DANMARKS NATIONALBANK 12.
|
|
- Svend Hedegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2017 NR. 14 Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser Boligskatteforlig dæmper udsving i boligpriser Aftale reducerer regionale prisforskelle Ingen klar gevinst ved at købe bolig for at få skatte rabat Boligskatterne vil fra 2021 igen dæmpe udsving i boligpriserne og dermed også konjunkturerne mere generelt. Boligskatteaftalen stimulerer priserne på boliger uden for de store byer, mens den dæmper priserne på fx lejligheder i København frem mod For de fleste boligkøbere er der ikke noget økonomisk in citament til at fremrykke boligkøb til før 2021 blot for at sikre sig skatterabat. Læs mere Læs mere Læs mere KONTAKT Niels Lynggård Hansen Underdirektør og chef for Økonomi og Pengepolitik nlh@nationalbanken.dk ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
2 2 Hvad er elementerne i boligskatteaftalen? I november 2016 blev der indgået en aftale om et nyt ejendoms- og grundværdivurderingssystem. 1 Det vil for nogle boliger, bl.a. mange ejerlejligheder, med føre betydeligt højere vurderinger. I begyndelsen af maj 2017 indgik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale om boligbeskatning fra Boligbeskatningen består af to separate skatter, nemlig ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). Med aftalen ændres der på begge skatter. 2 Boligejere, der får højere samlede boligskatter i forbindelse med implementeringen af skatteaftalen og det nye ejendomsvurderingssystem, kompenseres via en skatterabat. Rabatten fastsættes, så de samlede boligskatter ikke stiger for den enkelte boligejer, når boligbeskatningsaftalen implementeres, og den bortfalder, når boligen sælges. Der indføres endvidere en indefrysningsordning. Den giver boligejere mulighed for at udskyde betalingen af højere boligskatter, dvs. den del af boligskatterne, som overstiger skatten på købstidspunktet. 3 Ordningen skønnes ikke at påvirke boligpriserne væsentligt. 4 Det har betydet, at den effektive skattesats, altså skattebetalingen i forhold til boligens værdi, er faldet for boliger, der er steget i pris. Det har medført store regionale forskelle på den effektive skattesats, således at områder med dyre boliger nu har den laveste sats. Med aftalen bliver satsen ens for alle, bortset fra meget dyre boliger. 5 Det betyder, at ejendomsværdiskatten bliver mindre for nogle boliger, mens den bliver højere for andre. Grundskyld I dag følger grundskylden de offentlige vurderinger af grundværdierne, men der er en begrænsning på, hvor meget den afgiftspligtige grundværdi må stige fra år til år. Det har bevirket, at den betalte grundskyld i en række kommuner aktuelt er lavere, end hvad den kommunalt bestemte sats tilsiger. Boligskatteaftalen fjerner stigningsbegrænsningen, men den kommunale grundskyldssats bliver fastsat i 2020, så provenuet kommune for kommune ikke stiger fra 2020 til Det betyder, at udskudte stigninger i grundskylden aflyses. 6 Endelig lægges der op til, at hvis det fremtidige provenu fra boligskatten vedvarende stiger mere end BNP, skal boligskatterne nedsættes, så provenuet som andel af BNP fastholdes. En reduktion af boligskatterne vil typisk ske i en situation, hvor boligpriserne er steget kraftigt. Det kan dermed udvande de positive stabiliserende effekter i aftalen. Ejendomsværdiskat Som følge af introduktionen af skattestoppet i 2001 blev ejendomsværdiskatten fastfrosset nominelt. Boligskatterne dæmper udsving i boligpriserne fra 2021 Fra 2021 følger boligbeskatningen værdien af bo ligerne. Stiger boligpriserne, øges skattebetalingerne også. Det reducerer boligkøbernes betalingsvilje. Falder boligpriserne, sker det modsatte. Det sta 1 Det nye vurderingssystem blev aftalt i november 2016, så det er formelt ikke en del af boligskatteaftalen. Effekterne på boligpriserne af de nye vurderinger inkluderes dog i beregningerne. 2 Se Skatteministeriet for nærmere detaljer vedr. boligskatteaftalen. 3 Frem til 2021 er der desuden aftalt en obligatorisk indefrysning af stigninger i grundskylden. 5 Der vil være progression i ejendomsværdiskatten. Den del af boligens værdi, som ligger over progressionsgrænsen, beskattes med 1,4 pct. Grænsen ventes at blive 7,5 mio. kr. i markedsværdi. 6 Det gælder for de kommuner, hvor den betalte grundskyld i 2020 er lavere, end hvad den kommunalt bestemte sats tilsiger. 4 Indefrysningsordningen kan give mindre indlåsningseffekter, men vurderingen er, at priseffekten er meget lille.
3 3 Boligskatteaftalen dæmper udsving i boligpriserne Figur 1 Mio. kr. 3,4 3,3 3,2 Fastfrosset (nuværende system) 3,1 3,0 2,9 Boligskatteforligets satser 2,8 2,7 2, År Anm.: Udgangspunktet er et hus til 3 mio. kr. med en grundværdi på kr. Grundskyldssatsen er landsgennemsnittet. Der er fratrukket 20 pct. fra vurderingen ved beregninger på forliget. Cyklen er matchet standardafvigelsen i prisstigningstakterne på enfamiliehuse over perioden og har en periode på 32 kvartaler. Beregningerne forudsætter, at ændringerne i boligskatterne kapitaliseres fuldt ud i priserne, hvilket vil sige, at der ikke er nogen tilpasning i boligmassen, og at boligudgifterne for boligkøberne er fastholdt. Kilde: Egne beregninger. biliserer udviklingen i boligpriserne og reducerer dermed makroøkonomiske udsving og risikoen for finansiel ustabilitet. 7 Efter implementeringen af den nye boligbeskatning skønnes det, at udsvingene bliver dæmpet med omkring en femtedel i forhold til det nuværende system, jf. figur 1. Den udsvingsdæmpende effekt er mindre, end tilfældet var før fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i 2001, idet satsen dengang var omkring det dobbelte af den forventede sats fra Der er dog forskelle på tværs af boliger, afhængig af en række ejendomsspecifikke forhold og niveauet for den kommunale grundskyldssats. Boligskatteaftalen stimulerer prisudviklingen for nogle boliger, men dæmper den for andre Aftalen vil ifølge beregningerne nedenfor understøtte priserne på boliger uden for de store byer, mens priserne på fx lejligheder i København vil stige mindre eller evt. falde frem mod Det gælder også, selv om ejerne af boliger, hvor boligskatterne stiger, modtager en skatterabat. 7 For en nærmere forklaring af, hvordan boligskatter stabiliserer boligpriserne og fordelene herved se Asbjørn Klein, Simon Juul Hviid, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Erik Haller Pedersen, Boligprisbobler og fordelene ved en stabiliserende boligbeskatning, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2016.
4 4 Beregningsmæssig tilgang Priseffekterne beregnes ud fra en cashflowtilgang. Konkret betyder det, at nutidsværdien af de betalte boligskatter beregnes før boligskatteforliget, dvs. grundforløbet, og sammenlignes med nutidsværdien af de betalte boligskatter givet boligskatteforliget. 8 Priseffekten relativt til grundforløbet beregnes altså som forskellen i de tilbagediskonterede forventede fremtidige skatter. Hvis betegner ændringer i forbindelse med boligskatteforliget, bliver priseffekten ø E + E + = =₀ 1+γ =₀ 1+γ ø hvor er prisændringen på tidspunkt, + er boligskatterne i grundforløbet, + er boligskatterne givet boligskatteforliget og γ er diskonteringsrenten. E er forventningsoperatoren i dag og indeholder boligkøbernes forventninger. Da priseffekten bestemmes som forskellene i de forventede skattebetalinger, har det stor betydning, hvordan boligkøberne danner deres forventninger. Hvis boligkøberne fx er ydelsesfokuserede, dvs. de kun reagerer på, hvad de betaler i boligskat i dag, får forliget først priseffekt den dag, skatten ændres. 9 Hvis boligkøberne derimod er fremadskuende, dvs. har læst og forstået alle elementerne i aftalen, påvirkes boligpriserne allerede i dag. Grundforløb Priseffekterne af boligskatteforliget afhænger endvidere i høj grad af, hvad der forudsættes om udviklingen i boligskatterne, såfremt forliget ikke var blevet vedtaget, dvs. grundforløbet. Bestemmelsen af grundforløbet er en væsentlig usikkerhed i beregningerne. Grundforløbet er følgende: De nominelle ejendomsværdiskatter er fastfrosne frem til 2020, hvorefter de følger boligpriserne med en skattesats svarende til den effektive skattesats i Det betyder, at den effektive sats er forskellig fra bolig til bolig, men at det samlede skatteprovenu følger boligpriserne. Grundskylden antages at følge gældende regler og vurderinger frem til og med 2020 og derefter følge boligpriserne. Det antages altså, at de aktuelle boligpriser afspejler en forventning om, at de nuværende regler vedrørende grundskylden ikke gælder efter Boligpriserne antages at stige nominelt med 3 pct. om året, og diskonteringsrenten sættes til 5 pct. Beregningerne er følsomme over for antagelserne vedrørende prisstigninger og diskonteringsrente. Vores grundscenarie giver provenuer fra boligskatterne, der nogenlunde følger BNP. Det svarer til, hvad der lå i regeringens mellemfristede fremskrivninger, før boligskatteforliget blev vedtaget. Priseffekt fra nuværende til ny ligevægt Først beskrives den samlede forventede prisændring fra nu til en ny ligevægt, dvs. når de nye regler for boligskatter er indfaset i Efterfølgende beskrives prisforløbet frem til den nye ligevægt. Ifølge aftalen bliver boligskatterne i 2021 baseret på nye vurderinger og skattesatser (grundskyld og ejendomsværdiskat). Det påvirker de betalte boligskatter og dermed priserne. For de boliger, der får sat skatterne ned, stiger prisen i forhold til grundforløbet, og omvendt for de boliger, der får sat skatterne op. 10 Skatterabatten påvirker ikke de nye ligevægtspriser, kun den mellemliggende prisudvikling. Det skyldes, at boligkøbere, der erhverver en bolig efter 2020, ikke er berettiget til en skatterabat. 8 En implicit antagelse ved denne tilgang er, at boligforbruget er fast (målt i mængder). Husholdningerne antages altså ikke at ændre deres boligefterspørgsel som reaktion på ændrede boligpriser. En lempelse af den antagelse kræver en fuldt specificeret model, hvor der opstilles en nyttefunktion for husholdningerne og skønnes over risikopræmier mv. 10 Skattesatserne, som fastsættes i 2021, bliver påvirket af den overordnede prisudvikling frem dertil. I beregningerne her tages der ikke højde for dette. 9 I beregningerne antages en rent ydelsesfokuseret boligkøber at forvente, at skatten i dag er den bedste indikator for, hvad skatten bliver i morgen.
5 5 Skatteaftalens effekt på boligprisen i 2021 beregnes som nutidsværdien af ændrede boligskatter Figur 2 Lavere boligskatter Højere boligskatter kr. 25 Højere prisniveau: Nutidsværdi af forskel i skattebetalinger kr. 25 Lavere prisniveau: Nutidsværdi af forskel i skattebetalinger Ejendomsværdiskat Grundforløb Grundskyld Grundforløb Anm.: Bestemt for to boliger, som, efter at den nye boligbeskatning træder i kraft, har en markedsværdi på 3 mio. kr. og en grundvurdering på kr. Nutidsværdien af de skraverede arealer afspejler prisændringen fra nuværende til ny ligevægt. Indtil 2021 kommer dertil nutidsværdien af skatterabatten for boliger, som samlet set får sat boligskatterne op. Prisudviklingen er baseret på beregningerne som beskrevet i figur 3. Kilde: Egne beregninger. Priseffekten fra den nuværende til den nye ligevægt er nutidsværdien af forskellen i de betalte skatter i al fremtid, jf. figur 2. Ændringer i forudsætningerne vedrørende boligprisstigninger og diskonteringsrente har stor betydning for resultaterne. Boligpriserne i dag og frem mod en ny ligevægt Udviklingen i boligpriserne frem mod den nye ligevægt er behæftet med betydelig usikkerhed. Den afhænger af en række faktorer, bl.a. psykologi, likviditetsbegrænsninger, og hvor fremadskuende boligkøberne er. Også skatterabatten giver yderligere usikkerhed. I det følgende omtales prisfald og prisstigninger. Hermed menes prisændringer, som alene skyldes boligskatteaftalen, altså prisændringer relativt til grundforløbet. Et prisfald relativt til grundforløbet kan således godt betyde, at de nominelle priser stiger. Det er kun, hvis prisfaldet i forhold til grundforløbet overstiger ca. 10 pct. (væksten i grundforløbet frem til 2021), at der er et samlet nominelt prisfald fra nu og frem til Værdien af skatterabatten De boligejere, som pålignes højere boligskatter som følge af boligskatteforliget, får en årlig nominelt fast skatterabat, som løber, indtil boligen sælges. Rabatten fastsættes, så de betalte boligskatter ikke stiger fra 2020 til I 2021 baseres boligskatterne på de nye skattesatser og vurderingerne i 2020, dvs. vurderinger baseret på det nye vurderingssystem. Ejere af boliger, som er købt efter 2020, er ikke berettiget til skatterabat. Værdien af skatterabatten kan beregnes som nutidsværdien af et fast nominelt beløb, som løber indtil salg. Værdien af rabatten stiger derfor, jo længere tid man forventer at blive boende. For enfamiliehuse er det antaget at være 25 år, og for lejligheder 15 år. I modsætning til rabatten stiger boligskatterne med boligpriserne, og de skal også betales af en eventuel ny ejer, dvs. de har en uendelig løbetid. Nutidsværdien af rabatten vil derfor altid være mindre end nutidsværdien af den skattestigning, der udløser rabatten. Det gælder uafhængigt af, hvilke antagelser man gør sig om grundforløb, renteniveauer og boligprisudvikling.
6 6 Konsekvenser af boligskatteaftalen for udviklingen i boligpriserne Figur 3 Lavere boligskatter Højere boligskatter Indeks, 2017 = Indeks, 2017 = Udfaldsrum Udfaldsrum Fremadskuende husholdninger Ydelsesfokuserede husholdninger Grundscenarie Anm.: Udgangspunktet en bolig, som, efter at forliget er trådt i kraft, har en markedsværdi på 3 mio. kr. og en grundvurdering på kr. Grundskyldssatserne er landsgennemsnittet. Der er fratrukket 20 pct. fra vurderingen ved beregningen. Beregningerne forudsætter, at ændringerne i skattebetalingerne kapitaliseres fuldt ud i priserne. Det vil sige, at der ikke er nogen tilpasning i boligmassen, og at boligforbruget er uændret over perioden. Væksten i grundforløbet er sat til 3 pct., og der er diskonteret med en marginal rente på 5 pct. Gennemslaget på grundværdien er bestemt ud fra forholdet mellem grundens og ejendommens samlede værdi efter implementeringen af de nye vurderinger. Priserne forventes at ligge i det gråskraverede område. Kilde: Egne beregninger. Prisudviklingen i perioden frem til 2021 I det følgende beskrives prisudviklingen i perioden frem til implementeringen af de nye boligbeskatningsregler. I en stor del af landet får boligejerne lavere boligskatter fra 2021, om end skattenedsættelsen er begrænset for de fleste. Hvis boligkøberne er ydelsesfokuserede, dvs. kun reagerer på skatteændringer, når de indtræffer, er der ingen priseffekt i perioden frem til Hvis boligkøberne er fremadskuende, stiger priserne på disse boliger op mod det nye ligevægtsniveau, altså stigningen i 2017 i figur 3 (venstre). Det giver et udfaldsrum for prisudviklingen, som er vist med gråt, jf. figur 3. På nogle boliger bliver boligskatterne højere, men ejerne får en skatterabat. Er boligkøberne ydelsesfokuserede, kommer hele tilpasningen i 2021, jf. figur 3 (højre). Hvis boligkøberne derimod er fremadskuende, ved de, at nutidsværdien af de højere skatter overstiger nutidsværdien af skatterabatten. Priserne vil derfor være lavere relativt til grundforløbet frem mod 2021 især for lejligheder, hvor værdien af skatterabatten er begrænset af, at man typisk bor i relativt kort tid i en lejlighed. Prisændringen i dag er alene forskellen mellem nutidsværdien af højere fremtidige boligskatter i forhold til grundforløbet og værdien af skatterabatten. Det ses som faldet i 2017 i figur 3 (højre). Prisudviklingen omkring implementeringen af de nye boligbeskatningsregler (januar 2021) På de boliger, der får lavere skattebetalinger, stiger priserne i ligevægt. En del af prisstigningen må forventes at ske inden 2021, afhængigt af hvor fremadskuende boligkøberne er, jf. afsnittet ovenfor og figur 3 (venstre). For boliger, der får højere skattebetalinger, forsvinder muligheden for at få skatterabat for nye boligkøbere i Det medfører prisfald, som vil svare til værdien af skatterabatten, hvis boligkøberne er fremadskuende. Er boligkøberne ydelsesfokuserede, bliver faldet i 2021 større, da hele tilpasningen kommer på dette tidspunkt, jf. figur 3 (højre). Idet boligkøberne antages delvist at være ydelsesfokuserede, viser beregningerne, at boligprisen i 2021 falder mere end værdien af skatterabatten.
7 7 Derfor er det typisk ikke økonomisk fordelagtigt at fremrykke boligkøb alene for at opnå skatterabatten. 11 For boligkøbere, som forventer at blive boende meget lang tid, kan værdien af rabatten være større end prisfaldet i Det kræver dog, at en stor del af tilpasningen sker inden Fordelen forsvinder, hvis køberne byder prisen på boligen op. Derudover kan træghed i boligpriserne betyde, at der ikke kommer et decideret prisfald hvis værdien af skatterabatten er lille. Hermed kan der være en lille fordel ved at købe inden 2021, men igen forsvinder fordelen, hvis køberne byder prisen på boligen op. Hvordan påvirkes byggeriet? En del af de boliger, som aktuelt opføres i København, får som følge af skatteaftalen og det nye ejendomsvurderingssystem højere boligskatter. Det betyder, at hvis de færdiggøres og sælges inden 1. januar 2021, får boligkøberne skatterabatten. Derfor vil bygherren kunne sælge boligerne til en højere pris, end hvis de færdiggøres på et senere tidspunkt. Der er derfor en økonomisk fordel for bygherren ved at fremrykke færdiggørelsen af boliger, som får en rabat. Hvordan påvirkes forskellige boliger af boligskatteaftalen? De boliger, som har haft de mindste prisstigninger siden 2001 har i dag de højeste effektive ejendomsværdiskatter. 12 Boligerne er typisk placeret uden for de større byer og vil som følge af boligskatteaftalen få lavere boligskatter efter Hermed understøtter boligskatteaftalen priserne på boliger uden for de store byer. Det modsatte gør sig gældende for de effektive ejendomsskattesatser i de større byer, hvor priserne er steget mest siden 2001, og hvor presset på boligmarkedet aktuelt er størst. Samtidig er grundvurderingerne undervurderede for bl.a. lejligheder i de områder, jf. Skatteministeriet. 13 Skatteaftalen og det nye ejendomsvurderingssystem medfører, at de samlede boligskatter for mange af boligerne i områderne vil stige fra Priserne på fx lejligheder i København forventes derfor at stige mindre frem mod 2021, end hvis de effektive skattesatser havde fulgt grundforløbet. 11 En implicit antagelse ved cashflowtilgangen er, at boligsælgerne har hele bargaining power. En lempelse af den antagelse muliggør en ligevægtspris, som i ligger under den skitserede, hvorved boligkøberne får en del af skatterabatten. I det tilfælde kan boligkøberen være bedre stillet ved at købe før Bemærk, at det kræver, at boligpriserne korrigeres nedad allerede inden 2021 og udvandes, hvis skatterabatten øger boligkøbernes betalingsvillighed. 12 Jf. Asbjørn Klein, Simon Juul Hviid, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Erik Haller Pedersen, Boligprisbobler og fordelene ved en stabiliserende boligbeskatning, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal Se Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, Nye og mere retvisende ejendomsvurderinger, 2016.
8 OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyser udkommer løbende og vurderer bl.a. den aktuelle konjunktursituation og strukturelle forhold. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 8. september 2017 Simon Juul Hviid sjh@nationalbanken.dk Paul Lassenius Kramp plk@nationalbanken.dk ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
DANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 20. MARTS 2019 NR. 6 Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem
Læs mereRegeringens udspil til boligbeskatning
- 1 Regeringens udspil til boligbeskatning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge lancerede regeringen et udspil til den fremtidige boligbeskatning i Danmark. Skattestigninger er ikke
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt 24. oktober 2016 J.nr. 16-1440098 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 697 af 20. september 2016
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereNotat: Boligforligets betydning for prisen på ejerboliger
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - Bilag 117 Offentligt Notat: Boligforligets betydning for prisen på ejerboliger Sammenfatning Finansudvalget har bedt de økonomiske konsulenter i Folketinget vurdere
Læs mereGrundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne
Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 543 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 543 Offentligt 2. marts 2017 J.nr. 2017-865 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 157 af 5. januar 2017
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem D. 2. maj blev der indgået en aftale om et nyt boligbeskatningssystem mellem
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereTRYGHED FOR BOLIGEJERNE
EDSPLA r stæ ar k Fo et 2016 N HE LH n rke re D a m TRYGHED FOR BOLIGEJERNE #Helhedsplan HELHEDSPLAN For et stærkere Danmark Få et samlet overblik over Helhedsplan - for et stærkere Danmark på regeringen.dk
Læs mereBOLIGPRISBOBLER OG FORDELENE VED EN STABILISERENDE BOLIGBESKATNING
BOLIGPRISBOBLER OG FORDELENE VED EN STABILISERENDE BOLIGBESKATNING Asbjørn Klein, Finansiel Stabilitet, og Simon Juul Hviid, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Erik Haller Pedersen, Økonomi og
Læs mereEjendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen
Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereNotat 14. januar 2014
Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereEjendomsvurderingerne
- 1 Ejendomsvurderingerne 2015 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 særregler om den offentlige vurdering for landets faste ejendomme i 2015 2017. Med
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereHvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III
Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir
Læs mereAnalyse 10. oktober 2013
10. oktober 2013 Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen Af Christian Heebøll, Rasmus Larsen og Esben Anton Schultz Denne analyse belyser den regionale udvikling i ejendomsbeskatningen fra 1992 og frem
Læs mere1.1. Nyt boligbeskatningssystem et overblik 2. maj 2017
Skatteministeriet Faktaark 1.1. Nyt boligbeskatningssystem et overblik 2. maj 2017 Forliget om Tryghed om boligbeskatningen indeholder følgende elementer: Forsigtighedsprincip giver 20 pct. nedslag på
Læs mereBeskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 712 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 712 Offentligt 19. april 2017 J.nr. 2017-383 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 712 af 27. september
Læs mereAnalyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer
Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld
Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen
Læs mereOpgavebesvarelse - Øvelse 3
Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for opkrævning af grundskyld
2012/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 02. maj 2013 af Ole Birk Olesen (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Mette Bock (LA), Leif Mikkelsen
Læs mereBS Briefing 20. november Jan Andreasen
BS Briefing 20. november 2017 Jan Andreasen 10 år efter finanskrisen det ser godt ud igen Solidt opsving i verdensøkonomien. Alle 35 OECD-lande er i vækst. Dansk økonomi på vej ind i en højkonjunktur Inflationen
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mere01 Grundlaget for betaling af ejendomsskatter
01 Grundlaget for betaling af ejendomsskatter I Danmark betales der 3 forskellige slags ejendomsskatter 100% 100% 100% Ejendomsværdiskat Aktuel ejendomsværdi Ejendomsværdien 2001 + 5 % Ejendomsværdien
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016
Læs mereSkattesmæk på vej til virksomhederne
Af seniorchefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Februar 2018 Skattesmæk på vej til virksomhederne Den store boligskatteaftale fra foråret Aftale om tryghed for boligejerne indeholder ikke megen tryghed
Læs mereForventninger til boligkøbernes økonomi i år
NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereAnalyse. Effekt af millionærknæk på 7,5 mio. kr. 2. maj Af Regitze Wandsøe og Sebastian Naur
Analyse 2. maj 2017 Effekt af millionærknæk på 7,5 mio. kr. Af Regitze Wandsøe og Sebastian Naur I notatet analyseres effekten af at sætte millionærknækket til 7,5 mio. kr. i den endelige boligskatteaftale.
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereFordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )
Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022
Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet
ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereSENESTE TENDENSER PÅ BOLIGMARKEDET
SENESTE TENDENSER PÅ BOLIGMARKEDET Erik Haller Pedersen og Jacob Isaksen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Priser og omsætning på boligmarkedet er steget det seneste år. En generel bedring
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereSkatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 104 Bilag 1 Offentligt 19. januar 2017 J.nr. 16-1729722 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereEn hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak
En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning
Læs mereNyt om den offentlige vurdering og ejendomsskat
- 1 Nyt om den offentlige vurdering og ejendomsskat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i november indgik blå blok sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre en aftale om et nyt vurderingssystem.
Læs mereKONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN
14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereForsigtig optimisme i byggeriet i en tid med stor usikkerhed
Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Peter N. H. Vaporakis, stud.polit pnhv@di.dk, 3377 4785 MARTS 19 Forsigtig optimisme i byggeriet i en tid med stor usikkerhed Der er udsigt
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereRegional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?
Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning
Læs mereBoligskatteudspil for de velstillede
En artikel fra KRITISK DEBAT Boligskatteudspil for de velstillede Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. december 2016 Den borgerlige regering udnytter behovet for nødvendige reformer af boligbeskatningen
Læs mereÅret der gik og året der kommer på boligmarkedet
20. december 2016 Året der gik og året der kommer på boligmarkedet År 2016 går på hæld, og det har samlet set været et ganske fornuftigt år for både boligmarkedet og boligejerne. Året har således budt
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt 29. august 2017 J.nr. 2017-677 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 436 af 12. august 2016 (alm.
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereForlig mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
Forlig mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Tryghed om boligbeskatningen 2. maj 2017 1 1. Et nyt boligbeskatningssystem
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mereTillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger
Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereKig dig godt for: Her rammer de nye boligskatter
Kig dig godt for: Her rammer de nye boligskatter I 2021 ændres boligskattesystemet. Det betyder, at nogle boligejere skal betale mere i boligskat, mens andre skal betale mindre. Langt de fleste boligejere
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt 8. juni 2017 J.nr. 2017-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 371 af 4. maj 2017 (alm. del).
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-844 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217 af 8. februar 2017
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereKapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse
Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt 15. juni 2017 J.nr. 2017-3484 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442 af 8. juni 2017 (alm. del).
Læs mereStadig sund fornuft i at købe andelsboliger
14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDet danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen
Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereForbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014
Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereBOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006
20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed
Læs mere