De forberedende tilbud og de udsatte

Transkript

1 April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme periode har brugt disse uddannelsestilbud i overgangen til uddannelse eller beskæftigelse. I notatet vil der være et særligt fokus på Region Hovedstaden og, hvordan regionen adskiller sig fra resten af landet. Brugen af de forberedende tilbud her givet ved almen voksenundervisning (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), frie fagskoler, ungdomshøjskole, folkehøjskole, daghøjskole, produktionsskole og ungdomsskole er i dette opgjort for alle årige i det givne år. Det er altså ikke hele deltagergruppen, der medtages i dette notat, da nogle vil være ældre eller yngre end den valgte aldersgruppe. Fælles for gruppen som indgår udover aldersbetingelsen er, at de har haft påbegyndt et forberedende tilbud i perioden samt har gennemført 8. klasse. Disse deltagere på de forberedende tilbud vil være meget forskellige, da der vil være forskellige grunde til brugen af de forberedende tilbud, derfor forsøges det i anden del af notatet at skabe en mere ensartet gruppe af deltagere ved at se på de udsatte unge, der her er givet ved den forventet sandsynlighed for at personen senere i livet vil ende ud i langvarig passiv forsørgelse. Notatet er opdelt i to dele: - Første del omhandler den årlige brug af de forberedende tilbud for de årige samt, hvad der kendetegner deltagerne på hvert enkelt forløb. - Andel del sætter fokus på en del af deltagergruppen, de udsatte unge, og, hvordan denne gruppe bruger forskellige forberedende tilbud i overgangen efter uddannelse til at komme videre til uddannelse eller beskæftigelse. Brugen af de forberedende tilbud fra 2008 til 2013 I dette afsnit ses der nærmere på, hvor mange forløb, der har påbegyndt et forberedende tilbud fra Tænketanken DEA Fiolstræde København K Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen kmn@dea.nu

2 2008 til og med Årsaktiviteten opgøres i forhold til startdatoen på forløbet, dermed vil et forløb påbegyndt december 2008 og afsluttet marts 2009 hører under 2008, selvom størstedelen af forløbet tages i Dette er valgt, da slutdatoen i registrene kan være misvisende. Yderligere skal det pointeres, at da fokus er på aktiviteten over årene vil en deltager godt kunne deltage flere gange i det samme forberedende tilbud og på flere forskellige forberedende tilbud i det samme år. I figur 1 er vist det samlede antal forløb fra 2008 til 2013 for hele landet samt udviklingen fra 2008 og frem i antallet af forløb for Region Hovedstaden og resten af landet. Figur 1: Den samlede brug af de forberedende tilbud forløb = Danmark Hovedstaden (h. akse) (h.aks) 0 Den samlede opgørelse over forløbene på de forberedende tilbud viser en stigning i antallet af forløb taget per år. I 2008 blev der i alt taget forløb, mens dette var steget til forløb i Dette svarer til over en fordobling over de seks år. I samme periode steg antallet af forløb i Region Hovedstaden fra til , en stigning på 86 pct., mens antallet af forløb i resten af landet steg fra til , hvilket er en stigning på 108 pct. Udviklingen i antallet af forløb taget af deltagere, der boede i Region Hovedstaden og resten af landet i det pågældende år er stort set ens op til 2011, mens der fra 2011 til 2013 er en større stigning i antallet af forberedende tilbud i resten af landet end i Region Hovedstaden. Fra 2011 og frem stiger antallet af forberedende tilbud med 27 pct. i resten af landet, mens antallet i Region Hovedstaden stiger med 15 pct. I tabel 1 er det samlet antal forløb for hele perioden på de forberedende tilbud delt ud på de enkelte forberedende tilbud, hvor forløbene er taget. Ligesom før er opgørelsen målt i forløb, man kunne i stedet for også se på varigheden af de enkelte forberedende tilbud, da der er stor forskel mellem længden af tilbuddene, men tiden i de forberedende tilbud er dog utrolig svær at opgøre præcist nok til at en sammenligning giver mening. Fra tabellen kan det ses, at der over perioden blev taget i alt forløb af beboerne i Region Hovedstaden, mens der i resten af landet blev taget forløb. 2

3 Tabel 1: Antal forberedende tilbud, Region Hovedstaden Antal forløb Andel Antal forløb Andel AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Samlet Kilde. Egne beregninger på registerdata Det mest anvendte forberedende tilbud fra 2008 til 2013 er AVU både i Region Hovedstaden og i resten af landet. I Region Hovedstaden udgør AVU-forløb 64 pct., mens det i resten af landet udgør 63 pct. af den samlet aktivitet bland de årige. Det næststørste antal forløb findes på produktionsskolerne både for Region Hovedstaden og resten af landet. I Region Hovedstaden blev der fra 2008 til 2013 taget produktionsskoleforløb svarende til 11 pct. af den samlet aktivitet, mens der blev taget forløb på produktionsskolerne i resten af landet svarende til 13 pct. af den samlet aktivitet. Det forberedende tilbud med færrest antal taget forløb i Region Hovedstaden og resten af landet var på ungdomshøjskolerne, hvor der i Region Hovedstaden og resten af landet blev taget henholdsvis 283 og 683 ungdomshøjskoleforløb fra 2008 til Udover at se på det samlede brug af de forberedende tilbud vil det også være interessant at se nærmere på om der er forskel i udviklingen i antallet af taget forberedende tilbud og dermed, hvilke der har været med til at drive den samlet udvikling som set i figur 1. Dette er vist i figur 2, hvor udviklingen siden 2008 er vist for hvert enkelt forberedende tilbud for Region Hovedstaden og resten af landet. 3

4 Figur 2: Udviklingen siden 2008 i aktivitet på de enkelte forberedende tilbud 2008= Region Hovedstaden = AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Fælles for Region Hovedstaden og resten af landet er, at antallet af forløb er steget i de samme forberedende tilbud og antallet af forløb er faldet i de samme forberedende tilbud. Forskellene kommer i størrelsesforholdet mellem ændringerne. Blandt de forberedende tilbud, hvor antallet har været stigende har væksten været størst i resten af landet i forhold til Region Hovedstaden, mens der for de forberedende tilbud med en faldende aktivitet er ændringen størst i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet. Over perioden ses det, at både for Region Hovedstaden og for resten af landet er der to af tilbuddene, hvor antallet af påbegyndte forløb er faldet fra 2008 til Dette drejer sig om de frie fagskoler og ungdomshøjskolerne. I 2013 er antallet af ungdomshøjskoleforløb faldet med 14 pct. i Region Hoved- 4

5 stande og 10 pct. i resten af landet siden Antallet af forløb på frie fagskoler er faldet med 17 pct. i Hovedstaden og 7 pct. i resten af landet fra 2008 til Gældende for de resterende forberedende tilbud er, at der fra 2008 til 2013 har været en stigning i antallet af påbegyndte forløb. Det forberedende tilbud, der har haft den største stigning i antallet påbegyndte forløb er daghøjskolerne. I Region Hovedstaden har stigningen været på 217 pct. fra 2008 til 2013, Dette skyldes især stigningen fra 2012 og 2013, hvor antallet af daghøjskoleforløb steg med 58 pct. I resten af landet har stigningen i antallet af daghøjskoleforløb været endnu større. Antallet steg med 327 pct. fra 2008 til Den største årlige stigning var fra 2008 til 2009, hvor antallet af daghøjskoleforløb steg med 50 pct. Hvem tager de forberedende tilbud I dette afsnit ses der nærmere på, hvad der kendetegner deltagerne er på de forskellige forberedende tilbud. Fokus her vil være på deltagernes alder, køn, etnicitet og hvorfra de kommer rent uddannelsesmæssigt. I gennemgangen af dette fjernes tidshorisonten, dermed ses der på det samlede antal forløb i de forberedende tilbud fra 2008 til Aldersfordelingen på de forskellige forberedende tilbud Det første karakteristikum for deltagerne der ses nærmere på er aldersfordelingen på tværs af de forberedende tilbud samt Region Hovedstaden versus resten af landet. Dette er især interessant, da det vil vise om der er en alderstendens i brugen af de forberedende tilbud. I figur 3 er andelen af deltagere på de forskellige tilbud alt efter hvilken aldersgruppe deltageren tilhører vist. Figur 3: Aldersfordelingen på de forberedende tilbud Region Hovedstaden Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU

6 Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU Af figuren ses det, at ungdomsskolerne, ungdomshøjskolerne, produktionsskolerne og frie fagskoler er de forberedende tilbud, hvor de fleste forløb tages af den yngste aldersgruppe årige. Især på ungdomsskolerne er denne aldersgruppe klart i flertal. Både for Region Hovedstaden og resten af landet tages 98 pct. af ungdomsskoleforløbene af deltagere, der er under 18 år. For AVU-forløbene ses en meget lige fordeling af de tagne forløb mellem de deltagere, der er over og under 20 år gamle. De deltagere, der er over 20 år står for 54 pct. i Region Hovedstaden og 53 pct. i resten af landet af AVU-forløbene. Størstedelen af deltagerne på OBU, folkehøjskoler, FVU og daghøjskolerne er over 20 år gamle, når de påbegynder et af disse forberedende tilbud. Den største andel af deltagere over 20 år er på daghøjskolerne både for Region Hovedstaden og resten af landet. For Region Hovedstaden tog deltagere over 20 år 73 pct. af daghøjskoleforløbene, mens denne andel var 70 pct. for resten af landet. Den største forskel mellem Region Hovedstaden og resten af landet findes i andelen af årige, der tager et produktionsskoleforløb. I Region Hovedstaden er andelen af tagne produktionsskoleforløb af årige 9 procentpoint højere end andelen er for resten af landet, hvor de årige står for 70 pct. af de tagne produktionsskoleforløb i Region Hovedstaden. Den næststørste forskel skal også findes blandt de årige denne gang er det blandt de tagne OBU-forløb, hvor andelen er 7 procentpoint højere for de årige i resten af landet end i Hovedstaden. De årige tegner sig for 17 pct. af de tagne OBU-forløb i resten af landet. 6

7 Kvinder og mænd på de forberedende tilbud Det andet karakteristikum for deltagerne der ses nærmere er kønsfordelingen for at se nærmere på om der tales om specifikke kønsdomineret forberedende tilbud eller om mænd og kvinder fordeler sig nogenlunde ligeligt på det enkelte tilbud. I tabel 2 er vist andelen af forløbene, der er taget af mænd og kvinder på de forskellige forberedende tilbud. Tabel 2: Fordelingen af mænd og kvinder på de forberedende tilbud Region Hovedstaden Kvinde Mand Kvinde Mand AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Kilde. Egne beregninger på registerdata Forskellen mellem andelen af kvinder og andelen af mænd på de enkelte forberedende tilbud afviger sjældent mere end 10 procentpoint fra hinanden, dog er der enkelte steder, hvor andelene afviger mere end 10 procentpoint. Den største forskel mellem andelene findes på de frie fagskoler. I resten af landet er andelen af kvinder 40 procentpoint større end andelen af forløb taget af mænd, mens det i Region Hovedstaden drejer sig om en forskel på 38 procentpoint, igen er andelen af forløb størst for kvinder. Den næststørste forskel findes ligeledes uden for Region Hovedstaden, da andelen af produktionsskoleforløb taget af mænd er 20 procentpoint højere end for kvinderne i resten af landet. I Region Hovedstaden er forskellen 10 procentpoint med mændene som dem, der har taget flest forløb. Den tredjestørste forskel findes i Region Hovedstaden på folkehøjskolerne. Her er andelen af folkehøjskoleforløb taget af kvinder 16 procentpoint højere end forløbene taget af mænd. I resten af landende er forskellen 14 procentpoint, hvor andelen af forløb taget af kvinder er den højeste ligesom for Region Hovedstaden. Udover fordelingen mellem mænd og kvinder er meget ens går det også igen, når der ses på fordelingen af forløbene mellem kønnene, at det køn der har taget flest forløb i Region Hovedstaden også er det køn, der har taget flest forløb i resten af landet. Dette gælder lige på nær for OBU-forløbene. Her ses det nemlig, at kvinderne i Region Hovedstaden er dem med flest tagne OBU-forløb, mens det for resten af landet er mændene, som har taget størstedelen af OBU-forløbene. 7

8 Etnicitet på de forberedende tilbud Det tredje karakteristikum for deltagerne er fordelingen af etnicitet på de forskellige forberedende tilbud. Ligesom ved kønsfordelingen vil det være interessant at se om der her kan tales om visse præferencer alt efter deltagerens etniske baggrund. I tabel 3 er andelen af deltagere på de forskellige tilbud alt efter hvilken etnicitet deltageren tilhører. Tabel 3: Fordelingen af etniske danskere og nydanskere på de forberedende tilbud Region Hovedstaden Etniske danskere Nydanskere Etniske danskere Nydanskere AVU Daghøjskole FVU Folkehøjskole Frie fagskoler OBU Produktionsskole Ungdomshøjskole Ungdomsskoler Kilde: Egne beregninger på registerdata Anm.: Nydanskere indeholder indvandrer og efterkommere Nydanskerne vil ved alle de forberedende tilbud være antalsmæssig i undertal i forhold til de etniske danskere, dermed vil andelen alt andet lige være under 50 pct., derfor vil der blive sat fokus på, hvor nydanskerne udgør en vis andel. Den største andel af forløb taget af nydanskere er på FVU en i Region Hovedstaden, hvor 38 pct. af de tagne FVU-forløb er taget af nydanskere. Denne andel udgør 16 pct. i resten af landet. Den næststørste andel af taget forløb af nydanskere er på FVU en for Region Hovedstaden, hvor andelen er 37 pct. i resten af landet er denne andel 19 pct. Den tredjestørste andel af forløb taget af nydanskere findes ligeledes i Region Hovedstaden, hvor 30 pct. af alle taget ungdomsskoleforløb er taget af nydanskere. I resten af landet er andelen af ungdomsskoleforløb taget af nydanskere 16 pct. 8

9 Uddannelsesbaggrund for deltagerne på de forberedende tilbud Det sidste som ses nærmere på i den samlet beskrivelse af deltagerne på de forberedende tilbud er deres uddannelsesbaggrund inden de begynder på et forberedende tilbud. Dette er vist i figur 4, hvor tidligere uddannelse er i forhold til det ordinære uddannelsessystem og inddelt efter niveau: grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Figur 4: Uddannelsesbaggrunden for deltagerne Region Hovedstaden Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU Ungdomsskoler Ungdomshøjskole Produktionsskole OBU Frie fagskoler Folkehøjskole FVU Daghøjskole AVU Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse 9

10 Deltagere, som kommer direkte fra grundskolen tager langt de fles6te forløb på ungdomsskolerne og de frie fagskoler. En mere ligelig fordeling af forløbene mellem deltagere, der har været i kontakt med resten af det ordinære uddannelsessystem og de deltagere, der kommer fra grundskolen findes på produktionsskolerne og ungdomshøjskolerne. For de resterende forberedende tilbud vil de fleste forløb været taget af deltagere, der kommer fra en ungdomsuddannelse. Når der ses på, hvilken uddannelsesbaggrund den enkelte deltager har er der mere tydelige forskelle mellem Region Hovedstaden og resten af landet end i de beskrevne kendetegn for deltagerne ved de forberedende tilbud. Undtagelsen for dette er ungdomsskolen, hvor alle ungdomsskoleforløb taget i perioden fra 2008 til 2013 er taget af deltagere, der kommer fra grundskolen. Den største forskel mellem Region Hovedstaden og resten af landet er på produktionsskolerne. I resten af landet tages 51 pct. af produktionsskoleforløbene af deltagere, der kommer fra en erhvervsuddannelse, mens denne andel er 34 pct. for Region Hovedstaden, altså en forskel på 17 procentpoint. I Region Hovedstaden tages de fleste forløb af deltagere fra grundskolen, 52 pct., mens denne andel i resten af landet er 40 pct. Den næststørste forskel mellem deltagergrupperne er på ungdomshøjskolerne, hvor 40 pct. af forløbene i Region Hovedstaden er taget af deltagere, der kommer fra en gymnasial ungdomsuddannelse, mens denne andel er 23 pct. for resten af landet. Fælles for Region Hovedstaden, 52 pct., og resten af landet, 56 pct., er dog, at den største andel af ungdomshøjskoleforløb tages af deltagere, der kommer fra grundskolen. 10

11 De udsatte unge en opdeling af elevgruppen I dette afsnit forsøges elevgruppen på de forberedende tilbud at opdeles efter Tænketanken DEAs model for udsatte unge. Denne model forsøger at forudsige risikoen for at ende ud i mere end 52 uger på offentlig forsørgelse ud fra de faktorer, der kan knyttes til den enkelte person ved 14-årsalderen. Disse faktorer dækker over personen selv, dennes familie, grundskolen som personen gik på og nabolaget som personen er vokset op i. Beregninger foretages for personer som i var aktive på arbejdsmarkedet og mellem 26 og 40 år. Dermed kan vægten af hver faktor trækkes tilbage til andre 14-årige og bruges til at beregne sandsynligheden for at forskellige aldersgrupper ender ud i et længerevarende forløb på offentlig forsørgelse ud fra denne gruppes faktorer ved 14-årsalderen. Det er denne sandsynlighed som bruges til at inddele gruppen af deltagere. I dette notat er grænsen for at tilhøre gruppen af udsatte unge sat til en sandsynlighed på 30 pct. Fokus i denne anden del af notatet vil være, hvordan de udsatte unge i Region Hovedstaden og resten af landet bruger de forskellige forberedende tilbud til at komme videre til uddannelse eller beskæftigelse. I forhold til første del vil det her ikke være aktiviteten, men brugen der er i fokus. Dette betyder, at de forberedende tilbud kun medtages en gang i overgangen for hver enkelt person selvom denne har brugt det samme forberedende tilbud flere gange. I tabel 4 er vist andelen af udsatte unge, der påbegynder en overgang i perioden 2008 til 2013 i forhold til alle unge, der har påbegyndt en overgang og været forbi et forberedende tilbud i overgangen. Tabel 4: Andel af udsatte unge Region Hovedstaden Alle unge Udsatte unge (pct.) 9 10 I Region Hovedstaden var unge gennem mindst et forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 i overgangen efter afsluttet eller afbrudt uddannelsesforløb ud af disse kan 9 pct. klassificeres som udsatte unge. I resten af landet gælder det 10 pct. af de i alt unge, der har haft mindst et forberedende tilbud i overgangen. Andelen af udsatte unge i Region Hovedstaden er ikke meget forskellig fra andelen i resten af landet, hvor andelen viste sig at være 1 procentpoint større for resten af landet. Spørgsmålet er nu om fordelingen af de udsatte unge mellem de forberedende tilbud i Region Hovedstaden og i resten af landet er ligeså ens. I tabel 5 er vist andelen af udsatte unge på de enkelte forberedende tilbud i Region Hovedstaden og i resten af landet. 11

12 Tabel 5: Andelen af udsatte unge på de forberedende tilbud Region Hovedstad Produktionsskole Ungdomshøjskole 5 10 Folkehøjskole 1 1 Daghøjskole AVU FVU OBU Frie fagskoler 7 11 Ungdomsskoler 9 10 De største andele af udsatte unge findes på daghøjskolerne og FVU en. I Region Hovedstaden udgør de udsatte unge 16 pct. af alle unge, der har påbegyndt et daghøjskoleforløb i overgangen efter afsluttet eller afbrudt uddannelsesforløb, mens denne andel er 15 pct. for resten af landet. Den højeste andel af udsatte unge i resten af landet findes på FVU en, hvor 16 pct. af de unge kan betegnes som udsatte unge, mens denne andel er 15 pct. for Region Hovedstaden. Den mindste andel af udsatte unge er på folkehøjskolerne både for Region Hovedstaden og resten af landet, hvor disse udgør 1 pct. I forhold til, hvor ligheden i andelen af udsatte unge mellem Region Hovedstaden og resten af landet, der havde påbegyndt mindst et forberedende tilbud efter endt eller afbrudt uddannelse ses der her en større forskel i andelene for hver enkelt forberedende tilbud mellem Region Hovedstaden og resten af landet. Den største andelsmæssige forskel er blandt de unge, der har været ungdomshøjskolen. Her er andelen af udsatte unge 5 procentpoint større for resten af landet end for Region Hovedstaden. Den næststørste forskel er på de frie fagskoler, hvor forskellen er 4 procentpoint igen er andelen størst for resten af landet. Udover at se på, hvor stor en andel de udsatte unge udgør henholdsvis i Region Hovedstaden og i resten af landet og, hvor stor en andel disse udgør af indenfor hvert forberedende tilbud ses der også her nærmere på, hvilke forberedende tilbud de udsatte unge bruger og om de vælger at kombinere nogen af disse i overgangen efter endt eller afbrudt uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. I tabel 6 er vist de 10 mest benyttet enkeltstående og sammensætte forskellige forberedende tilbud for de udsatte unge. 12

13 Tabel 6: Hvordan bruges de forberedende tilbud af de udsatte unge Region Hovedstaden Sammensætning Antal Sammensætning Antal Produktionsskole 617 Produktionsskole AVU 382 AVU Ungdomsskoler 361 Ungdomsskoler 629 FVU 69 Produktionsskole og AVU 320 Produktionsskole og AVU 66 AVU og FVU 207 AVU og FVU 65 Frie fagskoler 189 Produktionsskole og ungdomsskoler 57 FVU 172 Folkehøjskole 46 Daghøjskole 136 Frie fagskoler 34 Produktionsskole og ungdomsskoler 122 Daghøjskole 20 Folkehøjskole 121 Andel med kombi (pct.) 17 Andel med kombi 21 Både i Region Hovedstaden og i resten af landet er de tre mest benyttede forberedende tilbud enkeltstående forberedende tilbud samt er det de samme tre forberedende tilbud, der går igen og på samme plads. Det mest benyttede forberedende tilbud i overgangen er produktionsskolen både for Region Hovedstaden og for resten af landet. Det næstmest benyttede forberedende tilbud i overgangen er et AVU-forløb, mens top 3 for de udsatte unge afsluttes med et forløb på ungdomsskolerne. Hvis der ses nærmere på resten af top 10 er der ikke den store sammenlignelighed mellem placeringerne, dog er det de samme tilbud og sammensætningen af disse der går igen både for Region Hovedstaden og resten af landet. Derudover kan det også ses af tabellen, at der er 4 procentpoint flere af de udsatte unge i resten af landet, der vælger at kombinere forskellige forberedende tilbud i overgangen end der er i Region Hovedstaden. Hvem kommer videre til uddannelse eller beskæftigelse I dette afsnit ses der nærmere, hvordan de udsatte unge, der har været gennem mindst et forberedende tilbud kommer videre til uddannelse eller beskæftigelse. Blandt de udsatte unge er tilfældet ligesom for alle unge, at de nødvendigvis ikke kommer fra samme uddannelsesniveau eller samme uddannelsestype på niveauet inden de påbegynder et forberedende tilbud. Derfor er overgangen til uddannelse delt op i overgang til erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse for at tage højde for dette. Da de udsatte unge både har mulighed for at overgå til uddannelse eller beskæftigelse afsluttes overgangsperioden ved første overgang til uddannelse eller beskæftigelse, der her er angivet som en ugentlig ansættelse på over 27 timer. I figur 5 er vist, hvor stor en andel af de udsatte unge i Region Hovedstaden og i resten af landet der overgår til uddannelse eller beskæftigelse inden for 26, 52 eller 78 uger efter seneste uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, altså starten på overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse. 13

14 26 uger 52 uger 78 uger Figur 5: Overgangen til uddannelse eller beskæftigelse efter tid i overgang Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden Ingen overgang Beskæftigelse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Inden for 26 uger efter afbrudt eller afsluttet uddannelse er der 2 pct. af de udsatte unge i Region Hovedstaden, der har påbegyndt ny uddannelse eller fundet beskæftigelse. De fleste af de udsatte unge, der har fundet beskæftigelse eller påbegyndt ny uddannelse har startet op på en erhvervsuddannelse, 2 pct. I resten af landet har 4 pct. af de udsatte unge påbegyndt ny uddannelse eller fundet beskæftigelse. Her er overgangen også størst til erhvervsuddannelse, hvor denne udgør 3 pct. Hvis de udsatte unge følges i op til 52 uger vil der være flere af disse både i Region Hovedstaden og i resten af landet, som påbegynder en ny uddannelse eller har fundet beskæftigelse. Ligesom før vil størstedelen dog endnu ikke have fundet en ny uddannelse eller beskæftigelse. I Region Hovedstaden er der 90 pct., der stadigvæk er i gang med overgangen, mens denne andel er 85 pct. for resten af landet. Ligesom inden for 26 uger er det for 52 uger også overgangen til erhvervsuddannelserne, der er størst. I Region Hovedstaden har 7 pct. af de udsatte unge påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens 11 pct. af de udsatte unge i resten af landet ligeledes er startet på en erhvervsuddannelse inden for de 52 uger. I løbet af de i alt 78 uger som de udsatte unge følges efter afbrudt eller gennemført uddannelse vil der stadigvæk være 68 pct. i Region Hovedstaden og 66 pct. i resten af landet, der er i gang med overgange. Den største andel som finder beskæftigelse eller påbegynder ny uddannelse er også her de udsatte unge, som starter på en erhvervsuddannelse. I løbet af de 78 uger har 20 pct. af de udsatte unge i Region Hovedstaden påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens denne andel er 24 pct. for resten af landet. Både i Region Hovedstaden og i resten af landet har 4 pct. af de udsatte unge fundet beskæftigelse, mens 7 pct. i Region Hovedstaden og 5 pct. i resten af landet har påbegyndt en gymnasial uddannelse. 14