spiller i genanvendelsesprocessen, og hvordan man kan sikre, at indsamlet tekstilaffald ikke indeholder skadelige kemikalier. Øge anvendelsen af sekundære råvarer i tekstilprodukterne, herunder genanvendte tekstilfibre. Det kan være med til at sikre en efterspørgsel på genanvendte tekstiler Udviklingsprojekt: Forbedringer i produktionen På trods af at de danske beklædningsvirksomheder ikke selv eller kun i mindre grad ejer produktionsfaciliteterne, viser flere eksempler, at det er muligt gennem samarbejde med leverandørerne at forbedre miljøforholdene i produktion, herunder at genanvende produktionsaffald. I tæppeindustrien er der også mulighed for at forbedre produktionsprocesserne, så mulighederne for adskillelse og genanvendelse øges Analyseprojekt: Etablering af indsamlingssystem I Danmark og en række andre lande findes der allerede en relativt effektiv indsamling af tekstilaffald til genbrug via de humanitære organisationer. Der er dog herudover et stort potentiale for at indsamle brugt tøj via butikkerne, og flere af tøjvirksomhederne ønsker at undersøge den bedste forretningsmodel for tilbagetagningsordninger. I den forbindelse er det vigtigt at afklare, hvordan der opnås et optimalt samarbejde med indsamlingsorganisationerne, således at en stor mængde tøj fortsat genbruges, da det miljømæssigt set er at foretrække. Parallelt hermed kan mulighederne for indsamlingsordninger for tæpper undersøges. Her er en af udfordringerne tæppernes størrelse, som gør dem vanskeligere at håndtere Analyse/udviklingsprojekt: Videreudvikling af genanvendelsesanlæg Der findes på nuværende tidspunkt et begrænset antal muligheder for at genanvende tekstiler. Det har i flere tilfælde vist sig svært at gøre genanvendelsen økonomisk rentabel. Et af de afgørende elementer i at øge genanvendelsen af tekstiler er at sorteringsteknologien skal forbedres. Der findes en række sorteringsanlæg for tekstiler baseret på NIR-teknologi (near infrared), men det er nødvendigt med en mere effektiv sortering. Dertil kommer, at oparbejdningsprocesserne skal optimeres, så kvaliteten af de genanvendte materialer gør dem økonomisk og kvalitetsmæssigt attraktive. Det indebærer blandt andet en videreudvikling af optrevlningsprocesserne for de naturlige fibre, så fibrenes længde bevares i højere grad. Samtidig

15 er der behov for en miljømæssig vurdering af indsamlingssystemer og genanvendelsesteknologier, så det sikres, at der fremadrettet satses på en miljømæssigt optimal genanvendelse af tekstilerne. Det videre arbejde kan med fordel koordineres med igangværende aktiviteter i Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning, der har igangsat et forprojekt om mulighederne for at etablere tekstilgenanvendelse i Danmark. Desuden er der igangsat et svensk forskningsprojekt, MISTRA Future Fashion Program 18, som bl.a. skal se på mulighederne for at genanvende bomuld og polyester til nye tekstiler. 18

16 3 TRÆAFFALD 3.1 BAGGRUND Stigende krav til genanvendelse, politisk fokus på optimering af ressourceforbruget samt ganske almindelig sund forretningssans har fået en række aktører i Danmark til at interessere sig for hvorledes forbruget af ressourcer herunder træaffald - kan optimeres. Bl.a. kan nævnes: IKEA har nu i deres miljøpolitik ikke kun krav relateret til fornybar energi og FSC mærket træ, men også krav relateret til at mindske overudnyttelsen af vores ressourcer. HCS overvejer at bygge en ny top-of-the-art genbrugsplads i Glostrup Fritz Hansen sikrer sig at deres produktionsaffald (træflis) bliver genanvendt til nye spånplader Vestforbrænding har fokus på øget kvalificeret genanvendelse og har bl.a. etableret Resursium, der fungerer som Innovationscenter for affald og ressourcer. Årsagen til at der i dette delprojekt under det overordnede Technology Outlook projekt Gaps i genanvendelsesprocesser er valgt at kigge nærmere på storskraldsfraktionen træaffald er, at forskellige deltagere under opstartsmødet for det overordnede projekt gav udtryk for at det kunne være interessant at kigge nærmere på emnet genanvendelse af træaffald. Oprindelig var fokus på møbelaffald, men dette har vist sig ikke at være en relevant fraktion at arbejde med, idet møbelaffald på genbrugspladsen blandes sammen med andet storskrald. Møbelaffald menes at bestå af 3 hovedfraktioner metal, træ og plast som tilsammen menes at udgøre mellem 80 og 90 % af møbelaffaldet. I dette delprojekt kigges kun på træaffaldsfraktionen. 3.2 FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med dette delprojekt er at identificere udfordringer i relation til øget genanvendelse af træaffald og dernæst via dialog med relevante aktører at udvælge og prioritere udfordringer, som kunne være fokus for fremtidige udviklingsprojekter, herunder udviklingsprojekter relevante for Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT). Der afgrænses til at kigge på træaffald, som ikke indeholder haveaffald. Dvs. træfraktionerne i containerne Rent træ og Stort brændbart er i fokus her. Der er i undersøgelsen forsøgt at fokusere på closed-loop recycling (genanvendelse af træaffald til nye træprodukter) men der kommes også ind på open-loop recycling (genanvendelse af træaffald til andet end træprodukter) og nyttiggørelse (forbrænding af rent træ med høj energiudnyttelse). Analysen er baseret på litteraturgennemgang samt interviews og dialog med nedennævnte følgegruppemedlemmer: Søren Krustrup Andersen, HCS Kirsten Bojsen, Vestforbrænding Anders Jensen, Novopan Jonas Engberg, IKEA

17 Louise Them Kjølholm, Fritz Hansen Jesper Cramer, Afd. for Biomasse og Affald, FORCE Technology Anders Evald, Afd. for Biomasse og Affald, FORCE Technology 3.3 HVORDAN BEHANDLES TRÆAFFALDET I DAG? Træaffald indsamles: fra husholdninger - karakteriseret som stort brændbart eller rent træ via kommunale ordninger som genbrugsstationer og husstandsindsamling. Trykimprægneret træ modtages separat på genbrugsstationer og håndteres separat efter husstandsindsamling fra erhverv som stort brændbart, rent træaffald eller produktionsaffald mm fra virksomheder via kontrakter med private transportører/behandlere for trykimprægneret træ Stort brændbart indeholder affaldsfraktioner som hovedsagelig består af træ (deraf brændbart) og en hvis mængde metal, glas, plast mm fra sammensatte produkter som møbler mm. Stort brændbart kan nyttiggøres til energiproduktion ved affaldsforbrænding, hvilket typisk kræver en hvis neddeling og frasortering af (større) metaldele (se senere). Rent træ (se biomassebekendtgørelsen) kan anvendes til produktion af brændselspiller til biomasseanlæg (store og små). Stort brændbart kan også neddeles og sorteres for metal (stor og småt) og anvendes til produktion af spånplader, hvilket pt. er den mest hyppige form for genanvendelse. Creosot imprægneret træ kan brændes på affaldsforbrændings anlæg (kræver særlig tilladelser) mens øvrigt trykimprægnerede træ (farligt affald) deponeres i DK eller eksporteres til nyttiggørelse ved energiproduktion i udlandet bl.a. Tyskland (grundet forskellige rammebetingelser). Behandlingsprocessen af stort brændbart samt % træ der kan genanvendes fra storskraldet: Træaffald fra containerne Stort brændbart indsamles af Indsamlings/sorteringsvirksomhederne og følger derefter typisk følgende behandlingsproces: Modtagelse af affaldet til behandlingsanlægget herunder kontrol for svigtlæs Fjernelse af større fremmedlegemer Neddeling af træet Magnet bånd til sortering af metaller Vindsigte til fjernelse af de sidste urenheder Processen indledes allerede ved modtagelse af træaffaldet, hvor læs med affaldet kontrolleres for svigt. Det vil sige, at der foregår en fysisk inspektion af hvert læs, hvor renheden af læsset vurderes individuelt. Såfremt der er meget fremmed affald i læsset bliver det afvist og må omlastes for gensortering inden der kan produceres genbrugstræ af affaldet. Første skridt i processen er fjernelse af søm, skruer og andre metal genstande, der fjernes med magnetbånd der løber på tværs af transportbåndet som føder maskinen. Jern opsamles i en separat container mens andre metaller samles sammen med andet affald. For hver tons træaffald der loades i maskinen forventes frasorteret ca. 20 kg (2 %) efter aflæsning inden bearbejdning. Fra bearbejdningen forventes ca. 10 kg metal og 10 kg plast og 50 kg. papir og yderligere 50 kg. andre urenheder - hvorefter det forventes at ca. 860 kg ender som træ til genanvendelse. Se figur 3.

18 Figur 3. Behandlingsprocessen af stort brændbart. Metal fraktionen opsamles og opbevares på genbrugsvirksomheden som jern og metal affald til genbrug. Affaldet bortskaffes når mængder og priser er optimale. Plastaffald opsamles ligeledes og opbevares på samme måde indtil det bortskaffes som genbrug. Papiraffaldet kan enten gå til forbrænding eller biokompostering. Hvilken genanvendelse der kommer på tale afhænger af renheden af papiret. Træet kan genanvendes til mange forskellige formål - der kan produceres nye bygningsmaterialer af træet eller det kan anvendes i landbruget. Det vil også kunne indgå som et afdækningsmiddel i gartneriproduktionen (flis til afskærmning for ukrudt). Der findes ingen specifikke data for mængden af møbelaffald (og heraf træaffald) i Danmark, men der findes data for kategorien storskrald, hvoraf en stor del består af møbelaffald. Storskrald fra husholdninger i Danmark udgjorde i tons, hvilket svarer til 109 kg/person/år. Ifølge Affaldsstatistik 2009, går 26 % til genanvendelse, 60 % til forbrænding og 15 % til deponi. Ifølge Novopan så kan der regnes med ca. 50 kg træ/indbygger per år. Så vidt vides, findes der ikke en decideret massestrøms-analyse af mængden af træ/træaffald i Danmark som der f.eks. pt. udarbejdes for tekstilaffald.

19 3.4 UDFORDRINGER RELATERET TIL GENANVENDELSE AF TRÆAFFALD I de følgende afsnit præsenteres de udfordringer/problemstillinger, som er fremkommet via den (begrænsede) litteratur, der findes på området, samt korrespondance med diverse aktører. Hver udfordring følges op af et afsnit, der uddyber problemet, samt kommer med input til hvorledes problemstillingen eventuelt kan løses. Det skal indledningsvist bemærkes, at emnet genanvendelse af træaffald er et vanskeligt område at navigere i idet Danmark endnu ikke har fastlagt en klar strategi for anvendelse af vores biomasse. Dertil kommer, at Danmark lige nu er i den situation at vores affaldsforbrændingsanlæg mangler brændsel, hvilket betyder at det samfundsmæssigt kan være mere fornuftigt at fokusere på at afbrænde træaffaldet, frem for at genanvende det. Dette dilemma har afgørende betydning for de udviklings/analyseprojekter, som foreslås til slut i rapporten Design/produktion Udfordring 1: Det er uvist om der findes andre limtyper, der kan erstatte den kvælstofbaserede limtype, der anvendes i dag og som ikke vil forårsage problemer i oparbejdningsfasen. Den kvælstofbaserede lim som i dag anvendes i limtræ kan give problemer i form af for høj udledning af NOx forbindelser i forbindelse med nyttiggørelse af træaffaldet. Dette er dog kun et problem hvis limtræet afbrændes i mindre biomassefyr, hvor forbrændingstemperaturen ikke er så høj som i de konventionelle store affaldsforbrændingsanlæg. Dvs. det er ikke et problem at afbrænde limtræ i de store affaldsforbrændingsanlæg. Det kunne være nærliggende at undersøge hvorvidt træmøbler kunne produceres med brug af andre limtyper, som ikke giver tilsvarende problemer, dvs. dermed muliggør at rent træ (limtræ) kan afbrændes i mindre biomassefyr. Input til løsning: Der findes formaldehydbaseret lim, men det er muligt at denne limtype giver anledning til andre problemer. Ligeledes skal det undersøges nærmere om problemet med lim i træ er en valid problemstilling, idet affaldstræ pt. pga. lovgivningsmæssige aspekter ikke må afbrændes i mindre biomassefyr. Udfordring 2: Der ligger en række udfordringer i at forsøge at producere møbler på en måde så de lettere kan adskilles. Dette kunne udforskes og afprøves af møbelproducenter. Alternativt (til at udvikle en ny lim) kunne man også arbejde med at designe/producere møbler (eller andre træprodukter) på en sådan måde, at de langt nemmere kan adskilles i separate dele efter brug. Dette ville lette både borgerens evne (og lyst) til at adskille og sortere møblet korrekt på genbrugspladsen, men bestemt også gøre livet lettere for sorteringsmaskinerne. Input til løsning: Man kunne hente inspiration fra Steelcase, som har produceret en kontorstol, der kan adskilles i alle enkeltdele på kun 10 min (ved brug af simple værktøjer). Tillige kan nævnes, at IKEA traditionelt er gode til at producere møbler, som relativt nemt kan adskilles. IKEA har desuden overvejet om deres møbler kunne påføres en scanningskode eller lignende, som brugeren kan bruge til at søge online efter en adskillelsesmanual, når møblet efter endt brug skal adskilles igen. Her kunne også tænkes i at kombinere denne løsning med en tilbagetagningsordning, hvor brugeren f.eks. får 400 kr. i rabat ved køb af nyt IKEA møbel, såfremt han afleverer det gamle møbel adskilt hos IKEA.

20 3.4.2 Indsamling/sortering For at træfraktionen kan genanvendes er det nødvendigt at den (som minimum) sorteres i følgende fraktioner: 1) Imprægneret træ saltimprægneret (med chrom og lign.) 2) Imprægneret træ kreosotimprægneret 3) Helt rent træ, heriblandt dog også limtræ 4) Forurenet træ dvs. træ forurenet med tungmetaller, PVC, laminater, mv. Udfordring 3: Træaffald fra byggeri og nedrivninger (virksomheder og husholdninger) bliver pt. ikke indsamlet og sorteret optimalt i de fire nævnte fraktioner (saltimprægneret, kreosotimprægneret, rent træ (inkl. limtræ) og forurenet træ) pga. manglende identifikations- og sorteringsudstyr, der kan leve op til industriens hastigheds/nøjagtighedskrav. Ifølge en rapport fra FORCE Technology omhandlende Sortering af affaldstræ fra byggeri og nedrivning eksisterer der få automatiske sorteringsanlæg i Europa, som kan udsortere en samlet fraktion af affaldstræ fra byggeri- og anlægsaffald. Der findes ingen anlæg som kan sortere affaldstræ i yderligere fraktioner. Mange maskinproducenter leverer dog neddelingsudstyr til træaffald, men ingen af dem producerer sorteringsudstyr. Ifølge denne rapport 19 er der således behov for at udvikle helt ny sorteringsteknologi, som i denne sammenhæng består af teknologier til identifikation af de enkelte typer affaldstræ og mekanisk håndterings- og udsorteringsteknologi. Input til løsning: Rapporten vurderede 5 sensorteknologier (Farve-indikation, Håndholdte XRFinstrumenter, Online XRF-teknologi, Prompt Gamma Neutron Activation Analysis, Online UVfluorescence) til brug ved identifikation og fandt at til udsortering af saltimprægneret træ kunne Prompt Gamma Neutron Activation Analysis og online XRF-teknologi med stor sandsynlighed leve op til industrielle krav om sorteringshastighed (ca tons/timen) og nøjagtighed. Til sortering af kreosot-behandlet træ og sandsynligvis også limtræ vurderede de, at det vil være muligt at udvikle en online sensor baseret på UV-fluorescence. Alt i alt konkluderede rapporten, at en kombination af Prompt Gamma Neutron Activation Analysis eller XRF-online med UV-baseret fluoroscence ville kunne adskille affaldstræ i følgende fraktioner: 1. Salt-imprægneret træ (CCA, CCP, (CKB) 2. Halogenholdigt plast/træ-kompositter og overfladebehandling med halogener og træ imprægneret med pentaklorfenol 3. Kreosot-behandlet træ 4. Limtræ 5. Restfraktion bestående af kemisk ubehandlet træ og træ med halogenfri overfladebehandling og bark. Rapporten konkluderede dog også, at det vil kræve et betydeligt udviklingsarbejde at videreudvikle og tilpasse de eksisterende metoder til de barske forhold og krav, som et online træsorteringsanlæg stiller. Hvad angår sortering af imprægneret træ kan også nævnes at der i forbindelse med Arbejdsrapporten Håndtering af imprægneret træaffald fra 2002 er udgivet en 19 FORCE Technology Sortering af affaldstræ fra byggeri og nedrivning.

21 håndbog som i ord og billeder beskriver visuelle karakteristika, typiske anvendelsesområder osv. til brug ved korrekt sortering af imprægneret træ. Men idet imprægneret træ med tiden kan være vanskeligt visuelt at udsortere (grundet slitage), så kan det være at der skal andre løsningsmodeller til. FORCE Technology har i et tidligere projekt identificeret to sensor-apparater som kan identificere imprægneret træ. Den ene sensor er udviklet af FORCE, men så vidt vides anvendes ingen af disse sensorer pt. til sortering af imprægneret træ. En mulig årsag til at disse sensorer ikke anvendes, er at sorteringsmaskiner (herunder sensorer) skal kunne håndtere tons træaffald i timen, for at maskinerne er økonomisk rentable, hvilket er en udfordring rent teknisk. Endelig skal bemærkes at det i Tyskland så vidt vides er muligt at inddele træaffaldet i flere fraktioner end det er muligt i Danmark. Der kunne søges inspiration fra Tyskland i relation til bedre udsortering. Dertil kommer, at tyskerne ikke klassificerer laminat som forurenet træ. Det ville formentlig være fornuftigt at ensarte sorteringskategorierne, især idet det ville gøre det lettere at eksportere træet. Endelig skal nævnes at man måske med fordel kunne tage en snak med de virksomheder, som arbejder med sortering af byggeaffald f.eks. RGS 90 eller Marius Pedersen og spørge dem hvilke udfordringer de ser i relation til øget sortering. Udfordring 4: Møbeltræaffald fra husholdninger (dvs. genbrugspladser) bliver pt. ikke i tilstrækkelig grad indsamlet og sorteret optimalt i de fire nævnte fraktioner (saltimprægneret, kreosotimprægneret, rent træ (inkl. limtræ) og forurenet træ) pga. manglende mulighed for identifikation af trætypen, samt adfærdsmæssige begrænsninger. Udover at udvikle komplekse identifikations- og sorteringsmaskiner, kan man også kigge lidt nærmere på den måde, hvorpå møbler fra husholdninger bortskaffes. Pt. findes der forskellige tilgange til indsamling og sortering af møbelaffald fra husholdninger idet kommunerne håndterer det på forskellig vis. Det skal dog nævnes, at der på genbrugsstationerne generelt indsamles fraktionerne stort brændbart og trykimprægneret træ og nogle steder også rent træ men at disse ordninger selvfølgelig altid kan optimeres. En del kommuner har f.eks. ikke containere på genbrugspladserne til rent træ, hvorfor en stor del af træfraktionen fra møbelaffaldet ender i stort brændbart. Dertil kommer, at selvom der var specifikke containere til hhv. 1) saltimprægneret træ, 2) kreosotimprægneret træ, 3) rent træ (inkl. limtræ) og 4) forurenet træ, så er den almindelige borger formentlig ikke i stand til at sortere disse trætyper, grundet manglende kendskab til trætypen, samt formentlig adfærdsmæssige begrænsninger (bøvlet at skille møblerne af i forskellige fraktioner (malet, umalet) inden aflevering). Dvs. der er behov for udvikling af metoder til at få husholdninger til at sortere træfraktionen fra deres møbelaffald i de 4 fraktioner medmindre man sætter sin lid udelukkende til de store sorteringsfabrikker. Input til løsning: Vejle Kommune har en storskraldsordning, hvor de henter storskrald og haveaffald på adressen 12 gange om året. Folk her er generelt gode til at sortere og genbrugspladserne har separate containere til rent træaffald osv. Målet er at få mere storskrald til genanvendelse i stedet for forbrænding. Ifølge AffaldGenbrug 20 får de ca. 100 kr. i kassen hver gang de sælger et ton neddelt træ til genanvendelse, mens de skal betale kr. pr ton, når det køres til forbrænding. Der kunne tænkes i at strukturere og ensrette retningslinjer for indsamling/sortering af møbelaffald fra såvel husholdninger som erhverv måske med inspiration fra Vejle Kommune. Man kunne også overveje en løsning i stil med det franske lovforslag om at indføre producentansvar for 20