EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima. Marts 2015
|
|
- Torben Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima Marts 2015 Troels Kildemoes, Ekolab EUDP - J.nr
2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Varmetab i klimaskærmen typiske værdier for U-værdi og linietab for byggeperioden Varmetab gennem vægarealer Varmetab ved vindues- og dørindbygninger Varmetab ved overgang mellem fundament, væg og terrændæk Varmetab ved tagrem Renoveringskoncept Energibesparelser Besparelse ved vægisolering Besparelse ved optimeret vindue/dørindbygning Besparelse ved fundamentsisolering Besparelse ved isolering af tagrem Indeklimamæssige forbedringer Demonstrationsprojekt Saturnvej Beskrivelse af hus og energiforbrug Beskrivelse af renoveringstiltag og energibesparelser Termografi Konklusion Referencer
3 Nyt koncept til energirenovering af murede facader 1. Introduktion Renoveringsmetoden er specielt orienteret til byggeri fra perioden men kan med fordel også benyttes til muret byggeri med hulmur af ældre dato. Renoveringsmetoden benytter isoleringstiltag, som alle kan foretages udefra med begrænset påvirkning af den indvendige del af boligen inklusiv beboere i husstanden. Varmetabet reduceres fra følgende områder i klimaskærmen: Varmetab gennem vægarealer. Varmetab ved vindues- og dørindbygninger, eksempelvis fra udmuringer. Varmetab ved overgang mellem fundament, væg og terrændæk (dog kun i de tilfælde, hvor soklen kan isoleres udvendigt i forbindelse med facaderenoveringen). Varmetab ved tagrem dvs. samling mellem væg og tagkonstruktion (som udgangspunkt kun i de tilfælde, hvor tagremmen med fordel kan efterisoleres udvendigt i forbindelse med facaderenoveringen). Derudover er der typisk en varmebesparelse ved at huset efter grundig isolering er mere tæt og dermed reduceres ventilationstabet. Huset skal naturligvis stadig ventileres efter Bygningsreglementets anvisninger. Udover den varmemæssige besparelse, vil renoveringen medføre en stærkt forbedret termisk komfort pga. højere og mere ensartede temperaturer på de indvendige overflader. En yderligere gevinst er at risikoen for fugtrelaterede skader, fx ved væghjørner og ved udmuringer, kan elimineres. I den nærværende rapport beskrives hvorledes varmetabet reduceres ved at benytte sig af den udviklede metode samt der gives estimater for besparelse. Endvidere gives kort beskrivelse af de indeklimamæssige forbedringer. 3
4 2. Varmetab i klimaskærmen typiske værdier for U- værdi og linietab for byggeperioden Varmetab gennem vægarealer Vejledende U-værdi for tunge vægkonstruktioner af ældre dato kan ses af tabellen i figur 1. Den typiske 29 cm væg benyttet i perioden findes i flere udgaver; en vejledende gennemsnitlig U-værdi kan sættes til 0.60 W/m 2 *K. Denne U-værdi inkluderer 1-dimensionelt varmetab gennem vægarealer samt ekstra varmetab ved udmuringer fx omkring vinduer og døre. Der regnes med en udmuringsandel på 10 %, dvs. 10 % af det samlede vægareal har ingen isolering. Figur 2 viser et eksempel på et klassisk dansk parcelhus fra 1970, hvor der er udmuring flere steder blandt andet omkring døre og vinduer (beskrevet i rapporten Energirenovering af 70 er parcelhus, Teknologisk Institut, 2010 [2]) Figur 3 viser et termografibillede af en ydervæg med et vindue (hus fra 1954 med hulmursisolering). Der ses tydeligt forhøjede temperaturer rundt om vinduet fra udmuringer og dårlig isolering. Figur 1: Tabel med vejledende U-værdier for ydervægge [1]. 4
5 Figur 2: Dansk 70'er hus med udmuring omkring vinduer og døre [2]. Figur 3: Termografisk visning af forøget varmetab fra udmuring og dårlig isolering omkring vinduer hus fra 1954 [3]. 5
6 2.2 Varmetab ved vindues- og dørindbygninger Linietabet ψ sa for indbygningen af døre og vinduer er betragteligt for byggeri i denne periode pga. manglende kuldebro-afbrydelse. Linietabet kan jævnfør DS 418 sættes til en typisk værdi på 0.11 W /m*k for hulmure i tegl uden kuldebroafbrydelse. En ny indbygning vil endvidere sikre stor lufttæthed ved vinduesindbygning (både for nye og eksisterende vinduer/døre) hvilket reducerer ventilationstab. Figur 4: Indbygningslinietab for vinduer og døre her vist med kuldebroafbrydelse. 2.3 Varmetab ved overgang mellem fundament, væg og terrændæk Det største linietab/kuldebro findes typisk i samlingen mellem fundament, ydervæg og terrændæk. I ældre byggeri vil fundamentet ofte være af beton og direkte sammenstøbt med terrændækket. I byggeri fra 1960 erne og 1970 erne er det øverste af fundamentet ofte udført med letklinkerblokke, som reducerer kuldebroen noget. Figur 5 illustrerer grafisk kuldebroen for fundamenter i beton samt forbedrede fundamenter med letklinkerblokke øverst. Vejledende linietabsværdier for ydervægsfundamenter kan ses af tabellen i figur 6. Alt efter om der er benyttet letklinkerblokke eller ej, ligger det typiske linietab fra ca W/m*K. 6
7 Figur 5: Grafisk illustration af kuldebro ved fundament og betydning af letklinkerblokke samt udvendig isolering [4]. Figur 6: Linietab for ydervægsfundamenter [1 ] 7
8 2.4 Varmetab ved tagrem Synlige tagremme ses ofte i byggeri fra 1960 erne og 1970 erne. Figur 7 viser et klassisk hus fra 60 erne med synlig tagrem. Ved efterisolering af ydervæg (og loft) er det oplagt at efterisolere tagremmen. Det kan både ske fra indvendig og udvendig side. Figur 8 viser et eksempel på isolering af tagrem udefra. Figur 7: Hus fra 60'erne med synlig tagrem [4] Figur 8: Isolering af tagrem udefra [5] 8
9 3. Renoveringskoncept Renoveringskonceptet angriber de i kapitel 2 beskrevne typiske kilder til varmetab via følgende tiltag: 1) Gammel isolering med ringe isoleringsevne fjernes ofte vil der være områder helt uden isolering pga. sammenfalden isolering. Ny effektiv isolering med meget lav varmeledningsevne monteres. 2) Murbrokker, mørtelrester mv. kan fjernes fra hulmuren de leder til ekstra kuldebro-effekter, da isolering kortsluttes. Især i bunden af hulmuren ved fundamentet kan der ligge mørtelrester og murbrokker. 3) Udmuringer rundt om vinduer og døre kan fjernes helt eller delvis (skæres bort). Dette reducerer både varmetab igennem udmuringen samt forbedrer linietab ψ sa for vindue/dør-parti. 4) Fundament isoleres udvendigt * ad 1) for at reducere kraftig kuldebro. Især betonfundamenter uden letklinkerblokke øverst har meget stort varmetab og giver kolde hjørner. 5) Såfremt tagrem er udført med ringe isolering, foretages udvendig isolering, *ad 1) såfremt dette er muligt Ad 1: Punkt 4 og 5 er ikke en direkte del af renoveringskonceptet men det er oplagt at udføre disse forbedringer. 9
10 4. Energibesparelser I det følgende vises tabeller over energibesparelse ved at anvende den udviklede løsning. Den skal pointeres, at energibesparelser er vejledende estimater ud fra beregninger og derfor behæftet med usikkerhed. Faktorer som rumtemperatur og brugsmønster påvirker kraftigt det reelle energiforbrug. 4.1 Besparelse ved vægisolering I renoveringskonceptet benyttes EPS-søjler til afstivning af den renoverede væg. I beregninger af U-værdier og årlig besparelse i kwh pr. m 2 vægareal (tabel figur 9), antages EPS-søjlerne at omfatte 10 % af vægarealet, de resterende 90 % udføres med enten Kingspan isolering med λ=0.020 eller tilsvarende, mineraluld-isolering med λ=0.034 eller polystyren-isolering med λ= Til EPS-søjlerne er der taget udgangspunkt i S80 isolering (λ = 0.038). U-værdi beregningerne medtager ikke isoleringseffekten af den bløde isolering, som placeres mellem hårde isoleringsplader og bagvæg og som sikrer mod luftcirkulation. Isoleringen udføres typisk af mm blød isolering (fx glasuldisolering), som sammentrykkes ved påmontage af de hårde isoleringsplader. Tabellen viser teoretisk mulig isoleringstykkelse. Det er dog vigtigt at beholde mindst 10 mm luft til henholdsvis blød isolering, murbinder med fastgørelsesplade til isoleringsplade samt til at tage unøjagtigheder i murværket (som det ses af tabellen, er gevinsten ved at isolere med 150 mm Kingspan frem for 140 mm yderst minimal, kun 1 kwh/m 2 ; derfor anbefales mm i luft for at give en hurtig og problemfri montage). Som eksempler på brugbar hård kompakt isolering kan nævnes Kingspanisolering K8-plader (λ = 0.020) med fals for at opnå god samling mellem isoleringsplader. Se datablad for Kingspan på figur 10. Jf. tabellen kan følgende ses: For en uisoleret 29 cm væg, som i forbindelse med renoveringen opgraderes til en 35 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra kwh pr. m 2 ydermur. 10
11 For en uisoleret 29 cm væg, som fastholdes som 29 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra 123 kwh pr. m 2 ydermur. For en hulmursisoleret 29 cm væg, som i forbindelse med renoveringen opgraderes til en 35 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra kwh pr. m 2 ydermur. For en hulmursisoleret 29 cm væg, som fastholdes som 29 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra kwh pr. m 2 ydermur. Eksisterende væg 29 cm væg uden hulmursisolering 29 cm væg uden hulmursisolering Ny væg Teoretisk hulrum [mm] Anvendt tykkelse [mm] U-værdi nu [W/m 2 *K] U-værdi efter [W/m 2 *K] Besparelse pr. m 2 vægareal [kwh/m 2 ] Opgradering til 35 cm væg - 78 mm facadesten 162 mm 150 mm King 1,52 0, Opgradering til 35 cm væg - 78 mm facadesten 162 mm 140 mm King 1,52 0, Opgradering til 35 cm væg - 78 mm facadesten 29 cm væg uden hulmursisolering 162 mm 150 mm mineraluld λ34 1,52 0, cm væg uden 29 cm væg - 78 mm hulmursisolering facadesten 102 mm 80 mm King 1,52 0, cm væg uden 29 cm væg - hulmursisolering hulmurisoleret 72 mm Granulat 1,52 0,6 89 Opgradering til cm væg med cm væg - 78 mm hulmursisolering facadesten 162 mm 150 mm King 0,6 0, cm væg med hulmursisolering 29 cm væg med hulmursisolering Opgradering til 35 cm væg - 78 mm facadesten 162 mm 140 mm King 0,6 0,15 44 Opgradering til 35 cm væg - 78 mm facadesten 150 mm mineraluld λ34 0,6 0, mm Opgradering til cm væg med cm væg - 78 mm 150 mm hulmursisolering facadesten 162 mm polystyren λ31 0,6 0, cm væg med 29 cm væg - 78 mm hulmursisolering facadesten 102 mm 80 mm King 0,6 0, cm væg med 29 cm væg - 78 mm 100 mm hulmursisolering facadesten 102 mm mineraluld λ37 0,6 0,32 27 Figur 9: U-værdier og årlige beregnede besparelser ved forskellige vægløsninger 11
12 Figur 10: Datablad for Kingspan isolering K8 med fals 12
13 4.2 Besparelse ved optimeret vindue/dør-indbygning Renovering af ydervæggen eliminerer den kraftige kuldebro ved vinduer og døre og reducerer indbygningslinietab ψ sa fra typisk 0.11 W/m*K til ca W/m*K. Dette giver en besparelse pr. meter indbygning (eksempelvis pr. meter vinduesramme) på ca. 8 kwh/m. I et hus med eksempelvis 60 m vinduesramme, fås en årlig varmebesparelse på ca. 480 kwh. Figur 11 viser et eksempel på den indbygningsløsning, som er benyttes i demonstrationsprojektet omtalt i kapitel 6. Figur 11: Forbedring af vindues-/dørindbygninger 13
14 4.3 Besparelse ved fundamentsisolering I de tilfælde hvor en 29 cm mur udvides til 35 cm dvs. skubbes udad 6 cm, anbefales en sokkelisolering. Udover en energibesparelse, opnås endvidere højere indvendige overfladetemperaturer, hvilket reducerer risikoen for skimmelvækst. Indeklimaforhold er beskrevet yderligere i kapitel 5. I det følgende vises et eksempel på en fundamentsløsning med massiv beton uden lecablokke. Terrændæk består af trægulv øverst på strøer, 50 mm isolering ovenpå betonplade, under betonplade 200 mm singels. U-værdi for terrændæk = 0.31 W/m 2 *K. Væggen har hulmursisolering. I den viste løsning isoleres med 50 mm Polystyren λ=0.031 ned til en dybde på 600 mm. Sokkelisoleringen kan udmærket være tykkere end 50 mm (også tykkere end væggen) men det kræver så en affasning øverst for at sikre at regnvand kan løbe af. Formuren er understøttet af stålvinkeljern påboltet fundamentet. For at undersøge betydningen af stålvinkeljernet (stålvinkeljernet giver kuldebroeffekt), er der udført beregning for en løsning uden vinkeljern. Den årlige besparelsen pr. løbende meter fundament ved at isolere med 50 mm er beregnet til 7 kwh. Har huset et betonfundament på 60 m, opnår man derfor en besparelse på 420 kwh årligt. Såfremt man kan understøtte formuren uden stålvinkeljern (eventuel via beslag med ekstrem lav varmeledningsevne) vil den årlige besparelsen pr. løbende meter fundament ved en isolering på 50 mm ligge på 10 kwh. Har huset et betonfundament på 60 m, opnår man derfor en besparelse på 600 kwh årligt. Har huset et nyere fundament med 40 cm lecablokke øverst, er besparelsen ved at udføre sokkelisolering yderst begrænset pga. den allerede gode isolering (ca. 2-3 kwh årligt pr. løbende meter fundament). Der henvises til Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, hvor yderligere løsninger til isolering af yderfundament beskrives og der angives estimater for besparelse. 14
15 Figur 12: Udgangspunkt for kuldebroanalyse standard 29 cm hulmur. Linietab ψ = 0.63 W/m*K Figur13: Udgangspunkt for kuldebro-analyse standard 29 cm hulmur temperaturplot. Indetemperatur = 20 grader. Udetemperatur = 0 grader. 15
16 Figur 14: Renoveret mur (35 cm) samt fundamentsisolering. Vinkeljern ikke inkluderet i model dvs. der ses bort fra varmetab fra vinkeljern. Linietab ψ = 0.48 W/m*K Figur 15: Renoveret mur (35 cm) samt fundamentsisolering (vinkeljern ikke medtaget) Indetemperatur = 20 grader. Udetemperatur = 0 grader. 16
17 Figur 16: Renoveret mur (35 cm) samt fundamentsisolering. Vinkeljern til understøtning af formur medtaget i model. Linietab ψ = 0.52 W/m*K Figur 17: Renoveret mur (35 cm) samt fundamentsisolering (vinkeljern medtaget). Lidt ringere isolering af fundament. Indetemperatur = 20 grader. Udetemperatur = 0 grader. 17
18 4.4 Besparelse ved isolering af tagrem Der henvises til Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, løsninger til isolering af tagrem beskrives og der angives estimater for besparelse (se også tabel nedenfor). Figur 18: Estimeret besparelse ved at isolere tagrem [4] 18
19 5. Indeklimamæssige forbedringer Udover den varmemæssige besparelse, vil renoveringen medføre en stærkt forbedret termisk komfort pga. højere og mere ensartede temperaturer på de indvendige overflader. Især hvis renoveringen omfatter den fulde pakke dvs. renovering af ydervæg, fundamentsisolering, tagrem- og loftsisolering, nye energivinduer, kan der opnås fine termiske forhold ikke langt fra det man opnå i nye lavenergihuse anno Eneste markante akilleshæl er terrændækket, hvor efterisolering til dagens standard vil kræve omfattende arbejde. Figur 19 viser forskellen i termisk indeklima mellem et gammelt hus med meget ringe isolering (ingen hulmursisolering) og et moderne lavenergihus som et passivhus. Udetemperaturen er -10 grader, indetemperaturen 22 grader. Ved at benytte sig af 3-lags lavenergivinduer samt U-værdier for klimaskærmen på U 0.15 W/m 2 *K opnås et godt termisk indeklima med meget ensartede temperaturer. Ensartede temperaturer vil også være tilfældet for huse renoveret efter den udviklede metode; dog vil temperaturer på gulvet og i samlingerne mellem terrændæk og fundament ikke helt leve op til dagens standard men trods alt tæt på. Med en fundamentsisolering på 50 mm som beskrevet i kap.4.3, kan der for et terrændæk med en relativ ringe U-værdi = 0.31 W/m 2 *K opnås en overfladetemperatur på gulvet på ca i en afstand fra ydervæggen på 0.6 m samt en overfladetemperatur i hjørnet mellem væg og gulv på 15.7 grader se figur 20. Disse overfladetemperaturer vil både medvirke til bedre indeklima samt god sikkerhed imod fugtrelaterede skader (fx skimmel) i samlingen mellem væg og gulv. For den ikke renoverede løsning opnås en overfladetemperatur på 19.2 på gulvet i en afstand fra ydervæg på 0.6 m samt en beregnet overfladetemperatur i hjørnet mellem væg og gulv på 14.0 grader se figur 21. Reelt vil overfladetemperaturen i hjørnet ofte være 1-2 grader lavere end beregnet pga. ekstra kuldebroeffekter fra gammel mørtel mv., hvilket i uheldigste fald kan medføre fugtskader. Såfremt man kan understøtte formuren med beslag med lav varmeledningsevne (eller helt undgå beslag), kan temperaturen i hjørnet mellem terrændæk og væg hæves fra 15.7 grader til 16.2 grader, se figur
20 Passivhaus Institut i Darmstadt arbejder intens med løsninger til renovering af den eksisterende boligmasse og har i den forbindelse lavet interessante studier af typiske overfladetemperaturer i byggeri. Figur 23 viser estimater for overfladetemperaturer i en ringe isoleret bygning (60 mm vægisolering) ved en udetemperatur på -5 grader; flere steder ligger overfladetemperaturer på vægge på ca grader, hvilket under de givne forhold giver en markant risiko for skimmel, især i områder med ringe ventilation fx bag skabe. Det ses også at kravet til den relative fugtighed skal være < 45 % af hensyn til minimering af risiko for skimmelvækst, hvilket kun kan opfyldes ved omhyggeligt at ventilere/udlufte. Figur 24 viser estimater for overfladetemperaturer i en godt isoleret bygning (200 mm mineraluld-isolering for vægge) ved en udetemperatur på -5 grader; De tidligere kritiske vægtemperaturer ligger nu > 16 grader, hvilket eliminerer risikoen for skimmel under normale forhold. Det ses også at kravet til den relative fugtighed skal være < 62 % af hensyn til minimering af risiko for skimmelvækst, hvilket kan opfyldes med moderat ventilation/udluftning. Figur 19: Forskel i termisk indeklima for gammel dårligt isoleret bygning versus højisoleret bygning [6]. 20
21 Figur 20: Overfladetemperaturer i bygning med renoveret ydervæg og isoleret fundament. Vægtykkelse forøget fra 29 cm til 35 cm. Indetemperatur = 20 grader. Udetemperatur = 0 grader. 21
22 Figur 21: Overfladetemperaturer i ikke renoveret bygning. 29 cm væg. Indetemperatur = 20 grader. Udetemperatur = 0 grader. Figur 22: Overfladetemperaturer i bygning med renoveret ydervæg og isoleret fundament. Vægtykkelse forøget fra 29 cm til 35 cm. Indetemperatur = 20 grader. Udetemperatur = 0 grader. 22
23 Figur 23: Overladetemperaturer i dårligt isoleret bygning [7]. Figur 24: Overfladetemperaturer i renoveret bygning [7]. 23
24 6. Demonstrationsprojekt Saturnvej Beskrivelse af hus og energiforbrug For at afprøve renoveringskonceptet blev det besluttet at energiforbedre pågældende hus i sommeren Huset har et etageareal på 130 m 2. Huset er udført med en uopvarmet kælder (kælderen har efter isolering af kældervæg fået en lidt højere indetemperatur, vurderingsmæssigt 1.5 grader; kælder får varmetilskud fra fyr, VVB, rør samt gennem stuedæk). Ejeren af huset har oplyst et olieforbrug på 2000 liter årligt samt et forbrug på 1000 kg træbriketter. Baseret på disse oplysningerne er energiforbruget til rumopvarmning og brugsvand derfor ca kwh årligt. Ejeren har oplyst, at en del af huset ikke er opvarmet helt til 20 grader (der bor 2 personer i huset). Forbruget til varmt vand er estimeret til 1600 kwh årligt for 2 personer. Bygningen årlige netto rumvarmebehov er derfor ca = kwh. Baseret på erfaringer fra lignende boliger vil rumvarmeforbruget for pågældende bygning ligge på ca. 185 kwh/m 2 ved fuld udnyttelse dvs. rumtemperatur på 20 grader. Dette vil medføre et forbrug til rumvarme på 185*130 m 2 = kwh årligt. Som det ses er der en pæn overensstemmelse med det reelle rumvarmebehov på ca kwh 24
25 Figur 25: Saturnvej 17, Thyholm 6.2 Beskrivelse af renoveringstiltag og energibesparelser Primær fokus var nye facader med kraftig isolering; det blev dog i projektet besluttet at lave en omfattende renovering bestående af følgende elementer: Renovering af 96.1 m 2 ydervæg eksisterende væg udført som 29 cm hulmur med hulmursisolering (U-værdi 0.6 W/m 2 *K) ny 35 cm væg med 140 mm Kingspan-isolering (U-værdi for renoveret væg = 0.15 W/m 2 *K) Besparelse pr. m 2 væg = 44 kwh (figur 9) Samlet årlig besparelse = 4228 kwh Isolering af 25 m 2 synlig kældervæg ind til kælder isolering med 50 mm polystyren (U-værdi forbedret fra 3.0 W/m 2 *K til 0.44 W/m 2 *K). Temperatur i kælder er vurderet til at være ca. 1.5 grader højere efter isolering, hvilket reducerer varmetab igennem stuedæk til kælder. U-værdi for stuedæk skønnet til 1 W/m 2 *K. Samlet årlig besparelse = 529 kwh 25
26 Isolering af 180 m 2 loftsareal isoleringstykkelse øget fra 120 mm til 245 mm (kombineret λ34 og λ20 isolering) U-værdi forbedret fra 0.32 W/m 2 *K til 0.14 W/m 2 *K. Besparelse pr. m 2 loft = 18 kwh Samlet årlig besparelse = 3240 kwh Forbedret indbygning af vinduer og døre reduktion af indbygningslinietab ψ sa fra 0.11 W/m*K til 0.02 W/m*K. I alt 59.7 m. Besparelse pr. m indbygning = 8 kwh Samlet årlig besparelse = 478 kwh Nye lavenergivinduer med 3-lags glas (Ideal Combi) i alt 24.3 m 2. U-værdi forbedret fra 2.8 W/m 2 *K til 1.0 W/m 2 *K Besparelse pr. m 2 vindue = 130 kwh Samlet årlig besparelse = 3146 kwh Samlet årlig estimeret besparelse udgør derfor = kwh NB: Den årlige estimerede besparelse er baseret på en rumtemperatur overalt på 20 grader. Som tidligere nævnt er dette ikke tilfældet i bygningen (1 grads reduktion i rumtemperatur giver en reduktion i rumvarmeforbrug på typisk 5-8 %). For at kompensere for lidt lavere temperaturer i visse rum, reduceres den årlige estimerede besparelse derfor til kwh. Det estimerede årlige rumvarmeforbrug efter renoveringen forventes derfor at ligge på følgende: kwh kwh = kwh (88 kwh/m 2 reduktion af energiforbrug til rumvarme på 49 %) 26
27 6.3 Termografi Der er udført termografi for bygningen Saturnvej 17 efter renoveringen. Det overordnede indtryk er meget tilfredsstillende; eksempelvis er typiske kuldebroer omkring vinduer og døre helt eliminerede. Termograferingen har dog også klart understøttet beregningerne i kap. 4 og 5, som viser en klar kuldebro ved vinkeljern til understøtning af ny formur; bedre beslag eller anden metode til understøtning af ny formur kan med fordel udvikles. Der er ligeledes udført termografi for et hus på Ålkærvej 19, Søndbjerg for at lave en sammenligning med et ikke renoveret hus. Huset er opbygget efter samme tegningsgrundlag som Saturnvej 17 (dog uden kælder) og kan derfor bruges til sammenligning, primært ved vindues- og dørindbygninger. Som det ses af figur 29 og 30 er der markante kuldebroer ved vinduer/døre fra udmuringer. Figur 26: Saturnvej 17, Sydfacade Figur 27: Saturnvej 17, Vestfacade - ingen kuldebroer rundt om vinduer/døre i stueplan. Kuldebro fra beslag ved understøtning af formur fremstår dog tydelig. 27
28 Figur 28: Saturnvej 17, Nordfacade ingen kuldebroer rundt om vinduer/døre. Vægisolering på første sal over vindue er ikke udført optimalt og viser kuldebro. Figur 29: Ålkærvej 19 - østfacade markante kuldebroer rundt om vinduer Figur 30: Ålkærvej 19 - sydfacade markante kuldebroer rundt om vinduer samt ved fundament. 28
29 7. Konklusion Renovering efter den udviklede metode giver både en betragtelig energibesparelse samt forbedret indeklima. Reduktionen i energiforbrug og forbedringen af indeklima er naturligvis afhængig af bygningen tilstand før renoveringen. U-værdien for en renoveret 29 cm ydervæg kan reduceres til W/m 2 *K, hvilket svarer fuldt ud til niveauet for nye lavenergihuse. Indbygningslinietab ψ sa ved vinduer og døre kan reduceres til 0.02 W/m, hvilket også svarer fuldt ud til niveauet for nye lavenergihuse. Kapitel 4 giver estimater for årlig energibesparelse ved tiltag, som er knyttet til renovering af ydervæggen. Som uddrag kan følgende nævnes: For en uisoleret 29 cm væg, som i forbindelse med renoveringen opgraderes til en 35 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra kwh pr. m 2 ydermur. For en uisoleret 29 cm væg, som fastholdes som 29 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse på 123 kwh pr. m 2 ydermur. For en hulmursisoleret 29 cm væg, som i forbindelse med renoveringen opgraderes til en 35 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra kwh pr. m 2 ydermur. For en hulmursisoleret 29 cm væg, som fastholdes som 29 cm væg, ligger den årlige typiske besparelse fra kwh pr. m 2 ydermur. Forbedret indbygning af vinduer og døre (eliminering af kuldebroer fra udmuringer) giver en estimeret besparelse på 8 kwh pr. m indbygningslængde. 50 mm fundamentisolering giver en estimeret besparelse på 7 kwh pr. m fundament. Kapitel 6 beskriver energirenovering af et hus på i alt 130 m 2, hvor det nye renoveringskoncept demonstreres. Renoveringen var oprindeligt tiltænkt primært at gå på renovering af husets ydervæg men det blev besluttet at stile efter en tilnærmelsesvis fuld renovering af klimaskærmen (væg, tag, fundament, nye vinduer). Renoveringen forventes at give en årlig reduktion af 29
30 husets energiforbrug til rumvarme på kwh svarende til en reduktion på 49 %. Ser man alene på besparelsen ved at renovere ydervæggen dvs. ny opgraderet ydervæg med lav U-værdi, optimal vindues/dørindbygning og reduktion af varmetab fra fundamentsområdet, vil et typisk parcelhus fra perioden med eksisterende hulmursisolering, opnå en besparelse i rumvarmeforbrug på ca. 20 %. Kapitel 5 behandler indeklimamæssige forbedringer. Renoveringen giver mere ensartede temperaturer, hvilket minimerer kuldestråling og træk. Af særlig betydning er også de forøgede indvendige overfladetemperaturer, som giver markant større sikkerhed imod skimmelvækst. Selvom metoden med udvendig isolering af fundament giver en markant højere overfladetemperatur i hjørnet mellem indervæg og terrændæk, viser beregninger i kapitel 4 og 5 inklusiv termografi, at der er et oplagt forbedringspotentiale for understøtning af ydermuren. I metoden er benyttet stålvinkeljern til understøtning af formur, hvilket giver en tydelig kuldebro; ved eksempelvis at benytte beslag med lav varmeledningsevne (eller anden forbedret metode til understøtning), kan der opnås en årlig energibesparelse pr. m fundament på ca. 3 kwh samt en stigning i indvendig overfladetemperatur på ca. 0.5 grader i vinterperioden. 30
31 8. Referencer [1]: Bilag til håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Energistyrelsen [2]: Energirenovering af 70 er parcelhus Teknologisk Institut, 2010 [3]: Termografiundersøgelse af hus fra 1954 Engko.dk, 2013 [4]: Sådan findes kuldebroerne Videncenter for Energibesparelser i bygninger, 2011 [5]: Energiløsninger til klimaskærm Videncenter for Energibesparelser i bygninger, 2013 [6]: Introduction to passive houses Franz Freundorfer & Helmut Krapmeier, Østrig, 2007 (pionerer indenfor passivhusbyggeri) [7]: Passive house standard in old buildings Dr. Berthiod Kaufmann, Passivhaus Institut, Germany,
EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab
EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereFordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 201 Efterisolering af sokkel Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereNødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.
Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.
Læs mereFACADEISOLERING, DER VIRKER
VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER NETVÆRKSDAGEN, 27. NOVEMBER 2015. FACADEISOLERING, DER VIRKER HENRIK M. TOMMERUP, CIVILING., SENIORKONSULENT RAMBØLL, ØRESTAD AFD. RENOVERING & BYGNINGSFYSIK
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereBeskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:
Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereBBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereEnergimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:
SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereSmartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen
Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereXXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg
Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereEnergimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kraghave Gaabensevej 36 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005012 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergirigtig. 60-70 er huset
Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereGrenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget
Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereMarts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle
Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.
Læs mereTermografi Af Beboelse
Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereAftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering
Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Skriftligt tilbud udarbejdes, hvor følgende tekst fremgår: Energibesparelsen overdrages til og håndteres af Energibolig, der vil kontakte dig omkring dette
Læs mereRYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereEnergirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus.
Side 1 af 10 Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus. Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 72 20 20 00 Fax +45 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk
Læs mereEnergirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne
juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereIndvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongeskovvej 9 Postnr./by: 4660 Store Heddinge BBR-nr.: 336-007710 Energikonsulent: Hans Clement Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereSAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereEnergirenovering af murede facader. Konceptbeskrivelse. Parcelhus
Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus April måned 2015 Titel: Energirenovering af murede facader Konceptbeskrivelse. Parcelhus Konceptet er udviklet i projektet Nyt koncept for
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereOptimerede konstruktioner til nye isoleringskrav
Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det
Læs mere6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm
6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereMurermester -villaen
Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre
Læs mereBOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm
BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken 7 2970 Hørsholm 21/02-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kirstineparken
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereUdvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET OKTOBER 2018 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 40 Adresse: Postnr./by: Dommervænget 4A 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-141226-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.
SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gl Næssevej 53 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-043109 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereElement til randfundering opbygget af EPS og fibercement.
Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tunderup Strandvej 14 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024367 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard
Læs mereEfterisolering er en god investering
Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mere