Uddannelsesvejledning til voksne
|
|
- Amanda Laursen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder grundlæggende voksen- og efteruddannelse, organiserer og samarbejder om den uddannelsesvejledning, som voksne med en kort eller ingen uddannelse tilbydes, inden de starter på en uddannelse eller et kursus (såkaldt indgangsvejledning). Vejledning er afgørende for at kunne opfylde ambitionen om flere faglærte Det bliver stadig vanskeligere at klare sig på det danske arbejdsmarked som ufaglært eller kortuddannet. Kortuddannede befinder sig generelt i en mere udsat position med hensyn til ledighed end folk med et højere uddannelsesniveau. Det er derfor en vigtig samfundsmæssig opgave at give denne udsatte gruppe bedre muligheder og et sikrere fundament for at hægte sig fast på arbejdsmarkedet. Mere uddannelse kan være en løsning i den forbindelse. Men voksen- og efteruddannelsessystemet er komplekst og svært at gennemskue. Som borger kan det være svært at få overblik over de mange veje, omveje og genveje i systemet, og man vil naturligvis nødigt ende i en blindgyde. Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) undersøgelser Fra ufaglært til faglært (2015) og AMU som springbræt til fortsat uddannelse (2012) peger på, at uddannelsesvejledning og herunder større viden om uddannelsesmuligheder kan styrke ufaglærtes og kortuddannedes lyst til uddannelse. Vejledning er således afgørende for, at den danske arbejdsstyrke fortsat kan honorere de krav, udviklingen stiller, og sikre fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Der er mange aktører, der bidrager til at vejlede voksne borgere om uddannelse, bl.a. uddannelsesinstitutioner, VEU-centre, jobcentre og a-kasser. Der er således ikke ét samlet voksenvejledningstilbud for målgruppen på linje med det, der er for unge, nemlig Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), eller det tilbud, der findes til unge og voksne, der søger ind på videregående uddannelser, i form af Studievalg. Denne rapport tilbyder et tværgående overblik over organiseringen af, prioriteringen af, tilgangene til og praksisserne med hensyn til den voksenvejledning, der finder sted på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelsescentre (VUC er). Uddannelsesinstitutionerne er ikke forpligtede til at tilbyde borgerne indgangsvejledning, ligesom der ikke gives et specifikt taxameterbeløb til indgangsvejledningen. Der er dog flere institutioner, som prioriterer at vejlede voksne borgere om uddannelse. Undersøgelsen viser, hvordan og hvor forskelligt man på uddannelsesinstitutionerne prioriterer denne opgave. Undersøgelsen kan dermed bidrage til at danne grundlag for fremtidige initiativer og politiske beslutninger med henblik på at styrke denne vejledningsindsats. Vejledningsindsatsen er en forudsætning for at klæde den danske arbejdsstyrke bedre på til mødet med morgendagens arbejdsmarked. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder med uddannelsesvejledning til voksne med en kort eller ingen uddannelse, dvs. uddannelsesinstitutioner, jobcentre og koordinerende enheder såsom VEU-centrene. Forskellige dele af rapporten vil være relevante for forskellige målgrupper. Variation i uddannelsesvejledningen til voksne på uddannelsesinstitutionerne Helt overordnet viser EVA s undersøgelse, at det varierer, hvordan uddannelsesinstitutionerne prioriterer og håndterer uddannelsesvejledningen for de voksne borgere på uddannelsesinstitutionerne. Undersøgelsen viser, at nogle VUC er og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og deres vejledere yder institutionsuafhængig uddannelsesvejledning, til trods for at det ikke er et krav. UDDANNELSESVEJLEDNIN G TIL VOKSNE
2 Andre institutioner understreger, at opgaven hverken ligger eller bør ligge i deres regi. For de borgere, som har brug for institutionsuafhængig vejledning, kan det betyde, at det bliver svært at overskue, hvilken institution de skal opsøge for at få en sådan vejledning. Ensartede rammer på VUC, varierende rammer på de erhvervsrettede institutioner Der er stort set ens rammer for uddannelsesvejledningen til voksne på tværs af landets VUC er. De fleste kommende kursister deltager i en vejledningssamtale, inden de begynder på VUC, hvor fag og niveau fastlægges. Samtalen er således for hovedparten af de kommende kursister en nødvendighed inden uddannelsesstart, og den varer oftest minutter. Der er åben vejledning på alle VUC er, og på 85 % af dem er vejledningen organiseret i et vejledningscenter. Blandt de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner er der større variation. Her er der hverken samme praksis for eller behov for, at voksne deltager i en vejledningssamtale inden optagelse; det gælder ikke mindst på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Det er forskelligt fra institution til institution, hvor stor en del af de voksne der skønnes at deltage i en vejledningssamtale, inden de begynder på en uddannelse eller et kursus. Desuden er der stor variation med hensyn til, hvor lang tid en sådan samtale typisk varer, lige fra 10 minutter til 60 minutter. Der er åben vejledning på 66 % af de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, og på 55 % af dem er vejledningen organiseret i et vejledningscenter. Den afklarende og udforskende vejledning foregår kun på nogle institutioner Der er forskelligt indhold og forskellige fokusområder i den uddannelsesvejledning, der tilbydes voksne borgere, både når de henvender sig på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, og når de henvender sig på VUC er, for at få vejledning om uddannelse. Vi har identificeret tre karakteristiske tilgange til indgangsvejledningen: Den informerende vejledning, hvor der er fokus på at give borgeren konkret information om institutionens egne uddannelser og kurser Den forløbsforberedende vejledning, hvor der er fokus på det bedst mulige match mellem institutionens egne uddannelser og borgerens kompetencer og livssituation Den afklarende og udforskende vejledning, hvor der er fokus på at støtte borgeren i at finde den rette uddannelsesvej. Tilgangene er analytiske kategorier, der alle kan være til stede i en vejledningssamtale. Den enkelte borgers behov er selvsagt med til at definere, hvilke tilgange der anlægges i vejledningssituationen. Borgerne bliver fx blot informeret, når behovet udelukkende er af den karakter. Pointen er, at den afklarende og udforskende vejledning ikke er til stede på alle institutioner det gælder på tværs af erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC erne. Og det er ikke gennemskueligt for borgeren, som har behov for afklarende og udforskende vejledning, hvor vedkommende kan få det. UDDANNELSESVEJLEDNIN G TIL VOKSNE
3 Vejledningssamarbejdet med jobcentre er ikke omfattende nok I dag er der ikke et tilstrækkeligt udbygget samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner om uddannelsesvejledningen til ledige ufaglærte og kortuddannede. 85 % af uddannelsesinstitutionerne er således meget enige eller enige i, at der er behov for et tættere samarbejde med jobcentrene for at sikre borgerne en god uddannelsesvejledning. Det sky l- des bl.a., at jobcentre og uddannelsesinstitutioner har forskellige beføjelser og besidder fo r- skellig ekspertviden, som bør supplere hinanden med henblik på at give ledige borgere en fyldestgørende og sammenhængende vejledning. Samarbejdet om vejledningen er nogle steder organiseret, så der er formaliserede og regelmæssige samarbejdsflader, hvor der fx fast er vejledning i fælles regi. Denne samarbejdsform sikrer, at ekspertisen er samlet ét sted. Samarbejdet foregår andre steder mere ad hoc. Faste kontaktpersoner og gode personlige relationer skabt mellem enkeltpersoner hos de to aktører (uddannelsesinstitutioner og jo b- centre) ser ud til at have stor betydning for, at denne type samarbejde kan fungere, men disse personlige relationer, der går på tværs i ad hoc-samarbejdet, medfører en vis skrøbelighed. Den opsøgende vejledning er en central opgave, hvis de ufaglærte og kortuddannede skal nås Der er ifølge bl.a. chefer for VEU-centrene fortsat behov for en opsøgende, individrettet vejledning. De personer, der har mest brug for uddannelsesvejledningen, opsøger den ikke selv uddannelsesvejledningen må derfor komme til dem. Det er en opgave, som VEU-centrene har påtaget sig. Det har de bl.a. gjort gennem initiativer med individuel vejledning på arbejdspladser, opsøgende vejledning i det offentlige rum og såkaldt åben vejledning. Fx vurderer 69 % af uddannelsesinstitutionerne, at deres konsulenter/vejledere i høj grad eller i nogen grad har vejledt medarbejderne individuelt om uddannelse i virksomheder. Det kan være i regi af VEU-centret, men også initieret af institutionerne selv. Uddannelsesinstitutionerne ønsker øget samarbejde i vejledningen mellem institutionerne gennem VEU-centrene Uddannelsesinstitutionerne vurderer, at VEU-centrene skaber øget samarbejde om voksenvejledning, men der er stadig rum for forbedring, særligt ifølge VUC erne. 29 % af de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner vurderer, at VEU-centrene i mindre grad eller slet ikke skaber øget samarbejde om vejledning på tværs af uddannelsesinstitutionerne, mens 70 % af VUC erne vurderer, at VEU-centrene i mindre grad eller slet ikke skaber øget samarbejde. Det skal ses i forhold til, at 76 % af VUC erne synes, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at VEU-centret skaber det øgede samarbejde. Med resultatkontrakten for har VEU-centrene (værts- og partsinstitutioner) fået til opgave at udforme en fælles vejledningsstrategi. Arbejdet med denne bør rumme et potentiale for øget kendskab og samarbejde mellem institutionerne i dækningsområdet. Opmærksomhedspunkter med hensyn til at styrke uddannelsesvejledningen til voksne EVA peger på baggrund af undersøgelsen på en række opmærksomhedspunkter med hensyn til at styrke uddannelsesvejledningen til ufaglærte og kortuddannede voksne. Opmærksomhedspunkterne er rettet mod henholdsvis myndighedsniveau, VEU-centerniveau og uddannelsesinstitutionsniveau: Der er behov for, at det på myndighedsniveau overvejes, i hvilket regi uddannelsesvejledning til voksne bedst udvikles og forankres. Mange parter løfter en del af vejledningsopgaven, uden at det er fast defineret, hvem der egentlig har ansvar for hvad. Når vi i denne undersøgelse ser på én af de helt centrale parter inden for feltet, nemlig uddannelsesinstitutionerne, fremgår det, at der er en uens service på tværs af institutionerne. Uddannelsesinstitutionerne er ikke lovgivningsmæssigt bundet til at varetage opgaver med hensyn til institutionsuafhængig indgangsvejledning. På institutionsni- UDDANNELSESVEJLEDNIN G TIL VOKSNE
4 veau er der desuden meget forskellige forventninger til, hvilken opgave der skal varetages i og med vejledningen. Det betyder, at det ikke er tydeligt for borgerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har behov for en mere afklarende og institutionsuafhængig vejledningssamtale. Der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne inklusive deres VEU-center strategisk beslutter, hvilken slags vejledningsservice de vil yde, og kortlægger, hvad dette implicerer med hensyn til vejlederkompetencer og rammer. Hvert enkelt VEU-center (værts- og partsinstitutionerne) har, som nævnt, med deres resultatkontrakt for fået til opgave at udforme en fælles vejledningsstrategi. I forbindelse med dette arbejde er der behov for at afklare målene med vejledningen på institutionerne. Denne undersøgelse er gennemført kort efter at VEU-centrene fik den nye opgave. På undersøgelses tidspunktet kan vi se, at der på tværs af uddannelsesinstitutionerne er forskellige rammer for og indhold i vejledningen. Det er fx forskelligt, om borgerne bliver tilbudt en udforskende og afklarende vejledning. En relevant overvejelse i forbindelse med udformningen af den fælles vejledningsstrategi er, hvordan og om opgaven med den udforskende vejledning kan eller skal varetages på de enkelte uddannelsesinstitutioner, og i så fald hvilke ressourcer og kompetencer det kræver. Der er behov for, at jobcentre, uddannelsesinstitutioner og deres VEU-centre i højere grad samarbejder om uddannelsesvejledning til ledige borgere. I dag vurderer 85 % af uddannelsesinstitutionerne som nævnt, at der er behov for et tættere samarbejde med jobcentrene for at sikre kvaliteten i vejledningen for den enkelte borger. Dette indebærer bl.a., at henholdsvis jobcentrenes og uddannelsesinstitutionernes viden og beføjelser i højere grad bør koordineres og supplere hinanden i vejledningen. Undersøgelsen viser eksempler på, at samarbejdet kan foregå mere regelmæssigt og i en fast kadence i fælles regi. Denne samarbejdsform sætter borgeren i centrum ved at lette henvendelsen til de relevante aktører ét sted, mange spørgsmål, et koordineret svar. Desuden minimerer det risikoen for, at borgeren får modsatrettede informationer fra forskellige aktører, hvilket kan resultere i mange steder, mange spørgsmål, mange modsatrettede svar. Der er behov for, at VEU-centrene, herunder uddannelsesinstitutionerne, overvejer potentialerne i den opsøgende vejledning både i virksomheder og i det offentlige rum. Erfaringen med den vejledning, der foregår på uddannelsesinstitutionerne, er, at de ufaglærte og kortuddannede ofte ikke dukker op til vejledning eller ikke opsøger viden om de muligheder, der ligger i uddannelsessystemet særligt ikke, hvis de er i beskæftigelse. Der er derfor behov for anderledes og opsøgende initiativer, hvis man skal nå disse borgere med uddannelsesvejledningen. Tiltag med opsøgende vejledning i virksomheder og i det offentlige rum afprøves også af VEU-centre, men der er potentialer i at iværksætte sådanne indsatser mere vedholdende og veltilrettelagt. Opsøgende vejledning, forstået som en form for awarenessbuilding hos borgeren, kan være et vigtigt greb, der på længere sigt kan være med til at skabe kendskab og behov blandt målgruppen. UDDANNELSESVEJLEDNIN G TIL VOKSNE
5 Om datagrundlaget Rapporten er baseret på et bredt datagrundlag, der omfatter både kvalitative og kvantitative data: Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige VUC er og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner (totalundersøgelse) Interview med vejledere, herunder koordinatorer for og ledere af vejledningen på uddannelsesinstitutioner, samt VEU-centerchefer, jobcentermedarbejdere og borgere, der har modtaget vejledning Besøg på tre uddannelsesinstitutioner med en interessant praksis for voksenvejledning, inkl. gruppeinterview og individuelle interview. Spørgeskemaundersøgelsens formål var at give et bredt billede af rammerne og organiseringen af voksenvejledning på samtlige af landets erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC er, der udbyder voksen- og efteruddannelse. Interviewundersøgelsen og besøgene har samlet set skulle give mere dybdegående indsigter i vejledningens organisering m.m. UDDANNELSESVEJLEDNIN G TIL VOKSNE
Uddannelsesvejledning til voksne. Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner
Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer
Læs mereProjektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning
Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereVEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 19-11-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereVEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mereVEU-centrene i fremtiden
den 15.juni 2012 Indledning VEU-centrene i fremtiden På mødet i Uddannelsespolitisk Udvalg tirsdag den 17. april 2012, blev det besluttet at nedsætte en ad hoc-arbejdsgruppe, som inden for kort tid skulle
Læs mereNyt fra Ministeriet. Vejledning i politisk perspektiv. Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU
Nyt fra Ministeriet Vejledning i politisk perspektiv Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU Hanne Woller, Ministeriet for Børn og Undervisning Side 1 Hvorfor vejledning de unge? Vejledning skal bidrage til,
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i o Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereVælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side
Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et
Læs mereVejledning til alle borgere
Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereVEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.
Læs mereBestyrelseskonference
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Bestyrelseskonference Konference mellem RAR Nordjylland og skoler med VEU-udbud 22. november 2018 Scandic Aalborg Ø Dagsorden
Læs mereStillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014
Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune
Læs mereVEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013
VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,
Læs mereTre-partsaftale om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse
Tre-partsaftale om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse Rapport fra ekspertgruppe i efteråret 2017 Regeringen og arbejdsmarkedets parter afsætter 25 mio. kr. årligt i 4 år til koordination
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereSamarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland
Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Værtsinstitution: VEU Centerfunktionen varetages af AARHUS TECH med virkning fra 1. januar 2010 Geografi: VEU- Centeret dækker følgende geografi: Horsens,
Læs mereForsøg på en definition af tværfagligt samarbejde
Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Hvad er tværfagligt samarbejde? Den enkle forklaring er at: det er når fagene arbejder sammen. Men det kan de gøre på mange forskellige måder og med mange
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereVejledning vejen til job. Vejlederkonference 26. november 2015 Arbejdsmarkedsrådet og VEU centrene i Nordjylland
Vejledning vejen til job Vejlederkonference 26. november 2015 Arbejdsmarkedsrådet og VEU centrene i Nordjylland Fra ufaglært til faglært? Potentiale hos ca. 27.000 ufaglærte 30 55 årige i arbejdsstyrken
Læs mereDet danske vejledningssystem. efter reformen 2004
Det danske vejledningssystem efter reformen 2004 Program Vejledningspolitiske mål Hvor får man vejledning i Danmark? Vejledningsreformen 2004 Udvikling efter reformen Evaluering af vejledningsreformen
Læs mereBedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet
Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale
Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet [18. juni 2007] Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereHvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks
Læs mereBilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013
Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereSamarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland
Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet 3 social- og sundhedsskoler i RAR Sydjyllands dækningsområde: Social- og Sundhedsskolen Fredericia/Vejle/Horsens Social- og
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereVEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012
Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereVETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende
VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereVeteranstrategi for Randers Kommune
Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste
Læs mereLUU-AMU møde den
LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs mereWorkshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?
Workshop 5 Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse? 12.01.2018 Den hemmelige uddannelse! Erling Jensen Dansk Metal Lars Thore Jensen Københavns Erhvervsakademi 12.01.2018
Læs mereAnsøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre
Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690
Læs mereVelkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør
Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk
Læs mereTemadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord
Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne
Læs mereNye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?
Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger
Læs mereVoksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere?
www.eva.dk Voksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere? Oplæg på FVU- og ordblindekonferencen 29. november 2017 Chefkonsulent Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereFase 1: Opsamling af viden om eksisterende vellykkede forløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen
Projektrapport UM 1314 To traditioner ét kursusforløb: AMU og Folkeoplysning Hvad ville vi? Projektet ville undersøge, hvordan vi kan kombinere styrken fra arbejdsmarkedsuddannelserne og folkeoplysningen,
Læs mereUdbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.
Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereKONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN
KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereUU-Center Sydfyn Ramsherred 5 5700 Svendborg
UU-Center Sydfyn Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4675 Fax. uucentersydfyn@svendborg.dk www.uu-centersydfyn.dk Samarbejdsaftale mellem Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner om Ungdommens
Læs mereRAR-formand velkommen og program Dagsorden:
1 RAR-formand velkommen og program Dagsorden: Velkomst, præsentationsrunde og dagsorden v/ RAR formand Hans A. Sørensen Formålet med Koordinationsforum præsentation og drøftelse af kommissorium v/ arbejdsmarkedsdirektør
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereKick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse
Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,
Læs mereRapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet
Rapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikske temaer Undervisning i dansk som andetsprog sprogcentre
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereKan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC
Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC 2018 I dette dokument beskrives ZBC s udbudspolitik for udbud af AMU Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereHvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk
Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen
Læs mereSamspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse
Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse Kort introduktion til offentlige aktører, der arbejder med erhvervsfremme i Nordjylland, 27. juni 2018 v./susanne M. Nielsen, Arbejdsmarkedskontor
Læs mereVedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU)
Henrik Lindegaard Undervisningsministeriet Dato 19.02.2018 Initialer HAL Vedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) Overordnet er det Uddannelsesforbundets indtryk at lovforslaget
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Sydjylland strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne
Læs mereFormålet med vejledningspapiret er at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne- og strukturen.
VEJLEDNING Formål Formålet med vejledningspapiret er at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne- og strukturen. Baggrund Vejledning har en vigtig rolle i uddannelses-
Læs mere23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed
23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt
Læs mereVEU-koordineringsopgaven
P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst VEU-koordineringsopgaven 23. maj 2018 Ved Teamchef Jacob Løbner VEU? Hvad? 2 3 Flexicurity VEU en del af modellen 4 VEU Derfor! 5 Rationale: Opkvalificering
Læs mereBilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale
Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland
Læs mereUdbudspolitik for Køge Handelsskole 2012
Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereVækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereDe regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning
De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så
Læs mereStatus på vejledningsområdet
Status på vejledningsområdet VUE konference 25. August 2008 Steffen Jensen Kontor for Vejledning sj@uvm.dk 3392 5135 Uddannelsesmålsætninger I 2010 skal 85 % af en årgang gennemføre en ungdomsuddannelse
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes
Læs mereVejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere
Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereIndledning 2. Forberedende Voksenundervisning - FVU indsatsen i Sønderjylland i Deltagerevaluering af FVU
Indledning 2 Forberedende Voksenundervisning - FVU indsatsen i Sønderjylland i 2016 3 FVU indsatsen i Sønderjylland i 2016 3 FVU aktivitet 2010 til 2016 4 FVU aktiviteten i 2016 sammenlignet med 2015 4
Læs mereD A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult
Læs mereProjektplan for projekt uddannelsesambassadør - Jobcenter Kolding. 1. Baggrund for deltagelse i projekt uddannelsesambassadør... 2
Projektplan for projekt uddannelsesambassadør - Jobcenter Kolding 31. maj 2017 Indhold 1. Baggrund for deltagelse i projekt uddannelsesambassadør... 2 2. Formålet med projektplanen for projekt uddannelsesambassadør...
Læs mereResultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)
Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mere