talent m ed bredd e talent
|
|
- Mathilde Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 talent m ed bredd e talent Afprøvning og med bred de talen t med br edde tal SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS AU UNIVERSITET tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde
2 Rapporten er udarbejdet i januar 2015 af: Pernille Maj Svendsen, ph.d. Centre for Science Education, Aarhus Universitet Projektet er støttet af: Region Midtjylland Layout: Elin Sørensen Centre for Science Education, Aarhus Universitet
3 ttalent amed lbredde e n t INTRODUKTION Projekt Talent med Bredde har i sit første år udviklet og pilottestet en model for undervisning, der kombinerer et skræddersyet talentudviklingsprogram for særligt udvalgte elever med bredt rettet, talentmotiverende helklasseundervisning. Denne model er i projektets andet år blevet afprøvet, videreudviklet og optimeret frem mod en lancering i forankringsfasen. Herudover er der efter de tre afprøvningsrunder blevet fastsat et talentbegreb og kriterier for talentspotting gældende specifikt for projektet. Modellen er udviklet, afprøvet og efterfølgende tilpasset og optimeret i et samarbejde mellem flere typer ungdomsuddannelser og universitetet. Modellen har udgangspunkt i et konkret forskningsteam på AU Foulum. Derudover er der til projektet koblet følgeforskning for at undersøge modellen nærmere samt dens betydning for UFT-eleverne, klasserne, lærerne og forskerteamet. Projektet består af tre faser: En udviklingsfase, en afprøvningsfase og en forankringsfase og løber over tre år ( ). Afprøvningsfasen består af tre runder. Der er til projektet udarbejdet en resultatkontrakt med Region Midtjylland bestående af otte måltrin samt tilhørende delmål: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål 6 Mål 7 Mål 8 Udvælgelse/ansættelse af projektaktører Udvikling af undervisningsforløb til Ung-Forsker-Team (UFT) Udvikling af helklasseforløb Afprøvning og tilpasning af samlet model for inkluderende og talentudviklende undervisning Forankring og tilpasning af model til fremtidig driftsudgave med flere gymnasier Projektledelse og kommunikation Forskning i den inkluderende og talentudviklende undervisning og hvordan der bygges bro mellem den eksklusive talentudvikling og undervisning på klassen Videreførelse og formidling af resultaterne Nærværende evalueringsrapport gennemgår de, for hvert måltrin, relevante delmål i projektets andet år bestående af de to sidste afprøvningsrunder i afprøvningsfasen (2014). med bredde - 1 -
4 ttalent amed lbredde e n t MÅL 1: UDVÆLGELE/ANSÆTTELSE AF PROJEKTAKTØRER PH.D.-STUDERENDE Ph.d.-studerende Kristian Dethlefsen Høvinghoff på projektet valgte pr. 28/ at fratræde sit ph.d.-stipendiat. Det blev efter aftale med Region Midtjylland besluttet, at projektleder Pernille Maj Svendsen fremadrettet varetager følgeforskningen på projektet, om end i mindre omfang end først opslået. Der er for følgeforskningen på projektet udarbejdet en selvstændig resultatkontrakt. Foreløbige observationer og resultater fra følgeforskningen inddrages i nærværende evalueringsrapport. med bredde - 2 -
5 ttalent amed lbredde e n t MÅL 2: UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB TIL UNG-FORSKER-TEAM (UFT) DEFINITION AF OG KRITERIER FOR TALENTBEGREBET Der skal til projektet udvikles en specifik gældende definition af og kriterier for talentbegrebet og talentspotting. Tidligere har videnskaben været af den overbevisning, at talent stort set var noget, man var født med. Det har ændret sig, og talent er ikke længere for de få, men for de mange. I projektet arbejder vi med at stimulere det uopdagede eller potentielle talent og dermed motivere de elever, der virkelig har mulighed for at rykke sig langt. Disse elever udgør et vækstlag. Der er to strenge af talent i projektet, nemlig talent med bredde og at brede talent ud i klassen. Da vi i projektet arbejder med flere typer af talent og ikke kun de boglige, lever projektet op til sit navn og er desuden med til at flytte talentbegrebet. Talentbegrebet for projektet: Talenter er elever, der har potentiale og interesse både fagligt og personligt til at udvikle sig videre inden for naturfag, og som evner at formidle. Eleven er måske ikke fremtrædende i den daglige undervisning, men gennem projektet får eleven mulighed for at tage ejerskab og udvise et særligt talent og engagement. Udvælgelsesproceduren beskrives under Mål 4: Udvælgelse af UFT-elever. med bredde - 3 -
6 ttalent amed lbredde e n t MÅL 4: AFPRØVNING OG TILPASNING AF SAMLET MODEL FOR INKLUDERENDE OG TALENTUDVIKLENDE UNDERVISNING I projektets indledende fase blev der udviklet en samlet model for et undervisningsforløb. Modellen blev afprøvet i første afprøvningsrunde og baseret på erfaringerne fra denne, blev indholdet videreudviklet og tilpasset i de følgende to afprøvningsrunder. Nye lærere blev introduceret for undervisningsforløbet og dets delelementer af både projektleder og kollegaer på de respektive deltagende skoler. Desuden netværkede og samarbejdede lærerne på tværs af skolerne. Model for undervisningsforløb i Talent med Bredde: Klassebesøg med introduktion til Nature of Science, forskellige forskningsbaserede cases og besøg i cellelaboratoriet. Der udvælges 2-4 elever fra hver deltagende skole til deltagelse i UFT-forløb. Udvælgelsen baseres på en dialog med eleverne om talent og følger den procedure, der er beskrevet nedenfor. UFT-eleverne mødes to gange på AU Foulum, hvor de tilbringer en dag i cellelaboratoriet. Her gennemgår eleverne et særligt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med forskerteamet. Forløbene er tæt knyttet til klasseundervisningen, og det er UFTelevernes opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet, til resten af klassen. På den måde får UFT-eleverne en faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen for en forsker. På den første UFT-dag er temaet Næringsstofoptagelse og eleverne får en introduktion til celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign. De skal selv undersøge optagelsen af kortkædede fedtsyrer i humane tyktarmsceller i kultur i cellelaboratoriet. Den anden UFT-dag i cellelaboratoriet omhandler Tarmkræft og bygger videre på den første UFT-dags emner. Dagens fokus er at give UFT-eleverne indsigt i celledyrkningsmetoder til undersøgelse af vækst i celler i kultur, som kan anvendes til både kræftceller og normale celler. Til hver klasse udvikles der desuden et individuelt tilpasset klasseundervisningsforløb. Dette forløb tager udgangspunkt i celleforsøg, som er det overordnede emne. Klasseundervisningen ligger både før, imellem og efter UFT-dagene, hvormed UFTelevernes oplevelser og data kan integreres i klasseundervisningen. UDVÆLGELSE AF UFT-ELEVER Der er over projektets tre afprøvningsrunder indsamlet erfaringer med forskellige modeller for UFT-udvælgelsesproceduren. Disse erfaringer danner baggrund for en formaliseret med bredde - 4 -
7 ttalent amed lbredde e n t udvælgelsesmodel, der bruges i projektets forankringsfase. Engagement og interesse hos eleverne er en forudsætning for at kunne deltage, endvidere at de kan deltage på begge UFTdage. Eftersom stoffet, der arbejdes med, er en del af eksamen, er det vigtigt, at UFT-eleverne kan formidle det faglige stof og deres oplevelser til klassen og dermed brede talentet ud. Udvælgelsen har som omdrejningspunkt et skema designet af underviser Lene Hegelund, Holstebro Gymnasium (bilag 1). Rammerne for udvælgelsen er som følger: Præsentation af projektets både faglige indhold og talent-delen på klassen Gruppediskussion af talentbegreb og egenskaber Opsamling i plenum hvor læren supplerer Præsentation af opgaver forbundet med deltagelse i UFT Skema med mulige kandidater (andre + en selv) Udvælgelse baseret på elevernes input Det anbefales, at udvælgelsen først sker, efter eleverne har været på klassebesøg på AU Foulum, så alle har haft mulighed for at se stedet og møde forskerteamet. Alle elever udfylder, som et led i følgeforskningen, et spørgeskema omhandlende deres interesse for og holdning til naturvidenskab og landbrug, hvilket får dem til at reflektere over netop deres interesse for og holdning til naturvidenskab, landbrug og til dels projektet. AFPRØVNING OG TILPASNING AF UFT- OG KLASSEFORLØB Generelt gælder det, at forløbet fungerer bedst og hænger bedre sammen, når lærerne ved, hvad de går ind til. Baseret på første afprøvningsrunde blev der til lærerne udarbejdet en drejebog over forløbet med en kronologisk oversigt og en markering af, hvad og hvornår lærerne skulle gøre noget aktivt. Denne skal også fungere som en hjælp for de nye lærere, der fremadrettet vil være en del af projektet. I projektets anden afprøvningsrunde var der nye lærere med, men trods drejebogen og kontakt med projektlederen og erfarne kollegaer på egne deltagende skoler, tog de nye lærere ikke samme grad af ejerskab i projektet. Et uhyre vigtigt element er en kursusdag/workshop eller lignende for nye lærere, så de selv kan se og prøve de forskellige elementer i cellelaboratoriet og dermed bedre involvere sig og planlægge deres undervisning. Det blev derfor besluttet at bede Region Midtjylland om at allokere midler til workshops for nye lærere i projektet i tredje afprøvningsrunde og inden forankringsfasen samt til udvikling af supplerende materiale. Denne anmodning blev imødekommet. Et andet initiativ der blev sat i værk som en følge af erfaringerne, er at lade de nye lærere sparre med erfarne lærere med bredde - 5 -
8 ttalent amed lbredde e n t i projektet på tværs af skoler, hvor de erfarne lærere har til opgave at hjælpe de nye i gang. Dermed opnås også samarbejde på tværs af skolerne og nye muligheder åbner sig fremadrettet. Et springende punkt i forhold til at få bredt talent ud i klassen er, at få klassekammeraterne til at tage ejerskab over projektet. Det er vigtigt, at klassekammeraterne også gør sig handson erfaringer og kan linke det, UFT-eleverne rapporterer, til klasseundervisningen. Desuden er det vigtigt, at UFT-eleverne ikke kun laver en mundtlig fremlæggelse af deres oplevelser, men at de integreres i undervisningen, eks. som ledere/ eksperter i gruppearbejde, fælles posterfremstilling eller som hjælpelærere ved øvelser på klassen. Lærere og forskerteam har i samarbejde gennem workshops udviklet og produceret et Inspirationskatalog (bilag 2). Inspirationskataloget er tiltænkt erfarne så vel som nye skoler og lærer i projektet og giver information om forløbet og samler viden om, inspiration til og gode eksempler på, hvordan et undervisningsforløb kan tilpasses den enkelte skole og forslag til øvelser der kan virke som en samlende afrunding på projektet i klasseundervisningen. Der var bred enighed om i projektgruppen, at netop fleksibilitet i indholdet på klasseundervisningen er en fordel, så længe eleverne er klædt på til forløbet om næringsstofoptagelse og tarmkræft. I cellelaboratoriet har forskerteamet taget initiativ til en række forbedringer, baseret på egne erfaringer og input fra lærere og elever. Der lånes et ekstra mikroskop ind på de to UFT-dage for at nedsætte ventetiden; der er indkøbt og opsat en storskærm til visning af præsentationer og billeder fra mikroskoper, så alle kan se; GC-MS delen er taget ud; det materiale, eleverne får med hjem, er blevet optimeret; der er mere fokus på gruppearbejde, og øvelsesvejledningerne er passet til. Eleverne får også et rundstykke når de ankommer (flere har været længe undervejs) og kage om eftermiddagen. Herudover er der indkøbt en ekstra Lonza til udlån i projektet. Alle UFT-elever har modtaget et diplom for deres deltagelse i projektet. INSPIRATIONSDAG FOR DELTAGERSKOLER Deltagende skoler og nye skoler blev i efteråret inviteret til Inspirationsdag på AU Foulum, som optakt til forankringsrunden, forår Dagen bød på oplæg om Udfordringer og nye muligheder i ungdomsuddannelsernes talentudvikling ved Berit Riis Langdahl, uddannelsesleder på Aurehøj Gymnasium og lærebogsforfatter mv. Et oplæg der satte gang i snakken om talentbegrebet. Denne blev med bredde - 6 -
9 ttalent amed lbredde e n t konkretiseret i et oplæg om Undervisningsforløbet Talent med Bredde ved projektlederen, der gennemgik projektet, talentbegrebet og talentspotting gældende specifikt for projektet. Efterfølgende gav uddannelsesleder og underviser Allan Kortnum og talentkoordinator og underviser Peter Videsen, begge Viborg Gymnasium, et oplæg om Talentudvikling, og om hvordan man også kan gribe det an. Talentsnakken fortsatte over frokosten, og efterfølgende gik lærerne i cellelaboratoriet på workshop. Her fik de en introduktion til UFT-dagene og arbejdede selv med nogle af de metoder, deres elever skal afprøve. Både nye og erfarne lærere deltog i workshoppen, hvormed der blev erfaringsudvekslet og skabt gode relationer og netværk på tværs af skoler. De nye lærere i projektet fremhævede workshoppen som et absolut højdepunkt, og som noget de fik rigtig meget ud af fagligt, socialt og som forberedelse til undervisningsforløbet hjemme på deres respektive skoler. med bredde - 7 -
10 ttalent amed lbredde e n t INTRODUKTION MÅL 5: FORANKRING OG TILPASNING AF MODEL TIL FREMTIDIG DRIFTSUDGAVE MED FLERE GYMNASIER ENGAGERING AF DELTAGENDE SKOLER Der blev taget kontakt til nye mulige deltagende skoler i regionen før sommerferien 2014 og opfølgende kontakt efter ferien med henblik på deltagelse i foråret De skoler, der blev rettet henvendelse til, udtrykte alle begejstring for projektet og gav tilsagn om at deltage. De nye skoler er Egå Gymnasium, Herning Gymnasium, Silkeborg Gymnasium og HTX-Tradium Randers. I forhold til engagering af nye skoler til forankringsfasen efteråret 2015 etableres kontakten, når en forankringsmodel er på plads, jf. nedenstående. FORANKRING AF FORLØB Forankring af forløbet blev drøftet på styregruppemødet i efteråret Flere modeller kom i spil og blev diskuteret. Det blev besluttet, at projektlederen undersøger og præsenterer forskellige muligheder på næste styregruppemøde i foråret 2015, hvor en forankringsmodel besluttes. med bredde - 8 -
11 t a l e n t TALENT MED BREDDE MÅL 6: PROJEKTLEDELSE OG KOMMUNIKATION Organisering og fremdrift i projektet er dokumenteret gennem afholdelse af møder med styre- og projektgruppe, gennem afholdelse af 2. og 3. afprøvningsrunde i 2014 og gennem nærværende evalueringsrapport. med bredde - 9 -
12 ttalent amed lbredde e n t MÅL 7: FORSKNING I DEN INKLUDERENDE OG TALENTUDVIKLENDE UNDER- VISNING OG HVORDAN DER BYGGES BRO MELLEM DEN EKSKLUSIVE TALENT- UDVIKLING OG UNDERVISNING PÅ KLASSEN Der er i 2014 indsamlet kvantitative og kvalitative data for de to afprøvningsrunder. Klasserne har svaret på et spørgeskema før og efter undervisningsforløbet. Der er foretaget observationer af eleverne på klassebesøgene og af UFT-eleverne på de to UFT-dage. Der er indhentet evaluering af klassebesøg og foretaget interviews med UFT-elever samt fokusgruppeinterviews med 3-4 elever på nogle af skolerne. En analyse af de i 2013 og 2014 indsamlede data påbegyndes i Der indsamles desuden kvantitative og kvalitative data i hele forankringsfasen. Igen benyttes spørgeskema før og efter undervisningsforløbet. Der foretages observationer af klasserne på deres klassebesøg på AU Foulum, der foretages evalueringer af klassebesøget, og UFT-eleverne bliver observeret på de to UFT-dage. Herudover vil der blive foretaget kvalitative interviews med de engagerede lærere, UFT-eleverne og fokusgruppeinterviews med 3-4 elever fra de deltagende skoler. Data fra forankringsfasen forventes analyseret i med bredde
13 ttalent amed lbredde e n t MÅL 8: VIDEREFØRELSE OG FORMIDLING AF RESULTATERNE Projektet formidles og udbredes primært gennem projektets hjemmeside, via netværk og direkte kontakt til skoler i Region Midtjylland. Hjemmesiden holdes opdateret med aktiviteter i projektet og bidrag fra UFT-elever samt artikler i pressen, videnskabelige indlæg og deltagelse i konferencer. Projektet og foreløbige resultater blev præsenteret af projektlederen i et oplæg med titlen Talent med og i bredden på den danske Big Bang naturfag for fremtiden konference i Vejle, marts Oplægget blev præsenteret på sporet Plej dine talenter, hvor der blev udvekslet erfaringer og afholdt faglige oplæg og debat om talentindsatsen. En mindre undersøgelse foretaget af projektlederen af læreres opfattelse og udbytte af at deltage med klasser i brobygningsforløb blev desuden præsenteret som en poster med titlen Science teachers and scientific researchers perceived outcome of an outreach activity ved den internationale IOSTE konference på Borneo, Malaysia, september I forbindelse med Inspirationsdagen blev Viborg Stifts Folkeblad inviteret med, hvilket resulterede i artiklen Undervisere skal nu ud og finde talenterne, november Der forventes indsendt et indlæg til præsentation af foreløbige resultater fra følgeforskningen til ESERA konferencen, der afholdes i Helsinki, Finland, september med bredde
14 ttalent amed lbredde e n t KONKLUSION Projektet har i sit andet år (2014) gennemført yderligere to afprøvningsrunder, tre workshops for de deltagende lærere og en inspirationsdag. Der er på baggrund heraf udviklet en samlet model for undervisningsforløbet, og denne er præsenteret for de skoler, der deltager i forankringsfasen i foråret 2015, nye som gamle. Udvælgelsen af talenterne er fastlagt med fokus på de uopdagede talenter i en klasse. Det har vist sig, at det autentiske miljø på AU Foulum stimulerer dette vækstlag og styrker flere elever og dermed løfter faglighed og kompetenceudvikling. FREMADRETTET De skoler, der deltager i forankringsfasen i foråret 2015, har meldt ind med datoer for klassebesøg, og UFT-dage er koordineret med deltagende skoler og forskerteam. De deltagende lærere har ultimo 2014 modtaget et informationsbrev indeholdende drejebog for forløbet, inspirationskatalog samt anden praktisk information. Forankringsfasen for efteråret 2015 og fremadrettet er fortsat på udviklingsplan. Næste evalueringsrapport for projekt Talent med Bredde foreligger i januar 2016 og kigger nærmere på forløbet som helhed og forankringen af projektet. BILAG 1. Skema til udvælgelse af UFT-elever 2. Inspirationskatalog 3. Budget 4. Specificeret budget med bredde
15 TALENT-udvælgelse i klassen Talent med Bredde NAVN: For hver kompetence skal du 1. vurdere dit eget niveau (marker på skalaen, hvor du selv ligger) 2. notere hvem du synes er det mest oplagte talent i klassen (skriv 1-3 navne) 3. notere hvem du tror, er det skjulte talent (skriv 1-3 navne) Vurder dit eget niveau (1= dårligst, 10 = bedst) Oplagt talent Skjult talent Kompetence Samarbejde/åbenhed Analytisk Formidling mdl Formidling skr Engagement/interesse Lab-teknik Databehandling Biol. Viden/forståelse Kreativitet Overblik Fordybelse Omstillingsparathed Har du lyst til at indgå i projektet vel vidende at det tager lidt ekstra tid to dage, hvor du går glip af undervisningen (tilladt fravær) udarbejdelse af præsentation eller poster over første arbejdsdag på Foulum, i samarbejde med de andre elever i UFT og vi andre at det er tirsdag den 24/ og tirsdag den 10/3 2015? ja nej
16 Næringsstofoptagelse og tarmkræft et inspirationskatalog
17 Udarbejdet af: Udviklingsgruppen i projekt Talent med Bredde efteråret 2014 Projektleder: Pernille Maj Svendsen, ph.d., Center for Science Uddannelse, Aarhus Universitet Projektet er støttet af: Region Midtjylland og Aarhus Universitet
18 Inspirationskatalog til undervisningsforløb i projekt Talent med Bredde En vigtig del af vores ernæring er næringsstoffer, men ud over disse indeholder vores mad en lang række bioaktive stoffer. Næringsstoffer og bioaktive stoffer i vores tarm har betydning for tarmsundhed og udvikling af sygdomme som f.eks. mave tarm sygdomme (kroniske tarmsygdomme) og kræft. Forskning indenfor næringsstofoptagelse og tarmkræft bidrager løbende med ny viden om menneskers (og dyrs) sundhed. Forskningen bliver bl.a. udført på cellekulturer og ikke på forsøgsdyr, hvormed den nyeste forskning på området kan gøres spiselig i undervisningen. Talent med Bredde er et tre årigt projekt ( ) finansieret af Region Midtjylland. Projektet har udviklet, afprøvet og tilpasset en generel model for undervisning, der kombinerer et skræddersyet talentudviklingsprogram for særligt udvalgte elever med bredt rettet talentmotiverende helklasseundervisning. Modellen beskriver den overordnede struktur i et undervisningsforløb (boks nedenfor) indenfor emnet Næringsstofoptagelse og tarmkræft, hvor den naturvidenskabelige metode og naturvidenskabens natur (Nature of Science NOS ) udgør en rød tråd. Med udgangspunkt i modellen kan de enkelte skoler dermed planlægge et helklasseundervisningsforløb, der er tilpasset netop dem. Klassebesøg med introduktion til Nature of Science, forskellige forskningsbaserede cases og besøg i cellelaboratoriet. Der udvælges 2 elever fra hver deltagende skole til deltagelse i UFT forløb. Udvælgelsen baseres på en dialog med eleverne om talent og følger en opstillet grovskitse. UFT eleverne mødes to gange på AU Foulum, hvor de tilbringer en dag i cellelaboratoriet. Her gennemgår eleverne et særligt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med et forskerteam. Forløbene er tæt knyttet til helklasseundervisningen og det er UFT elevernes opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet, til resten af klassen. På den måde får UFT eleverne en faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen for et medlem af et forskerteam. På den første UFT dag er temaet Næringsstofoptagelse og på den anden UFT dag er temaet Tarmkræft. Begge dage indledes med en introduktion til celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign. Eleverne skal derefter selv i laboratoriet og gennemføre undersøgelserne. Til hver klasse udvikles der desuden et helklasseundervisningsforløb. Dette forløb tager udgangspunkt i celleforsøg. Klasseundervisningen ligger både før, under og efter UFT dagene, hvormed UFT elevernes oplevelser og data kan integreres i klasseundervisningen. Fleksibilitet er et nøgleord og den enkelte lærer/lærergruppe kan frit planlægge og tilpasse et forløb ud fra modellen og supplere med tekster og materialer, som er relevante for den måde, som de vil gribe forløbet an på og det niveau, de underviser på. Inspirationskataloget samler viden om, inspiration til og gode eksempler på, hvordan et undervisningsforløb kan tilpasses den enkelte skole. 1
19 Inspirationskataloget beskriver: Klassebesøget på AU Foulum Ung Forsker Team øvelserne på AU Foulum To eksempler på en forløbsplan Øvelser der kan inddrages i helklasseundervisningen Opgaver der kan bruges som supplement i helklasseundervisningen En lang række litteraturhenvisninger inden for forskellige emner God læselyst! 2
20 Hvad er forskning? Klassebesøg Oplæg om forskning og forskningsbaseret rundvisning på AU Foulum Introduktion Klassebesøget giver en introduktion til hvad forskning er, herunder Nature of Science (NoS) og naturvidenskabelige metoder. Eleverne introduceres for forskellige forskningsprojekter som cases på forskellige niveauer; fra celleniveau over organisme til klima og miljø. NoS refererer til viden og ideer om hvad naturvidenskab er. Et vigtigt element er, at naturvidenskab er et område der løbende udvikler sig og er foranderligt, kreativt og dynamisk. Det handler om processer og ikke kun resultater. Eleverne vil blive inddraget i en snak om NoS med udgangspunkt i: Hvad er en forsker? Hvad er naturvidenskab? Hvad er forskning? Herunder en snak om naturvidenskaben i samfundet og at basere diskussioner og beslutninger på et naturvidenskabeligt grundlag. Grundlæggende naturvidenskabelige metoder og analyser Hvorfor forsker vi? Formål At introducere eleverne til aktuel forskning, Natur of Science og naturvidenskabelige metoder, som et udgangspunkt for helklasseforløbet. Fremgangsmåde Klassebesøget indledes med et oplæg om forskning jf. ovenstående, efterfulgt af en forskningsbaseret rundvisning. Rundvisningen starter i cellelaboratoriet hvor forskerteamet til UFT øvelserne tager i mod og fortæller om deres arbejde og introducerer lidt teori til næringsstofoptagelse og tarmkræft øvelserne. Herefter går turen til kvægstaldende hvor først forskningsprojekter på organisme niveau introduceres efterfulgt af forskningsprojekter i klimastalden. Besøget slutter med en fælles opsamling og evaluering. Eleverne forventes at deltage aktivt og vil blive inddraget med spørgsmål og en øvelse i kvægstalden. 3
21 Varighed Klassebesøget varer 2.5 time og kan suppleres med frokost i kantinen før eller efter besøget. Opgaver 1. Hvad er en teori i naturvidenskab? Kom med et eksempel på en hypotese, en teori og en naturlov 2. Hvilken rækkefølge: eksperiment teori eller teori eksperiment? 3. Hvilke naturvidenskabelige metoder/fremgangsmåder findes der? Kom med eksempler. 4. Hvad er en kontrols funktion i et naturvidenskabeligt eksperiment? 5. Hvad er en model? Hvad kan de bruges til? 6. Hvilke former for data findes der? Giv eksempler 7. Hvilke variable findes der? Og er der sammenhæng mellem dem? 8. Hvad er fremgangsmåden for et naturvidenskabeligt eksperiment? Litteratur Nature of Science: projekter/nature ofscience/hvad er nature of science/ Forskning vs. videnskab: videnskaben/hvad er forskellen pa forskningog videnskab Forskning: og innovation/statistik og analyser/hvad er forskninginnovation og udvikling Forsøg i klimastalden: 4
22 Næringsstofoptagelse 1. UFT dag øvelse (med forbehold for mindre ændringer) Praktisk øvelse med humane tarmceller i absorptionsmodel Introduktion Kortkædede fedtsyrer som f.eks. acetat, propionate og butyrat (smørsyre) er vigtige energikilder for tarmepithelceller i tyktarmen. Fedtsyrerne produceres ved bakteriel forgæring (fermentering) af ufordøjede kulhydrater (kostfibre) i tyktarmen og optages gennem tarmepithelet. Der har i de seneste år været stor fokus på specielt smørsyre, som udover at være den vigtigste energikilde for tarmceller, også kædes sammen med forskellige positive effekter både på tarmepithelets sundhed (integritet og barrierefunktion) og systemisk i kroppen i form af regulering af glukose metabolismen. Endvidere formodes smørsyre at være en vigtig faktor for forebyggelse af tarmsygdomme som f.eks. kræft og inflammatoriske tarmsygdomme. En absorptionsmodel (2 kompartment model) består af et lag af celler (fx et assay med tyktarmscellelinien Caco 2), der efter differentiering orienterer sig således at der er en apikal side af epithelet (lumensiden) og en basolateral side (blodsiden). Derved kan man på den apikale side tilsætte kortkædede fedtsyrer og efter en inkuberingsperiode måle indholdet af fedtsyrer på den apikale og basolaterale side. Forskellen vil da fortælle hvor stor en del af fedtsyrerne, der er blevet metaboliseret eller optaget over tarmepithelet. Formålet med forsøget er at undersøge optagelsen af kortkædede fedtsyrer i humane tyktarmsceller (Caco 2) i kultur. Dagen starter med en velkomst og en præsentation af dagens program. Eleverne får en introduktion om forskningsteamet, baggrund for dagens øvelse og information om celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign samt en kort gennemgang af dagens øvelser, inden de går i laboratoriet. Eleverne er på forhånd inddelt i tre Ung Forsker Teams (UFT), blandet på tværs af de deltagende skoler. I cellelaboratoriet får eleverne vist og fortalt om cellelagets struktur, hvorefter de tre UFT starter med dagens øvelser. Hold 1 starter med at måle modstand over cellelag (TEER) i absorptionsmodel (2 kompartment model). Hold 2 går i gang med fremstilling og tilsætning af næringsstofopløsninger til cellekulturer i model. Hold 3 arbejder med billedoptagelser af Caco 2 tyktarmsceller i kulturflaske og 2 kompartment model. Forsøg Materialer Reagenser: Fosfat buffer (PBS) med calcium og magnesium Stamopløsninger af kortkædede fedtsyrer Medie med 10% føtalt kalveserum (FCS) 5
23 Apparatur: Flowbænk Inkubator (37ºC, 5% CO 2 ) Millicell ERS til måling af transepithel modstand (TEER) over tarmepithelet Cellekulturmedier: Medie med 10 % føtalt kalveserum (FCS): Caco 2 Tarmcellemedie (DMEM) FCS Pen / Strep Glutamax 100X Hepes 1 M Kontrollér at ph er ca. 7,4 Medie uden FCS: Caco 2 Tarmcellemedie (DMEM) Pen / Strep Glutamax 100X Hepes 1 M Kontrollér at ph er ca. 7,4 86 ml 10 ml 1,0 ml 2,0 ml 1,0 ml 96 ml 1,0 ml 2,0 ml 1,0 ml Fremgangsmåde Nummerer 5 stk. 50 ml rør K1 til K5. Opløsning K6 udleveres (den er blandet som vist i skemaet dvs. blanding af 5 ml af hver de enkelte kortkædede fedtsyrer, 5 ml FCS samt 20 ml medie uden FCS). Opløsning K1 til K5 fremstilles ved fortynding af K6 jf. nedenstående Tabel 1. Tabel 1. Fremstilling af fedtsyrer blandingerne K1 K5 ud fra opløsning K6. Acetat Propionat Butyrat Iso butyrat Iso valerat FCS Medie u. FCS K6 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml 20 ml [mm] 140 mm 36 mm 16 mm 4 mm 4 mm K5 5 ml K6 + 5 ml medie med 10% FCS K4 5 ml K5 + 5 ml medie med 10% FCS K3 5 ml K4 + 5 ml medie med 10% FCS K2 5 ml K3 + 5 ml medie med 10% FCS K1 5 ml K2 + 5 ml medie med 10% FCS Opsætning af assay i 6 brønds plader med indsats: VIGTIGT: Klargøring til forsøget starter 3 uger før kursusstart (pkt. 1 3 herunder). Selve øvelsen starter derfor ved Pkt uger inden kursusstart trypsineres Caco 2 cellerne i dyrkningsflaskerne, og uddeles med celler i hver insert. Cellerne skal både apikalt (inde i inserts; lumenside) og basolateralt (uden for inserts; indvendig side af epithelet) være omgivet af 3 ml medie med 10 % FCS. 2. Pladerne sættes i inkubator til næste dag. 6
24 3. Nu har cellerne sat sig fast på bunden i inserts. Mediet suges af og erstattes med nyt medie hver 3. dag i de næste tre uger. Når de 3 uger er gået, vil cellerne være differentieret. Dette checkes ved at måle modstanden over epithelet (trans epithelial resistance; TEER) på cellerne, hver dag, den sidste uge inden cellerne skal behandles med de kortkædede fedtsyrer. 4. START PÅ ØVELSEN: På dagen for tilsætning af de kortkædede fedtsyrer, måles der TEER om morgenen. Derefter fremstilles de ønskede opløsninger af kortkædede fedtsyrer. Sæt opløsningerne i 37 ºC varmeskab sammen med mediet med 10% FCS. 5. Når medierne er varme flyttes de i flowbænken sammen med pladerne med celler. Mediet suges af både apikalt (indsats) og basolateralt (bund). Apikalt tilsættes 3 ml af de kortkædede fedtsyreblandinger efter skemaet (Tabel 2). Basolateralt tilsættes 3 ml medie med 10% FCS. Færdiggør én plade ad gangen. 6. Efter 4 timer stoppes behandlingen. Celler med forskellige behandlinger betragtes i mikroskopet. Herefter opsamles mediet fra både den apikale og basolaterale side, og overføres til de hertil mærkede rør. Disse kan fryses ved 80 ºC til senere analyse på GC MS, men det gøres ikke på de aktuelle plader. Der udleveres resultater fra GC MS analyse af fedtsyrer i et tidligere gennemført tilsvarende forsøg. 7. Noter dine betragtninger i mikroskopet. Figur 1: Opgaver der udleveres og laves på AU Foulum 1. Hvor og hvordan dannes kortkædede fedtsyrer i mave tarm kanalen? 2. Hvorfor er dannelsen af kortkædede fedtsyrer vigtig? 3. Hvad svarer den apikale og basolaterale side af epithel cellelaget til in vivo? 4. Hvad er TEER og hvad betyder det at TEER øges? 5. Viser øvelsens resultater at TEER påvirkes af de tilsatte kortkædede fedtsyrer? 6. Hvad viser resultaterne af kortkædede fedtsyre koncentrationer på den apikale og basolaterale side af cellelaget? 7. Hvad er FCS og hvorfor tilsættes det til cellekulturmediet? 8. Hvorfor er det nødvendigt at arbejde sterilt med celler? 9. Hvorfor er der tilsat antibiotika (Penicillin/Streptomycin) til cellekulturmediet? 10. Der findes mange forskellige tarmcellelinjer som kan købes i cellebanker. Hvorfor tror I at vi har valgt Caco 2 celler til øvelsen? Er det et godt valg? (fordele og ulemper) 7
Øvelse med tarmkræftceller i kultur.
Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3
Læs mereTALENT MED OG I BREDDEN
TALENT MED OG I BREDDEN INTRODUKTION FORMÅL Hvordan styrker man bedst muligt de allerede motiverede og talentfulde elever, og samtidig motiverer og udvikler talent bredt i en klasse At udvikle og tilpasse
Læs meretalent m ed bredd e talent de talen t med br edde tal Talent med Bredde - En model der kombinerer et talentudviklingsprogram med helklasseundervisning
talent m ed bredd Talent med Bredde e talent - En model der kombinerer et talentudviklingsprogram bred med helklasseundervisning de talen t med br edde tal Rapporten er udarbejdet i februar 2016 af: Pernille
Læs mereDiskussion af forsøgsdesign
Diskussion af forsøgsdesign Baggrund Hypotese Formål Materialer & metoder Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur Talent med bredde UFT dag 1 Næringsstofoptagelse UFT dag 2 Tarmkræft
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereed bredd talen med bred t med br edde tal Udvikling og tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde AARHUS AU UNIVERSITET
talent m ed bredd e talen Udvikling og nt tilpasning af en talentudviklende model med bred de - Talent med Bredde talen t med br edde tal SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS AU UNIVERSITET Rapporten er udarbejdet
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereKulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereDNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke
145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereBesøg på virksomheden
Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009
Læs mereMenneskets fordøjelse og forbrænding
Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. HUSK Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk.
Indlægsseddel: Information til brugeren HUSK Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.
Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereSide 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereTEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB
TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner
Læs mereAppendix 1: Udregning af mængde cellesuspention til udsåning. Faktor mellem total antal celler og antal celler der ønskes udsås:
Appendix Appendix 1: Udregning af mængde cellesuspention til udsåning Fortyndingsfaktor: Efter trypsinering og centrifugering af celler fra cellestokken, opblandes cellerne i 1 ml medie. For at lave en
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEvaluering af TeenFit, foråret 2015
Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende
Læs mereRødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt
Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt Fermenteret med mælkesyrebakterier Fermenterede urteekstrakter til dit daglige velbefindende siden 1959 Rødkløver ekstrakt Til kvinder i og efter overgangsalderen
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereDyrkning af svampe fra ost
Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Biologi C Mette Bork Hvidberg
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER
Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur
Læs mereBiotechnology Explorer. Protein Fingerprinting
Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereLær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet
Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug
Læs mereUdviklingsprojekt BroKom. Christine J. Morgan 13. Maj 2013
Udviklingsprojekt BroKom Christine J. Morgan 13. Maj 2013 Projektramme: 3 år til. Samarbejde med og kendskab til gymnasiemålgruppen Fornyelse af gymnasierettede tilbud i Forsker for en dag/5 institutter
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk.
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns
Læs mereTalent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet
Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mere02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI
02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereDette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.
Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mere