Den grønne læseplan. Indhold
|
|
- Jens Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin... 4 Udskoling... 4 Effektmål og målbarhed... 5
2 Den grønne læseplan Sønderborg kommune ønsker med denne læseplan at fremme elevernes naturfaglige kompetencer med særlig fokus på områderne: Bæredygtighed, klima, energi og innovation. Baggrund, motivation og mål med læseplanen Sønderborg Kommune har med baggrund i sin mangeårige satsning på bedre uddannelse i naturfagene besluttet at lave en grøn læseplan for folkeskolerne. Denne læseplan tager udgangspunkt i formålene for folkeskolens naturvidenskabelige fag, og er dermed en styrkelse af den naturfaglige indsats, som på kommunalt plan koordineres af House of Science. Læseplanen sikrer også inddragelse af lokale uformelle læringsarenaer, offentlige og private, der fagligt, indholdsmæssigt og tematisk læner sig op ad de samme formål. Den grønne læseplan kvalificerer primært undervisningen inden for emnerne klima, energi og miljø. I denne kvalificering involveres skolefagene i den naturfaglige fagblok, skolens øvrige fag i tværfaglige samarbejder, lokale aktører som House of Science, Naturskolerne, Project Zero, SONFOR, producenter af grøn teknologi og øvrige lokalt forankrede uformelle læringsarenaer. Udgangspunktet for læseplanen er folkeskolens formål for de involverede fag. Aktiviteter og konkret indhold afpasses klassetrinenes fagmål, lokale fokuspunkter og ekstramurale muligheder. Fagområderne er beskrevet flere steder i folkeskolernes faghæfter, læseplanen og indsatsen på området skal således ses som en styrkelse og et øget fokus. Med læseplanen ønsker Sønderborg Kommune at fremme elevernes naturfaglige kompetencer med særlig fokus på områderne: Bæredygtighed, klima, energi og innovation. Kompetencer og forståelse inden for disse områder er afgørende for, at eleverne i fremtiden kan tage aktivt stilling til det samfund, de er en del af - altså almendannende og medborgerskabsdannende. Et Fokus på disse fagområder betyder, at der tages afsæt i relevante og nære problemstillinger og fagområder. Netop oplevelsen af, at fagene har relevans, tager udgangspunkt i nære problemstillinger, giver handlemuligheder og holdningsmuligheder samt det at undervisningen er nært tilknyttet til virkeligheden og giver hands-on oplevelser, er med til at styrke elevernes interesse for naturfagene og med dette på sigt en større tilslutning til de naturfaglige uddannelser. I læseplanen er innovationstankegangen medtænkt. Det betyder ikke at eleverne udelukkende skal arbejde med innovative processer. Hensigten er at klæde eleverne på til at kunne begå sig i en globaliseret verden hvor fagfaglige kompetencer sjældent kan stå alene. Der er brug for at kunne nytænke og se muligheder hvis man skal være på kant med udviklingen. Derfor er der i den grønne læseplan fokus på at eleverne tilegner sig innovative færdigheder, der kan være med til at sikre de nødvendige kompetencer. Grundlag for skolen Folkeskolens formålsparagraf og Fælles Mål 2009 lægger op til en styrket indsats på det grønne område. Med formålsparagrafferne lægges der op til faglig dannelse, lyst og interesse for at lære mere. Der lægges også op til, at eleverne skal kunne tage stilling og kunne handle samt at kunne tage medansvar i samfundet. Den grønne læseplan læner sig med sine målsætninger således op ad folkeskolens formål. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
3 I fagmålene for de naturfaglige fag lægges der ligeledes også op til de områder, der repræsenteres i den grønne læseplan. Der er formuleringer som: Eleverne tilegner sig viden om organismer, natur og miljø(biologi). Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt.(biologi). Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. (fysik). Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår (Geografi). samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling(natur og teknik). Samlet set er der i formålsparagrafferne belæg for, at der arbejdes med de i den grønne læseplan beskrevne mål, samt med de overordnede mål som er beskrevet i den grønne dimension og i afsnittet om baggrund, motivation og mål med læseplanen. Overordnede målsætninger Den grønne dimension defineres som Viden om klima, forandringer, konsekvenser og årsager Viden om egne handlemuligheder på "mikroplan" (i egen hverdag) Viden om muligheder og handlinger på "makroplan" (i omverdenen) Kendskab til bæredygtighedsbegrebet med fokus på energi, varme, produktion og forbrug Kendskab til lokale aktører og handlinger Motivation til at handle bevidst inden for området Tillid til at egen indsats gør en forskel Arbejdet med synlighed skal være en væsentlig del af indsatsen. Synlighed skaber forbindelse til den øvrige skole og elevernes forældre. Synlighed og inddragelse af forældre/hjemmet betyder, at flere elever oplever emnet som værende vigtig og relevant, samtidig kan det være meget motiverende, at andre skal se det, man laver. Arbejdet med synlighed foregår på alle alderstrin og kan f.eks. være: Inddragelse af forældre gennem information, opgaver som at måle elforbrug i hjemmet eller gennem levering af genbrugsmaterialer til forskellige projekter. Udstillinger af forskellig art f.eks. på skolebiblioteket. Projekter der inddrager hele skolen Billeder på hjemmesider Og meget mere Tværfaglighed, projekt innovative processer og tematisk arbejde er arbejdsformer der passer godt til det overordnede formål. Eleverne oplever, at bæredygtighed ikke kun er noget, der foregår i de naturfaglige timer, men er et bredt emne, som kan inddrage alle skolens fag. Projekter der har haft elevernes egen indsats som omdrejnings-punkt har vist sig at være særligt effektive, da det netop handler om at eleverne skal opbygge motivation og vilje til at handle bæredygtigt, miljøbevidst ift. deres egen hverdag. Denne tilstand kan opnås ved at vinkle temaer på nye, anderledes og innovative måder, som kan understøtte og nuancere elevernes forståelse af ofte komplicerede problemstillinger.
4 Læseplanen Nedenstående formuleringer er en afvejning af kravene i Fælles Mål og intensionerne i de overordnede målsætninger. Indskoling Ved udgangen af 3. klasse skal eleverne: Kunne sortere affald efter enkle kriterier Kende til genbrug af enkelte materialer Kende til vandets vej fra naturen til hanen, gennem rensningsanlægget og tilbage til naturen Kende til hvordan eget forbrug og egen adfærd påvirker miljøet Kende til enkle spareråd for el og vand Kende til skolens nærliggende naturområder og kunne færdes hensynsfuldt i disse Uformelle læringsmiljøer Ved udgangen af 3. klasse skal eleverne: Have besøgt et vandværk, et fjernvarmeanlæg, et rensningsanlæg eller en genbrugsstation Have oplevet at skolens nærliggende naturområder har været udgangspunkt for undervisningen Have besøgt eller brugt de 3 forløb naturskolerne tilbyder til 0., 1., 2. og 3. klassetrin Arbejdsmetoder Kende til forskellige fremgangsmåder i forhold til at løse åbne opgaver Kende til fremlæggelse af egne projekter Mellemtrin Ved udgangen af 6. klasse skal eleverne: Kunne sortere affald efter faglige kriterier Kende til, hvordan man arbejder med affaldssortering i kommunen Kende til udvalgte stoffer og materialers genbrug Kende til kulstofs og vands kredsløb Kende til principperne bag fjernvarme Kunne give eksempler på, hvordan elforsyning og spildevand kan skabe problemer for miljøet Kende til miljøproblemer lokalt, national og globalt og give eksempler på, hvordan disse kan løses Kende til spareråd i forbindelse med forbrug af el og vand Kende til forskellige former for vedvarende energi Vide hvordan eget forbrug og adfærd påvirker miljøet og kunne give eksempler på, hvad man kan gøre ved det Kende til begrebet bæredygtighed og kunne give eksempler på bæredygtighed Uformelle læringsmiljøer Ved udgangen af 6. klasse skal eleverne: Have oplevet at lokale virksomheder og tiltag kan inddrages i undervisningen Have arbejdet med forbrug og bæredygtighed med udgangspunkt i hjemmet Have besøgt eller brugt de 2 forløb naturskolerne tilbyder til 4., 5. og 6. klassetrin Arbejdsmetoder Kunne beskrive, forklare, analysere egne naturfaglige og tekniske projekter Kunne fremlægge, argumentere og sandsynliggøre egne projekter Udskoling Ved udgangen af 9. klasse skal eleverne: Kunne beskrive og forklare vands, kulstofs og kvælstofs kredsløb i naturen
5 Kunne forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Kunne beskrive og forklare, hvordan afbrænding af fossile brændstoffer påvirker miljøet, herunder vejr og klima Kunne forklare og beskrive aktuelle lokale og globale miljømæssige problemstillinger og give løsningsmodeller hertil Kunne forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag Kende til og kunne forklare forbrugsvarernes miljømæssige fingeraftryk fra råvare til bortskaffelse Kende til samfundets energiforsyning og alternativer hertil Kende til bæredygtig energifremstilling lokalt, nationalt og globalt Have kendskab til genbrug af stoffer og materialer herunder kendskab til, hvordan man arbejder med miljø og affald i kommunen. Kende til egne handlemuligheder og kunne tage stilling til egen adfærd ud fra et miljømæssigt perspektiv Uformelle læringsmiljøer Ved udgangen af 9. klasse skal eleverne: Have besøgt et el-produktionsanlæg, et forbrændingsanlæg eller SONFORS skoletjeneste Have kendskab til og gerne have besøgt et af solvarmeanlægget i Gråsten og Vollerup eller geotermisk anlæg ved Vollerup Have besøgt eller brugt de 2 forløb naturskolerne tilbyder til 7., 8. og 9. klassetrin, herunder mindst et forløb om klima Arbejdsmetoder Kunne anvende forskellige innovative tilgange til forskellige emner Kunne pitche eget projekt Effektmål og målbarhed Formålet med den grønne læseplan er at skabe en bevidsthed og motivation for bæredygtighed hos de kommende årgange, med en mærkbar effekt på deres forbrug af ressourcer. Hermed bidrager læseplanen til opnåelsen af 2029 målet for Sønderborg Kommune. Det er også målsætningen, at eleverne opnår en større viden på de i læseplanerne præciserede områder. Overordnende mål Viden om klima, forandringer, konsekvenser og årsager Viden om egne handlemuligheder på "mikroplan" (i egen hverdag) Eksempler på tegn på opnåelse af målet hos eleven. Tegnene kan være forskellige fra skole til skole afhængig af hvilke konkrete aktiviteter, der er igangsat. Eleven ved hvordan vejrsystemer dannes. Eleven kan forklare drivhuseffekten og dens betydning for vores livsvilkår. Eleven kan give forklaringseksempler på hvorfor klimaet forandres. Eleven kan forklare mulige konsekvenser af klimatiske forandringer og give historiske eksempler på klimaforandringer. Eleven kender til husstandens affaldssortering. Eleven kender til og kan forklare konsekvenserne af standby-funktioner. Eleven ved, hvordan forskellige belysningstyper virker og hvilke der er mest energieffektive. Eleven kender til og kan forklare, hvorfor det er bedst at
6 Viden om muligheder og handlinger på "makroplan" (i omverdenen) Kendskab til bæredygtighedsbegrebet med fokus på energi, produktion og forbrug Kendskab til lokale aktører og handlinger Motivation til at handle bevidst inden for området Tillid til at egen indsats gør en forskel Mere synlighed omkring arbejdet med bæredygtighed og social responsibility Tværfaglighed omkring arbejdet med bæredygtighed tage cyklen. Eleven kan tage kritisk stilling til eget forbrug ud fra et miljømæssigt perspektiv. Eleven kender til internationale aftaler som f.eks. Kyoto aftalen. Eleven kan give eksempler på indsatser i Danmark f.eks ambitionen. Eleven kan forklare, hvordan man i Sønderborg arbejder med energireducerende indsatser eks. solvarme. Eleven kan forklare, hvordan en solcelle virker og give eksempler på hvor disse anvendes. Eleven kan forklare, hvordan vindenergi produceres. Eleven kan forklare vugge til vugge princippet. Eleven kan forklare, hvad bæredygtighed betyder. Eleven kan give eksempler på bæredygtig og ikke bæredygtig produktion. Eleven kender til Sønderborgs 2029 plan. Eleven ved, hvordan man i Sønderbord arbejder med affaldssortering. Eleven kan forklare, hvordan man leverer bæredygtig fjernvarme. Eleven kender til og kan forklare, hvad en Zero-butik er. Eleven kender til Project Zero. Eleven har gennem egne skoleprojekter vist initiativ og evne til at handle. Eleven slukker lyset, når lokalet forlades. Eleven cykler i skole, når det er muligt. Eleven viser af egen kraft initiativ til at spare på strømmen også derhjemme. Eleven passer på sine og skolen ressourcer og materialer. Eleven kan forklare konsekvenserne af at spare/ikke at spare på ressourcerne. Eleven ved og kan forklare, hvorfor netop det affald han sorterer, gør en forskel. Eleven viser initiativ og handlevillighed i forhold til skolens og hjemmets indsats. Det er naturligt, at forældrene jævnligt får et informationsbrev om skolens/klassens indsats. Skolen laver jævnligt udstillinger om bæredygtighed og taler om social responsibility. Hjemmet og forældrene inddrages i klassens aktiviteter. Eleverne i 3. årgang måler hjemmets elforbrug. Skolen deltager aktivt i konkurrencer o.l., der genereres af lokale initiativer som f.eks. Project Zero. Skolen deltager hvert år i der grønne Finger aftryk og bliver bæredygtigheds ambassadør. Skolen planlægger hvert år en temauge, der handler om miljø, klima og bæredygtighed. Det er almindeligt, at klasseteamet hvert år planlægger hvilke fag, der indgår i et tværfagligt tema. Der er skabt en tradition for, at 7. årgang hvert år har et tværfagligt tema om klima og klimaforandringer. Skolens indskoling laver hvert år en genbrugs-festival.
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereKladde til informationsdias
Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereReferat/noter til bestyrelsesdag :
Referat/noter til bestyrelsesdag 02.02.2019: Tal og bogstavsangivelserne henviser til punkter i agendaen. (Eks. 1A Hoved pkt. 1 under pkt. A) 1A Oplæg fra skolens pædagogisk udvalg MI fremlagde proces
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereHvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereLæseplaner og Verdensmålene
FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereÅrsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning
NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereStrategi for Grøn Generation
Strategi for Grøn Generation - fremme af bæredygtig udvikling gennem uddannelse i Sønderborg Kommune 2016 Side 2 af 6 Baggrund Grøn Generation er et udviklingsprojekt, hvis formål er at bidrage til udvikling
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereÅrsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereVelkommen til forældremøde på Avedøre Skole
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereTILLID, POLITIK OG LEDELSE
TILLID, POLITIK OG LEDELSE Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: peter@ps.au.dk Ledelseskommissionen: Hvorfor skal politikerne det? Tillid er normalt noget,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereBilag 1: Åben skole kompetencebanken
Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereAUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,
Læs mereHvidovre Science Genbrugsstationen
Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereFredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling
Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Fredericia Byråd vedtog i 2015 Bæredygtighedsstrategi 2016-2019,
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereStrategi for Grøn Generation
Strategi for Grøn Generation - fremme af bæredygtig udvikling gennem uddannelse i Sønderborg Kommune En strategi som skal fremme bæredygtighed En strategi til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mere