REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016

Transkript

1 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige tider, vi lever i, og at der fortsat er store udfordringer i den internationale økonomi. For eksempel nedjusterede WTO i sidste uge sin prognose for væksten i verdenshandlen. WTO vurderer nu, at den globale samhandel blot vil vokse med 1,7 pct. i Det er langt under niveauet før den finansielle krise. Opsvinget i den europæiske økonomi lader også vente på sig. EU-Kommissionen forventer en vækst i EU på under 2 pct. i Side 1 af 15

2 både 2016 og Samtidig kan vi se, at der i nogle lande kan rejses spørgsmål om sundhedstilstanden i dele af banksektoren. I en sådan situation er det afgørende, at vi i Danmark i tide træffer de rigtige beslutninger også selvom de er vanskelige for at ruste Danmark til at møde de udfordringer vi står over. Det er dét regeringen gør med Helhedsplanen, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden vil være et land med høj velstand og velfærd. Helhedsplanen tager fat ved roden af de vigtigste udfordringer, vi står overfor. Et væsentligt element i planen er at give et kraftigt løft i væksten på i alt 65 mia. kr. frem mod Side 2 af 15

3 Vejen til at opnå det går bl.a. gennem at gøre det mere attraktivt at investere i vores virksomheder, ikke mindst nye og mindre virksomheder. Det handler bl.a. om, at se den nye virkelighed efter finanskrisen i øjnene, hvor det er langt sværere for virksomhederne at opnå lån, hvis de er tyndt kapitaliseret. Jeg mener at det er sundt, at vi er tilbage til en verden, hvor virksomheder skal have kapital for at kunne låne, og det giver også jer et bedre grundlag at yde lån til virksomhederne på. Side 3 af 15

4 I dag har virksomhederne tilskyndelse til at finansiere sig med gæld frem for egenkapital, fordi renteudgifterne kan trækkes fra i skat. Et af de centrale forslag i helhedsplanen går ud på at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at finansiere sig med egenkapital. Det vil vi gøre gennem et fradrag for normalforrentningen af egenkapital. Dermed skaber vi både bedre mulighed for virksomhederne for at tiltrække investeringer, og bedre rammer for, at der i særligt nye og mindre virksomheder bliver opbygget mere egenkapital. Vi har også fremlagt en bred vifte af forslag som skal fremme virksomheder i vækst og iværksætteri. Vi foreslår bl.a. at indføre et investorfradrag for personer, der investerer op til kr. i unoterede virksomheder. Samti- Side 4 af 15

5 dig vil vi indføre en forsøgsordning med skattefrihed i de tre første år af en iværksættervirksomheds levetid for indkomst op til 7 mio.kr. Det er blot nogle af de mange initiativer regeringen har taget for at skabe et stærkere og mere robust Danmark. Så nogle bemærkninger om de aktuelle udfordringer for realkreditten. Det er ikke nogen hemmelighed, at debatten om bidragssatser nåede nye højder i det forgangne år. Jeg forestiller mig, at nogle af de tilstedeværende godt kunne have undværet noget af opmærksomheden, for det er ikke alle ordvekslinger, der har været lige rosende, for at sige det på jysk. Side 5 af 15

6 Men opmærksomheden er velkommen, for det giver os lejlighed til at forklare et system, som vi ofte tager for givet. Det giver os samtidig mulighed for at overveje, om der er noget, vi kan gøre for at forbedre realkreditsystemet. Vi har et realkreditsystem, som gennem årtier har sikret billige boliglån. Det er et robust system, der har stået imod, når der har været kriser også den seneste finanskrise. Det skal vi værne om. Men i den seneste tid er realkreditsystemet kommet i modvind. Debatten har handlet om to ting. For det første om der er tilstrækkelig konkurrence på markedet for boliglån. For det andet om der er tilstrækkelig gennemsigtighed om de gebyrer forbrugerne betaler, når de optager eller indfrier et bolig- Side 6 af 15

7 lån. Og endelig om forbrugerne har en reel mulighed for at skifte institut, hvis for eksempel bidragssatsen hæves. Spørgsmålet om konkurrence analyserer Konkurrencerådet i øjeblikket. Jeg forventer, at Rådet kommer med en rapport i begyndelsen af det nye år. Det ser jeg frem til. Spørgsmålet om gennemsigtighed og mobilitet har vi nu fået belyst af et ekspertudvalg, der afrapporterede i september. Udvalget har en række forslag til at øge gennemsigtighed, mobilitet og likviditet på realkreditmarkedet. Udvalget anbefaler bl.a., at realkreditinstitutterne skal være bedre til at forklare kunden, hvorfor renter, bidrag og gebyrer bliver hævet. Samtidig skal Side 7 af 15

8 varslingen af kunden om omkostningsstigninger finde sted fire måneder før omkostningen bliver hævet mod tre måneder i dag. For en familie, der oplever, at deres lån bliver dyrere, betyder det, de får længere tid til at overveje at flytte til et andet institut. Udvalget foreslår også at øge likviditeten på realkreditobligationsmarkedet ved at ophæve aftalen om, at når der udbydes lån baseret på cibor-renten, så skal der også udbydes lån baseret på cita-renten. Der var fuld enighed i udvalget om syv af de otte anbefalinger. Side 8 af 15

9 Udvalget drøftede også, om der skal indføres et forbud mod at opkræve kurtage og kursskæring i forbindelse med indfrielse i varslingsperioden. Det forslag var der ikke enighed om i udvalget. Jeg vil senere i dag indlede de politiske forhandlinger om udvalgets anbefalinger. Jeg vil drøfte med partierne, hvordan vi bedst følger op på ekspertudvalgets anbefalinger. Det er min ambition, at der kan indgås en politisk aftale, der muliggør, at der kan blive gennemført lovgivning i denne folketingsamling. Et andet tema er, at det aktuelt er særdeles vanskeligt at gennemskue, hvor man kan få det billigste lån. Inden udgangen af året vil vi efter fælles be- Side 9 af 15

10 stræbelser i sektoren og i Erhvervs- og Vækstministeriet endelig lancere den ny prisportal for boliglån. Med prisportalen vil forbrugerne få mulighed for - på en enkel og brugervenlig måde - at sammenligne priserne på forskellige lånetyper i de forskellige banker og realkreditinstitutter. Forbrugeren vil både kunne se prisen på nye lån og på eksisterende lån. Prisportalen vil være endnu et vigtigt bidrag til at skabe større gennemsigtighed og vil dermed også styrke konkurrencen. Målet er, at boligejerne skal have lettere ved at finde frem til det billigste lån. Side 10 af 15

11 Her vil jeg også nævne den turismestrategi jeg har fremlagt for nylig. Ud over at styrke væksten og dansk turisme med 45 mia. kr., er et af de konkrete forslag i strategien at øge loftet for realkreditbelåning af fritidshuse fra 60 pct. til 70 pct. Når vi ikke lægger op til at hæve loftet til 80 pct. - som for helårsboliger - skyldes det, at der generelt er lidt større udsving på markedet for fritidshuse. Aktuelt er vi i gang med at undersøge konkrete modeller for at hæve lånegrænsen. Ud over de nationale udfordringer og muligheder som realkreditsystemet står over for, skal vi også have et blik for hvad de internationale drøftelser af finansiel regulering kan indebære. Side 11 af 15

12 Vi skal generelt forberede os på, at nye regler er på vej. Inden året er omme vil EU-Kommissionen efter alt at dømme fremlægge sit forslag til en revision af EU s kapitalkravregler (CRR/CRD IV). Jeg har også forventning om, at Baselkomitéen omtrent på samme tidspunkt vil lægge sidste hånd på en revision af Baselreglerne, der som udgangspunkt må formodes at finde vej til EU-lovgivningen. Som det vil være mange bekendt arbejder Kommissionen for eksempel med et gearingskrav og Baselkomitéen arbejder med kapitalgulve. Jeg er meget opmærksom på disse mulige forslag, fordi begge initiativer bevæger sig væk fra det bærende princip om at kapitalkrav skal være baseret på de risici som finansielle institutter påtager sig, og særligt kan blive en udfordring for realkreditten, hvis de ikke kalibreres rigtigt. Side 12 af 15

13 Derfor har jeg allerede brugt mange kræfter på at overbevise mine kollegaer i de europæiske hovedstæder om, at man i både EU og i Basel bør tage hensyn til robuste forretningsmodeller med lav risiko som dansk realkredit. Jeg oplever en voksende forståelse i andre EU-lande og i EU-kommissionen for, at en revision af reglerne ikke skal føre til væsentlige forhøjelser af kapitalkravene. Diskussionen om de kommende kapitalkrav er derfor langt fra slut, og jeg fortsætter kampen for at reglerne ikke bliver unødigt byrdefulde. Afslutningsvis vil jeg kort berøre et emne, som jeg ved også har jeres interesse nemlig afviklingsplaner. Side 13 af 15

14 En af de vigtigste erfaringer fra finanskrisen var som bekendt, at skatteyderne ikke skal stå tilbage med regningen, hvis finansielle institutter får problemer. Det kræver, at der er et effektivt system til at tage hånd om nødlidende institutter. De nye EU-regler om krisehåndtering af kreditinstitutter er trådt i kraft, og er ved at blive ført ud i praksis. Afviklingsmyndighederne det vil sige Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet er i gang med at udarbejde afviklingsplaner. Det er ikke en simpel opgave, og når vi også her ser ud over Danmarks grænser er der endnu ikke eksempler på lande, der har fuldt færdige afviklingsplaner. Dertil kommer, Side 14 af 15

15 at de internationale regelsæt, som jeg nævnte før, fortsat bliver diskuteret. Det kan påvirke hvordan afviklingsplanerne skal se ud. Ambitionen er fortsat, at der ligger foreløbige planer klar inden årets udgang, men det er et arbejde, der vil fortsætte ind i Skulle det undervejs vise sig, at der er behov for at justere reglerne for afvikling af realkreditinstitutter er jeg åben over for at se nærmere på det. Til slut vil jeg takke for et godt samarbejde i det forløbne år, og jeg ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde og at vi i fællesskab kan finde gode løsninger på de udfordringer vi står over for. Tak for ordet. Side 15 af 15