Vikingetiden Af Rikke Elise Roos

Transkript

1 Vikingetiden Af Rikke Elise Roos Vikingetiden i Danmark startede omkring år 800 og sluttede omkring år Vikingerne var de personer, der boede i Danmark, Norge og Sverige i perioden. (Nordboer: Nordatlanten, Rus: Rusland) Vikingetiden og vikingerne Mange af vikingerne drog af sted hjemmefra på togter og bosatte sig i forskellige andre lande, bl.a. på en række øer i Nordatlanten, i England, Frankrig, Rusland og det nuværende Tyrkiet. VIKINGETIDEN Samfund 1 Hverdag og arbejde 3 Tro og religion 3 Bolig 4 Mad og drikke 6 Dragter og mode 7 Barndom 8 Opfindelser 8 - Vikingeskibe 9 Danmark i verden 11 Men selvom de stadig var vikinger, er det dog mest de personer, der blev hjemme i de tre skandinaviske lande, som vi i dag kalder vikinger. De, der slog sig ned andre steder, blev kendt under andre navne. Hvem var vikingerne? De hærgede og plyndrede Vikingerne blev mest kendt for deres plyndringstogter, hvor de primært røvede sølv og andre kostbarheder fra klostre, kirker, borge og byer i Vesteuropa. Deres ry løb dem hurtigt i forvejen, og folk var ofte bange for de barske vikingekrigere, der kom sejlende over havet, tog hvad de ville have og rejste hjem igen. Man kunne aldrig vide sig sikker. Belejring I slutningen af vikingetiden begyndte store krigsflåder at slå sig ned i England og Frankrig. Herfra tog de på plyndringstogter. Nogle gange belejrede de byer og krævede betaling for ikke at angribe byen. Pengene blev kaldt for danegæld. Når en gruppe vikinger fik danegæld rejste de som lovet, men når andre vikinger hørte om det, ville de også prøve lykken. Flere byer blev derfor belejret mange gange. De var ikke altid krigeriske En viking var ikke altid kriger. Nogle var fredelige landmænd eller handelsfolk, der rejste mellem markedspladser og solgte deres varer. Nogle gange rejste handelsmanden også fra gård til gård og solgte ting direkte ved døren. Til tider modtog han bestillinger på varer, som han havde med næste gang, hvor han kom forbi. 1. Samfund Danmark i vikingetiden var styret af høvdinge og konger. Landet udviklede sig fra at være mange små områder til at blive regeret af én konge. Gradvist begyndte folk at flytte sammen i nydannede byer, og man eksperimenterede med pengeøkonomi frem for at bytte sig til ting. Et hierarkisk samfund Høvdingen Omkring år 800 bestod Danmark af en række små høvdingedømmer. Høvdingen var valgt af hans folk, fordi han var stærk, klog og strategisk i både kamp og til løsning af sociale problemer. Høvdingen var den øverste myndighed og bestemte alt. Men hvis hans rådekraft blev dårlig, og flertallet af mænd var utilfredse med hans ledelse, blev han afsat og en ny høvding valgt.

2 Kongen Gradvist gennem vikingetiden fik nogle få høvdinger mere magt end andre. De blev kaldt konger og regerede over flere høvdinger og deres folk. Både høvdinger og konger bekrigede hinanden for at vinde magten over et større geografisk område. Gennem stadige kampe udviklede Danmark sig til at være et samlet land med én konge omkring år Da Danmark var størst Da Knud 1. den Store erobrede England i 1016, var han allerede konge over både Danmark, Sydnorge og det sydvestlige Sverige. Knud 1. den Store regerede Nordsø-imperiet til sin død i 1035, og med hans død gik imperiet i opløsning. Selvom Knud 1. den Store var en dansk konge, opholdt han sig mest i England, og han overførte flere af de administrative systemer, som han kendte i England, til Danmark. Bl.a. blev den kristne kirkestruktur i starten af 1000-tallet opbygget på samme måde som i England. Byer De ældste af de byer, der findes i Danmark i dag, blev grundlagt i vikingetiden. Et eksempel er Ribe, der omkring år 700 startede som et lille handelssted langs en å, hvor skibene kunne trækkes på land. I vikingetiden voksede Ribe til en egentlig by. Her kunne man bo i huse hele året, eller man kunne rejse dertil nogle gange om året for at købe og sælge sine varer. Gennem vikingetiden kom der flere og flere byer i Danmark. Foruden Ribe er Århus og Odense nogle af de byer, der blev grundlagt i vikingetiden. side 2/12

3 2. Hverdag og arbejde De fleste vikinger boede på en gård på landet. Når manden var væk hjemmefra, var det hans hustru, som bestemte over alle, der boede og arbejdede på gården. På gården boede manden og konen, deres børn og måske nogle arbejdere og trælle. Mandens arbejde Når han var hjemme Manden brugte sine kræfter på at bygge og vedligeholde huse og skibe. Om foråret pløjede og såede han markerne, og om efteråret høstede han kornet. Det blev brugt til brød og en gæret drik, som vikingerne kaldte for mjød. Når han var på togt Når en viking sejlede på langtur, var dette det samme som, at han tog på togt. Han tog på handelstogt til markeder rundt omkring i Danmark for at købe og sælge varer, men også længere væk i andre lande. Han tog også på plyndringstogt til England eller Frankrig, hvor han håbede at røve sølv og kostbarheder, som han kunne tage med hjem. Kvindens arbejde Kvinden sørgede for at lave mad til alle på gården. Derfor malkede hun køer og geder, så hun fik mælk til at lave ost og smør. Der skulle bages brød, laves mjød, og når der var slagtet et dyr eller fanget fisk, skulle kødet tørres eller saltes. Om efteråret samlede hun frugter og bær, der kunne gemmes hele vinteren. Det var også kvinderne, der spandt tråde af fåreuld, så de senere kunne væve stof, der både skulle bruges som tøj, sengetøj og som sejl til vikingeskibene. Børnenes arbejde Børnene hjalp til, hvor de kunne, både ved madlavning og markarbejde. Mange børn havde desuden ansvaret for at vogte dyrene på marken. Vi ved dog ikke, om de havde deres egne opgaver, som samtidigt var noget, som alle børn skulle lave. Når drengene blev store nok, fik de nogle gange lov til at tage på togt med deres far. 3. Tro og religion Danmark var hedensk i vikingetiden. Vikingerne troede på de nordiske guder, men på rejser til udlandet mødte de kristendommen, og i slutningen af 900-tallet blev hele Danmark kristnet. De nordiske guder Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber og svagheder, der kunne forklare sammenhængen i livet. Vikingerne ofrede gaver til guderne for at formilde dem, og for at bede dem om at gøre gode ting for menneskene. Offergaverne kunne være forskellige ting eller dyr, og sågar mennesker blev en gang imellem ofret til guderne. Ofringerne foregik på hellige steder, som kunne være ved kilder, moser eller ved nogle af kongernes store haller. Nedenfor er nogle få af guderne beskrevet. Odin Odin var gudernes konge og desuden krigens og visdommens gud. Han havde to ravne siddende på skulderen, Huginn og Muninn. Desuden havde han en otte-benet hest, Sleipner. side 3/12

4 Thor Thor var tordenguden og havde megen styrke. Når det tordnede, troede vikingerne, at Thor kørte over himlen i sin vogn trukket af to geder. Vognenes hjul var den torden, man kunne høre. Lynene kom, når Thor kastede sin hammer, Mjølner. Frej og Freja Frej og Freja var søskende, og de var bl.a. guder for frugtbarhed. De kunne hjælpe til med, at kornet på markerne blev godt, eller at familien fik mange sunde børn. Møde med kristendommen i udlandet Når vikingerne sejlede til England og Frankrig, fik de kendskab til kristendommen, og nogle af vikingerne blev nok også omvendt og døbt. Når de var døbt kunne de tage den kristne tro med sig hjem til Danmark, hvor andre så fik kendskab til troen. Møde med kristendommen i Danmark Allerede i fik vikingerne besøg af en missionær, der forsøgte at omvende vikingerne til kristendommen. Ebo, der var ærkebiskop i Reims i Frankrig, var sendt til Danmark af den frankiske kejser, men han måtte vende hjem med uforrettet sag. Rekonstrueret stavkirke. De tidligste kirker i Danmark var små og bygget af træ. Moesgård Museum. I 826 kom den frankiske munk Ansgar til Danmark sammen med vikingen Harald Klak, der forsøgte at blive konge i Danmark. Det lykkedes ikke for Harald Klak, og både han og Ansgar blev smidt ud af landet. Omkring 850 fik Ansgar af den danske kong Horik lov til at bygge kirker i Hedeby og Ribe. Det var først i 965, hvor kong Harald 1. Blåtand blev døbt, at Danmark officielt gik over til kristendommen. Han har på en stor runesten i Jelling skrevet, at han gjorde danerne kristne. 4. Bolig De fleste vikinger boede på en gård. Gården havde flere huse og var ofte omkranset af et hegn, der skulle holde vilde dyr væk fra både menneskenes mad og dyrenes foder. Nogle vikinger havde ikke råd til en hel gård og boede derfor i et mindre hus. Nogle boede i en af de byer, der opstod i vikingetiden. Gården Langhuset Det største hus på gården var langhuset. Dørene var lave, så der ikke forsvandt så meget varme ud ad døren, når den blev åbnet. Langs med væggene var der brede brikse, der om dagen blev brugt til at sidde og arbejde på, mens man om natten sov ved siden af hinanden. I midten af huset var et aflangt ildsted, der blev kaldt for langilden. Det var omkranset af sten for at holde gløderne på plads. På langilden lavede kvinderne mad over bålet, og man tørrede sit våde tøj ved varmen. side 4/12

5 I taget var der et hul, lyrehullet, hvor røgen fra bålet slap ud. I den ene ende af huset stod dyrene om vinteren. Så hjalp mennesker og dyr hinanden med at holde varmen. Udhuse Gården kunne have flere udhuse. Her opbevaredes mad, foder til dyrene og arbejdsredskaber. Udhusene var ofte små firkantede bygninger, hvor gulvet var gravet ned i jorden. Hvis madvarer blev opbevaret i sådanne huse, kunne de holde sig længere end i almindelige huse. Enkelthuse Nogle vikinger havde kun et enkelt hus. Det var ofte indrettet som et langhus, mens der dog også skulle være plads til alle de ting, som man på gården placerede i udhusene. Vikinger, der boede i enkelthuse, havde ikke lige så mange penge som gårdejerne, og de var derfor placeret længere nede i hierarkiet. Ofte kunne en mand starte med at bygge et hus og senere udvide, så han fik en hel gård. Byhuse I byerne var husene små, og de lå meget tæt op ad hinanden. Der var hegn, der adskilte husene, og hvert hus havde en lille smule jord omkring, hvor der kunne stå et par geder eller høns. I byerne var der anlagt gader, der bestod af grene, brædder eller sten. Der var også små stier mellem husene. Selvom byhusene var små, var de indrettet som langhuset med brikse langs væggen og et ildsted i midten. side 5/12

6 5. Mad og drikke Vikingerne spiste kød, fisk, korn- og mælkeprodukter. De spiste oftest af træ-brædder eller mindre skåle. Kopper var normalt af træ. Men de rige vikingers kopper kunne også være lavet af sølv eller glas. Kødet blev skåret ud med en kniv, og grød og stuvning blev spist med en ske af træ eller ben. Kød Vikingerne spiste mange forskellige typer kød. Fx blev der spist kød fra køer, grise, får, lam, geder, gæs og høns. I Danmark fangede vikingerne også fisk og sæler, mens man på Nordatlanten fangede hvaler, hvalrosser og nogle steder isbjørne og rensdyr. Tilberedning Det meste kød blev kogt eller stegt i en gryde, der var lavet af jern eller fedtsten. Fedtsten eller klæbersten, som det også kaldes, er en blød stenart, der bl.a. findes i Norge. Nogle gange blev kødet stegt på jernspid eller en rist direkte over bålet. Kød og fisk blev tørret eller saltet, så det holdte sig friskt i lang tid. Vikingerne lavede en gang imellem en form for pølser eller paté af indmad og blod, der blev blandet og puttet ind i renset tarmskind. Krydderier og grøntsager Vikingerne kendte flere vilde planter og urter, som blev brugt til at krydre maden. Det var bl.a. enebær, kommen, sennepskorn, peberrod og hvidløg. Desuden samlede man vilde æbler og nødder i sensommeren og spiste vilde bær og honning fra skoven. Vikingerne spiste ikke særligt mange grøntsager. De spiste dog kål, løg, bønner og ærter. Mælkeprodukter Vikingerne drak mælk fra både køer, geder og får. Fløden blev desuden skummet af mælken og kærnet til smør eller lavet til ost. Den overskydende valle blev også drukket. Smørret blev blandet med meget salt for, at det skulle holde sig friskt i lang tid. Korn Korn blev brugt til at lave grød, brød og øl af. Byg og rug blev brugt til brød, der blev bagt på en pande over bålets gløder. Det var kun få steder, at man havde rigtige ovne. Først i slutningen af vikingetiden blev ovne mere almindelige. Hvedebrød var kun en luksusvare for de rige. Drikkevarer Øl blev fremstillet af byg og blev drukket i store mængder. Mjød var en anden populær drik. Det var en sød, gæret drik fremstillet af honning, vand og krydderier. Vin lavet af vindruer var også kendt, men den skulle importeres fra fx Frankrig og var derfor en luksusvare, som kun de rigeste havde råd til. Desuden drak vikingerne mælk og vand. side 6/12

7 6. Dragter og mode Vikingernes tøj var oftest lavet af uld eller hør, og det var farvet i stærke farver. Stoffet vævede kvinderne på en opstadsvæv, en væv der stod op ad væggen, hvorefter de syede det til bluser, bukser, kjoler og kapper. Kapperne kunne være foret med skind om vinteren. Smykker Metalspænder var udformet som kunstfærdige smykker, som både mænd og kvinder gik med. Smykkerne var modeprægede. Man kunne af smykkerne både se, hvor rig personen var, og hvor han eller hun havde købt smykket, da der fandtes forskellige former i forskellige dele af landet. Alt efter hvor rig personen var, var spænderne store eller små og lavet af forgyldt sølv eller jern. Kvindedragten Inderst havde kvinden en underkjole eller særk. Den havde lange brede ærmer, gik ned til fødderne og var rimpet sammen i halsen med et bindebånd. Over særken bar hun en selekjole, der kunne være åben eller syet sammen i siderne, og som sluttede under armene og over brystet. Kjolen blev holdt fast af en strop over hver skulder, der blev sat fast foran med et spænde eller en nål. Kvinderne gik gerne med perlekæder mellem selekjolens to spænder. Perlerne kunne være lavet af glas, sølv eller ben. Over skuldrene kunne hun bære en kappe, og på fødderne havde hun lædersko. Om livet havde kvinden et bælte med forskellige læderpunge til at opbevare små ting som synåle og ildstål, der var et bukket stykke jern, som blev brugt til at lave gnister med. Mandsdragten Manden var iklædt bukser og kofte, der mest minder om en bluse med lange ærmer, men som går helt ned til knæene. Om livet havde han et bælte, over skuldrene bar han en kappe, på fødderne havde han lædersko, og om skinnebenene bar han viklers. Viklers er en form for benvarmere; et langt smalt stykke stof, der blev viklet gentagne gange rundt om benene for at give varme. Krigeren Krigeren bar over sit tøj våben såsom en kniv, økse, sværd, hjelm, spyd eller lanse og et rundt skjold. Jern var dyrt i vikingetiden, og det var derfor langt fra alle, der havde et fuldt våbenudstyr. Sømanden Sømandens tøj var mere afdæmpet i farverne end krigernes. Blev det regnvejr, iførte han sig regntøj lavet af skind behandlet med bivoks for at gøre det blødt og fiskeolie for at gøre det vandtæt. Børnedragten Børnenes tøj afspejlede deres forældres både i type og rigdom. Som små havde de en særk eller kofte og bukser. Men efterhånden som de voksede til, fik de flere og flere stykker af de voksnes klædedragt. Vikingedragten Skalk - Oldtidens Håndværk Vævning i vikingetiden Skalk - Oldtidens Håndværk. Læderforarbejdning Skalk - Oldtidens Håndværk side 7/12

8 7. Barndom Som barn skulle man lære de ting, som man ville få ansvaret for som voksen. Selvom der også var tid til at lege, gik mange lege ud på at lære ting, som man kunne bruge senere i livet. Børn efterlignede derfor ofte de ting, som de voksne gjorde. Drengene Pligter Drengene fulgte med deres far og hjalp til med hans arbejde. Derigennem lærte drengene om landbrugsarbejde såsom at pløje markerne, så og høste, at vedligeholde markredskaberne osv. De lærte også at bygge vikingeskibe. Træerne blev nøje udvalgt i skoven, de blev fældet og transporteret til byggepladsen, træet blev kløvet til passende stykker, og der blev lavet jernnagler og tjære. Desuden lærte drengene om samfundets forhold ved at iagttage, når faderen forhandlede om prisen på en ko, om hævnen for et mord eller pligter og rettigheder overfor den lokale høvding eller konge. Nogle gange passede de også på gårdens dyr. Leg Mange drengelege bestod i at øve sig på at slås. Brydekampe uden våben, sværdslag med træsværd eller at slås med stokke på en balancegang var almindelige lege. Disse lege udkæmpede de voksne til tider med rigtige våben. Drengenes lege skulle bl.a. opøve styrke, hurtighed, snarrådighed, tålmodighed og snuhed. Pigerne Pligter Pigerne hjalp kvinderne med deres daglige arbejde. Hun har nok tidligt lært at karte uld, hvilket vil sige at rede ulden mellem to brede kamme, så den blev glat og fin, så det var nemt for kvinderne at spinde en jævn uldtråd. Jo mere jævn tråden blev, desto bedre blev det stof, der senere blev lavet på væven. Pigerne hjalp også til med at hente brænde og lave mad. Endvidere var pigerne nogle gange hyrder for gårdens dyr. Det var vigtigt at passe på, at dyrene ikke løb væk, men også at de kom hen til gården for at blive malket. Leg Pigerne har nok også leget ind imellem, men vi ved ikke særligt meget om, hvad de legede. 8. Opfindelser Vikingerne opfandt ikke selv afgørende ting, men til gengæld var det en periode, hvor flere ting blev udviklet og forfinet, så de fik en anden vidtrækkende betydning for samfundet end tidligere. Vikingeskibet Vikingeskibet var for vikingerne, hvad bilen er for danskere i dag. Det blev brugt til alt lige fra at besøge venner og familie til at drage på togt til fremmede lande. Skibet var ikke en ny opfindelse, men fuldendelsen af en udvikling, hvor vikingeskibet var blevet forfinet hver gang, der blev bygget et nyt. Faderen lærte sønnen at bygge skib, og detaljerne blev derved tilpasset den enkelte vikings behov. Krigsskibet Krigsskibet var langt og smalt, og da det var meget let, kunne det sejle utroligt stærkt. Med mellem 30 og 80 mand, afhængigt af skibets størrelse, kunne vikingerne ro skibet op ad floder i Vesteuropa og komme meget tæt på land, før indbyggerne i en by eller på et kloster opdagede, at de snart ville blive plyndret. Skibene førte store firkantede sejl, kaldet råsejl, og kunne sejle i stort set alt slags vejr. side 8/12

9 Handelsskibet Handelsskibet var bredere, kortere og stak dybere ned i vandet end krigsskibet. Handelsskibet var bygget til at kunne laste mange tunge handelsvarer, men til gengæld sejlede det langsommere end krigsskibet. Der var kun få mand om bord på et handelsskib, da der på den måde kunne være flere handelsvarer om bord. 9. Vikingeskibe Skibene var en utrolig vigtig del af vikingernes samfund. Uden skibene ville vikingerne ikke være kommet så langt omkring eller have vundet sig det ry, som de gjorde. Man kan næsten sige: Uden skibe, ingen vikinger. Skib og samfund Skibene var en meget vigtig del af vikingernes samfund. Skibene gjorde det muligt for vikingerne at komme ud i verden for at plyndre, erobre land, handle og bosætte sig i fjerne områder. Derudover var skibene også en vigtig del af det hjemlige liv både i forhold til fiskeri og transport af mad, dyr og mennesker. Skibenes opbygning Vikingernes skibe var fremragende i forhold til tiden. På dette punkt overgik vikingerne deres nabolande i teknisk viden og kunnen. Skibene blev drevet frem af et stort firkantet sejl, kaldet et råsejl, og styret ved hjælp af et sideror. Skibene havde lav køl og var klinkbyggede. Det vil sige, at plankerne var lagt uden på hinanden og sat sammen med træ- og jernnagler. Til alle dele af skibet udnyttede vikingerne træets egen styrke bedst muligt. Det gjorde skibene meget lette og stærke. Hele opbygningen bevirkede, at vikingerne kunne komme frem næsten hvor som helst. side 9/12

10 Forskellig brug Vikingerne sejlede nogle gange på plyndringstogter ned langs små floder i Europa. På en sådan tur var skibet pakket med krigere, våben og skjolde, men ikke mere end man kunne slæbe skibet over land fra én flod til en anden. Andre gange sejlede de på enorme bølger i det nordlige Atlanterhav for at tage ud at handle eller bosætte sig i et område. Man medbragte masser af last i form af handelsvarer, mad og måske køer, heste og trælle. Skibet skulle desuden kunne holde til at blive kastet rundt i bølgerne. Vikingerne sejlede altså under forskellige vilkår. Derfor var der forskel på, hvordan skibene så ud. Handelsskibe Handelsskibene var meget brede i forhold til deres længde, og de var nok ikke malede eller dekorerede. Der var ikke mange mænd om bord, for der skulle være plads til handelsvarer. Krigsskibe Krigsskibene var derimod lange og smalle, da et smallere skib sejler hurtigere. De kunne endvidere både drives frem ved hjælp af sejl og årer. På krigsskibene kunne der sidde et dragehoved i stævnen, og både skroget og sejlet var malet i stærke farver. Måske var det for at vise, at her kom en mægtig krigsherre. På krigsskibene var der mange mennesker om bord. Der kunne være helt op til 100 krigere på de største skibe. Af Mette Louise Thomsen Ringbrynje En ringbrynje blev lavet af en masse små jernringe, der blev sat sammen på en bestemt måde. Man kendte godt til ringbrynjer tidligere. Men i vikingetiden lavede man ringbrynjer til at dække hele overkroppen, som en slags T-shirt. Det tog ca. 100 timer at lave en hel ringbrynje, og det var derfor de færreste, der havde råd til en. Ringbrynjen beskyttede mod slag fra de fleste våben og i starten også mod pile. Lange smalle pile, der kunne gå igennem ringbrynjens ringe, blev dog hurtigt opfundet. En ringbrynje vejede ca kg. Hjelmen Vikingernes hjelme var lavet af tynde stykker jern for, at de ikke skulle blive for tunge. Hjelmene var spidse, hvor de tidligere var afrundede efter hovedets facon. En spids hjelm kunne bedre beskytte vikingen mod økse- og sværdslag, da slagene ofte prellede af langs de skrå sider. Nogle gange satte vikingerne et stykke ringbrynje på hjelmen til at beskytte nakken. side 10/12

11 10. Danmark i verden Vikingerne rejste til mange dele af verden. Nogle steder plyndrede de området for rigdomme, andre gange slog de sig ned for kortere eller længere perioder. Danelagen Området i det østlige England, hvor vikingerne slog sig ned, blev kaldt for Danelagen, hvilket henviste til det område, hvor den danske lov rådede. Mange danske vikinger havde sejlet til området, bygget en gård og slået sig ned som landmænd eller handelsfolk. Der er mange ord der i dag minder om den danske påvirkning. Fx byer der på engelsk ender på by (Rugby, Kirkby). Normandiet Det nordvestlige Frankrig var i mange år plaget af angreb fra vikinger. I et forsøg på at modvirke plyndringerne gav den frankiske konge Karl den Simple i 911 et landområde i Normandiet til vikingehøvdingen Rollo. Danske vikinger slog sig derefter ned i området. Irland Da vikingerne kom til Irland var landet rustet til kamp. Flere grupper af irere kæmpede mod hinanden om magten i landet. Vikingerne, der i første omgang slog sig ned omkring Dublin, blev derfor blot en ekstra gruppe af krigere, der kæmpede om herredømmet. Nordatlanten Mange vikinger sejlede mod vest og kom derved til Færøerne, Island, Grønland, og nogle få helt til New Foundland i Amerika. De, der kom først, kunne udvælge sig det bedste land og slå sig ned. På landet byggede de gårde, de dyrkede korn og holdt køer, grise, får, geder, heste og høns. Vi kender til deres liv, fordi historier om dem er nedskrevet i De Islandske Sagaer. Historierne er dog nedskrevet nogle hundrede år efter vikingetiden, så det er ikke sikkert de er helt rigtige. side 11/12

12 Rusland Nogle vikinger rejste mod øst og sejlede ned af floderne i Rusland. Man ved ikke, om de har rejst med deres skibe helt til Sortehavet, eller om de fx har rejst med hestetrukne slæder om vinteren. Nogle vikinger bosatte sig langs floderne. Bl.a. slog de sig ned på det sted, hvor byen Kiev i dag ligger. Miklagård Nogle nåede helt til Istanbul i Tyrkiet, som vikingerne kaldte for Miklagård. De fleste vikinger i Miklagård var handelsfolk, der solgte pels og slaver for silke. Nogle blev også livvagter for den byzantinske kejser, da de var store og stærke og ikke indblandet i lokale fejder. Kejseren kunne ikke stole på folk, der var indblandet i fejder. side 12/12