Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
|
|
- Katrine Ella Lange
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 d Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen til Danmark i perioden har påvirket de indfødtes løn og beskæftigelse. Dette notat indeholder supplerende analyseresultater og en uddybende diskussion af forskellige analysetekniske detaljer. I Dansk Økonomi, forår 2017 estimeres effekten af indvandringen til Danmark i perioden på indfødte danskeres løn, beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Til estimationerne anvendes en statistisk model, der tidligere har været anvendt af Dustmann mfl. (2013). I dette notat gives der først en kort beskrivelse af modellen. Dernæst diskuteres det, hvordan valget af estimationsmetode kan være afgørende for, i hvilken grad de estimerede effekter af indvandringen afspejler de faktiske effekter. Til sidst redegøres der for, hvilke resultater der i praksis opnås med to forskellige estimationsmetoder. 1. Modellen Til at estimere effekten af indvandring på de indfødtes timelønninger benyttes følgende regressionsmodel, der tidligere har været anvendt af Dustmann mfl. (2013): ln w prt = α pr + β pt + γ p X rt + δ p m rt + ε prt, (1) hvor w prt er den p. percentil i de indfødtes timelønsfordeling i det geografiske område r i år t; α pr og β pt er henholdsvis område- og årsspecifikke konstanter; X rt er en vektor af karakteristika, der beskriver hvert enkelt område; 1 m rt er antallet af indvandrere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af indfødte i arbejdsstyrken; og ε prt er et restled, der fanger uforklarede faktorer. De geografiske områder består af 28 pendlingsområder, 1 Følgende karakteristika indgår i X rt: gennemsnitsalderen for indfødte i arbejdsstyrken, logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dokumentationsnotat om effekten af indvandring.docx
2 som Danmarks Statistik har afgrænset ud fra befolkningens pendlingsmønster i 2014, jf. Danmarks Statistik (2016a, 2016b). 2 Det er værdierne af δ p, der har den primære interesse. Disse estimeres i praksis med udgangspunkt i en modificeret version af den ovenstående model. Den modificerede model, der opnås ved at fratrække ln w prt-1 på begge sider af lighedstegnet i (1), ser ud som følger: ln w prt = θ pt + γ p X rt + δ p m rt + ε prt, (2) hvor θ pt =β pt β pt-1, og angiver ændringen i en variabel fra ét år til det næste. m rt er eksempelvis lig med m rt m rt-1. I de analyser, der ser på effekten af indvandring på de indfødtes gennemsnitsløn, beskæftigelse, ledighed og deltagelse i arbejdsstyrken benyttes følgende model, der er analog til modellen i (2): y rt = θ t + γ X rt + δ m rt + ε rt, (3) hvor y rt angiver værdien af det betragtede udfaldsmål (den gennemsnitlige log-timeløn, andel beskæftigede, andel ledige eller andel i arbejdsstyrken) i det geografiske område r i år t; X rt og m rt er som beskrevet i det ovenstående; og ε rt er et restled, der fanger uforklarede faktorer. 2. Estimation Grundlæggende bestemmes indvandringens effekt på de indfødtes løn (dvs. estimaterne af δ-parametrene) ved at sammenligne, hvordan de indfødtes lønninger udvikler sig i forskellige pendlingsområder, der har oplevet en forskellig udvikling i arbejdsstyrkens indvandrerandel. Udvikler lønningerne sig eksempelvis mindre gunstigt for lavtlønnede indfødte i områder, hvor indvandrerandelen er vokset relativt meget, er det en indikation af, at indvandringen har reduceret de lavtlønnede indfødtes lønninger. For at kunne estimere δ-parametrene er det således vigtigt, at udviklingen i arbejdsstyrkens indvandrerandel (m rt ) er forskellig i de forskellige pendlingsområder, dvs. at der er variation i m rt mellem pendlingsområderne. Figur 1 illustrerer, at der faktisk er en vis regional variation i m rt. Ud over at der skal være regional variation i m rt, er det vigtigt, om variationen i m rt er eksogen, dvs. om variationen er uafhængig af uobserverbare forhold, der påvirker de indfødtes timeløn. Er m rt eksogen, vil man med anvendelse af den almindelige mindste 2 Danmarks Statistik har identificeret 29 pendlingsområder. Det er imidlertid valgt at udelade det befolkningsmæssigt set mindste pendlingsområde, der består af Ærø Kommune, fra analyserne
3 Pct kvadraters metode (OLS-metoden) kunne opnå effektestimater, der giver et retvisende billede af de faktiske effekter. Figur1: Variationen i m rt 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Minimum Maksimum Gennemsnit Standardafvigelse -0, ,4 Anm.: Figuren viser minimum, maksimum, gennemsnit og standardafvigelser for de årlige ændringer i pendlingsområdernes indvandrerandele ( m rt ) i perioden Gennemsnittene er beregnet som simple, ikkevægtede gennemsnit over de 28 pendlingsområder. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Er m rt ikke eksogen, vil effektestimater opnået ved anvendelse af OLS-metoden derimod ikke give et korrekt billede af de faktiske effekter. Flytter indvandrerne f.eks. især til områder, hvor der er økonomisk fremgang og stigende lønninger, vil der være en tendens til, at OLS-estimaterne overvurderer effekten af indvandringen på de indfødtes timelønninger. Når m rt ikke er eksogen, kan man i stedet for OLS-metoden anvende den såkaldte instrumentvariabelmetode (IV-metoden). For at man kan anvende IV-metoden er det dog nødvendigt, at man kan finde en eller flere variable instrumenter der samvarierer med ændringen i indvandrerandelen, men ikke samvarierer med ε prt. Det er forsøgt at estimere regressionsmodellerne med IV-metoden, hvor bl.a. det 5-årige lag af arbejdsstyrkens indvandrerandel (m rt-5 ) er blevet anvendt som instrument. Baggrunden for at vælge dette instrument er for det første, at der er en relativ høj positiv samvariation mellem ændringerne i indvandrerandelen og indvandrerandelens størrelse. Indvandrerne bosætter sig således ofte der, hvor der bor andre indvandrere med samme - 3 -
4 sproglige og kulturelle baggrund. For det andet kan der argumenteres for, at indvandrerandelen opgjort tilbage i tiden ikke samvarierer med de aktuelle områdespecifikke lønændringer (eller mere præcist ε prt ), fordi den regionale fordeling af indvandrerne tilbage i tiden ikke er bestemt af den aktuelle økonomiske situation, men af det historiske bosætningsmønster blandt indvandrerne. Når der kun anvendes et enkelt instrument, kan den centrale antagelse om, at instrumentet ikke samvarierer med ε prt, ikke testes. For alligevel at opnå en ide om, hvorvidt antagelsen er opfyldt, er der også estimeret modeller, hvor det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indvandrere i arbejdsstyrken og det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indfødte i arbejdsstyrken samtidigt benyttes som instrumenter. 3 Med to instrumenter er det muligt at teste, om instrumenterne er uafhængige af ε prt. For en del af estimationerne afviser Hansens J-test, at instrumenterne er uafhængige af ε prt. Det er således tvivlsomt, om de to instrumenter opfylder kravene til at kunne benyttes som instrumenter. Hermed kan der også rejses tvivl om, hvorvidt m rt-5 er et anvendeligt instrument. En yderligere indikation på, at m rt-5 formentlig ikke er uafhængig af ε prt, er, at de estimater, som opnås med IV-metoden, i nogle tilfælde er meget følsomme over for, hvilke områdekarakteristiska der medtages i modellen (dvs. hvilke variable, der indgår i X rt.), og at nogle estimater har urealistisk høje eller lave værdier. 3. Resultater Tabel 1 viser estimater af effekten af at øge arbejdsstyrkens indvandrerandel på udvalgte percentiler i de indfødtes timelønsfordeling. Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i forskellige estimationsperioder ( og ), estimationsmetoder (OLS og IV) og modelspecifikationer (med og uden områdespecifikke kontrolvariable). I det følgende fokuseres der på resultaterne for perioden Overordnet set viser estimaterne, at indvandringen har haft en signifikant positiv effekt på timelønningerne i den midterste og øvre del af de indfødtes timelønsfordeling, og at den positive effekt vokser, jo længere man bevæger sig opad i lønfordelingen. OLS-estimaterne i søjlerne (1) og (2) minder meget om hinanden. De ekstra kontrolvariable, der indgår i estimationerne, som ligger bag resultaterne i søjle (2), har således ikke væsentlig betydning for resultaterne. Tages der udgangspunkt i resultaterne i søjle (2), hvor der både medtages årsdummyer og områdespecifikke variable som 3 Hvis m rt-5 er et anvendeligt instrument, vil logaritmen til m rt-5 også være det. Da logaritmen til m rt-5 er lig med det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indvandrere i arbejdsstyrken minus det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indfødte i arbejdsstyrken, vil de to sidstnævnte logaritmer formentlig også være anvendelige instrumenter, hvis m rt-5 opfylder kravene til at kunne benyttes som et instrument
5 kontrolvariable, viser estimaterne eksempelvis, at de indfødtes medianløn (50. percentil) vokser med 0,25 pct., hvis arbejdsstyrkens indvandrerandel øges med 1 pct.point. Estimaterne viser også, at den største løngevinst opnås for 95. percentil i de indfødtes lønfordeling. Her øges timelønnen med godt 0,9 pct. ved en ændring af indvandrerandelen på 1 pct.point. Fra 35. percentil og nedefter i lønfordelingen har en ændring af indvandrerandelen ifølge estimaterne ingen signifikant effekt på de indfødtes timelønninger. De estimerede løneffekter vokser væsentligt, når IV-metoden anvendes i stedet for OLS-metoden. I modellen, hvor der både medtages årsdummyer og områdespecifikke variable som kontrolvariable (søjle (4)), viser estimaterne, at medianlønnen øges med knap 0,7 pct. og 95. percentil med 3,6 pct., hvis indvandrerandelen øges med 1 pct.point. Tabel 1: Effekten af indvandring på de indfødtes timeløn OLS IV OLS IV (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) 5. percentil -0,13 0,11-1,32 ** 0,44-0,13 0,03-0,49 * 0, percentil 0,04 0,11-0,38 ** 0,23 0,10 0,17-0,13 0, percentil -0,03 0,00 0,02 0,24 0,01 0,03-0,23-0, percentil 0,03 0,03 0,16 0,01 0,10 0,10-0,20-0, percentil -0,04-0,04 0,31 0,17 0,05 0,04-0,16-0, percentil 0,21 0,19 0,62 * 0,16 0,17 0,13 0,18-0, percentil 0,21 0,19 0,71 ** 0,36 0,13 0,09 0,08-0, percentil 0,29 ** 0,28 ** 0,79 ** 0,53 0,22 * 0,21 0,24 0, percentil 0,28 ** 0,27 ** 0,91 ** 0,68 ** 0,16 0,16 0,37 0, percentil 0,28 ** 0,25 ** 1,06 ** 0,67 ** 0,15 0,12 0,36 0, percentil 0,31 ** 0,28 ** 1,07 ** 0,64 ** 0,18 0,16 0,37 0, percentil 0,32 ** 0,29 ** 1,15 ** 0,89 ** 0,22 0,20 0,45 0, percentil 0,45 ** 0,41 ** 1,27 ** 0,88 ** 0,29 ** 0,26 ** 0,65 ** 0, percentil 0,52 ** 0,49 ** 1,34 ** 1,03 ** 0,36 ** 0,32 ** 0,74 ** 0, percentil 0,44 ** 0,43 ** 1,43 ** 1,27 ** 0,34 ** 0,31 ** 0,81 ** 0, percentil 0,35 ** 0,34 ** 1,70 ** 1,58 ** 0,35 ** 0,34 ** 1,05 ** 0,96 * 85. percentil 0,52 ** 0,53 ** 2,06 ** 2,16 ** 0,59 ** 0,58 ** 1,46 ** 1,51 ** 90. percentil 0,47 * 0,46 * 2,64 ** 2,54 ** 0,56 ** 0,53 ** 1,94 ** 1,94 ** 95. percentil 0,82 * 0,91 * 3,19 ** 3,60 ** 0,64 0,67 2,35 ** 2,96 ** Årsdummyer Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Andre Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja kontrolvariable Anm.: Tabellen viser de estimererede effekter af en ændring i arbejdsstyrkens indvandrerandel (antallet af indvandrere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af indfødte i arbejdsstyrken) på forskellige percentiler i de indfødte lønmodtageres timelønsfordeling (timelønningerne er opgjort i logaritmer). Andre kontrolvariable inkluderer gennemsnitsalderen for indfødte i arbejdsstyrken, logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I IVestimationerne anvendes 5-årige lag af arbejdsstyrkens indvandrerandel som instrument. Variablene, der alle er opgjort på pendlingsområdeniveau, er dannet med udgangspunkt i registerdata for årige ekskl. studerende i perioden Timelønsændringer i kalenderåret 2008 indgår ikke i estimationerne pga. ændringer i opgørelsesmetoden for timelønningerne. ** (*) angiver, at estimatet er signifikant på 5 (10) procents niveau. Der er anvendt cluster-robuste standardafvigelser, som tager højde for, at restleddene for et givent pendlingsområde kan være korrelerede. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata
6 Tabel 2 indeholder estimater af indvandringens effekt på de indfødtes gennemsnitlige log-timeløn, beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Som i tabel 1 vises der estimater beregnet med udgangspunkt i forskellige estimationsperioder, estimationsmetoder og modelspecifikationer. Derudover vises der særskilte estimater for indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, indfødte med en erhvervsfaglig uddannelse og indfødte med en videregående uddannelse. I den følgende beskrivelse af resultaterne fokuseres der igen på estimaterne for perioden OLS-estimaterne viser, at indvandringen har en positiv effekt på de indfødtes gennemsnitlige log-timeløn. Den estimerede effekt er størst for de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, når der ses på estimaterne fra modellen, hvor der medtages områdespecifikke kontrolvariable (søjle (2)). OLS-estimaterne viser også at indvandringen reducerer de indfødtes beskæftigelse og øger de indfødtes ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Den negative beskæftigelseseffekt er størst for de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I modellen, hvor der medtages der medtages områdespecifikke kontrolvariable, estimeres det, at beskæftigelsesandelen blandt de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse reduceres med knap 0,4 pct.point, når arbejdsstyrkens indvandrerandel stiger med 1 pct.point. Indvandringens estimerede effekt på de indfødtes ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse er også størst for indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og for indfødte med en erhvervsfaglig uddannelse er den estimerede ledighedsændring ved en given stigning i arbejdsstyrkens indvandrerandel numerisk større end den negative beskæftigelsesændring. Årsagen er, at en øget indvandrerandel er forbundet med en stigning i de indfødtes arbejdsmarkedsdeltagelse. Ud fra økonomisk teori er det svært at forklare, hvorfor indvandring skulle øge de indfødtes arbejdsmarkedsdeltagelse, hvis indvandringen forringer deres beskæftigelsesmuligheder. En mulig årsag til denne uoverensstemmelse med økonomisk teori kan være at m rt ikke er eksogen, og at OLSestimaterne derfor ikke afspejler de faktiske effekter. IV-estimaterne er i flere tilfælde væsentligt forskellige fra OLS-estimaterne. For eksempel viser IV-estimaterne i søjle (4), at indvandringen har en signifikant negativ effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorimod OLS-estimaterne viser, at indvandringen har en positiv effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen for denne gruppe (estimaterne af δ-parametrene er henholdsvis -1,28 og 0,25). Det bør også bemærkes, at nogle af IV-estimaterne ændrer sig markant, når der medtages områdespecifikke kontrolvariable, hvilket ses ved at sammenligne estimaterne i søjlerne (3) og (4). Denne følsomhed over for inddragelsen af områdespecifikke kontrolvariable er med til at rejse tvivl om, hvorvidt det anvendte instrument er - 6 -
7 uafhængig af ε prt, og dermed om forudsætningerne for at anvende IV-metoden er opfyldt. Tabel 2: Effekten af indvandring på de indfødtes timeløn og beskæftigelse mv OLS IV OLS IV (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Ingen erhvervskomp. uddannelse: Gns. log-timeløn a) 0,21 ** 0,33 ** 0,06 0,85 0,20 0,36 ** -0,43 0,31 Andel beskæftigede -0,15-0,39 ** 0,95 ** -0,82 ** 0,03-0,22 0,62 ** -1,07 ** Andel ledige 0,66 ** 0,64 ** 0,16-0,46 0,50 ** 0,46 ** 0,30 ** -0,27 Andel i arbejdsstyrk. 0,51 ** 0,25 * 1,12 ** -1,28 ** 0,53 ** 0,24 * 0,92 ** -1,34 ** Erhvervsfaglig uddannelse Gns. log-timeløn a) 0,22 * 0,19 0,59 ** 0,21 0,27 * 0,25 0,15-0,03 Andel beskæftigede -0,05-0,11 0,16 0,11 0,02-0,03 0,16 0,04 Andel ledige 0,18 ** 0,21 ** 0,32 ** 0,62 ** 0,09 0,09 0,27 ** 0,35 * Andel i arbejdsstyrk. 0,13 0,11 0,48 ** 0,73 ** 0,11 0,06 0,43 * 0,39 Videregående uddannelse Gns. log-timeløn a) 0,03 0,08 0,66 ** 1,19 ** -0,02-0,02 0,53 * 1,07 * Andel beskæftigede 0,23 * 0,14 0,30-0,45 * 0,19 0,10 0,22-0,59 ** Andel ledige 0,03 0,05 0,09 0,12 0,05 0,05 0,08-0,03 Andel i arbejdsstyrk. 0,26 * 0,19 0,39 ** -0,32 0,24 * 0,15 0,29-0,62 ** Alle Gns. log-timeløn a) 0,25 * 0,26 * 1,02 ** 1,15 ** 0,22 0,23 0,56 ** 0,72 * Andel beskæftigede -0,05-0,18 0,42 ** -0,34 0,04-0,07 0,27-0,50 ** Andel ledige 0,36 ** 0,37 ** 0,29 ** 0,14 0,25 ** 0,24 ** 0,28 ** 0,08 Andel i arbejdsstyrk. 0,31 ** 0,19 ** 0,71 ** -0,20 0,30 ** 0,17 * 0,55 ** -0,42 * Årsdummyer Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Andre Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja kontrolvariable a) Timelønsændringer i kalenderåret 2008 indgår ikke i estimationerne pga. ændringer i opgørelsesmetoden for timelønningerne. Anm.: Tabellen viser de estimererede effekter af en ændring i arbejdsstyrkens indvandrerandel (antallet af indvandrere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af indfødte i arbejdsstyrken) og følgende størrelser opgjort for den indfødte befolkning: den gennemsnitlige log-timeløn (timelønningerne er opgjort i logaritmer), andel beskæftigede, andel ledige og andel i arbejdsstyrken. Andre kontrolvariable inkluderer gennemsnitsalderen for indfødte i arbejdsstyrken, logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I IV-estimationerne anvendes 5-årige lag af arbejdsstyrkens indvandrerandel som instrument. Variablene, der alle er opgjort på pendlingsområdeniveau, er dannet med udgangspunkt i registerdata for årige ekskl. studerende i perioden ** (*) angiver, at estimatet er signifikant på 5 (10) procents niveau. Der er anvendt cluster-robuste standardafvigelser, som tager højde for, at restleddene for et givent pendlingsområde kan være korrelerede. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata
8 Litteratur Danmarks Statistik (2016a): Færre og større pendlingsområder. Danmarks Statistik (2016b): Pendlingsområder metode. Dustmann, C., T. Frattini, I.P. Preston (2013): The Effect of Immigration along the Distribution of Wages. Review of Economic Studies, 80 (1), s
Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereDansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereKapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse
Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 30. april 2007 KM2: F21 1 Program for de to næste forelæsninger Emnet er specifikation og dataproblemer (Wooldridge kap. 9) Fejlleddet kan være korreleret
Læs mereEstimation af lønpræmier
d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.
Læs mereBruger ikke-vestlige efterkommerkvinder deres uddannelser? Baggrundsnotat 1: deskriptiv analyse af udvalgte uddannelser
Baggrundsnotat Bruger ikke-vestlige kvinder deres uddannelser? Baggrundsnotat 1: deskriptiv analyse af udvalgte uddannelser Udlændinge- og Integrationsministeriet Analysekontoret Slotsholmsgade 10 1216
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereSimpel Lineær Regression: Model
Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 + β 1 x + u, hvor fejlledet u, har egenskaben E[u x] = 0. Dette betyder bl.a. E[y x]
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereTilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet
Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata
Læs mereØkonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33
Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 +β 1 x +u, hvor fejlledet u,
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE
NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Læs mereArbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?
Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereØkonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006
Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereØkonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27
Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Multipel Lineær Regression Sidst så vi på simpel lineær regression, hvor y er forklaret af én variabel. Der er intet, der forhindre os i at have mere
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mere