STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

Transkript

1 STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

2 HVEM TALER VI OM? Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Efterløn

3 HVORDAN ER BESKÆFTIGELSESINDSATSEN ORGANISERET?

4 HVORDAN STYRES BESKÆFTIGELSESINDSATSEN? Styring via lovgivning og regler Styring via økonomiske incitamenter Styring via nationale digitale værktøjer Styring via dialog

5 REFUSIONSSYSTEMET Kommuner får refusion af staten: Refusion af ydelsesudgifter Refusion af kommunale driftsudgifter Servicerammen grænse for de kommunale udgifter til løn og personale på beskæftigelsesområdet Kommunal udligning

6 EKSEMPLER PÅ YDELSESREFUSION

7 FORSLAG TIL NYT REFUSIONSSYSTEM Ens refusion for alle ydelser

8 OMFANG AF AKTIV INDSATS Samlet 12 mia kr om året (2012): Drift af jobcentre (3,3 mia) Aktiv indsats for arbejdsmarkedsparate ledige Dagpenge (2,3 mia) Aktiv indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Kontanthjælp og uddannelseshjælp (3,2 mia) Sygedagpenge (0,6 mia) Ledighedsydelse (0,2 mia) Revalidering (0,9 mia)

9 EFFEKTER FOR ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE Samtaler Løntilskud - privat Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering Løntilskud offentligt

10 IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERE Mere komplekse problemer Ca 75% (kontanthjælpsmodtagere) har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Helbred: 32% på psykofarmaka, 9% mere end 30 lægebesøg, dårligt selvvurderet helbred Ca 8% (kontanthjælpsmodtagere) har siddet i fængsel

11 IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERE Vi ved ikke meget om, hvad der virker Men de tager ofte meget lang tid om at finde beskæftigelse, og for mange lykkes det ikke Behov for evidensindsamling Registerbaserede analyser Kontrollerede forsøg Progressionsmålinger

12 AKTIV INDSATS FOR SYGEDAGPENGE MODTAGERE Aktive hurtigere tilbage Kontrolleret forsøg udført i 2009 Kombination af intensive kontaktforløb, forebyggende tilbud og aktivering. Ingen effekt på selvforsørgelse Negativ cost benefit: 1700 dkk pr. sygemeldt

13 AKTIV INDSATS FOR SYGEDAGPENGE MODTAGERE Registerbaseret analyse (timing-of-events) Delvis raskmelding Løntilskud privat eller offentlig Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering

14 AKTIV INDSATS FOR LANGVARIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Alle i gang Kontrolleret forsøg i 2008 Kontant- og starthjælpsmodtagere med mindst 26 uger på offentlig forsørgelse Indsats: intensive møder Positiv effekt på aktivering Ingen effekt på selvforsørgelse Positiv effekt på overgang til førtidspension Cost benefit: ca kr. pr. ledig

15 AKTIV INDSATS FOR SVAGERE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE På rette vej i job Kontrolleret forsøg i 2010 Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 Indsats: intensive møder, virksomhedsrettet aktivering med mentor, koordineret indsats Ingen effekt på beskæftigelse dog positiv effekt på timer Ingen effekt på uddannelse Cost benefit: ca kr. pr. ledig

16 AKTIV INDSATS FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Unge godt i gang Kontrolleret forsøg i 2009 Unge kontanthjælpsmodtagere med og uden kompetencegivende uddannelser fokus på uddannelse Indsats: intensive møder, virksomhedsrettet aktivering, mentor Negativ effekt på beskæftigelse Svag positiv effekt på uddannelse

17 AKTIV INDSATS FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Mentorordning Kontrolleret forsøg i 2012 Unge kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse Indsats: mentor Positiv effekt på uddannelse især for unge med svag (men ikke for svag) baggrund Positiv effekt på beskæftigelse Positiv effekt på progression

18 VIDENSPILOTER Brobygning til uddannelse KVIS (Virksomhedsindsats for sygemeldte) KVIK (Virksomhedsindsats for kontanthjælpsmodtagere) Nyfleks (fleksjob).. Kulegravning af indsatsen Carsten Koch udvalget 2 udkommer i løbet af foråret.

19

20 DETALJER - REFUSIONSFORSLAG