Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
|
|
- Sigrid Jeppesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng stor andel af den samlede økonomi. Der er derfor behov for en periode med afdæmpet offentlig forbrugsvækst, så balancen mellem den offentlige og den private sektor kan genskabes. Hvor stor skal den offentlige forbrugsvækst være? Der er i øjeblikket stor fokus på, hvor meget det offentlige forbrug skal vokse med i Skal det være nulvækst, godt 0,8 pct. eller noget helt tredje? Regeringen argumenterer for, at der bør planlægges efter en realvækst på godt 0,8 pct. om året, da det ifølge dem vil sikre en tidssvarende offentlige service, forstået som en offentlig forbrugsudgift, der følger med den private velstandsudvikling og udviklingen i brugergrundlaget. Nulvækst i skal kompensere for merforbrug i nul'erne Offentligt forbrug som andel af BNP Mål i DI's 2020-plan Med vedtaget politik "Tidssvarende" service fra 2000 Med real nulvækst i Anm.: Beregningen af "tidssvarende" service antager i de historiske år ( ), at det offentlige forbrug vokser med brugergrundlaget (det demografiske træk), og at udgiften per bruger vokser med lønnen (gns. i økonomien).fra 2012 fremskrives realvæksten via demografisk træk og en andel af produktivitetsvæksten i private byeerhverv. Kilde: Finansministeriet og DI-beregninger. Sagsnr.:
2 Denne argumentation ser imidlertid fuldstændig bort fra, at det offentlige forbrug op gennem nul erne er vokset langt mere end det, der skulle til for at sikre en tidssvarende offentlig service, så det offentlige forbrug i dag udgør en historisk stor andel af økonomien. Hvis man op gennem nullerne havde formået at begrænse forbrugsvæksten til det, der kunne sikre tidssvarende offentlig service og førte samme politik frem mod 2020, ville den offentlige forbrugsandel i 2020 stabilisere sig omkring ½ pct. af BNP i Det er præcis samme andel, som fremkommer, hvis der lykkes at sikre nulvækst i , og som indgår som et særskilt mål i DI s 2020-plan. Nul i kompenserer for overforbrug i nul'erne Nulvækst i er således nødvendigt for at kompensere for det merforbrug, der fandt sted i nul erne, og dermed genskaber balancen mellem den offentlige og den private sektor. Det kan sammenlignes med det behov, der er, for lavere lønstigningstakt i Danmark end i udlandet de kommende år for at genvinde det store tab i lønkonkurrenceevne, der har været i nul erne. 1. Hvorfor al den snak om realvækst? Realvæksten i det offentlige forbrug siger noget om, hvor mange ekstra ressourcer, der hvert år tilføres de offentlige serviceområder ud over den automatiske stigning, der følger af højere priser og lønninger 1. Det har altid været en central del af de mellemfristede planer (2010-, og 2020-planerne) at fastlægge realvæksten i det offentlige forbrug på det mellemlange sigt (frem mod og 2020). Hvor stor en vækst, der sigtes efter, har i sidste ende altid været et spørgsmål om en politisk prioritering. En realvækst på godt 0,8 er ikke et magisk tal Historisk stor offentlig forbrugsandel Ud fra den nuværende debat kan man få det indtryk, at der er en særligt tungtvejende grund lige nu til at sigte efter en realvækst på godt 0,8 pct. i , som regeringen planlægger efter. Det er der imidlertid ikke, hvilket uddybes nedenfor. Det offentlige forbrug udgør i øjeblikket en historisk høj andel af økonomien. Det skal til dels ses i lyset af den økonomiske krise. Men det skyldes også, at der gennem nul erne blev tilført langt flere midler til den offentlige sektor end hvad, der var nødvendigt for at sikre en tidssvarende offentlig service 2. 1 Der er dog ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem realvæ k- sten i det offentlige forbrug og den oplevede kvalitet af den leverede service. Løbende effektiviseringer kan således være med til at sikre bedre service for de samme midler. 2 En forbrugsvækst svarende til de langsigtede fremskrivningsprincipper gennemgået nedenfor, dvs. der følger brugergrundlaget og den private velstand. 2
3 DI: Det offentlige forbrug bør ned på ½ pct. af BNP i Det kræver som udgangspunkt nulvækst men flere reformer kan skaffe plads til højere forbrugsvækst DI mener, at det der grundlæggende bør sigtes efter, er, hvor stor den offentlige sektor skal være relativt til den private sektor, da det er de private virksomheder, der via skatter og afgifter betaler gildet. DI har derfor i vores 2020-plan opsat det mål, at det offentlige forbrug i 2020 maksimalt skal udgøre ½ pct. af BNP svarende til niveauet i halvfemserne og starten af nul erne. I fravær af yderligere initiativer kræver en sådan reduktion af forbrugsandelen, at der i årene 2014 til 2020 planlægges efter real nulvækst i det offentlige forbrug. Såfremt der gennemføres yderligere reformer, der reducerer de offentlige udgifter og løfter BNP, kan der skaffes råderum til at løfte forbrugsvæksten, uden at forbrugsandelen overstiger ½ pct. af BNP. Det er netop tankegangen bag DI s 2020-plan, hvor blandt andet ambitiøse arbejdsmarkedsreformer sikrer, at der er plads til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på omkring ¾ pct., selv med en forbrugsandel på ½ pct. af BNP i Lavere offentlige udgifter er en central del af at genskabe balancen i den offentlige økonomi. For at sikre et samfund med høj vækst og velstand er der imidlertid også behov for en omprioritering af de offentlige udgifter, hvor en større del går til de områder, der reelt er en investering i fremtiden. Det gælder især udgifterne til uddannelse, forskning og udvikling samt de offentlige investeringer. 2. Er der et neutralt/naturligt mål for offentlig forbrugsvækst i ? Finansministeriet anvender i deres 2020-fremskrivninger et princip til at fremskrive det offentlige forbrug i årene efter Princippet betyder, at udgifterne per bruger i disse år følger lønudviklingen (i den private sektor), mens brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk, dvs. antallet af brugere 3. FM har neutralt princip for fremskrivninger efter 2020 Dette princip betyder, at det offentlige forbrug i fravær af befolkningsforskydninger og reformer vil udgøre en konstant andel af BNP. Det er imidlertid værd at bemærke, at denne antagelse medfører, at der år for år bliver tilført flere midler til at øge det offentlige forbrug. Ved at udgifterne per bruger følger lønudviklingen sikres det nemlig, at den offentlige service følger med velstandsudviklingen i den private sektor. Man kan med andre ord sige, at det sikres, at den offentlige sektor fortsat vil blive opfattet som tidssvarende. Dette princip er fornuftigt til fremskrivninger efter 2020, da det ikke giver mening at lave fremskrivninger til 2100, hvor det 3 De offentlige lønninger antages desuden at følge de private lønninger, og det offentlige nettovarekøb antages at udgøre en fast andel af forbrugsudgifterne. 3
4 offentlige forbrug ender med at udgøre enten 0 eller 100 pct. af BNP.... det kan imidlertid ikke anvendes frem til 2020 Der er imidlertid intet, der tilsiger, at samme princip skal være gældende i årene frem mod Forbrugsandelen er lige nu historisk høj, hvilket især skyldes, at forbruget op gennem nul erne steg langt mere end det, der ville følge af ovenstående fremskrivningsprincip. Der er således mange gode grunde til i en årrække at planlægge efter en lavere realvækst end den neutrale, således at den offentlige forbrugsandel kan nedbringe til et mere holdbart niveau. Hvis man op gennem nullerne havde formået at begrænse forbrugsvæksten til det, der kunne sikre tidssvarende offentlig service, ville den offentlige forbrugsandel i dag alt andet lige have været 1½ pct. af BNP lavere. Og hvis samme princip fastholdes frem mod 2020 ville forbrugsandelen stabilisere sig omkring ½ pct. af BNP i DI s målsætning for forbrugsandelen i 2020 svarer således blot til, at man neutraliserer det overforbrug, der var gennem nul erne. Offentligt forbrug vokset markant mere end det "neutrale" i nul'erne Offentligt forbrug som andel af BNP med vedtaget politik og nulvækst i Med vedtaget politik "Tidssvarende" service fra 2000 "Tidssvarende" service fra 2013 Anm.: Beregningen af "tidssvarende" service antager i de historiske år ( ), at det offentlige forbrug vokser med brugergrundlaget (det demografiske træk), og at udgiften per bruger vokser med lønnen (gns. i økonomien).fra 2012 fremskrives realvæksten via demografisk træk og en andel af produktivitetsvæksten i private byeerhverv. Kilde: Finansministeriet og DI-beregninger. Der er således ingen særlig tungtvejende grund til at sigte efter en realvækst på godt 0,8 pct. frem mod Tværtimod er der meget der taler for at sigte efter en realvækst omkring nul, da det vil bringe forbrugsandelen i 2020 ned på omkring ½ pct. af BNP. Det har da heller ikke været praksis i tidligere mellemfristede fremskrivninger, at den offentlige forbrugsvækst i de mellemfristede år skulle følge det langsigtede fremskrivningsprincip 4. 4 Og selv hvis man skulle mene, at dette princip også burde gælde frem mod 2020, så afhænger det konkrete mål af den faktiske produktivitetsvækst i den private sektor. Hvis denne bliver lavere end de 1,5 pct. om året, der antages i regeringens 2020-plan, så skal målet for realvæksten også nedjusteres. 4
5 Ikke desto mindre er det netop regeringens målsætning at sikre en realvækst i det offentlige forbrug på godt 0,8 pct. i , svarende til at der sikres tidssvarende offentlig service fra 2013 og frem 5. Budgetloven giver et vigtigt bidrag til at nedbringe forbrugsandel 3. I praksis bør budgetlov kombineres med mål for forbrugsandel Med vedtagelsen af budgetloven sidste forår er der nu indført en automatisk regel for den offentlige forbrugsvækst frem mod Reglen sikrer (vha. fireårige budgetlofter), at der ikke kan planlægges efter en større forbrugsvækst i end det, der er plads til, hvis der som minimum skal være budgetbalance i I regeringens Konvergensprogram fra maj 2012 (KP2012) blev det beregnet, at der var plads til en årlig forbrugsvækst på 0,6 pct. i fravær af nye initiativer. Det indebærer en udgiftsandel på godt ½ pct. af BNP i Regeringen har som tidligere nævnt i sin 2020-plan en målsætning om at løfte forbrugsvæksten til godt 0,8 pct. Det skulle sikres via reformer, der samlet løfter beskæftigelsen (i hoveder og timer) med personer. En række af disse reformer er dog enten skrinlagt (Trepartsaftalen) eller udskudt (kontanthjælps- og SU-reform). Og bidraget fra den vedtagne skattereform er i højere grad (helt på linje med DI s anbefalinger) reserveret til at sænke skattetrykket frem for at øge udgiftsvæksten. Realvækst og forbrugsandel i 2020 Gns.-lig realvækst Forbrugsandel i 2020 Forbedring af 2020-saldo Pct. Mia. kr. I KP2012 0,60,6 - Med vedtaget politik 0,6-0,7,6 - Med real nulvækst* 0,00,4,6 Demografisk træk* 0,35,0 11,8 Regeringens mål* Godt 0,8,9-5,1 * Forbrugsandelen i 2020 er beregnet med udgangspunkt i vedtaget politik. Kilde: Finansministeriet og DI-beregninger. Regeringen har kun sikret plads til realvækst på 0,6-0,7 pct. Med udgangspunk i den vedtagne politik (herunder skatteaftalen og reformerne af førtidspension og fleksjob) skønner DI, at regeringen i en holdbarhedssammenhæng kun har skaffet råderum til en forbrugsvækst på 0,6-0,7 pct. om året i Det demografiske træk i er i gennemsnit 0,35 pct. om året. Hertil kommer, at det offentlige kan øge udgifterne med omkring 0,5 pct. om året, hvis de får del af den løbende produktivitetsvækst i samfundet på 1,5 pct. via varekøbet, der udgør omkring 1/3 af det offentlige forbrug. 5
6 Det vil medføre en forbrugsandel i 2020 på godt ½ pct. af BNP. Budgetloven burde gå et skridt videre og sigte efter forbrugsandel Nulvækst sikrer indfrielse af DI's mål for 2020 Nulvækst kunne med fordel suppleres med udgiftskommission DI er meget tilfredse med indførslen af budgetlofterne og den dertil hørende regel, der sikrer lavere forbrugsvækst. Reglen bør dog opstrammes, så lofterne sikrer indfrielse af den mest bindende af de to målsætninger: balance i 2020 eller en reduktion af forbrugsandelen til ½ pct. af BNP. En indførelse af en sådan regel ville (med udgangspunkt i den allerede vedtagne politik) i store træk indebære, at der i skulle planlægges efter real nulvækst i det offentlige forbrug, da det sikrer en forbrugsandel på,4 pct. af BNP i Det ville frigive omkring ½ mia. kr. (netto) til eksempelvis lavere skatter 6. Det skønnes at være nok til at finansiere DI s samlede skattepolitiske forslag i vores 2020-plan, når de dynamiske effekter af disse skattereduktioner indregnes. En målsætning om real nulvækst kunne med fordel suppleres med DI s forslag om en udgiftskommission, der skal gennemtrawle de offentlige udgifter for at finde poster, der ikke længere opfylder deres oprindelige formål eller af andre grunde vurderes at kunne nedskaleres uden at mindske den private vækst. 6 Målt i forhold til et udgangspunkt med en realvækst på godt 0,8 pct., som regeringen har som mål, er der tale om et råderum på knap mia. kr. 6
2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereSverige har anvist en vej ud af krisen
Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereEt stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Politisk interessevaretagelse Et stærkere Danmark frem mod 00 Status på målepunkter vinter 0 Udgivet af: DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen Redaktion slut: November 0 Forord DI s 00-plan
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereFortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne
DI Analysepapir, november 213 Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og studentermedhjælper Christina Damgaard Chda@di.dk Kommunerne har i
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereDI s 2025-plan. > Nye mål for et stærkt Danmark
DI s 2025-plan > Nye mål for et stærkt Danmark Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-058-4 2300.09.15 FORORD Danmark
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereDI s 2020-plan.» Vejen til større velstand
DI s 2020-plan» Vejen til større velstand Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-038-6 1500.10.14 FORORD Danmark har netop
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019
Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser
Læs mereAnalyse. Hvor mange ansatte koster 1 pct. højere offentlig løn? 23. april Af Niels Storm Knigge
Analyse 23. april 2018 Hvor mange ansatte koster 1 pct. højere offentlig løn? Af Niels Storm Knigge Under de igangværende overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, har chefforhandler for de
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereKONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereFastsættelse af udgiftslofter for maj 2013
Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereEn 2020-plan med ambitioner
En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereØkonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen
Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mere