Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr , SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 29. oktober Indhold: 1 Resumé 2 Baggrund 3 Konklusion 4 Dokumentation: Metode mv. Undersøgelsen Tegningsliste Fotoliste 1. Resumé. I forbindelse med renovering af kirkens sakristi skulle gulvet isoleres og ved afgravningerne blev en lav kælder og murforløb, alt fra 1900-tallet registreret. Der er løst fyld ned til -75 cm under gulvniveau og gammel kirkegård ned til -1,5 m.

2 2. Baggrund Gulvet i sakristiet har sat sig, og i forbindelse med renoveringen skulle der lægges et nyt, isoleret gulv. Det ville derfor blive nødvendigt at grave af lagene under gulvet. Desuden skulle der etableres nye rørføringer (projekt ved arkitekt Kuno Mielby). Det var besluttet, at de karakteristiske men ikke gamle vægpaneler skulle bevares og kun de rådangrebne nedre dele udskiftes. Efterfølgende viste det sig, at panelernes generelle tilstand var så dårlig, at de ikke stod til at redde. Det var aftalt, at gulvet blev fjernet forud for undertegnedes besigtigelse og dokumentation i forhold til de nødvendige afgravninger. 3. Konklusion I sakristiets sydvestlige del ligger en lav kælder (ca. 1 m dyb) bygget engang i 1900-tallet. Den strækker sig hen foran døren i vestsiden. Bygget sammen med kælderens nordmur registreredes et murforløb, som strækker sig tværs gennem sakristiet og endnu et sammenhørende murforløb langs bygningens østmur. Tværmuren må have båret en skillevæg i en tidligere indretning af sakristiet, og muren langs sakristiets østmur en opbygning (skabe, bænke?). Udenfor kælderen og murforløbene var der løst blandet fyld ned til ca. 75 cm under nye gulvhøjde. Med karteringsbor blev det konstateret, at under fylden og ned til -1,5 m er en gruset kirkegårdsmuld, og at der herunder er gråt vådt sand. Sakristiet blev bygget 1711, og der har selvfølgelig været kirkegård på stedet før byggeriet. 2

3 Der blev med arkitekt Kuno Mielby ved undersøgelsen aftalt følgende: Det løse fyld op mod ydersiden af den murede kælder kan graves op og erstattes med stabilt materiale. Mursten i det frilagte murværk nyere murværk kan i fornødent omfang fjernes for at få den nødvendige højde i den nye gulvkonstruktion. De lodrette brædder i vægpanelerne er rådne forneden og angrebet af svamp. De kan udskiftes sådan, at udtrykket i de nye passer med panelernes øvre del (som nævnt ovenfor viste det sig efterfølgende, at panelernes generelle tilstand var så dårlig, at de ikke kunne genbruges). To af loftsbjælkerne er også medtagne af råd i delen op mod vestmuren. De rådnede dele må udskiftes. De fleste loftsbrædder er også rådne og må udskiftes. Det bør tilstræbes, at de nye brædder får samme bredde mv. som de gamle. Trinet ind til kirken har behov for en omlægning. Det ser museet ikke noget problem i, da gulvklinkerne genbruges. De nye varmerør føres ind i kirken i samme rende, hvor de gamle ligger, og samles med de eksisterende rør under trinet i forbindelse med omlægningen. Det synes at være en fin løsning, med mindre det kommer til at kræve, at der skal hugges ud i murværk for at komme til. I så fald bør man finde en anden løsning. 4: Dokumentation 1. Metode mv. Fylden under det optagne gulv blev undersøgt med skovl og karteringsbor. Synlige ældre murforløb blev skrabet og børstet fri og opmålt i forhold til eksisterende mure. Højdekoter er angivet i forhold til trin mellem sakristi og kor, svarende til det planlagte gulvniveau i sakristiet. De ældre murforløb blev skitseopmålt (tegning 1 og 2) og fotodokumenteret. 2. Undersøgelsen. Mod syd ud for døren til koret er en muret kælder. Den er opført af moderne mursten sat i en cementmørtel. Kælderen strækker sig hen foran sakristiets vestdør, og nord herfor var nedgravningen til kælderen tydelig. Fylden var ganske løs i nedgravningen og er 3

4 forklaringen på, at gulvet i sakristiet her havde sat sig. Kælderen var opfyldt med blandet materiale med en del teglbrokker. Med bor kunne det konstateres, at bunden er ca. 0,7 m under overside af bevarede kældermur, svarende til 1,1 m under nye gulvhøjde. Op mod trinet ind til koret er kældermuren bevaret i en højde på -35 cm, mens det øvrige murværk ligger ca. 0,45 cm under fremtidigt gulv. Lav kælder Beton og løst fyld under det eksisterende gulv var efter aftale blevet fjernet før undersøgelsen d. 9. oktober. Det betød, at der generelt var den nødvendige højde for at kunne lægge det det nye, isolerede gulv (svarende til 0,5 m under kommende gulvniveau). Der skulle imidlertid etableres en ny ledningsføring skråt gennem rummet, der krævede en yderligere afgravning her på ca. 20 cm. Undertegnede foretog med skovl afgravningen, og det kunne konstateres, at der herned til kun var forholdsvis moderne løst fyld bestående af blandet rødligt, teglsmuldsholdigt grus med større teglstumper. Med bor (tre forskellige steder) blev det konstateret, at dette løse fyld kunne følges ned til kote -75 cm (under nye gulv). Fra -75 cm 150 cm er der gråt, gruset kirkegårdsmuld og fra 150 cm 175 cm sås mørkegråt, vådt sand. Der kunne ikke med karteringsboret skaffes prøver længere nede fordi vandet hindrede materialet i at sætte sig fast i boret. I flugt med kælderens nordmur fortsatte teglstenene over til sakristiets østmur. I en halv stens afstand fra østmuren og parallelt med denne var endnu et murforløb. Alt murværk 4

5 er som kælderens nyt (1900-tallet) og sat i cementmørtel. Der må være tale om vægforløb til en tidligere indretning af sakristiet. Tegningsliste. Tegning nr. 1. Skitseopmåling af ældre murværk under gulv. 1:25 Tegning nr. 2. Ældre murværk under gulv markeret med farve. 1:25 Fotoliste. Sakristiets sydvestlige del med kælderen. N.E. foto 5

6 Sakristiets sydøstlige del med skillevægsmure. N.E. foto Sakrisitets sydøstlige del med skillevægsmure. N.E. Foto Nationalmuseet d. 22.0kt Nils Engberg 6