INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7
|
|
- Jeppe Strøm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9
3 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition at blive de dygtigste inden for det tekniske- og naturvidenskabelige område i dagtilbud og skoler, og bidrage til at flere børn og unge finder området interessant. Vi ligger allerede i front målt på afgangsprøvekarakterer i naturfag og matematik - særligt i matematik præsterer vores elever over landsgennemsnittet. Denne førerposition, vil vi beholde, og vores børn og unge skal i endnu højere grad kunne inspireres og fordybe sig fagligt inden for det naturvidenskabelige felt. Vi tror på, at naturvidenskaben er et vigtigt bidrag til at danne og uddanne borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Naturvidenskab er almendannelse. Vores børn og unge skal kunne skabe forklaringer ved hjælp af data, de skal kunne opstille hypoteser, efterprøve dem og tænke logisk, som en fast del af deres måde at undersøge og lære verden at kende på. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune skal lære, at naturvidenskab ikke blot handler om fakta, produkter og metoder, men i lige så høj grad om samfundsmæssige og sociale udfordringer. Det skal de erfare gennem aktiviteter og fag, der bliver gjort levende og nærværende af dygtige pædagoger og lærere, der i endnu højere grad samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalområdet. Børn og unge skal både fagligt og praktisk stifte bekendtskaber med sociale og globale udfordringer, som fx klimaforandringer, evolution, affaldshåndtering og teknologiens betydning. Men børn og unge skal også prøve kræfter med at omsætte deres viden og kompetencer i praksis og finde løsningsforslag ud fra naturvidenskabelige og innovative metoder, hvor reelle problemstillinger i lokalsamfundet bidrager til at skabe forståelse af koblingen mellem fagområderne og deres anvendelse. Både i skoleudviklingsstrategien fra 2012 og i Vidensbystrategien er denne ambition fremhævet. Med mange ungdomsuddannelsesinstitutioner, DTU i baghaven og stærke naturvidenskabeligt funderede virksomheder beliggende i kommunen, er der optimale betingelser for at realisere denne ambition. Vi oplever, at virksomheder har en stor interesse i at bidrage til, at Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud og skoler får en stærk naturvidenskabelig profil, og det er en af forudsætningerne for at kunne lykkes med denne strategi. Naturfagsstrategien er en fælles kommunal ramme, der sætter retning og skaber en rød tråd for udvikling af det tekniske- og naturvidenskabelige område i Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud og skoler fremadrettet. Ambitionen er at børnene i kommunen skal møde naturfagene i al deres mangfoldighed. Naturfag skal være levende og nærværende. Naturfag skal give børnene mulighed for at lære, opleve, undersøge og forholde sig kritisk. På sigt kan naturfag måske give lyst til at vælge en uddannelse, hvor de kan bidrage med at skabe nye spændende løsninger inden for det tekniske- og naturvidenskabelige felt. 3
4
5 Naturfagsstrategiens afsæt I Lyngby-Taarbæk Kommune er børn og unge dygtige til naturfag. I vores dagtilbud bliver der arbejdet målrettet med læreplanstemaet natur og naturfænomener, og i skolerne præsterer eleverne højt, målt på afgangsprøvekarakterer, i naturfag og matematik. Og vi kan blive endnu bedre. Undersøgelser om børn og unges interesse for naturfag viser, at vi på nationalt plan har en udfordring, der handler om at fastholde motivation og interesse for de naturvidenskabelige fag. I Lyngby-Taarbæk hører vi samme historie fra skolerne. Det tyder på, at eleverne mister interessen eller i nogle tilfælde udvikler et negativt forhold til fagene i løbet af deres skolegang. Eleverne forstår ikke, hvad de skal bruge deres undervisning i naturfagene til, og de lader til at miste interessen for naturfag allerede i klasse. Det vil vi gerne kunne gøre bedre i Lyngby-Taarbæk. Vi vil gerne i kommunen kunne fastholde og udvikle børn og unges interesse for naturfagene i både et dannelses- og uddannelsesperspektiv. Interessen for naturfag grundlægges allerede i dagtilbud og indskoling. At styrke det naturvidenskabelige område kræver derfor en særlig indsats i hele 0 18 års området, for at stimulere og udvikle børn og unges naturlige interesse for, hvordan verden hænger sammen. Stærk faglighed udspringer af stærke faglige miljøer, og her har vi i Lyngby-Taarbæk allerede et godt afsæt for strategien. Mange af vores dagtilbud arbejder ikke bare med naturoplevelser men med scienceforløb, hvor de eksperimenterer med vand, undersøger insekter gennem mikroskoper, og på tablets og indsamler viden om, hvad der sker i naturen, når årstiderne skifter. På skolerne har vi høj kompetencedækning i de naturfaglige fag, og flere skoler arbejder målrettet med at styrke og profilere deres naturfaglige miljøer. Taarbæk skole har Friluftsrådets grønne flag og en profil, hvor fx havbiologi fylder meget i skolens virke. Lundtofte- og Kongevejen skoler er i gang med at tone deres profil, for at styrke de naturfaglige miljøer på skolerne. Hummeltofte Skole samarbejder med Friluftsrådet om Friluftsliv som en toning af deres profil. Andre skoler samarbejder med universiteter og uddannelsessteder om udvikling af didaktik og metoder, og flytter dermed forskning og kompetenceudvikling helt ud i klasseværelserne, hvor det kommer eleverne direkte til gode. Både på skole og dagtilbud har vi god tradition for at samarbejde med kommunens naturskole og gode erfaringer med at samarbejde med virksomheder og foreninger i lokalsamfundet. Alle disse gode tiltag udgør et solidt afsæt for Lyngby-Taarbæks ambition om at fastholde og udvikle børn og unges interesse for de naturvidenskabelige fag. Lyngby-Taarbæk Kommune har høje ambitioner på børn og unges vegne i ønsket om at skabe endnu flere spændende faglige miljøer, der i samspil med virksomheder og uddannelsessteder kan bringe naturfag til live og vise, hvordan viden kan omsættes og anvendes. Naturfagsstrategien skal ikke kun styrke de naturfaglige fag, men bidrage til hele den pædagogiske hverdag, hvor både den naturfaglige viden og arbejdsmetoder skal bidrage til at skabe sammenhæng og inspirere børn og unge til at interessere sig og tage stilling til samfundsmæssige og sociale problemstillinger. 5
6 Ambitionen Ambitionen med naturfagsstrategien er, at Lyngby-Taarbæk Kommune bliver førende inden for naturfag, og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kulturinstitutioner skaber naturfaglige læringsmiljøer og oplevelser, der understøtter, at børn og unge bliver så dygtige, som de kan inden for naturvidenskab. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune skal trives, motiveres og fastholdes i deres interesse for det naturvidenskabelige område. Det vil ske, når børn og unge øver sig i de naturvidenskabelige discipliner, og når naturvidenskaben opleves som relevant for dem. Naturvidenskab skal være en grundlæggende del af børn og unges almendannelse, så de får et godt fodfæste i livet, og forstår naturvidenskabens sammenhæng med verdens økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Mål med strategien børn og unge oplever nysgerrighed og interesse for naturfagene, via ny didaktik og samarbejde med eksterne parter eleverne præsterer højere på afgangsprøvekarakterer i matematik og naturfag flere unge tager en naturvidenskabelig ungdomsuddannelse 6
7 Målgruppe for naturfagsstrategien Målgruppen for Lyngby-Taarbæk Kommunes Naturfagsstrategi er hele 0-18 års området. Det betyder at strategien strækker sig fra vuggestue og dagpleje over folkeskole og til ungdomsuddannelserne. Dagtilbud I kommunens dagtilbud er arbejdet med naturfagsområdet rammesat af læreplanstemaet natur og naturfænomener. I dagtilbuddet er der særlig fokus på at stimulere og understøtte børnenes naturlige og umiddelbare nysgerrighed for naturen og naturvidenskaben blandt andet gennem en kropslig og sanselig forståelse af omverdenen. Børnene kan udforske sammenhænge, fx blæsten der hvirvler blade rundt, de får naturerfaring og forståelse fx ved at følge årstiderne og se spiring, blade der falder af mv. Men også forståelse for former, mønstre, vægt og længde, der alt sammen bidrager til børnenes grundlæggende forståelse af verden. Skole I indskolingen er der fokus på at videreudvikle den nysgerrighed og interesse for det naturvidenskabelige felt, som eleverne har med sig fra dagtilbuddet. Eleverne skal opleve sig selv som undersøgende, producerende og innovative. På mellemtrinnet vil der være særligt fokus på at fastholde elevernes interesse og nysgerrighed, da undersøgelser viser, at det er her, eleverne ofte mister interessen for naturfag. Det skal gøres via undersøgende og forløbsudviklende naturfagsdidaktik og metode samt eksperimenterende læringsevents i samarbejde med blandt andet virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der skal være særlige tilbud og forløb, der kan fastholde og understøtte elevernes interesse og motivation for naturfag. I udskolingen skal elevernes interesse og nysgerrighed udvikles yderligere med anvendelsesorienteret undervisning og fællesfaglige forløb på tværs af fagene. De naturvidenskabelige fag skal tage udgangspunkt i elevens egen hverdag, og understøtte elevernes lyst til at beskæftige sig med det naturvidenskabelige område - også efter folkeskolen. Arbejdet med naturfag i udskolingen vil således i høj grad binde an til elevernes videre uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse. Generelt for skolen gælder det, at fokus på naturfag ikke blot skal gennemsyre fagene matematik, natur og teknologi og de øvrige naturfaglige fag. Naturfag og naturvidenskabelig metode, kan bidrage til alle skolens fag som fx håndværk og design, historie og de tværgående temaer som innovation og entreprenørskab samt it- og medier. Eleverne skal forstå, at naturvidenskab er en del af vores samfundshistorie, og at indsigt i naturvidenskabelige begreber og metoder samtidig giver forståelse for, hvad vores samfund kommer af, og hvor vi er på vej hen. Naturvidenskaben er grundlæggende i både uddannelse og dannelse. Det er her eleverne danner holdninger, forståelser og meninger på baggrund af arbejdet med naturfag. Naturvidenskab skal være med til at give børn og unge en samfundsuddannelse. De skal forstå naturvidenskabens, og særlig teknologiens, indflydelse på samfundets udvikling og sammenhængen til etiske dilemmaer som gensplejsning, atomkraft og forurening. 7
8 8
9 Strategiens faglige pejlemærker STEAM For at nå de tre mål med strategien, arbejder vi med hele det teknisk- og naturvidenskabelige område inden for den faglige ramme STEAM, der er en international betegnelse og definition på de naturvidenskabelige fagområder. STEAM skal ses på tværs, hvor de enkelte bogstaver hænger tæt sammen og er gensidigt afhængige: SCIENCE handler om jordens udvikling, elementer og materialers opbygning samt levende organismer og de naturvidenskabelige processer der til stadighed foregår omkring os. Naturvidenskabelig metode som kompetence er også en del af scienceområdet. TEKNOLOGI omfatter både brug, udvikling og programmering af teknologiske opfindelser - fra ovnen, køleskabet og stikkontakten til computere, mobiltelefoner og robotter. ENGINEERING ingeniørskab handler om ingeniørens arbejdsmetode i forbindelse med opfindelse og udvikling af løsninger, hvor man afprøver og forbedrer produktet. ART kreativitet og design dækker over æstetikken og den kreative designproces, som sammen med naturvidenskaben, skaber komplette produktløsninger. Art handler om at opleve og møde naturvidenskaben i sammenhæng med design, arkitektur og kreativitet. MATEMATIK er et vigtigt kulturprodukt, der inspirerer til kreativ og logisk tænkning og er centralt i almen dannelse. Samtidigt bidrager matematik med færdigheder som talforståelse, regning og algebra samt kompetencer i problemløsning og arbejde med modeller til øget indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder. STEAM - betegnelsen skaber en rød tråd i arbejdet med naturvidenskab fra barnets møde med lærerplanstemaet natur og naturfænomener i dagtilbud, op gennem skolens naturfag og fagenes Faglige Mål til elevernes møde med ungdomsuddannelser. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune skal opleve og arbejde med STEAMs fem fagområder, så de bliver i stand til at undersøge og redegøre for verden og dens tilstand, men også bliver i stand til at skabe løsninger til, hvordan vi forholder os til nuværende og fremtidige udfordringer socialt, økonomisk og klimatisk. Da der er forskel i børns kognitive udviklingsniveau, fra dagtilbud til udskoling, vil børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune møde STEAM-elementerne med forskelligt perspektiv og vægtning. I dagtilbud skal børnene gennem deres naturlige leg og nysgerrighed skabe en omverdensforståelse med både sanser og krop. I skolen skærper vi børnenes nysgerrighed yderligere og sætter system i det faglige, så naturvidenskaben bliver et helt naturligt perspektiv at anskue verden ud fra. Det kræver, at børnene møder naturvidenskab, både i dagtilbud og skoler, med udgangspunkt i det lokale miljø og teknologiske opfindelser, og i mindre grad en bog og en stol. Hvis verdens udfordringer skal løses via nysgerrighed, må børnenes møde med dagtilbud og skole også udvikle nysgerrighed. 9
10
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereGåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Læs mereTilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune
Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereFredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling
Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Fredericia Byråd vedtog i 2015 Bæredygtighedsstrategi 2016-2019,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereUdkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling
Udkast til en strategi for en GRØN GENERATION i Fredericia Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Fredericia kommune oktober 2016 1 Strategi for en Grøn Generation i Fredericia
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereSkoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?
Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereLinjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen
Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs mereFredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling
Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Verden har i 2016 vedtaget 17 mål for at skabe en mere bæredygtig
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereKolding Kommunes Strategi for Grøn Generation
Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE
Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE VALG AF LINJEFAG Denne folder er en oversigt over de linjer, skolen tilbyder i 7.-9. klasse. Folderen fortæller dig og dine forældre om, hvad du som elev
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereBørn, unge og science
Børn, unge og science Flere børn og unge med stærk sciencekapital VILLUM FONDEN ønsker at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og interesse. Kommende generationer skal rustes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereBrumbassens - Pædagogiske læreplaner
Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende
Læs mereSKOLERNE I SNEKKERSTEN
udskoling SKOLERNE I SNEKKERSTEN GLOBAL MEDIE SCIENCE TIDSPLAN FOR VALG AF LINJER 2018-2019 18/1 Informationsfolder udleveres til elever/ forældre i 6. klasse samt kan findes på skolens hjemmeside. 18/1
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereBørn og voksne i aktiv læring -
Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereIndledning. Side 2 af 6
Indledning Hver generation har et ansvar for at beskytte jorden og dens ressourcer for egen og kommende generationers skyld. Derfor er det væsentligt, at vi tilstræber vækst og fremskridt gennem bæredygtig
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mere