KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S
|
|
- Astrid Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S
2 APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner har fået en række nye vigtige planlægningsopgaver i det åbne land. Samtidigt fik By- og Landskabsstyrelsen til opgave at tilvejebringe oplysninger om emner, der kan have særlig relevans for kommunerne i denne sammenhæng. Intentionen med APROPOS er, at der løbende skal udsendes udgivelser om emner, der har relation til kommunernes planlægning i det åbne land. Udgivelserne vil indgå som blade i samlemappen, og indholdsfortegnelsen vil blive opdateret for hver udgivelse. Der kan være tale om faktablade og vejledninger, mv., som efter By- og Landskabsstyrelsens opfattelse kan være nyttige eller til inspiration for kommunerne i deres arbejde med planlægningen i det åbne land. Forslag til udgivelser modtages gerne på blstlandsplan@blst.dk 01 Vand- og Natura 2000-planerne i fokus
3 APROPOS - VAND- OG NATURA 2000-PLANERNE I FOKUS / 01 SIDE 1 AF 6 Vand- og Natura 2000-planerne i fokus Billedet viser den genslyngede Skjern å, hvor der samtidig er gjort meget ud af naturformidling og offentlig adgang. De kommende års store investeringer i renere vand og mere natur skal realiseres gennem en række virkemidler, som på forskellig vis vil påvirke de øvrige arealinteresser. Samtidig har vi med den nye kommuneplan for både by og land alle tiders chance for at styrke helhedssynet i planlægningen. Derfor skal kommuneplanen i spil, så den kommende indsats for vand og natur kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. De næste år vil vi se flere genoprettede naturområder i Danmark. Som følge af EU s vandramme-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver skal kommunerne i samarbejde med lodsejerne finde arealer til flere skove, vådområder og enge i det åbne land. Vand- og Natura 2000-planerne har til formål at sikre og forbedre kvaliteten i vandmiljøet og de internationale naturbeskyttelsesområder. Planlægningen skal indfri Danmarks forpligtelser efter en række EU-direktiver; Fuglebeskyttelsesdirektivet (1979), Habitatdirektivet (1992) og Vandrammedirektivet (2000). Her i landet er direktiverne implementeret gennem miljømålsloven. Loven beskriver forholdsvis detaljeret planprocessen samt vand- og Natura planernes indhold. Når planerne træder i kraft senest ved udgangen af 2009, vil de på en række punkter erstatte regionplanernes retningslinjer.
4 APROPOS - VAND- OG NATURA 2000-PLANERNE I FOKUS / 01 SIDE 2 AF 6 Vandplanerne Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden år I,1 I,2 III,1 I,3 I,6 I,.5 I,7 I,4 I,8 II,3 I,9 II,2 II,1 I,11 I,10 I,12 I,13 IV,1 (Int) I,14 II,5 II,4 Mange af vores vandområder lever i dag ikke op til regionplanernes målsætninger, og problemerne er velkendte: Vandkvaliteten er for ringe på grund af for mange næringsstoffer og miljøfarlige stoffer; de fysiske forhold sikrer god vandafledning, men skaber ikke tilstrækkelig grobund for et rigt dyre- og planteliv og vandindvinding medfører mange steder, at vandområderne tørrer helt ud i visse perioder. II,6 I,15 II,6 VANDDISTRIKTSGRÆNSE VANDDISTRIKTSGRÆNSE For at målrette vandplanarbejdet skal der efter miljømålsloven offentliggøres en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses i planperioden. GRÆNSE FOR HOVEDVANDOPLAND Fig 1. Danmark er inddelt i 4 vanddistrikter (I-4) inden for hvilke, der skal laves en vandplan. Af hensyn til BORNHOLM III,1 inddragelse er vandoffentlighedens Efter miljømålsloven er Danmark inddelt i 4 vanddistrikter (se figur 1). Inden for hvert vanddistrikt skal der udarbejdes en vandplan. Da vanddistrikterne er meget store - det største omfatter størstedelen af Jylland - har vi i Danmark besluttet at inddele de 4 vanddistrikter i 23 hovedvandoplande. DEY SYDFYNSKE ØHAV I,15 distrikterne inddelt i 23 hovedvanddjursland I,6 oplande inden for hvilke, der skal HORSENS FJORD I,9 udarbejdes en delvandplan. Se detalisefjord OG ROSKILDE FJORD II,2 jeret kort på KALUNDBORG II,1 KØGE BUGT II,4 LILLEBÆLT/FYN I,12 LILLEBÆLT/JYLLAND I,11 Inddelingen er sket med udgangspunkt i de hydrologiske afstrømningsoplande. Inden for hvert hovedvandopland skal der udarbejdes en delvandplan, som efterfølgende skrives sammen til 4 vandplaner. Formålet med underinddelingen er at gøre det lettere for offentligheden at forholde sig til planernes indhold. Det er statens 7 miljøcentre, som skal udarbejde de 23 delvandplaner. LIMFJORDEN I,2 MARIAGER FJORD I,3 NISSUM FJORD I,4 NORDLIGE KATTEGAT, SKAGERAK I,1 ODENSE FJORD I,13 RANDERS FJORD I,.5 Vandplanerne skal indeholde miljømål for tilstanden i vandforekomsterne. Dvs. vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandplanen indeholder desuden et indsatsprogram, som beskriver de indsatser, der er nødvendige for at nå de fastsatte mål inden år RINFKØBING FJORD I,8 SMÅLANDSFARVANDET II,5 STOREBÆLT I,14 VADEHAVET I,10 VIDÅ-Kruså IV,1 Vidå-KRUSÅ (Int) ØRESUND II,3 ØSTERSØEN II,6 Indsatsprogrammet indeholder retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles af fx kommunerne. Det er en vigtig præmis i vandrammedirektivet, at indsatsen sker med færrest mulige omkostninger. Derfor skal indsatsprogrammet også indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af virkemidler. ÅRHUS BUGT I,7 Udover miljømål og indsatsprogram indeholder vandplanen informationer fra basisanalyserne om vandforekomsternes tilstand og de menneskelige påvirkninger samt en vurdering af risikoen for ikke at nå miljømålene i Bromme Sø Desuden indeholder vandplanen blandt andet oplysning om beliggenheden af de beskyttede områder og et kort over beliggenheden af overvågningsstationerne.
5 APROPOS - VAND- OG NATURA 2000-PLANERNE I FOKUS / 01 SIDE 3 AF 6 Natura 2000-planerne Danmark har udpeget i alt 246 Natura 2000 områder (se figur 2). Områderne udgør en del af Natura 2000-netværket, som omfatter internationale naturbeskyttelsesområder i hele EU. Natura 2000-netværket omfatter habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Der skal udarbejdes en plan for hvert enkelt Natura 2000-område. Planerne samles senere i én national Natura 2000-plan, som omfatter alle områderne. Formålet med Natura 2000-planerne er at beskytte de truede naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, som naturområderne er udpeget for at beskytte. HABITATOMRÅDER HABITAT- OG FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDER FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDER Fig 2. Natura 2000-netværket består af en række internationale naturbeskyttelsesområder: Habitatområder, fuglebeskyt-telsesområder og ramsarområder (vådområder med særlig betydning for fugle). Se detaljeret kort på Problemerne for de beskyttede dyre- og plantearters overlevelse og udbredelse er velkendte: Der er for lidt plads og sammenhæng i naturområderne, der udledes for mange næringsstoffer, der mangler traditionelle driftsformer som fx høslet og afgrænsning. For at målrette planarbejdet bliver der udarbejdet en oversigt over de væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses i planperioden, selvom det ikke er et lovkrav. Natura 2000-planerne skal indeholde mål for naturtilstanden i de beskyttede områder samt et indsatsprogram for hvert område. Indsatsprogrammet udarbejdes på baggrund af overvågningsdata og basisanalysen, som beskriver de udpegede områder og giver status for naturtilstanden og eventuelle trusler mod de beskyttede arter og naturtyper. Tidsplan planperiode IDÉFASE Vand- og Natura 2000-planerne skal udarbejdes for 6 år ad gangen. Planerne skal ligge som forslag inden udgangen af 2008 og være vedtaget inden udgangen af FORSLAG HØRING ENDELIG FORSLAG HØRING ENDELIG Herefter skal kommunerne udsende et forslag til kommunal handleplan, som skal vedtages inden udgangen af For vandforekomsterne skal den nødvendige indsats være sat i gang i 2012, så målene kan nås i Der er altså tale om en stram tidsplan (se figur 3). I Danmark har planperioden traditionelt set været 4 år. Det betyder, at kommuneplanen bliver revideret ude af takt med vand- og Natura planerne. Dog vil der hvert 12 år være et sammenfald mellem opstarten af de to planlægningsprocesser. Dette giver netop nu en unik chance for at tænke de to nye plansystemer sammen. INDSATSPRO- GRAMMER GENNEMFØRES INDSATSEN VIRKER STATSLIGE VAND- OG NATURA 2000-PLANER KOMMUNALE HANDLEPLANER 22/ : MILJØMÅLENE I PLANERNE ER OPFYLDT 2. planperiode VANDPLANER NATURA 2000-PLANER Fig 3. Tidsplan for vand- og Natura 2000-planlægningen
6 APROPOS - VAND- OG NATURA 2000-PLANERNE I FOKUS / 01 SIDE 4 AF 6 Hvad betyder vand- og Natura 2000-planerne så? Grøn Buxbaumia Natura 2000-områderne omfatter samlet set 8,4 % af landets areal (se figur 2). Efter Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet skal de beskyttede arter og naturtyper også beskyttes mod aktiviteter uden for områderne, som kan påvirke dem negativt. Samtidig kan sikring af de beskyttede arters overlevelse også medføre behov for større arealer eller mulige spredningsveje mellem de forskellige naturområder. Derfor vil Natura 2000-planlægningen også kunne få betydning for fx landbrugsdrift eller opsætning af vindmøller uden for Natura 2000-områderne. Samtidig vil beskyttelsen af arter og naturtyper i Natura 2000-netværket også betyde mere og bedre natur til gavn for de almindelige danske arter. Vandplanlægningen kommer til at få betydning for stort set al arealanvendelse i Danmark. Der skal udarbejdes vandplaner for alle arealer (se figur 1). Beskyttelsen af vandløb, søer og kystvande mod tilførsel af næringsstoffer vil skabe flere ekstensivt drevne ådale og dermed bedre spredningsmuligheder for vilde planter og dyr samt rekreative stiforløb. Visse steder vil sikring af vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande også betyde genopretning af svundne tiders vådområder, som kan tilbageholde næringsstofferne. Isfugl Drikkevandet ligger under store dele af vores areal og kan sætte begrænsninger for byudvikling, landbrugsproduktion, råstofindvinding m.v. I regionplanerne fra 2005 fik beskyttelsen af drikkevandet flere steder i landet betydning for byudviklingen. Planlæggerne blev altså tvunget til at tænke byplanlægningen om. Omvendt vil beskyttelsen af drikkevandet betyde flere skovrejsningsområder og ekstensivt drevne arealer, som kan styrke naturindholdet og de rekreative muligheder og betyde flere attraktive byggegrunde med udsigt til de nye naturområder. Sagt med andre ord vi har fået en sektorplanlægning som er styrende for al anden planlægning i det åbne land, og som ikke kan undgå at få betydning også for byernes udvikling! 4 spørgsmål til overvejelse i kommuneplanlægningen 1 Hvilke tiltag ønsker vi? 2 På hvilke arealer skal det ske? 3 Hvor skal vi starte? 4 Hvilket mod- og medspil er der med andre interesser? Der er god grund til at understrege, at miljømålslovens planlægning ikke kun får betydning for, hvor i kommunen der skal udlægges nye naturområder i form af skove og vådområder. Faktisk kan den nye vand- og Natura planlægning få indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget, herunder byudvikling, kulturarv og geologiske interesser. Derfor er der god grund til at drøfte de lokale holdninger og ønsker til en kommende vand- og naturindsats. For at modgå kommende arealkonflikter mellem vand- og naturhensyn og de øvrige interesser i det åbne land er det vigtig, at der lægges op til en tidlig dialog omkring den kommende vand- og naturindsats inden for kommunens grænser. Der er 4 hovedspørgsmål, som er relevante at stille sig i kommunerne.
7 APROPOS - VAND- OG NATURA 2000-PLANERNE I FOKUS / 01 SIDE 5 AF 6 Det er vigtigt at drøfte, hvilke tiltag, der er lokal opbakning til. Mangler der skov i kommunen? Eller sammenhæng mellem de grønne områder af hensyn til de vilde planter og dyr? Skal udledningen fra den spredte bebyggelse begrænses yderligere? Eller vil en ny kommunal spildevandsplan kunne trække det største læs? Hvilken rolle skal landbruget spille i den nye kommune både set som fødevareproducent og naturplejer? Odder Når der i de kommende år skal ændres anvendelse af arealerne til fordel for tilstanden i vandmiljø og naturområder, hvor ønsker kommunen så det skal ske? På hvilke arealer kan der opnås en synergi-effekt med både at begrænse udledningen af næringsstoffer til miljøet og give befolkningen bedre rekreative muligheder? Er der nogen steder, hvor det haster mere end andre, eller hvor kommunen kan se en fordel i at starte - fx som led i en turismestrategi? Naturnetværk i kommuneplanerne Udsnit fra det digitale kort over Danmarks Naturnetværk med eksisterende (mørkegrønne) og planlagte (lysegrønne) naturområder. Se kortet på DanmarksNaturnetvaerk Byplanlæggere kender funktionaliteten af en bystruktur: Den danner grundlaget for kommende planlægning af boliger, veje og servicefaciliteter og dermed rammen om de fremtidige prioriteringer af investeringer i byggeri og anlæg. På samme måde vil en grøn struktur på kommuneplankortet danne et godt grundlag for en prioritering af de kommende vand- og naturprojekter, hvor der samtidig er sket en afvejning med de øvrige interesser i kommunen.
8 APROPOS - VAND- OG NATURA 2000-PLANERNE I FOKUS / 01 SIDE 6 AF 6 En grøn struktur på kommuneplankortet kan udgøre det strategiske grundlag for kommunernes indspil til den statslige vand- og Natura planlægning. En grøn struktur kan ruste kommunen til det kommende arbejde med at udpege arealer i den kommunale handleplan, inden for hvilke der skal ske ændringer til fordel for vandmiljø- og natur. Konkret handler det om at udpege et sammenhængende naturnetværk, som kommunen skal efter planloven, herunder områder til skovrejsning, naturområder, lavbundsarealer og potentielle vådområder samt økologiske forbindelser. Desuden handler det om at fastsætte retningslinjer i kommuneplanen, som sikrer, at naturnetværket friholdes for bebyggelse, anlæg som kan forhindre anvendelsen til levesteder for planter og dyr. Det sammenhængende naturnetværk går på tværs af kommunegrænser, og det er derfor meget vigtigt at samarbejde med nabokommunerne. Den regionale udviklingsplan skal tillige arbejde med naturstrategi, og her vil det være oplagt at drøfte, hvordan et sammenhængende naturnetværk skal se ud i regionen. Kun ved at tænke kommuneplanen ind som et aktivt virkemiddel i vandog Natura 2000-planlægningen kan vi fastholde en sammenfattende, fysisk planlægning og skabe de bedst mulige livsbetingelser for befolkningen i byerne og på landet. Eksempelprojekter om naturnetværk Et sammenhængende naturnetværk udpeget på kommuneplanens kort giver flere fordele. Beskyttelse af sammenhængende naturnetværk mod byggeri og anlæg skaber bedre levevilkår for planter og dyr. Naturnetværket kan også spille en central rolle, når kommunerne i 2010 skal finde arealer til flere skove, enge og vådområder for at udmønte de statslige vand- og Natura planer. Gennem god planlægning kan de kommende års store investeringer i renere vand og mere natur også give flere rekreative oplevelser og attraktive byer tæt på naturen. Derfor har By- og Landskabsstyrelsen igangsat fem eksempelprojekter om implementering af naturnetværk i kommuneplanen. Frem til 2009 vil Kolding, Herning, Holstebro, Næstved og Thisted kommuner arbejde med naturnetværk i forhold til at sikre naturkvalitet, vandmiljø, landskabsværdier og samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereVand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs merePræsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur
Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereBekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)
BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereNatura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereNatura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereVand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces
Vand og Natura2000 planlægningens rammer, forudsætninger, omfang og proces BLST-KL- KTC konference om høring af vand- og naturplaner 14. januar 2010 Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Læs mereKommunal Vandhandleplan 2015
Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereVand og natur på den lokale dagsorden
Kommunerne gør klogt i at sætte vand og natur på dagsordenen allerede i år, hvis de vil være med til at præge rammerne for den fremtidige vand- og naturindsats, inden staten lægger dem fast i 2007-2009.
Læs mereÅr: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse
Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereForslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163
Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs
Læs mereKorte oplæg med efterfølgende debat
Korte oplæg med efterfølgende debat Indhold - Koordinering af statens interesser - Ophævelse af regionplanretningslinjer - Kommuneplanens forhold til vand- og naturplaner - Miljøvurdering af kommuneplanen
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST
Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan 2017-2029 Marts 2019 UDKAST Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan.
Læs mereNatura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereDialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense
Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner Forholdet
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereNatura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg
Læs mereTitel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereHjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155
Læs mere