Indkomst og livskvalitet

Transkript

1 14. oktober 2016 Indkomst og livskvalitet Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet er både nationalt og internationalt et af de mest diskuterede og analyserede temaer inden for økonomi og velfærdstænkning (se bl.a. Pedersen, Peder J., (2014) og Stevenson and Wolfers (2008). De politiske debatter og utal af forskningsrapporter har kredset omkring det forhold, om stigende økonomisk velstand, målt som BNP, også medførte en stigende velfærd i form af borgernes tilkendegivelse af tilfredshed med livet. Diskussioner og forskning har ikke altid været helt klare på dette område. Nogle undersøgelser har vist, at i mange veludviklede lande har man kunnet konstatere, at mens BNP i faste priser steg markant, så forblev borgernes egne udsagn om tilfredshed med livet på et ret stabilt niveau. I en britisk undersøgelse kan man konstatere, at for perioden 1995 til 2015, er der sket en stigning på ca. 35 pct. i BNP i faste priser, mens livstilfredsheden i den samme periode stort set lå på et konstant niveau. De samme tendenser har gjort sig gældende i både Tyskland, Australien og USA. I den internationale faglitteratur er det såkaldte Easterlin paradoks blevet diskuteret heftigt. Paradokset bygger på, at man i en række undersøgelser har kunnet konstatere en meget svag positiv sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet. En fordobling af indkomsten giver kun en meget lille tilvækst i livstilfredsheden. Problemet har bl.a. været, at stigende indkomst kun ser ud til at kunne bringe tilvækst i livstilfredsheden, når der er foretaget tværsnitsundersøgelser ( undersøgelser foretaget på et givet tidspunkt), men ikke i tidsserier. Der findes (mindst) to forklaringer på Easterlin-paradokset. 1) Personer sammenligner deres indkomst med andre i deres egen omgangskreds. Hvis dem, som man sammenligner sig med, har samme

2 indkomststigning som en selv, bidrager det ikke til at øge livskvaliteten. Den forbliver på status quo. 2) Borgerne adopterer så at sige deres indkomststigning som en normal hændelse: Efter et stykke tid bliver det nye og højere indkomstniveau det nye normale og indløser dermed ikke oplevelsen af højere livskvalitet. Den forbliver på status quo. I begge tilfælde hæver en indkomststigning i første fase livskvaliteten, men falder tilbage til gammelt niveau efter et stykke tid. Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse er indtil videre alene baseret på en tværsnitsundersøgelse nemlig situationen i vinteren Det skal man være opmærksom på, når man læser og tolker denne undersøgelses resultater. 1. Indkomster og tilfredshed Danmarks Statistiks undersøgelse af et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning på borgere viser meget tydeligt, at indkomster spiller en helt central rolle for folks oplevelse af deres livskvalitet. Desto højere indkomst, desto højere angiver folk deres tilfredshed med livet. En langt mere detaljeret og delvist kommuneopdelt fordeling af svarmulighederne af denne undersøgelse kan findes i Statistikbanken under Livskvalitetsindikatorer. Tabel 1, der kan ses nedenfor, viser tydeligt, at der er en positiv sammenhæng mellem indkomst og tilfredshed med livet. Ses der på spørgsmålet: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?, kan man konstatere, at tilfredsheden stiger jævnt med stigende indkomst. 61 pct. af de personer, der har en indkomst på mellem og , angiver, at de har en stor tilfredshed med livet (score mellem 8 og 10). Denne andel er imidlertid vokset til næsten 78 pct. for personer, der har en årlig disponibel indkomst på over En forskel på næsten 17 procentpoint, hvilket er langt større end den statistiske usikkerhed tilskriver. s positive tillid til livet stiger forholdsvis mere på grund af indkomst end for kvindernes vedkommende. For kvindernes vedkommende er der kun næsten 8 pct. forskel i tilfredshed mellem en kvinde, der har en indkomst på mellem 100 og , og en kvinde, der har en indkomst på over For mændenes vedkommende er forskellen på næsten 18 procentpoint. Helt generelt giver færre kvinder end mænd topkarakter til spørgsmålet om tilfredshed med livet for tiden. 1 Indkomstintervallet mellem 0 og er udeladt i denne fremstilling, da dette indkomstinterval indeholder en række personer, som af mange forskellige grunde ikke har noget, der ligner en permanet indkomst.

3 Tabel 1 Indkomster og tilfredshed Disponibel indkomst og derover Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? og kvinder i alt 61,0 63,4 66,6 69,6 73,8 77,8 62,0 65,3 69,4 70,7 74,0 79,4 60,1 61,1 61,6 65,6 72,5 67,9 Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? og kvinder i alt 75,1 80,3 84,1 86,8 90,2 93,4 74,3 79,5 84,0 87,6 91,0 93,9 75,9 81,2 84,4 84,1 86,3 90,0 Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? og kvinder i alt 51,9 58,7 69,5 80,8 85,7 87,0 53,1 60,9 71,2 80,9 85,4 87,7 50,8 56,2 66,4 80,3 87,4 82,4 Hvor tilfreds er du med dit familieliv? og kvinder i alt 70,6 70,5 71,1 71,2 73,5 75,6 68,0 68,8 69,7 70,2 72,7 75,9 73,2 72,5 73,7 74,6 77,0 73,8 Hvor tilfreds er du med dine sociale relationer? og kvinder i alt 61,1 62,1 62,4 64,2 61,8 64,6 58,4 59,4 59,7 62,2 60,o 63,6 63,9 65,3 67,3 71,2 70,2 70,3 Hvor tilfreds er du med dit arbejde? og kvinder i alt 55,9 56,0 59,2 65,4 68,6 68,6 57,7 57,8 61,7 66,2 69,0 67,6 53,7 53,7 54,8 62,3 66,3 75,3 Hvor tilfreds er du med din transporttid til og fra arbejde? og kvinder i alt 69,8 69,4 66,0 66,0 68,0 73,6 68,5 68,3 65,6 67,7 69,1 73,7 71,5 70,7 66,9 59,5 62,8 72,4 Hvor tilfreds er du med omfanget af din fritid? og kvinder i alt 46,4 45,6 43,0 42,8 44,8 47,1 46,2 45,7 44,1 43,9 45,7 47,0 46,5 45,4 41,0 38,8 40,5 48,1 Hvor tilfreds er du med din dagligdag? og kvinder i alt 57,3 57,5 57,7 60,3 63,8 67,4 56,9 57,9 59,8 62,6 64,3 68,2 57,7 56,9 53,9 52,8 61,4 62,4 Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteter der, hvor du bor, f.eks. inden for sport og kultur? og kvinder i alt 62,3 65,0 67,2 67,5 71,0 72,8 60,8 63,7 66,6 66,8 70,7 70,9 63,8 66,4 68,3 70,1 72,5 84,3 Hvor tilfreds er du med din boligsituation? og kvinder i alt 75,4 78,0 83,1 85,1 87,3 90,0 74,4 78,0 83,6 84,4 86,4 89,7 76,4 77,9 82,1 87,7 91,8 91,7 Anm: Scoren er: 0 slet ikke tilfreds til 10 fuldt ud tilfreds. Scoren 8,9 eller 10 er en høj score. Til spørgsmålet: Alt i alt hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? giver 75 pct. af folk, der har en indkomst på mellem og , topkarakter. For folk, der har en indkomst på over , er der hele 94 pct., der angiver en topkarakter til dette spørgsmål en forskel på top og bund på mere end 18 procentpoint. Typisk meget mere for mænd end for kvinder. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? viser også, at der her er en tydelig sammenhæng mellem indkomst og tilfredshed. Ikke overraskende er 87 pct. af dem, der har en årlig indkomst på over , meget godt tilfreds med deres økonomiske situation. Det samme forhold er kun gældende for 52 pct. af de mennesker, der har en disponibel indkomst på mellem og For denne gruppe er det næsten halvdelen, der ikke er tilfredse med den økonomiske situation, de sidder i. Dette er mest udtalt for kvindernes vedkommende. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med dit familieliv? er også påvirket af indkomstforskellene i samfundet, men langt fra så markant som man ser det for den økonomiske situation. For lavindkomstpersoner mellem 100 og er 71 pct. af gruppen meget godt tilfreds med deres familieliv. For

4 højindkomstgruppen på over er det samme forhold på 76 pct. En interessant observation er, at hvor kvinderne i lavindkomstgruppen var langt mere positive end mændene i deres vurdering, er det skiftet, når man når op i højindkomstgruppen. Her er det mændene, der signalerer et lidt bedre familieliv end kvinderne. På spørgsmålet: Hvor tilfreds er du ned dine sociale relationer? angiver 61 pct. af folk med en indkomst mellem på 100 og en høj score, dvs. enten 8, 9 eller 10. For indkomstgruppen på over er den samme score dækkende for 65 pct. Indkomst spiller også her en rolle, dog men relativt afdæmpet. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med dit arbejde? er kun stillet til de personer, der er på arbejdsmarkedet. Af dem kan man se, at lavindkomstgruppen med indkomster mellem 100 og angiver for 56 pct. vedkommende, at de er meget tilfredse med deres arbejde. For højindkomstgruppen, dem over , angiver 67 pct. af dem en høj score på tilfredshed med deres arbejde. Øget indkomst medfører også større tilfredshed med ens arbejde. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med din transporttid til og fra arbejde? er ligeledes kun stillet til personer i job. Her er der relativ lille forskel i opfattelsen, når man tager indkomsten med i betragtningen. 70 pct. af lavindkomstgruppen ( ) angiver stor tilfredshed med transporttiden altså kun 30 pct., der ikke synes, at transporttiden er passende. For højindkomstgruppen (over ) er andelen af høj score oppe på 74 pct. Indkomst spiller altså ikke den helt store forskel på opfattelsen af transporttiden til og fra arbejde. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med omfanget af din fritid? stilles også kun til personer i arbejde og viser, at indkomsten ikke spiller den helt store rolle. Der kan dog konstateres en u-lignende kurve med et mindre fald i tilfredshed med fritiden, efter at man har passeret frem til indkomster omkring Herefter indtræder der en mindre stigning i andelen af personer, der vurderer omfanget af deres fritid som meget god. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med din dagligdag? ser ud til at være svagt positivt afhængig af indkomsten. Det er tydeligt at se, at mænd generelt er lidt mere tilfredse med deres dagligdag end kvinderne. På spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteterne, der hvor du bor? signalerer højindkomstgrupperne generelt en større andel af tilfredshed end lavindkomstgrupperne. Spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med din boligsituation? viser med stor tydelighed, at den voksne danske befolkning helt generelt er godt tilfreds med deres boligsituation. Alligevel kan man godt konstatere, at tilfredsheden stiger med stigende indkomster. Mere end 75 pct. af gruppen med indkomster på mellem 100 og er godt tilfredse med deres bolig. Når man når op i indkomstgruppen på over er tilfredshedsgraden oppe på 90 pct. Lidt større for kvindernes end for mændenes vedkommende. 2. Indkomster og meningsfuldhed Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse viser ret tydeligt, at graden af folks egen opfattelse af meningsfuldhed stiger med stigende indkomster.

5 Tabel 2 Indkomster og meningsfuldhed. I hvilken grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening? og kvinder i alt ,9 66,5 69, ,0 70,0 72, ,3 73,2 73, ,0 75,6 72, ,5 76,9 80, og derover 78,8 78,7 79,5 Anm: Scoren er: 0 slet ingen mening til 10 fuldt ud mening. Scoren 8,9 eller 10 er en høj score. På spørgsmålet: I hvilken grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening giver 68 pct. af gruppen med indkomster på mellem og en høj score, dvs. enten 8,9 eller 10. Denne andel er vokset til 79 pct. for den gruppe, der har en indkomst på over Ser man på de to køn, er det kvinderne (bortset fra dem i indkomstintervallet ), der føler den største meningsfuldhed i deres liv. Tabel 3 Indkomster og sindstilstand (andel af høj score) 3. Indkomst og sindstilstand Bekymringer, stress og glæde er forhold, der i høj grad påvirker folks oplevelse af deres livskvalitet Disponibel indkomst og derover I hvilken udstrækning følte du dig glad i går? og kvinder i alt 55,7 56,2 56,5 58,1 57,5 61,2 55,7 56,3 57,2 57,4 56,6 61,4 55,7 56,0 55,4 60,5 61,7 60,3 I hvilken udstrækning følte du dig bekymret i går? og kvinder i alt 11,0 9,1 6,6 6,8 8,1 7,0 9,2 6,9 6,1 7,1 8,7 7,4 12,7 11,8 7,6 5,7 5,0 4,1 I hvilken udstrækning følte du dig nedtrykt i går? og kvinder i alt 7,2 5,9 4,3 4,7 5,2 4,8 6,2 4,8 4,3 4,8 5,7 5,3 8,2 7,2 4,3 4,4 2,9 1,6 Anm: Scoren er: 0 på intet tidspunkt til 10 hele tiden. Scoren 8,9 eller 10 er en høj score. Spørgsmålet: I hvilken udstrækning følte du dig glad i går? viser, at glæden tilsyneladende vokser en lille smule med indkomsten. Personer med en indkomst på mellem og sagde for 56 pct. vedkommende, at de havde en stor grad af glæde, mens denne andel var vokset til 61 pct. for personer, der havde en indkomst på over Spørgsmålet: I hvilken udstrækning følte du dig bekymret i går? udviste ikke overraskende den modsatte tendens. Her faldt bekymringen desto større indtægt, man rådede over. Personer i indkomstgruppen mellem 100 og var for 11 pct. vedkommende stort set bekymret hele tiden. Dette gjaldt kun for 7 pct. af dem, der havde en indtægt på over

6 Spørgsmålet: I hvilken grad følte du dig nedtrykt i går? udviser det samme mønster som for spørgsmålet om bekymring. 7 pct. af lavindkomstgruppen har angivet, at de stort set var bekymret hele tiden, mens det kun var tilfældet for 5 pct. af højindkomstgruppen. 4. Indkomst og helbred Der findes en lang række objektive opgørelser over folks helbredstilstand. I en livkvalitetsmåling er det dog også væsentligt at spørge borgerne, hvordan de selv føler og oplever deres eget helbred. Tabel 4 Indkomst og helbred. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? og kvinder i alt ,3 30,o 28, ,7 31,4 32, ,0 33,3 35, ,6 35,5 35, ,3 39,1 40, og derover 42,7 43,6 37,4 Anm: Scoren er: 1 meget godt, 2 godt, 3 dårligt og 4 meget dårlig. Scoren 1 er en høj score. Spørgsmålet: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? er i høj grad påvirket af, i hvilken indkomstgruppe personen befinder sig i. For personer, der ligger i indkomstintervallet mellem og , er der kun 29 pct., der angiver, at deres helbred er meget godt. Den tilsvarende andel er 43 pct. for personer, der har en indkomst på over Det er også meget tydeligt at se, at kvinder generelt i mindre grad end mændene giver deres eget helbred karakteren meget godt. 5. Indkomst og livsrestriktioner Folks oplevelse af livsrestriktioner hænger naturligt sammen med deres oplevelser af deres helbred. Dårligt helbred begrænser helt generelt folks udfoldelsesmuligheder. Tabel 5 Indkomst og livsrestriktion. Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? og kvinder i alt andel med lav score ,9 60,8 55, ,8 66,2 63, ,6 70,3 68, ,1 70,2 69, ,2 75,3 74, og derover 78,6 79,3 74,3 Anm: Scoren er: 1 ja, meget begrænset, 2 ja, lidt begrænset og 3 nej slet ikke begrænset. Scoren 1 er en lav score. Spørgsmålet: Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? er i høj grad relateret til ovenstående spørgsmål om helbred. 10 pct. af de personer, der befinder sig i indkomstintervallet mellem og , angiver selv, at deres daglige aktiviteter er meget begrænset af deres helbred. Dette er kun gældende for lidt under 3 pct. af de personer, der oppebærer indkomster på over Her udgør kvinder med høj indkomst dog en mindre undtagelse.

7 Tabel 6 Indkomst og dagligdag (andel af høj score) 6. Indkomst og dagligdag Dagligdagen er det helt centrale omdrejningspunkt for mange menneskers liv Disponibel indkomst og derover og kvinder i alt Hvor ofte føler du dig stresset? 10,0 9,5 9,3 9,7 10,4 11,8 Hvor ofte er du i kontakt med enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? 26,5 24,0 21,2 20,9 23,2 24,4 Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? 4,6 3,0 1,4 1,2 2,0 3,0 Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? 2,6 1,9 1,7 1,8 2,5 2,9 Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? 1,8 1,4 1,5 1,1 1,8 2,9 Hvor ofte dyrker du motion? 23,2 19,6 18,3 18,6 20,4 21,3 Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? 6,6 5,2 3,2 1,6 0,9 1,0 Hvor ofte føler du dig stresset? 8,5 8,1 8,9 8,7 10,7 11,6 Hvor ofte er du i kontakt med enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? 21,4 19,2 17,6 18,3 20,1 21,2 Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? 4,8 3,1 1,5 1,4 2,2 3,3 Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? 2,7 2,1 1,8 1,9 2,8 3,2 Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? 2,2 1,7 1,8 1,1 2,0 3,2 Hvor ofte dyrker du motion? 21,9 17,7 18,2 18,2 19,3 19,7 Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? 5,6 4,2 2,8 1,0 0,8 0,9 Hvor ofte føler du dig stresset? 11,4 11,2 10,1 13,1 9,3 13,0 Hvor ofte er du i kontakt med enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? 31,6 29,8 27,7 29,7 37,3 43,6 Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? 4,4 2,8 1,1 0,6 0,9 0,9 Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? 2,5 1,7 1,4 1,3 1,2 0,9 Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? 1,4 1,o 0,8 1,0 0,4 0,9 Hvor ofte dyrker du motion? 24,5 21,8 18,6 20,1 25,9 30,7 Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? 7,6 6,4 4,0 3,5 1,6 1,4 Anm: Scoren er: 1 aldrig, 2 sjældnere, 3 månedligt, 4 ugentligt og 5 dagligt. Scoren 5 er en høj score. Spørgsmålet: Hvor ofte føler du dig stresset? er let stigende med stigende indkomst. 10 pct. af de personer, der har en indtægt på mellem 100 og siger, at de dagligt føler sig stresset. For personer med en indkomst på over angiver 12 pct., at de dagligt føler sig stresset kvinderne lidt mere end mændene. Spørgsmålet: Hvor ofte er du i kontakt ned enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? er af den type, der ikke påvirkes synderligt af folks indkomst. Det er især mellemgruppen af personer, der har indkomster mellem 300 og , der har den mindste daglige kontakt med familie og venner. Helt symptomatisk har kvinderne på alle indkomstniveauer langt mere daglig kontakt med familie og venner end for mændenes vedkommende. Spørgsmålet: Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? viser en svag tendens til, at ensomheden aftager med stigende indkomster. Det ser også ud til, at kvinderne på dagligt plan føler sig lidt mindre ensomme end mændene. Spørgsmålet: Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? viser med stor tydelighed, at det på

8 dagligt plan stort set ikke forekommer. De fleste personer angiver nemlig, at de primært arbejder frivilligt en gang ugentlig. Spørgsmålet: Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? har stort set samme karakter som frivilligt arbejde. Det er ikke noget man gør dagligt, men mere på ugeeller månedsbasis. Spørgsmålet: Hvor ofte dyrker du motion? viser, at det i høj grad er noget, befolkningen har taget til sig som en daglig foreteelse. Lidt under en fjerdedel af den voksne befolkning dyrker motion dagligt. Til gengæld er relationen til folks indkomster ganske svag. Spørgsmålet: Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? påviser, at her spiller indkomsten en vis rolle. Lidt under 7 pct. af de personer, der har en indkomst på mellem og , føler sig dagligt generet af røg, støj eller lugt. For højindkomstgrupperne, der har indkomster på over , er problemet væsentlig mindre. Her er det kun 1 pct. af gruppen, der angiver, at de er generet af røg, støj eller lugt. ne er generelt mere generet af røg, støj eller lugt, der hvor de bor. 7. Indkomst og sociale relationer Danmarks Statistiks livkvalitetsundersøgelse kan ikke påvise nævneværdige sammenhænge mellem indkomster og sociale relationer. Tabel 7 Indkomst og sociale relationer (andel af lav score). Hvor ofte har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? og kvinder i alt andel med lav score ,2 53,0 55, ,4 52,4 54, ,7 52,4 53, ,2 52,2 56, ,4 51,9 60, og derover 54,1 52,5 63,8 Anm: Scoren er: 1 altid, 2 for det meste, 3 nogle gange og 4 aldrig eller næsten aldrig. Scoren 1 er en lav score. På spørgsmålet: Hvor ofte har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? kan man bortset fra kvinderne i de højeste indkomstklasser ikke rigtig finde sammenhænge til indkomstudviklingen. 54 pct. af dem, der har en indkomst på mellem 100 og , svarer, at de altid har nogen at tale med, hvis der opstår problemer, hvor de har brug for støtte. Det er stort set den samme andel for personer, der har en indkomst på over Der er dog en gruppe der skiller sig lidt ud, og det er kvinderne med en indkomst på over Her ser det ud til at disse kvinder i højere grad end for de øvrige har et større socialt kontaktnet. 8. Indkomst og økonomi Følelsen af at ens økonomi ikke slår til, nedsætter mange menneskers oplevelse af livskvalitet.

9 Ikke overraskende viser Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse, at problemer med at få enderne til at mødes i ens økonomi, er negativt relateret til den indkomst, som man oppebærer. Tabel 8 Indkomst og økonomi Disponibel indkomst andel med lav score og derover Hvor svært er det for din husstand at få pengene til at slå til? og kvinder i alt 9,5 6,8 3,7 2,2 2,4 2,7 9,5 6,3 3,7 2,3 2,8 3,1 9,5 7,3 3,5 1,6 0,4 0,8 Hvor svært vil det være for din husstand at betale en pludselig uforudset udgift på ? og kvinder i alt 25,3 17,5 8,4 3,1 2,3 2,8 21,9 14,1 6,5 2,4 1,9 3,0 28,9 21,7 11,7 5,4 3,8 1,2 Anm: Scoren er: 0 meget svært til 10 meget let. Scoren 0, 1, 2 og 3 er en lav score. På spørgsmålet: Hvor svært er det for din husstand at få pengene til at slå til? svarer næsten 10 pct. af de personer, der har en indkomst på mellem 100 og , at de har meget svært ved at få pengene til at slå til. Dette er kun tilfældet for tre 3 pct. af de personer, der oppebærer en indtægt på over For kvinder i højindkomstklassen er der kun problemer for under 1 pct. af dem. På spørgsmålet: Hvor svært vil det være for din husstand at betale en pludselig forudset udgift på ? er forskellene endnu mere markante, hvilket vidner om, at de økonomiske reserver i lavindkomstgruppen er relativt begrænsede. Over 25 pct. af de personer, der har en indtægt på mellem 100 og , angiver, at de har svært ved her og nu at kunne dække en pludselig opstået ekstraordinær udgift på For højindkomstgrupperne, der har indtægter på over , ser det ud til, at det kun er et problem for under 3 pct. af dem. 9. Indkomst og tillid Tillid til sig selv og andre mennesker er en væsentlig faktor, når livskvaliteten skal vurderes. Igen må man konstatere, at tillid til omgivelserne vokser med stigende indkomster.

10 Tabel 9 Indkomst og tillid Disponibel indkomst og derover og kvinder i alt Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? 6,5 6,9 8,6 11,7 11,2 13,8 Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? 9,9 9,4 10,5 14,1 15,3 17,2 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorligt syg? 36,8 33,0 33,3 34,0 37,0 35,5 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? 22,3 19,0 18,7 18,7 19,8 21,4 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? 46,9 50,4 58,3 66,2 70,0 69,0 Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? 7,8 8,3 9,2 12,6 11,4 14,4 Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? 11,1 10,4 11,1 14,5 15,9 17,6 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorligt syg? 37,8 34,3 33,5 33,6 37,5 34,4 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? 21,4 18,4 18,2 18,6 20,1 20,7 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? 51,5 53,7 60,1 66,6 69,1 68,1 Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? 5,3 5,2 7,5 8,8 10,3 10,3 Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? 8,6 8,2 9,4 12,9 12,4 14,8 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorligt syg? 35,7 31,5 33,0 35,2 34,7 42,4 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? 23,2 19,7 19,6 19,3 18,3 25,2 Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? 41,7 46,3 55,0 64,7 74,4 75,4 Anm: Scoren er: 0 meget lav tillid til 10 meget høj tillid. Scoren 8,9 eller 10 er en høj score. Spørgsmålet: Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? viser helt generelt, at tilliden ikke er overvældende. Alligevel kan der konstateres en vis stigning i tilliden med stigende indkomst. Lidt under 7 pct. af personer i indkomstintervallet mellem og giver en høj score. Tilliden, udtrykt som andel der scorer højt, er vokset til det dobbelte for personer med en indkomst på over ne udviser i det hele taget en mindre grad af tillid end mændene, når snakken falder på vores folketingspolitikere. Spørgsmålet: Hvor stor eller lille tillid har du til lokalpolitikerne? viser stort set det samme billede som for folketingspolitikerne, men dog på et lidt højere tillidsniveau. Spørgsmålet: Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorlig syg? peger på, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på borgernes vurdering for lav- og højindkomstgrupperne. Lidt over en tredjedel af den samlede befolkning er enige om at give spørgsmålet en høj karakter, dvs. en score på enten 8, 9 eller 10. På den anden side vil det også sige, at to tredjedele af befolkningen ikke oplever det danske sundhedsvæsen som godt nok til at opnå den højeste score. På spørgsmålet: Hvor høj eller lav tillid har du til at få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? viser ingen nævneværdige udsving hen over indkomstskalaen, dog med en lille tendens til, at lavindkomstgrupperne er lidt mere kritiske over for kommunens tilbud end højindtægtsgrupperne. Men det er samlet set under en fjerdedel (tættere på en femtedel) af befolkningen, der er villige til at give kommunens service en høj score.

11 Spørgsmålet: Hvor høj eller lav tillid har du til at kunne få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? viser en helt klar sammenhæng med indkomstniveauet. Desto højere indkomst man oppebærer, desto større tillid har man til at kunne finde et nyt job, der matcher ens uddannelse. Kun 47 pct. af de personer, der ligger på en indkomst mellem og har stor tillid til at kunne finde et nyt job, der passer til deres uddannelse. For personer med indkomster over er den andel, der har stor tillid til at kunne finde en nyt job, der passer til deres uddannelse, oppe på 69 pct. Det er interessant at se, at det især er kvinderne i de høje indtægtsklasser, der er stor tillid til nye jobmuligheder. Det forholder sig kønsmæssigt anderledes i lavindkomstgruppen. 10. Indkomster, tryghed og anerkendelse Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse viser, at graden af anerkendelse og tryghed i det danske samfund ser ud til at blive øget med stigende indkomster. Tabel 10 Indkomster, tryghed og anerkendelse Disponibel indkomst og derover og kvinder i alt I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? 63,2 65,3 67,8 69,4 71,2 70,7 I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? 56,3 57,3 61,0 66,1 70,1 73,4 I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? 44,5 49,1 54,8 59,3 62,5 61,3 I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? 72,7 77,5 83,0 83,3 86,9 87,1 I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? 49,3 48,5 49,9 49,4 52,9 50,7 I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? 9,2 7,9 7,3 8,3 7,2 5,6 I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? 62,4 64,4 67,7 69,2 70,2 68,5 I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? 56,4 57,5 62,1 66,5 70,5 74,2 I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? 43,4 47,5 53,4 58,9 62,6 60,1 I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? 80,0 83,5 87,9 86,6 89,8 87,2 I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? 46,7 46,4 47,2 48,5 53,0 51,2 I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? 8,5 7,4 7,6 8,0 7,0 5,8 I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? 64,0 66,3 68,1 70,3 75,9 85,5 I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? 56,2 57,0 58,9 64,8 67,9 68,9 I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? 45,6 51,0 57,2 60,9 61,7 68,1 I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? 65,3 70,4 74,1 71,9 73,5 86,7 I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? 51,8 51,1 54,8 52,4 52,7 47,7 I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? 9,9 8,5 6,8 9,3 8,1 3,9 Anm: Scoren er: 0 meget lav grad til 10 meget høj grad. Scoren 8,9 eller 10 er en høj score. Spørgsmålet: I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? viser faktisk, at vi har en anerkendelseskultur i Danmark. Langt over halvdelen af den voksne danske befolkning føler sig anerkendt i stor grad. Alligevel kan man se, at anerkendelsesgraden stiger med stigende indkomster. Mens mere end 63 pct. af personer med en indkomst på mellem 100 og føler sig relativt meget anerkendt, er andelen for dem som har indkomster på over relativt meget anerkendt for 71 pct. vedkommende. ne føler sig gennemgående lidt mere anerkendt end mændene. Men for begge grupper stiger følelsen af anerkendelse med indkomsterne.

12 Spørgsmålet: I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? viser, at sammenhængen til indkomstniveauet er ret tydeligt. Mens 56 pct., af gruppen mellem og angiver en høj grad af anerkendelse, er procenten for højindkomstgruppen oppe på 73 pct. Man kan også konstatere, at mændene giver en lidt højere score end kvinderne til dette spørgsmål. Spørgsmålet: I hvilken grad mener du, at folk er til at stole på? ser ud til i svag grad at være påvirket af indkomstniveauet. Fra til stiger andelsgraden af følelsen af høj tillid til andre fra 45 pct. til 61 pct. ne udviser større tillid end mændene, når det handler om at stole på andre. Spørgsmålet: I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? er i høj grad præget af indkomstforskellene. Men det viser nok lige så meget, at de bor i forskellige boligområder. Der er også betydelige kønsforskelle i opfattelserne af trygheden. For indkomstgrupper under er kvinderne langt de mest utrygge. Men helt generelt må man sige, at den danske befolkning alt i alt, i et internationalt perspektiv, føler sig relativt trygge efter mørkets frembrud. Spørgsmålet: I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? viser ingen nævneværdige udsving inden for de forskellige indkomstintervaller. Taget den statistiske usikkerhed i betragtning påvirker indkomstniveauet ikke folks tillid til politiet. Den er stort set den samme uafhængig af folks indkomster. Spørgsmålet: I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? viser tydeligt, at folk med forskellige indkomster ikke bor i de samme områder. Lavindkomstgrupperne oplever i større grad end højindkomstgrupperne, at hærværk og kriminalitet er et problem i deres nærområde. Helt generelt må man sige, at kvinderne føler sig langt mere utrygge ved hærværk og kriminalitet end mændene. Litteratur: Pedersen, Peder J., (2014): Er lykken gods eller guld?, Samfundsøkonomen Nr. 3, p Stevenson and Wolfers (2008): Economic Growth and Subjective Wellbeing: Reassesing the Easterlin Paradox, Working Paper 14282,