Smertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.

Transkript

1 Smertedagbog Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Udgivet af Line fra Medeno Kontakt@medeno.dk

2 Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine smerter. Jeg ved, at når det kommer til smerterne og især forklaringen ved lægen/fysioterapeuten/anden behandler kan være svært. For det kan være svært at huske hvordan smerterne var for 8 dage siden eller bare for 2 dage siden, for dagene og smerterne flyder let sammen. Dog kan der være værdifuld viden gemt i dit smertemønster og dine smerters karakteristika. Det er også derfor lægen/fysioterapeuten/andre behandlere er så interesserede i at få denne viden af dig. Med en Smertedagbog gør du det let for dig selv at videregive denne information, for du behøves ikke gå og tænke tilbage, du kan bare tage din Smertedagbog med til din konsultation. Smertedagbogen indeholder skemaer til i alt 14 dage, plus plads til ekstra notater. Her i Smertedagbogen kan du notere de dage du har ondt og smerternes karakteristika. Det er også vigtigt at du skriver de dage/tidspunkter ned hvor du er smertefri, dette er nemlig lige så vigtig information. Det kan være, at det er nødvendigt at udfylde Smertedagbogen over flere omgange. Så når du har udfyldt den første gang og fået et overblik over dine smerter, så kan det være at det er relevant at udfylde en ny Smertedagbog om eksempelvis 3 måneder for at se hvordan din situation så ser ud. I disse mellemliggende måneder er et godt tidspunkt at afprøve nye behandlings- og/eller håndteringsstrategier, for på den måde at kunne sammenligne effekten af disse. På de efterfølgende sider er der en udførlig gennemgang af hvordan du bruger Smertedagbogen. Obs: Smertedagbogen er ikke for alle. Med det mener jeg, at det ikke er alle der bryder sig om at have så meget fokus på sine smerter i 14 dage i træk og det er også helt okay. Hvis du bliver for overvældet af at skrive i Smertedagbogen så stop igen. Smertedagbogen er et godt redskab til at få styr på dine smerter, men hvis du er for overvældet af denne metode, så vid at der findes andre måder også. Side 2

3 Sådan bruger du Smertedagbogen Dato/Klokkeslæt Du kan bruge Smertedagbogen på to måder, enten med dato eller med klokkeslæt. Brug den som det passer dig bedst. Du kan enten have et bestemt tidspunkt hver dag, hvor du registrerer dine smerter, eller du kan vælge at notere i bogen når du har særligt ondt. Smerteintensitet Du skal angive dine smerter på en skala fra Dette kan du også gøre på to måder, enten slå dagen sammen og lav angivelsen som et generelt tal for hele dagen eller hvis du i en periode har brug for et mere detaljeret overblik, kan du gøre det fra time til time. Dette kan især være relevant hvis dine smerter svinger meget i løbet af et døgn. Udvælg en episode med i, f.eks. den med højest smerteintensitet, og besvar de efterfølgende spørgsmål ud fra den. Det kan være svært at sætte ord på sin smerte, så jeg har sammensat en lille liste over typiske ord, der bruges til at beskrive smerte: Murrende, stikkende, dybe, skærende, dumpe, jagende, overfladiske, snurrende, sviende, skarpe, borende, trykkende, prikkende, diffuse, brændende, udstrålende, lammende. Nogle finder det meningsfuldt at skelne mellem forskellige smertetyper i det samlede smertebillede. Det kan f.eks. være en grundsmerte, der hele tiden er tilstede og kun forandrer sig lidt i, og en anden type smerte, der nærmest ligger som en overbygning på grundsmerten og kan blusse op i nogle store smertetoppe i eller periodevist. Side 3

4 Måske føles grundsmerten murrende eller trykkende, imens overbygningssmerten f.eks. mere kan have karakter af smertejag. En anden situation kan være i forhold til smerternes placering. Har man f.eks. både længerevarende ledsmerter og lændesmerter, kan den ene type til tider dominere billedet, imens det andre gange er den anden, der slår igennem og opleves som mest smertefuld. Hvis det giver mening for dig at dele dine smerter op på en lignende måde, kan du notere dig en beskrivelse af dem på side 6 ved smertetegningen - det vil gøre det lettere for dig at udfylde Smertedagbogen efterfølgende. opstod/ Her skal du beskrive, hvad du foretog dig umiddelbart før smerterne. Måske har du en god fornemmelse af, hvad der har ført til smerteopblusning, hvilket du kan notere dig. Andre gange vil det være uklart, hvad der spiller ind på en, og så kan det give et godt overblik at notere sig præcist, hvad det var man foretog sig lige før og under smerteopblusningen. Ofte er smerter forbundet med bestemte tanker og følelsesmæssige reaktioner. Her kan du registrere hvilke tanker, der fløj igennem hovedet på dig i den pågældende situation, og hvordan du havde det rent følelsesmæssigt. Der er mange måder at håndtere smerter på. Angiv her, hvordan du valgte at håndtere smerterne i denne specifikke situation. Du kan f.eks. beskrive, hvad du gjorde for at finde lindring, om du søgte hvile eller om du gik i gang med en noget særligt, der afledte dig fra smerterne. Hvis du valgte at tage medicin skal du notere præparat og dosering i næste række. Tog du smertestillende medicin? Hvis du tog skal du her angive hvilke præparater du tog samt dosering. Det kan f.eks. hjælpe dig til at finde den bedst mulige balance mellem effekt og bivirkninger. En registrering af, i hvilke doser du tager din medicin kan give lægen et billede af, om du får for lidt eller for meget, og om du får det mest hensigtsmæssige præparat. Som en hjælp til at huske præparaternes navne, kan du på næste side indskrive den relevante medicin. * Note: Da jeg ikke er læge, men fysioterapeut, er dette punkt kun med for at give et helhedsindtryk. Side 4

5 medicinindtag: Noter i hvor høj grad du havde effekt af den medicin, du indtog. andet ubehag Langt de fleste lægemidler har bivirkninger. Nogle personer tåler bestemte præparater bedre end andre, ligesom effekten af et præparat kan variere betydeligt fra person til person. Beskriv hvad du har lavet i. Har du været i haven, har du været ude at handle, har du været nede at træne, har du fået massage osv. Når du begynder at arbejde med Smertedagbogen, vil du måske have brug for at skrive nogle af de iagttagelser du gør undervejs ned. De sidste sider i Smertedagbogen er beregnet til dette formål. Side 5

6 Smertetegning Brug denne smertetegning til at få et visuelt billede af hvor dine smerter er lokaliseret. For at gøre det lettere at udfylde, skal du selv vælge de farver, du vil bruge til de forskellige typer af smerter. Brug forskellig dækkende farve ved grundsmerte (fuldt opfarvet) og ved episodevise smerter (skraveret). Brug evt. de nedenstående eksempler på ord. Farv firkanten ved det ord du vil bruge og farv så på tegningen i samme farve, der hvor du mærker denne type smerte. Der er fire ledige bokse, hvis du har andre ord du gerne vil bruge. Lav gerne flere af dine egne bokse. Overfladiske Sviende Snurrende Diffuse Brændende Jagende Dunkende Dybe Skærende Stikkende Trykkende Borende Side 6

7 Smertetyper Hvis du synes, dine smerter kan inddeles i forskellige typer, kan du beskrive dem herunder. Giv hver type en betegnelse, der giver mening for dig. Se evt. under på side 3 for en uddybning. Eks.: Grundsmerte; højre skulder; dyb, dunkende, murrende smerte, værst ved aktivitet. Betegnelse Placering Medicinliste Angiv herunder både ordineret medicin, håndkøbsmedicin og/eller kosttilskud, der tages fast: Dosis Hvor ofte tages medicinen? Morgen Middag Aften Til natten Side 7

8 Angiv herunder både ordineret medicin og håndkøbsmedicin, der tages efter behov: Dosis Hvor ofte tages medicinen? Morgen Middag Aften Til natten Nu hvor du har noteret alt ovenstående, så har du lagt grundlaget for at udfylde Smertedagbogen. Fra næste side starter selve dagbogen, som skal føres. Der er skemaer til at registrere dine smerter i 14 dage, plus nogle notatark til sidst. Læg Smertedagbogen et sted, hvor du husker at udfylde den. Hvis du skal af sted væk en weekend eller andet, så husk at få Smertedagbogen med i tasken. Du tror måske, du kan huske hvordan dagene er forløbet, når du kommer hjem fra weekend, men det er svære end man skulle tro, sådan at huske tilbage på præcist hvordan smerterne var og hvordan de føltes. Side 8

9 Dag 1: Dato Side 9

10 Dag 2: Dato Side 10

11 Dag 3: Dato Side 11

12 Dag 4: Dato Side 12

13 Dag 5: Dato Side 13

14 Dag 6: Dato Side 14

15 Dag 7: Dato Side 15

16 Dag 8: Dato Side 16

17 Dag 9: Dato Side 17

18 Dag 10: Dato Side 18

19 Dag 11: Dato Side 19

20 Dag 12: Dato Side 20

21 Dag 13: Dato Side 21

22 Dag 14: Dato Side 22

23 Ekstra noter til det 14 dages forløb med Smertedagbogen Side 23

24 Ekstra noter Side 24

25 Ekstra noter Side 25