Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem og job årligt over hele landet.

Transkript

1 Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN HENNEBERG SØREN- SEN, STUD.POLIT. RESUME Der bør være ensartede rammevilkår for erhvervslivet. Det sikrer, at de enkelte brancher får lov til at udfolde sig på baggrund af deres konkurrenceevne. Derfor bør erhvervsmæssige køb af overnatningsydelser sidestilles med andre erhvervsmæssige køb. Særreglen om, at virksomheder kun har ret til 50 pct. fradrag for moms på erhvervsmæssige køb af overnatningsydelser er diskriminerende og skader en række service- og oplevelsesvirksomheders internationale konkurrenceevne, idet diskriminationen gør det dyrere at placere f.eks. konferencer i Danmark. Diskriminerende dansk særregel I landene omkring os bliver momssatserne på turismeydelser sat ned én efter én. I Danmark har vi valgt at fastholde en ensartet momssats på 25 pct. Det anerkender Dansk Erhverv, som i stedet peger på et andet håndtag: Fuld momsrefusion på erhvervsmæssige køb af overnatningsydelser. Det vil styrke konkurrenceevnen i den danske møde- og overnatningsbranche og dermed skaffe ekstra eksportindtægter og arbejdspladser til gavn for hele det danske samfund. Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem og job årligt over hele landet. Figur 1 Samlede effekter ved fuld momsafløftning på overnatningsydelser Prisfald på 11 pct. fører til flg. virkning på erhvervsmæssig omsætning: Øget turismeforbrug (2012- niveau) Mio. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og VisitDenmark Beskæftigelseseffekt (2012-niveau) Personer 5,5 pct. stigning 881, pct. stigning 1.763, Note: Det bemærkes, at kolonne 1 øget turismeforbrug er summen af omsætningstallene i figur 2 og figur 3. Fuld momsafløftning for overnatningsydelser kan med afledte effekter give mio. kr. i meromsætning og mellem og ekstra job årligt. Momsbesparelsen ligger i første omgang hos kunderne, dvs. virksomheder uden for turisterhvervet. Men besparelsen skaber øget efterspørgsel efter overnatningsydelser og trækker udenlandske forretningsrejsende med højt døgnforbrug til landet. Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #03

2 Provenutab Da man i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 hævede momsafløftningen med 25 procentpoint (fra 25 til 50 pct.) for overnatningsydelser, kostede det if. Finansministeriet 110 mio. kr. i provenutab. Dvs. hvis man gør den del af arbejdet færdigt og afskaffer de sidste 50 pct. af diskriminationen, så vil det alt andet lige koste det dobbelte dvs. 220 mio. kr. Idet ændringen skal nå at træde i kraft 2013, skal der tillægges ca. 4,5 pct. for inflationen i den mellemliggende periode (2011 og 2012 tilsammen ca. 4,5 pct. inflation), hvorved prisen ender på ca. 230 mio. kr. Den maksimale pris for fuld momsafløftning på hoteller og konferencer er ca. 230 mio. kr. årligt Heri er kun medregnet det såkaldte tilbageløb ingen dynamiske effekter i form af øget aktivitet samt omsætning inden for følgeerhverv som fx detailhandel. Direkte beskæftigelseseffekter If. Danmarks Statistik havde hoteller og feriecentre i Danmark i 2012 tilsammen overnatninger 1. 37,3 pct. af disse var ligeledes if. Danmark Statistik erhvervsmæssige overnatninger. Iflg. Danmarks Statistik omsatte hotel- og overnatningsbranchen 2 i 2012 for 12,8 mia. kr. På baggrund af ovenstående kan vi som minimum gå ud fra, at 37,3 pct. af de 12,8 mia. kr. er erhvervsmæssig omsætning 3. Den erhvervsmæssige omsætning i 2012 på hoteller og feriecentre, kan således estimeres til mindst 4,8 mia. kr. Spørgsmålet er så, hvilken effekt ændrede momsregler vil få? Omsætningen fra erhvervsgæster på hoteller og feriecentre var på 4,8 mia. kr. i 2012 I dag kan man ved erhvervsmæssigt køb fratrække 50 pct. af momsen = 10 procent af den samlede regning ved erhvervsmæssigt køb af en overnatningsydelse. Regneeksempel I: Et hotelværelse koster kr. inkl. moms. Momsen udgør 200 kr. Halvdelen heraf kan fratrækkes. Dvs. erhvervsvirksomheden skal netto betale 900 kr. Realiseres forslaget om fuld momsafløftning, kan hele momsen trækkes fra. 1 Kun hoteller med mindst 40 senge indgår i statistikken, hvilket naturligvis undervurderer branchens størrelse. 2 DB branchekode Hoteller mv. under statistikken FIKS1, firmaernes køb og salg, Generel Erhvervsstatistik. 3 Der vil tilmed være tale om en undervurdering, idet en erhvervsmæssig overnatning typisk genererer langt mere omsætning end en privat, men for at fastholde så simpelt et regnestykke som muligt, ses der i første omgang bort fra denne effekt. DANSK ERHVERV 2

3 Regneeksempel II: Hotelværelset koster fortsat kr. inkl. moms. Momsen udgør fortsat 200 kr. Men nu kan hele det beløb fratrækkes. Dvs. erhvervsvirksomheden skal netto betale 800 kr. Opgjort i pct., bliver det reelle nettoprisfald for erhvervsvirksomheden dermed lig 100 kr., svarende til en reduktion på 11,1 pct. i forhold til den tidligere nettopris på 900 kr. Hvor meget et prisfald på 11 pct. medfører af forøget efterspørgsel, afhænger bl.a. af såkaldte elasticiteter. Fuld momsafløftning vil gøre hotelpriserne 11 pct. billigere for erhvervsgæster. Derfor er der nedenfor indsat en effekttabel. Det kan ikke forventes, at effekten vil slå fuldt igennem allerede i år 1. I beregningen af beskæftigelseseffekten, er der anvendt datamateriale fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at der i 2011 var en samlet beskæftigelse i overnatningsbranchen på personer 4, hvilket med en 2011-omsætning på 11,9 mia. kr. kan omregnes til en gennemsnitlig omsætning på kr. i 2011 pr. beskæftiget i branchen. Dette gennemsnitstal anvendes også som tilnærmelse for niveauet i 2012, idet omsætning pr. beskæftiget ikke ændrer sig meget fra år til år. Figur 2 Direkte effekter ved fuld momsafløftning på overnatningsydelser Prisfald på 11 pct. fører til flg. virkning på erhvervsmæssig omsætning: Meromsætning (2012-niveau) Mio. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Beskæftigelseseffekt (2012-niveau) personer 5,5 pct. omsætningsstigning pct. omsætningsstigning ,5 pct. omsætningsstigning Dvs. alt efter hvorvidt efterspørgslen på erhvervsmæssige overnatningsydelser (med tekniske termer) opfører sig uelastisk, unielastisk eller elastisk, så kan der i løbet af et par år ventes flg. direkte effekter (afrundet): En direkte meromsætning dvs. før afledede effekter i overnatningsbranchen som følge af fuld momsafløftning på mellem 260 og 790 mio. kr. (2012-niveau). En umiddelbar beskæftigelsesfremgang dvs. også her før yderligere afledte positive effekter i overnatningsbranchen på mellem 400 og personer, hvoraf mange vil være i de såkaldte udkantsområder. Der er tale om underkantsskøn, fordi erhvervsmæssige overnatninger genererer væsentlig mere omsætning end private. 4 Branchekode , dvs. både hoteller og feriecentre tilsammen DANSK ERHVERV 3

4 Det skal endnu engang pointeres, at der af forsigtighedsgrunde er tale om betydelige underkantsskøn, jf. at en erhvervsmæssig overnatning alt andet lige genererer mere omsætning end en privat. Ovenstående afsnit viser potentialet for både øget meromsætning og beskæftigelseseffekt ved fuld momsafløftning udelukkende fra det øgede antal overnatninger, hvortil kommer de yderligere afledte effekter, som beskrives nedenfor. Afledte omsætnings- og beskæftigelseseffekter Udover meromsætningen fra selve overnatningerne, som ses i figur 2, giver et øget antal overnatninger også en afledt meromsætning. Den afledte meromsætning skyldes de penge, de overnattende gæster bruger under deres ophold. I 2012 havde hoteller og feriecentre 16,2 mio. overnatninger heraf var 37,3 pct. erhvervsgæster. Som nævnt, er forretningsovernattendes døgnforbrug det højeste af alle typer overnatningsgæster. Døgnforbruget for udenlandske og danske overnattende er gennemsnitligt på kr. 5. Til sammenligning bruger almindelige ferieturister 493 kr. per døgn (2011). Døgnforbruget for erhvervsturisme var i kr. Nedenstående tabel viser, hvor mange ekstra forretningsovernatninger en fuld momsafløftning fører til i forhold til niveauet i 2011, alt efter om der kommer en stigning på 5,5, 11 eller 16,5 pct. i antal overnatninger. Figuren viser også, hvor stor en afledt meromsætning det øgede antal forretningsovernatninger vil føre til ud fra deres gennemsnitlige døgnforbrug. Det er kun forøgelsen ved de respektive procentsatser, der er vist og altså ikke niveauet for 2011 inklusiv stigningen. Figur 3 Afledt (indirekte) meromsætning ved fuld momsafløftning på overnatning Prisfald på 11 pct. fører til fremgang i erhvervs-overnatninger på hhv. Øget antal overnatninger Afledt meromsætning (mio. kr.) 5,5 pct. ekstra overnatninger ,5 11 pct. ekstra overnatninger ,1 16,5 pct. ekstra overnatninger ,5 Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark og egne beregninger Note: Døgnforbrug per erhvervsovernattende er gennemsnitligt 1857 kr. for danske og udenlandske gæster Et øget antal forretningsovernattende giver ca. mellem 600 mio. og 1,7 mia. kr. i afledt meromsætning Fuld momsafløftning kan øge antallet af overnattende erhvervsgæster med mellem og i forhold til antallet i Fordi forretningsovernattende har et højt døgnforbrug, vil den afledte meromsætning alt andet lige ligge mellem VisitDenmark, Turismen i tal: kr. i 2011, som opregnet med inflationen til 2012-niveau = kr. DANSK ERHVERV 4

5 mio. og godt 1,8 mia. kr. Det er en øget omsætning, som både gavner de klassiske turismeerhverv og tilknyttede brancher som detailhandel og transportsektoren. Tiltrækker fuld momsafløftning flest udenlandske forretningsturister, er potentialet for meromsætning endnu større. De udenlandske forretningsturisters døgnforbrug er nemlig betydeligt højere end danskernes. Det bidrager også positivt til turismeeksporten, når udenlandske forretningsgæster bruger penge i Danmark. Konklusion Fuld momsafløftning på overnatningsydelser giver en nettobesparelse for alle momsregistrerede erhvervsvirksomheder på godt 11 pct. af den nuværende pris. Afgiftslettelsen gælder hotellernes momsregistrerede kunder, dvs. der er ikke tale om branchestøtte, idet alle brancher får lettelsen. Efterspørgslen efter møder/konferencer og bespisning i Danmark ventes at stige og således i sidste ende gavne turisterhvervet. Erhvervsturister har et gennemsnitligt døgnforbrug på kr. Heraf går ca. 2/3 til andre køb end hotel, dvs. restauranter, transport, køb i detailhandel mv. Afgiftslettelsen gælder hotellernes momsregistrerede kunder, dvs. der er ikke tale om branchestøtte, idet alle brancher får lettelsen. International mødeturisme er i fremgang og rummer et stort vækstpotentiale ikke mindst i yderområder. Vi har ikke råd til at lade være! Faktaboks - Momslovens 42: Hovedregel: Fuldt fradrag for momsen på 25 pct. (20 pct. af den samlede regning) ved erhvervsmæssige køb. Undtagelse: Hotelophold kan fradrag for 50 pct. af momsen (10 pct. af den samlede regning) og restaurationsbesøg fradrag for 25 pct. af momsen (dvs. 5 pct. af den samlede regning). Historisk begrundet pga. risiko for privat anvendelse/forbrug. Paradoksalt, at forudsætningen for at få fuld momsafløftning er, at der skal være tale om streng erhvervsmæssig anvendelse alligevel opererer man med begrænset momsfradrag på overnatnings- og restaurationsområdet. Særreglen om, at virksomheder ikke har ret til fuldt fradrag for moms på erhvervsmæssige køb af overnatningsydelser, er diskriminerende og skader en række service- og oplevelsesvirksomheders internationale konkurrenceevne, idet diskriminationen gør det dyrere at placere fx konferencer i Danmark. DANSK ERHVERV 5

6 OM DENNE UDGAVE Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet er 3. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 13. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon. og cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit. NOTER Der er i denne udgave brugt fodnoter undervejs fremfor slutnoter. DANSK ERHVERV 6