BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde (COM(2016)0026 C8-0031/ /0011(CNS)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det maltesiske Repræsentanternes Hus har fremsendt den vedhæftede begrundede udtalelse om det ovennævnte forslag til direktiv. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ docx PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG REPRÆSENTANTERNES HUS, REPUBLIKKEN MALTAS PARLAMENT. BEGRUNDET UDTALELSE FRA REPRÆSENTANTERNES HUS I REPUBLIKKEN MALTAS PARLAMENT: FORSLAG TIL RÅDETS DIREKTIV OM REGLER TIL BEKÆMPELSE AF METODER TIL SKATTEUNDGÅELSE, DER DIREKTE INDVIRKER PÅ DET INDRE MARKEDS FUNKTION (COM(2016)26) Idet det bemærker, at forslagets primære mål er at fastlægge regler mod skatteundgåelsespraksisser, mener det maltesiske parlament, at Kommissionen går videre, end Den Europæiske Unions traktater tillader. Det maltesiske parlament understreger, at det går ind for foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe skatteundgåelse, men finder, at løsningen ikke bør bestå i at udarbejde et fælles regelsæt, der gælder for alle på samme måde, uden at tillade en vis fleksibilitet. Et sådant element af fleksibilitet er til stede i en række af de tiltag, der anbefales af OECD, men mangler i det foreliggende forslag. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet bliver relevante, når EU og medlemsstaterne har delt kompetence på et bestemt område i henhold til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis det ikke er tilfældet, opstår problemet ikke. EU-enekompetence er selvsagt udelukket i skattespørgsmål. Den eneste anden mulighed er derfor (som Kommissionen også antager), at EU og medlemsstaterne har delt kompetence i skattespørgsmål, hvilket traktaten giver mulighed for i relation til det indre markeds funktionsmåde generelt. Spørgsmålet er imidlertid, om Unionen har beføjelse til at vedtage skatteharmoniseringsforanstaltninger af en beskaffenhed som den konkrete foranstaltning, der foreslås her. Den begrundelse, der ledsager forslaget, indeholder afsnit om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Disse afsnit er af temmelig deklaratorisk karakter og giver intet belæg med kvalitative eller kvantitative indikatorer for påstanden om, at "dette formål [...] ikke i tilstrækkelig grad [kan] opnås gennem individuelle tiltag fra medlemsstaternes side". I lyset af det brede felt, inden for hvilket forslaget fremsættes (dvs. området for direkte beskatning), ville man have forventet en mere snæver indfaldsvinkel. Den Europæiske Unions traktater (traktaterne) indeholder ingen bestemmelser, der direkte regulerer harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning vedrørende direkte beskatning. Traktaterne kun indeholder en generel bestemmelse om tilnærmelse af lovgivningerne (artikel 115), som kun skal anvendes, når det er klart begrundet i hensynet til det indre marked ("... der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion."). Blot ved at gentage dette udsagn i forslaget (herunder i titlen) fritages man ikke for kravet om at fremlægge gyldige grunde for sin vurdering af overensstemmelsen med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i henhold til artikel 5 i protokol nr. 2 om anvendelsen af disse principper. Det bør erindres, at en simpel påpegning af forskelle mellem de nationale lovgivninger ikke er en tilstrækkelig begrundelse for at anvende traktatens bestemmelser om tilnærmelse af lovgivningerne. I afsnittet vedrørende nærhedsprincippet i begrundelsen anføres det, at hvis medlemsstaterne inkorporerer OECD's anbefalinger (helt eller delvist) i deres nationale skattelovgivning på PE v /5 NP\ docx

3 hver deres måde, kan det muligvis forværre den eksisterende fragmentering i det indre marked og fastholde den nuværende ineffektivitet og de forvridninger, der følger af samspillet mellem disse forskellige foranstaltninger. Hverken forslaget eller dets ledsagende dokumenter synes at forklare, på hvilke områder sådanne forskelle mellem de nationale regler ville medføre hindringer for de grundlæggende friheder og således have en direkte indvirkning på det indre markeds funktion eller skabe væsentlige konkurrenceforvridninger 1. Selv om det må anerkendes, at denne bestemmelse (artikel 115) kan tages i brug for at undgå fremtidige hindringer for samhandelen i tilfælde af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger 2, skal hindringerne være sandsynlige, og de foreslåede foranstaltninger skal have til formål at forebygge sådanne hindringer 3. Det bør også bemærkes, at konkurrencefordrejningerne skal være væsentlige for at berettige vedtagelse af en EUforanstaltning. En vurdering på dette grundlag ikke er mulig med de begrundelser, der er fremført af Kommissionen. Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet for så vidt angår artikel 8 og 9 om CFC-lovgivning. Nærhedsprincippet giver EU mulighed for at træffe foranstaltninger, såfremt "målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne". OECD har i forbindelse med sine BEPS-aktiviteter fastslået, at der på mange områder er behov for fleksibilitet, således at de forskellige lande kan gennemføre henstillingerne i overensstemmelse med de overordnede politiske mål for deres skattesystemer. Navnlig bemærkede OECD følgende i sin rapport om BEPS-aktion 3: "Eftersom de enkelte lande har forskellige politiske prioriteringer, giver henstillingerne tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne implementere CFC-regler, der bekæmper BEPS på en måde, der stemmer overens med de politiske mål for det pågældende lands samlede skattesystem og med dets internationale retlige forpligtelser". Dette viser klart, at et enkelt CFC-regelsæt for hele EU som foreslået i artikel 8-9 er ikke påkrævet. Artikel 4 i Kommissionens forslag (regel om begrænsning af rentebetalinger) er endvidere i strid med proportionalitetsprincippet. Kommissionen mener, at de påtænkte foranstaltninger ikke går videre end at sikre det nødvendige minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked, og at forslaget ikke går videre, end hvad der nødvendigt for at nå målene, hvorfor disse foranstaltninger er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Udvalget er uenigt i Kommissionens påstand om, at direktivet er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Dette skyldes, at reglen om begrænsning af rentebetalinger også gælder for rent nationale situationer. Rent nationale situationer berører ikke det indre marked, og forslaget går derfor ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte dette marked. Det er relevant at bemærke, at der ikke er udført nogen konsekvensanalyse for dette forslag. Artikel 2 i protokol nr. 2, der vedrører anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knæsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, bestemmer, at Kommissionen, inden den fremsætter forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, 1 Sagerne C-376/98, Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet, præmis 106, og C-300/89, titaniumdioxid, EU:C:1991:244, præmis Sagerne C154/04 og C-155/04, Alliance for Natural Health, EU:C:2005:449, præmis 29-32; C-210/03, Swedish Match, EU:C:1995:237, præmis 35; C-376/98, Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet, præmis 86; C- 377/98, Nederlandene mod Parlamentet og Rådet, EU:C:2001:523, præmis 15; C-491/01, British American Tobacco, præmis Sag C-58/08, Jf. Vodafone m.fl., EU:C:2010:321, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis. NP\ docx 3/5 PE v01-00

4 skal foretage omfattende konsultationer. Disse konsultationer skal, når det er relevant, tage hensyn til de planlagte foranstaltningers regionale og lokale dimension. I ekstraordinært hastende tilfælde foretager Kommissionen ikke sådanne konsultationer. Den skal begrunde sin beslutning i forslaget. Kommissionen giver følgende grunde til denne undladelse: 1. der er en stærk forbindelse til OECD's BEPS-initiativ, 2. arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene indeholder omfattende dokumentation og analyse, 3. de interesserede parter blev på et tidligere stadie inddraget nøje gennem høringer om de tekniske elementer af de foreslåede regler, og 4. som det vigtigste, der er hastende efterspørgsel efter en koordineret indsats i EU på dette område, der ligger særlig højt på den internationale politiske dagsorden. Det er klart, at Kommissionen ved at træffe denne beslutning (om ikke at foretage en konsekvensanalyse) også har undladt at foretage en høring, som kunne have taget hensyn til Maltas lokale dimension som krævet i forbindelse med anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. I den forbindelse bør følgende bemærkes: 1. Malta er ikke medlem af OECD, og enhver OECD-undersøgelse vil derfor ikke have taget hensyn til Maltas situation. Desuden har OECD i sine rapporter ikke sagt, at alle de anbefalede foranstaltninger skulle gælde for alle som en minimumsstandard, sådan som Kommissionen foreslår i dette direktiv. Følgelig er argumentet om, at de konsultationer, som er foretaget inden for OECD, er tilstrækkelige, ikke et gyldigt argument. OECD har bevidst tilladt fleksibilitet i gennemførelsen af organisationens henstillinger. Det er også relevant at bemærke, at aktion 3 (CFC) og aktion 4 (regler om begrænsning af rentebetalinger) ifølge OECD ikke er minimumsstandarder ud fra en erkendelse af, at der bør tages hensyn til de forskellige forhold i de forskellige jurisdiktioner; 2. Det ovennævnte arbejdsdokument indeholder ingen analyse af forslagets konsekvenser for Malta; 3. De høringer om de tekniske elementer af de foreslåede regler, som foretoges i en tidligere fase, drejede sig om det foreslåede FKSSG-systemet, hvor det stod klart, at forslaget ville have en negativ indvirkning på Malta. Derudover kan drøftelserne i FKSSG-regi ikke bruges som en begrundelse for den manglende konsekvensanalyse, eftersom målene og anvendelsesområdet for FKSSG-direktivet er helt anderledes end for det foreliggende direktiv. Kravene til en fælles beskatningsordning for EU (som er det, FKSSG drejer sig om) adskiller sig fra kravene i et særskilt direktiv om skatteunddragelse; 4. Kommissionen har ikke formået at give tilfredsstillende dokumentation for, at der rent faktisk er tale om et "ekstraordinært hastende tilfælde", som kunne give den anledning til at beslutte ikke at foretage en konsekvensanalyse. Den henviser kun til Rådets konklusioner af 18. december 2014 og til det forhold, at nogle medlemsstater, der også er OECD-medlemmer, har forpligtet sig til at gennemføre tiltagene i BEPS-projektet i deres nationale lovgivning, og at gøre dette hurtigt. Disse omstændigheder alene er imidlertid ikke tungtvejende nok til at PE v /5 NP\ docx

5 forhindre en konsekvensanalyse af dette forslag. I betragtning af indvirkningen på staters suverænitet, i betragtning af de forventelige alvorlige konsekvenser af denne foranstaltning, som den rent faktisk fremstår, navnlig for de økonomier, der er afhængige af tjenester, der har været planlagt gennem flere årtier, og i betragtning af, at fordelene både for medlemsstaterne og for Unionen er ikkeeksisterende i forhold til skadevirkningerne eller i det mindste er spekulative og tvivlsomme: har det maltesiske parlament besluttet at gøre indsigelse mod forslaget og fremlægge denne begrundede udtalelse i henhold til proceduren fastlagt i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet, som er vedføjet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Anġlu Farrugia Formand NP\ docx 5/5 PE v01-00