HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører

Transkript

1 HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Konstruktiv beskyttelse Svampemidler Kontraktforskning Kursusvirksomhed Opsporing Identifikation Svampeforsikring Reparation Indeklima Skimmel Syn & skøn Forlag Sagsnr Dato Torkil Laursen A/S, Rådgivende Ingeniørfirma Klovtofteparken Taastrup SAE Att.: Michael Rønne Sag: 7532 Indeklimaundersøgelse af indsendte prøver fra Nordstjernen, Heeringvej 3, Dalby, 4690 Haslev Efter aftale har vi den 10. december 2009 analyseret syv indsendte prøver fra ovennævnte institution med henblik på at påvise eventuelle mikrobiologiske indeklimaproblemer, som fx skimmel- og bakterieangreb. Prøvemateriale Prøverne bestod af en materialeprøve i form af et stykke hygrodiode, som der efter modtagelsen i laboratoriet blev taget aftryk af med en kontaktskål med maltekstrakt agar (MEA). Prøverne bestod desuden af seks overfladeprøver i form af kontaktskåle med maltekstrakt agar (MEA), som er aftryk udtaget på diverse materialer i tagkonstruktion. De sidstnævnte er alle udtaget af rekvirenten med kontaktskåle udleveret af os og efter vore anvisninger. Prøveoversigt Prøve P.1 er et aftryk udtaget med en kontaktskål på underside af gipsundertag i garderobe. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Sekretariat Laboratorie Tegnestue Telefon Telefax CVR-nr dry-rot@hussvamp-lab.dk Homepage:

2 Prøve P.2 er et aftryk udtaget med en kontaktskål på side af bjælkespær (limtræ) i grupperum. Prøve P.3 er et aftryk udtaget med en kontaktskål på underside af forskalling i grupperum. Prøve P.4 er et aftryk udtaget med en kontaktskål på overside af krydsfinér som bærer tagisolering i garderobe. Prøve P.5 er et aftryk udtaget med en kontaktskål på overside af krydsfinér som bærer tagisolering i garderobe. Prøve P.6 er et aftryk udtaget med en kontaktskål på underside af loftplade (Rockfon) i garderobe. Prøve P.7 er et stykke hygrodiode udtaget i build-up tag i garderobe. Mrk. M1. Prøve P.7A er et aftryk udtaget med en kontaktskål på P.7. Undersøgelsesmetoder Der er brugt følgende undersøgelsesmetoder: 1. Direkte mikroskopi Prøvematerialet blev undersøgt under stereolup (10-40 ganges forstørrelse) for at konstatere, om der er tale om skimmelangreb og for at få et indtryk af omfanget af angrebet. Desuden blev skrab fra overfladen af prøvematerialet undersøgt i lysmikroskop ( ganges forstørrelse) for at slægts- eller artsbestemme eventuelle skimler. I resultatet angives for skimler dels deres vækst på materialet efter en firedelt skala, dels det relative antal af sporer også efter en firedelt skala. For bakterier angives det relative antal af celler efter en firedelt skala. Skimmelvækst Antal sporer/bakterieceller Betegnelse Dækningsgrad Betegnelse ca. antal/cm² ingen 0% ingen 0 ringe 1-10% få moderat 11-50% en del > massiv % mange > wpd

3 2. Overfladeanalyse med kontaktskål Prøver udtages med kontaktskåle med maltekstrakt agar (MEA) ved at presse agarfladen mod den bygningsdel, som ønskes undersøgt. Agarskålen inkuberes 3-4 dage ved 28EC og de fremvoksede kolonier tælles. Resultatet angives efter en firedelt skala med værdierne: ingen,, middel og kimbelastning. Der angives værdier dels for skimmelsvampe, dels for gær og bakterier. De to sidstnævnte grupper kan ikke kendes fra hinanden på koloniernes udseende, men kun under mikroskopet (se artsbestemmelserne). Måleværdi Antal kolonier per skål ingen (normalt niveau) middel (indicerer enten for dårlig rengøring eller ringe skimmelvækst, men over normal) >50 (vækst af skimmel) Kontaktskålen har et overfladeareal på 25 cm². Kimbelastningen giver et relativt mål for mængden af kim, som findes i luften omkring prøvestedet, og viser direkte koncentrationen af levende kolonidannende enheder på den undersøgte overflade. Skimmelsvampene arts- eller slægtsbestemmes for at konstatere, om der forefindes allergifremkaldende (A) eller giftproducerende (T) arter. Når en art betegnes som dominerende, er det enten fordi den udviser kimbelastning (>50 kolonier), eller fordi mere en 80% af kolonierne tilhører denne art (både ved middel og kimbelastning). Resultat 1. Direkte mikroskopi Prøve Materiale/prøvested Arter P.7 (M1) Hygrodiode, build-up tag, garderobe Skimmel - ingen vækst, få sporer - en del wpd

4 2. Overfladeanalyse med kontaktskåle Prøve Type Kolonier pr. skål P.1 Skimmel P.2 Skimmel P.3 Skimmel P.4 Skimmel P.5 Skimmel P.6 Skimmel P.7A Skimmel > >500 0 >400 >100 >200 > Kimbelastning ingen ingen middel middel Arter Cladosporium macrocarpum (A), dominerer Penicillium chrysogenum (T) Aureobasidium pullulans (A) Aureobasidium pullulans (A), dominerer Penicillium corylophilum Ulocladium oudemansii (A), dominerer Penicillium aurantiogriseum (T) Gær, dominerer Penicillium aurantiogriseum (T), dominerer Cladosporium macrocarpum (A) Gær, dominerer Penicillium corylophilum Penicillium chrysogenum (T) Aspergillus fumigatus (T) Mycelia sterilia Gær Diskussion 1. Direkte mikroskopi Prøve P.7 viste ingen tegn på skimmelvækst og kun få aflejrede sporer. Der var en del bakterier, som tegn på at konstruktionen er eller har været noget opfugtet. Der er ikke umiddelbart nogen risiko for skimmelrelaterede helbredsproblemer ved ophold nær prøvestedet wpd

5 2. Overfladeanalyse Prøverne P.1, P.3, P.4 og P.5 viste alle kimbelastning af skimmelsporer, dvs. at der er massiv skimmelvækst på prøvestederne. I P.4 og P.5 var der desuden kimbelastning af gærsvampe, hvilket viser at konstruktionerne er meget fugtige. Ved kimbelastning af skimmel vil der være så mange sporer i luften, at det kan give helbredsproblemer for personer, der opholder sig i rummet igennem længere tid. Det gælder især, hvis der er tale om små rum og hvis store flader (flere kvadratmeter) er inficeret. Det er specielt symptomer på indeklimasyge som gør sig gældende, og giver sig udslag i irriterede slimhinder, hoste, snue, kløe, muskel- og ledsmerter m.m. Ved længere tids ophold i rum med kimbelastning af skimmel kan der ske en sensibilisering, således at man reagerer med ovennævnte symptomer blot ved kort tids eksponering og ringe forekomst af skimmelsvampe. Prøve P.7A viste middel grænsende til kimbelastning af skimmelsporer. Der er dog ikke tegn på skimmelvækst på prøvestedet. Ved middel kimbelastning er der flere sporer end normalt i luften, men det er knap så alvorligt som ved e værdier. Prøverne P.2 og P.6 viste kimbelastning, så der er ingen tegn på skimmelvækst på prøvestederne og dermed ingen skimmelrelateret helbredsrisiko. Artsbestemmelserne viser, at der forekommer arter, som kan producere helbredsskadelige giftstoffer (T) i prøverne P.2, P.4, P.5 og P.7A. Det drejer sig dog især om Penicillium aurantiogriseum som dominerer i prøve P.5, dvs. at den gror på prøvestedet. De øvrige toksiske arter er ikke dominerende og vokser derfor ikke med sikkerhed på prøvestederne. Når arter er dominerende i de prøver, hvor de er fundet, og der kun er få andre arter til stede, tyder det på at de gror på stedet. I prøver med mange forskellige skimmelarter, hvor ingen af dem dominerer, er det ofte et tegn på, at sporerne er slæbt ind med støv udefra. Der er fundet arter som kan være allergifremkaldende (A) hos disponerede personer i prøverne P.1, P.2, P.3, P.4 og P.5. Det drejer sig dog især om arten Cladosporium macrocarpum, som dominerer i prøve P.1, Aureobasidium pullulans som dominerer i P.3, og Ulocladium oudemansii som dominerer i P.4, dvs. at de vokser på prøvestederne. De øvrige allergene arter er ikke dominerende og vokser derfor ikke med sikkerhed på prøvestederne wpd

6 Konklusion I de områder, hvorfra overfladeprøverne P.1, P.3, P.4 og P.5 er udtaget, er kimbelastningen af skimmelsporer uacceptabel, ligesom der forekommer sundhedsskadelige arter. Det er derfor nødvendigt at foretage en indeklimareparation, der kan fjerne forekomsten af skimmelvækst. I områderne, hvorfra prøverne P.2, P.6 og P.7 er udtaget, er kimbelastning og/eller der er ingen skimmelvækst, så der skal ikke foretages nogen egentlig behandling, andet end at standse eventuelle fugtkilder og udtørre konstruktionerne. Reparation Vi har fået oplyst fra rekvirenten og kan se af prøverne, at skimmelvæksten forekommer på gipsplade, træforskalling og krydsfinérplader i tagkonstruktion. Årsagen til skimmelvæksten er ikke oplyst, men kan være opstået i forbindelse med kondensdannelse ved kuldebroer eller indtrængende fugt i forbindelse med utætheder i tagbelægningen, hvorved vand er sivet ind i bygningen. Det er oplyst at der er en del skotrender og ovenlysvinduer, som er steder hvor man ofte finder utætheder og vandindtrængning. Skimmelsvampe kræver fugtighed (>14% træfugtighed) og tilstedeværelse af organiske stoffer for at kunne gro. Til det sidste er træ, papir i form af tapet, tapetklister og plasticmaling velegnet, men selv støvansamlinger er tilstrækkeligt. I dette tilfælde er det træ og pap på gipsplade, som er kilde til organisk stof. Det første der skal gøres er derfor at opspore og eliminere fugtkilden, evt. ved en ændring af konstruktionen. I nærværende tilfælde skal taget formentlig tættes, hvorefter konstruktionen skal udtørres. Det kan fremmes ved en bedre ventilation og ved at hæve rumtemperaturen. Der opsættes eventuelt varmekanoner eller affugtere for at fremme udtørringen yderligere. Inden en egentlig reparation påbegyndes, skal alt inventar, tæpper o.l. i rummet rengøres ved afvaskning eller støvsugning (støvsuger med mikrofilter) og derefter fjernes fra rummet. Det skal sikres, at døre til andre rum holdes lukket evt. forsegles, så man undgår spredning af støv og sporer under reparationsarbejdet. Der kan opsættes støvvægge, hvis kun en del af et rum skal behandles, eller hvis der findes åbninger til andre rum uden døre. Angrebne gipsplader og isoleringsmateriale fjernes helt og erstattes evt. med nyt. Metode 1: De angrebne træflader afrenses mekanisk, fx ved afslibning af overfladen. Derpå behandles de angrebne samt tilstødende flader med et desinfektionsmiddel, fx Boracol 10 Rh, Boracol Special, Hysan, Klorin eller Rodalon. Boracolerne har en vis langtidseffekt, mens de tre andre midler kun virker wpd

7 kortvarigt. Det skulle dog ikke være noget problem at anvende de tre sidstnævnte, såfremt konstruktionen er udtørret og ikke fremover bliver udsat for fugt. Ved afslibning er det vigtigt, at slibestøvet opsuges under slibningen og at der anvendes åndedrætsværn helst med friskluftindtag under arbejdet. Resten af boligen skal beskyttes mod inficering via slibestøv ved opsætning af støvvægge. Nye byggematerialer, som skal indsættes efter behandlingen, må ikke oplagres i rummet, med mindre de er forsvarligt afdækkede med plast. Metode 2: Alternativt kan de angrebne flader afrenses med tørdamp (micro clean-metoden), hvorved skimmelvæksten fjernes fra overfladen og eventuelle svampehyfer inde i materialet destrueres. Efterfølgende kan man eventuelt foretage en forebyggende behandling med et af de ovennævnte Boracoler eller Protox Skimmel. Der skal anvendes åndedrætsværn under hele arbejdet. Til slut skal der foretages en grundig støvsugning af hele rummet med et apparat, som er påmonteret et mikrofilter (hepa-, pollenfilter), der kan opfange skimmelsporer. Efter endt indeklimasanering, men inden reetablering af konstruktionen, bør der udtages kontrolprøver for at fastslå om behandlingen har været tilstrækkelig. Vi står gerne til disposition med yderligere rådgivning. Med venlig hilsen HUSSVAMP LABORATORIET Steen Andrew Elborne Vedlagt: Rekvisition Faktura wpd