Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Transkript

1 Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen samt at undervisningssproget er dansk. Udgangspunktet for vurderingen er standpunktet for eleverne som helhed samt undervisningen generelt i de tre fag, og ikke den enkelte elevs standpunkt. Hvad har vi gjort? I skoleåret 2011/2012 har vi fokuseret på indskolingen, der omfatter undervisningen i klasse. Vi har også på grund af samlæsning set på undervisningen i kl. Vi har overværet morgensamlinger og undervisningen i idræt. Tilsynet har ikke kun været et fagligt tilsyn. Vi har også interesseret os for trivslen i de enkelte klasser. Vi har haft samtale med skolens leder Peter Bendix med hvem vi også har udarbejdet planen for tilsynet. Vi har interesseret os for, hvorledes specialundervisningstimerne udnyttes. Idræt Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. (Fælles mål 2009 idræt Formål for faget idræt Ministeriet for børn og undervisning) Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Vi har overværet idrætsundervisningen, hvor vi har vurderet det faglige indhold, arbejdsformerne, samt det generelle undervisningsmiljø. I forhold til elevernes fysiske udvikling, så tilgodeser idrætsundervisningen både den grovmotoriske og finmotoriske udvikling gennem året. Idrætsundervisningen på skolen indeholder blandt andet en god vekslen af forskellige typer lege med både fantasilege, rollelege og regellege, hvor eleverne bliver motiveret til at udføre forskellige bevægelser. Vi ser blandt andet en styrke ved, at underviserne i de pågældende timer har planlagt lege ud fra et tværfagligt fokus, hvor vi ved en deltagerobservation i

2 BH, 1. klasse, og 2. klasse overværede aktiviteter med fokus på pirater. Denne arbejdsform bevirkede, at børnene både indlevede sig i aktiviteterne og i selve læringsrummet. Som nævnt tidligere prøver eleverne mange forskellige typer lege, samt boldspil, gymnastik, bevægelser mv., og dermed får eleverne mulighed for at tilegne sig en kropslig udvikling. Undervisningsdifferentieringen er væsentlig, når undervisningen skal tilgodese forskellige aldersgrupper i samme læringsrum. I idræt bærer det præg af, at lærerne er vant til denne præmis, da vi i flere sammenhænge så situationer hvor lærerne giver rum til individuelle behov blandt eleverne. Eksempelvis er eleverne naturligvis på forskellige niveauer i deres fysiske udvikling, og vi så flere eksempler på, at lærerne gav den enkelte elev individuelle udviklingstilrettede øvelser og instruktion. Vi vurderer, at læringsmiljøet i idræt bidrager til tryghed, og udvikling for den enkelte elev. Både på grund af det varierede indhold, samt den elevdifferentierede tilgang. På den måde tilgodeser idrætsindholdet og dets rammer den enkelte elevs selvværd, selvtillid og den nødvendige identitetsdannelse. Matematik. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen, således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold (Fælles mål 2009 i faget matematik Ministeriet for børn og undervisning). Ud fra skolens fagplan for matematik tilstræbes der, at undervisningen indeholder matematiske sammenhænge med hverdagen, hvor blandt andet kreative og praktiske opgaver indgår. Vi udførte tilsyn i matematik, hvor vi (som tidligere nævnt) vurderede det faglige indhold, arbejdsformerne, samt det generelle undervisningsmiljø. Det faglige indhold og arbejdsformerne var i samspil med hinanden, når en matematisk kompetence skulle udøves. Vi observerede kreative former for læring, hvor eleverne blandt andet skulle lære division med hjælp fra udleverede plastbrikker. Denne kreative arbejdsform deltog eleverne generelt aktivt i, og selve arbejdsformen støttede tydeligvis deres forståelse. Undervisningen foregik blandt andet i flere omgange ude i mindre grupper, og dermed har den enkelte elev nemmere ved at blive tilgodeset i forhold til de faglige og personlige udfordringer. Tydeligvis påvirkede denne arbejdsform også undervisningsmiljøet, da eleverne virkede trygge og motiverede. Generelt for matematik undervisningen vurderer vi, at der i mange sammenhænge er flere gode elementer iht. undervisningsdifferentiering, fagligt indhold og

3 arbejdsform, da undervisningen giver rum og tryghed til den enkelte elevs faglige og personlige niveau. Generelt er det en styrke, at skolen fokuserer på det tværfaglige, som også tilgodeser de matematiske sammenhænge med hverdagen. Dansk Udgangspunktet for, at skolen skal kunne rumme udfordringer for alle elever er kravene om differentiering af undervisningen, så den rummer udfordringer og opgaver, der svarer til elevernes behov og forudsætninger. Det er vigtigt at medtænke fagets trin-mål. Det er vigtigt at tage hensyn til skolens værdier og elevernes alsidige udvikling. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med sproget i mange forskellige situationer. Ved at tale, ved at lytte, ved at udfordre sproget og udvikle ordforrådet gennem leg og eksperimenter.(fra Fælles Mål i dansk). Undervisningen i dansk har indeholdt leg med ord, billedlæsning, fortælling, oplæsning, selvlæsning, referat, fortolkning, håndskrivning af egne tekster, skrivning på tastatur. Den undervisning vi har overværet har været præget af meget grundig tilrettelæggelse og dansktimerne har tilgodeset hensynet til elevernes alsidighed. Den nødvendige differentiering har sat sit præg. Der har været en god dynamik og eleverne har oplevet at nogle fik lov til fordybelse, mens andre fik løst opgaven og gik videre til en ny aktivitet. Motivationen hos piger og drenge er forskellig. Vi har oplevet at pigernes behov for at sidde stille og drengenes behov for bevægelse er blevet tilgodeset Der er ydet en målrettet individuel læseindsats og specialundervisningen støtter op omkring den enkelte elev og den foregår således både uden for klassen og i klassen. Læseindlæringen har høj prioritet og det er vores vurdering at skolens modulundervisning, lange pauser, kost og motion er med til at øge læseparatheden. Engelsk På begyndertrinnet i engelsk er hovedvægten lagt på det mundtlige arbejde. Eleverne skal lytte, tale og læse engelsk. Samtalen er vigtig! Trinmålet for begynderengelsk nævner at eleven skal kunne: Et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening. Eleven skal kunne forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner. Deltage i sproglege og små rollespil. Fremlægge nære emner, evt. ved

4 hjælp af it. Svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole. Skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære emner som familie og miljø. På Køng Idrætsfriskole har man kørt engelsk klasse sammen. Det har givet nogle udfordringer til læreren, da der er langt fra at have haft engelsk i et helt år og så slet ikke kende sproget. Det mundtlige arbejde er i fokus på begyndertrinnet i engelsk. Derfor foregår al kommunikation på engelsk. Alle elever får mulighed for at udtrykke sig. Eleverne skal producere en ønskeseddel til den forestående højtid. Specialundervisning. Vi har talt med skolens leder Peter Bendix Pedersen og den ansvarlige for specialundervisningen Elise Stenmann Jensen På Køng Idrætsfriskole har man fået 30 skematimer om ugen til specialundervisning. Der er børn i alle klasser som modtager specialundervisning. Der undervises uden for klassen og på klassen. Når der optages elever i klasserne med faglige eller sociale problemer, ser skolen på den enkelte elev og dennes behov og skolen interesserer sig også for at finde ud af om der er gode sociale muligheder i klassen? Hvordan det faglige miljø er? Er der andre der får specialundervisning? Der er forskel på om støtten er givet pga. faglige eller sociale vanskeligheder. Om eleven skal have specifik hjælp (det læsemæssige) eller eleven skal have hjælp til at begå sig i klassen eller i andre sociale sammenhænge. I visse tilfælde er det begge dele det drejer sig om. Et godt socialt liv i klassen er en væsentlig forudsætning for at eleverne kan få et godt fagligt udbytte. Vi har oplevet klasser, hvor der har været problemer med enkelte elever og børnenes trivsel i klassen. Det er vores klare opfattelse at Køng Idrætsfriskole vægter børns trivsel højt og derfor er der også et tæt samarbejde mellem elev-lærer-forældre, når problemerne skal finde en løsning. Øvrige tilsyns aktiviteter Vi har set protokoller og har drøftet fravær med skolens leder. Vi finder, at skolen handler ansvarligt i forhold til elevers fravær og sygdom. Vi har set standpunktskarakterer, idrætsudtalelser og projektudtalelser for 9. klasse. De er tilfredsstillende.

5 Samlet vurdering Vi har haft samtaler med den enkelte lærer og med skolens ledelse om undervisningens indhold. Vi har mødt fagligt kompetente lærere, der alle leverede veltilrettelagte og differentierede undervisningsforløb. På baggrund af vore iagttagelser kan vi konkludere, at undervisningen i dansk, matematik og engelsk på alle måder står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skoledagen har en struktur med modulundervisning -fælles timer -kost og motion med tid til leg. Det giver eleverne mulighed for at føle sig accepteret og indgå i aktive fællesskaber. Glamsbjerg den 21.april 2012 Søren Skousen & Gorm Nielsen