Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Transkript

1 Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både offentligt, privat og af selvejende institutioner. Det sociale velfærdsområde dækker f.eks. over børnepasning, ældrepleje, socialpædagogiske bo- og opholdssteder, væresteder, tilbud til udsatte og specialskoler. Den offentlige sektor løser i dag langt størstedelen af disse sociale velfærdsopgaver, og over de senere år er den offentlige sektors andel af opgaveløsningen på dette område vokset. I 2008 blev 86 pct. af velfærdsopgaverne således løst af offentlige institutioner, mens private og selvejende institutioner til sammen kun stod for 13 pct. af opgaveløsningen, se figur 1. Det er sket trods et politisk ønske om at styrke de ikke offentliges adgang til velfærdsområdet. Figur 1 Sektoropdeling af det sociale velfærdsområde i Danmark, % 3% Selvejende 86% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger i Dansk Erhvervs Fakta 2011

2 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Markedsandele for private og selvejende På velfærdsområdet findes i dag tre slags aktører: e, private og selvejende. e aktører er private firmaer, der f.eks. via udbud løser opgaverne. Disse virksomheder fungerer på nogle områder som alle andre virksomheder, mens de på andre (f.eks. døgninstitutionsområdet) hidtil er blevet krævet organiseret som socialøkonomiske virksomheder, der ikke arbejder for profit og som reguleres af den stedlige kommune. Selvejende institutioner derimod er en art mellemting mellem en offentlig og en privat institution, der ofte men ikke altid bygger på en driftsaftale mellem kommunen og institutionen. Tre slags aktører på velfærdsområdet: e, selvejende og private Løsningen af sociale velfærdsopgaver falder overordnet i 4 kategorier: Driftsoverenskomst: En aftale mellem en selvejende institution og en offentlig myndighed, der fastlægger rammer for drift, tilskud, opgaver og tilsyn. Den offentlige aktør yder økonomisk støtte til driften, og der er ikke tale om egentlig konkurrence. Løsningen af sociale velfærdsopgaver i Danmark sker overordnet på fire måder Eksterne not for profit-aktører uden driftsoverenskomst: Den offentlige myndighed vælger ud fra vurdering af pris og kvalitet mellem forskellige aktører. Samarbejdet er ikke bestemt af en driftsoverenskomst og på mange måder sammenlignelig med relation til en normal privat virksomhed. Frit valg: På en række områder eksisterer fritvalgsordninger, hvor prisen typisk fastsættes på baggrund af kommunale satser. Borgeren har f.eks. frit valg på hjemmehjælp, læge m.m.. Udbud: På enkelte områder er samarbejdet med det offentlige og not for profit-aktører reguleret gennem en udbudsproces. Det gælder bl.a. beskæftigelsesområdet. De selvejende aktører har samlet set en større markedsandel af velfærden end de private. De selvejende løser omkring 10 pct. af de sociale velfærdsopgaver i Danmark, mens de private aktører kun har en markedsandel på 3 pct.. Udviklingen i markedsandele mellem private, selvejende og det offentlige har medført et fald i andelen af opgaver, der løftes af selvejende udbydere af velfærd siden 2001: Siden 2001 er de selvejendes markedsandel således svundet fra 17 pct. til 10 pct. i Den tabte markedsandel er udelukkende gået til den offentlige sektor, da De selvejende velfærdsudbydere står for omkring 10 pct. af løsningen af de sociale velfærdsopgaver i Danmark; private for kun ca. 3 pct. 1 Pga. forsinkelse i opdatering af Danmarks Statistiks registre er 2008 data de sidst opdaterede (September 2011) DANSK ERHVERV 2

3 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 størrelse på den private (velfærds)sektor ikke har ændret sig betydeligt siden De selvejende aktører har tabt større markedsandele fra 2001 til 2006, end fra 2006 til 2008, men den overordnede udvikling viser, at ikke-offentlige aktører fra 2001 til 2008 er gået fra en samlet markedsandel på ca. 20 pct. til en samlet markedsandel på ca. 13 pct., se figur 2. Figur 2 Samlet markedsandel for private og selvejende (årsværk) 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Selvejende 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. ii Inden for de fleste brancher på området for sociale velfærdsydelser har den offentlige sektor betydeligt større markedsandele end de selvejende og private, og i otte af de 11 brancher havde den offentlige sektor i 2008 over 80 pct. af markedsandelen. Inden for specialskoler for handicappede, plejehjem og beskyttede boliger og dagcentre m.v. var den offentlige sektors markedsandel i 2008 endda over 90 pct.. Og udviklingen er gået mod en stadig større markedsandel til den offentlige sektor. Den offentlige sektors markedsandel på området for sociale velfærdsydelser er således samlet set steget fra ca. 80 pct. i 2001 til 86 pct. i 2008; eller målt i årsværk fra ca til ca DANSK ERHVERV 3

4 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Figur 3 Udvikling af markedsandele for udbydere af sociale velfærdsydelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 85% 87% 17% 11% 10% 3% 4% 3% Selvejende Samlet set har den offentlige sektor vundet markedsandele på området for sociale velfærdsydelser i perioden 2001 til 2008 Der er dog store forskelle mellem enkelte brancher. I nogle brancher, eksempelvis udvalgte dele af ældreplejen og området for børn og unge, er den offentlige markedsandel vokset med op til ca. 8 procentpoint, se figur 4. Figur 4 Sociale velfærdsområder med voksende, offentlig markedsandel, Plejehjem / beskyttede boliger 86 pct. 15 pct. 90 pct. 10 pct. 92 pct. 8 pct. Børnepasning 77 pct. 23 pct. 80 pct. 20 pct. 84 pct. 16 pct. Fritids- og ungdomsklubber 77 pct. 23 pct. 81 pct. 19 pct. 85 pct. 15 pct. Dagcentre m.v. 89 pct. 11 pct. 93 pct. 8 pct. 95 pct. 5 pct. Ikkeoffentlig Ikkeoffentlig Ikkeoffentlig Revalideringsinstitutioner Flygtninge- og asylcentre 81 pct. 19 pct. 83 pct. 17 pct. 88 pct. 12 pct. 4 pct. 97 pct. 9 pct. 91 pct. 10 pct. 90 pct. Døgninstitutioner 78 pct. 23 pct. 78 pct. 22 pct. 81 pct. 19 pct. I otte af de 11 velfærdsbrancher voksede den offentlige sektors markedsandel fra 2001 til 2008 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger iii DANSK ERHVERV 4

5 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Omvendt er der visse områder, hvor den offentlige markedsandel har været stagnerende eller faldende. For halvdelen af disse områder gælder dog, at den offentlige sektor på trods af en faldende markedsandel stadig er meget dominerende på markedet. Således havde den offentlige sektor i 2008 bevaret en markedsandel på 90 pct. eller mere på to af de fire områder, hvor den offentlige markedsandel ellers har været faldende siden 2001, se figur 5. På fire områder stagnerede eller faldt den offentlige sektors markedsandel fra 2001 til 2008, Figur 5 Sociale velfærdsområder med stagnerende/faldende, offentlig markedsandel, Ikkeoffentlioffentlioffentlig Ikke- Ikke- Specialskoler for handicappede 95 pct. 4 pct. 95 pct. 6 pct. 91 pct. 9 pct. Familiepleje 11 pct. 90 pct. 21 pct. 80 pct. 11 pct. 90 pct. Andre former for institutionsophold / 53 pct. 47 pct. 52 pct. 49 pct. 44 pct. 56 pct. forsorgshjem Hjemmehjælp 94 pct. 6 pct. 90 pct. 10 pct. 90 pct. 10 pct. men på to af disse områder har den offentlige sektor bevaret en markedsandel på over 90 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Nedenfor gennemgås t0 eksempler på udviklingstendenserne: Børnepasning: Er et eksempel på et område, hvor den offentlige sektors markedsandel steg i perioden Hjemmehjælp: Er et eksempel på et område, hvor den offentlige sektors markedsandel faldt i perioden DANSK ERHVERV 5

6 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Eksempel: Børnepasning Børnepasningsområdet har oplevet en markant stigning i offentlig markedsandel, nemlig en stigning på 6,8 procentpoint fra 2001 til Hvor den offentlige sektor i 2001 således stod for ca. 77 pct. af al børnepasning, var denne andel steget til 84 pct. i e børnepasningstilbud vinder frem De private aktører har dog vundet lidt indpas på markedet med en forøgelse af markedsandelen fra ca. 2 pct. i 2001 til ca. 4 pct. i Det er imidlertid sket på bekostning af de selvejende institutioner, som følgelig har mistet 8,8 procentpoint af deres markedsandel. Så trods den lille fremgang hos de private institutioner er den samlede markedsandel uden for den offentlige sektor altså faldet betydeligt, se figur 6. e tilbud vinder også frem, men på bekostning af selvejende Figur nr. 6 Markedsandel inden for børnepasning for private og selvejende 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Selvejende 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Ser man størrelsen opgjort i antal ansatte, så er antallet af private årsværk mere end fordoblet. At en fordobling i antallet af privatansatte (fuldtidsansatte), der arbejder med børnepasning, kun øger den samlede, private markedsandel til ca. 4 pct., vidner om den offentlige sektors meget betydelige position på markedet. Samtidig er antallet af fuldtidsansatte i det offentlige, der arbejder med børnepasning fra 2001 til 2008 steget med over De selvejende børnepasningstilbud har mistet 8,8 procentpoint af deres markedsandel siden DANSK ERHVERV 6

7 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Eksempel: Hjemmehjælp Hjemmehjælpen er særlig interessant, da andelen af ikke-offentlige aktører burde være steget siden fritvalgs-ordningen blev indført i 2003, og derfor viser ændringerne fra 2001 til 2008, om ordningen har haft indflydelse på markedsandelene. Fritvalgs-ordningen må siges at have haft en betydning, da hjemmehjælpen er et af tre områder, hvor den offentlige sektors markedsandel er mindsket. Dog har den offentlige sektor stadig en markedsandel på 90 pct. af al leveret hjemmehjælp målt i årsværk, se figur 7. Fritvalgs ordningen har medført mindsket markedsandel til det offentlige inden for hjemmehjælp Figur 7 Markedsandel inden for hjemmehjælp for private og selvejende 12,0% Hjemmehjælpen er den eneste branche, hvor private har større markedsandel end selvejende 10,0% 8,0% 6,0% Selvejende 4,0% 2,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udover at udskille sig ved at være en af få brancher, hvor det offentliges markedsandel er faldet, var hjemmehjælp i 2008 ét af to områder, hvor der er flere private udbydere end selvejende. Det andet område er flygtninge- og asylcentre. Konkurrencestyrelsens konkurrenceredegørelse fra 2009 viser desuden, at det hovedsageligt er praktisk hjælp, der efterspørges privat. Personlig hjælp er stadig hovedsageligt forbeholdt offentlige leverandører. iv DANSK ERHVERV 7

8 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Det samlede billede Overordnet er billedet altså, at den offentlige sektor vinder frem som leverandør af sociale velfærdsydelser, og at denne tendens ses i hovedparten af de sociale velfærdsbrancher, jf. figur 8. Figur 8 Udvikling af social velfærd inden for brancher Specialskoler for handicappede Selvej ende Offent lig Selvej ende Offent lig Selvej ende Offent lig 1 pct. 3 pct. 95 pct. 2 pct. 4 pct. 95 pct. 4 pct. 5 pct. 91 pct. Familiepleje 17 pct. 73 pct. 11 pct. 19 pct. 61 pct. 21 pct. 29 pct. 61 pct. 11 pct. Plejehjem og beskyttede boliger Andre former for institutionsophold eller forsorgshjem 2 pct. 13 pct. 86 pct. 2 pct. 8 pct. 90 pct. 1 pct. 7 pct. 92 pct. 9 pct. 38 pct. 53 pct. 10 pct. 39 pct. 52 pct. 11 pct. 45 pct. 44 pct. Børnepasning 2 pct. 21 pct. 77 pct. 4 pct. 16 pct. 80 pct. 4 pct. 12 pct. 84 pct. Fritids- og ungdomsklubber 3 pct. 20 pct. 77 pct. 2 pct. 17 pct. 81 pct. 2 pct. 13 pct. 85 pct. Hjemmehjælp 6 pct. 0 pct. 94 pct. 9 pct. 1 pct. 90 pct. 9 pct. 1 pct. 90 pct. Det offentlige har en markedsandel over 80 pct. inden for otte ud af elleve sociale velfærdsbrancher Dagcentre mv. 2 pct. 9 pct. 89 pct. 2 pct. 6 pct. 93 pct. 1 pct. 4 pct. 95 pct. Revalideringsinstitutioner Flygtninge- og asylcentre 5 pct. 14 pct. 81 pct. 4 pct. 13 pct. 83 pct. 3 pct. 9 pct. 88 pct. 93 pct. 4 pct. 4 pct. 0 pct. 91 pct. 9 pct. 90 pct. 0 pct. 10 pct. Døgninstitutioner 5 pct. 17 pct. 78 pct. 6 pct. 16 pct. 78 pct. 5 pct. 14 pct. 81 pct. Samlet andel 3 pct. 17 pct. 81 pct. 4 pct. 11 pct. 85 pct. 3 pct. 10 pct. 87 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger v DANSK ERHVERV 8

9 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 Dansk Erhverv mener: Den stadig stigende kommunalisering af det sociale velfærdsområde er yderst problematisk for den langsigtede løsning af de sociale velfærdsopgaver i Danmark. Dansk Erhverv ønsker øget konkurrence på området med fokus på fagligt kompetente, ikke-bureaukratiske og ressourcebevidste løsninger tilpasset den enkeltes behov. Der bør oprettes en ny enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med kompetence på det sociale område for at sikre bedre konkurrence og de ikke-offentlige aktørers retssikkerhed. Der bør udvikles en model for konkurrencen på det sociale område som alternativ til eksisterende driftsoverenskomster og traditionelle udbudsprocesser, der ikke altid er hensigtsmæssige. Der skal ske en adskillelse af kommunens mange roller som henholdsvis godkendende og tilsynsførende myndighed, kunde og konkurrent til de ikke-offentlige tilbud. Dansk Erhverv ser frem til et kommende udspil fra Socialministeriet, der skal sikre øget konkurrence på området samt sikre de private og selvejende aktørers retlige status. DANSK ERHVERV 9

10 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2011 OM DETTE FAKTABLAD e og selvejende aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde er senest opdateret 5. september Faktabladet er udarbejdet af praktikant Camilla Theill, velfærdspolitisk chef Marie Louise Løvengreen Rasmussen og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen. OM DANSK ERHVERVS FAKTA Dansk Erhvervs Fakta er Dansk Erhvervs baggrundspublikation, der nøgternt og kort fremstiller sager med aktuel samfundsmæssig relevans. Dansk Erhvervs Fakta udkommer løbende og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen med faktabladet er at bidrage til faktuelt vidensgrundlag, der kvalificerer beslutningsgrundlaget i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Skulle der derfor forekomme faktuelle fejl eller unøjagtigheder i faktabladet, vil disse blive rettet eller præciseret hurtigst muligt. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Fakta med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Følgende er blevet anvendt under udarbejdelsen af dette faktablad: Konkurrencestyrelsen (2009): Konkurrenceredegørelse København: Konkurrencestyrelsen, p. 82. Danmarks Statistik, statistikbanken. De undersøgte grupper er inddelt ud fra deres primære branchekoder. Det er muligt at medtage flere branchekoder, men den primære repræsenterer alt andet lige størstedelen af virksomhedens virke. KONTAKT Henvendelser angående faktabladets indhold og Dansk Erhvervs holdning til det sociale velfærdsområde kan ske til velfærdspolitisk chef Marie Louise Løvengreen Rasmussen på mlr@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Opdelingen i offentlige, selvejende og private institutioner er foretaget på baggrund af de respektive aktørers ejerkode. ii I beregningerne er ikke medtaget sundhedsvæsen og uddannelse, da undersøgelsen fokuserer på det sociale velfærdsområde. Opgørelsen er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks IDAregister. Det sociale velfærdsområde er defineret vha. branchekoder, og der fokuseres således kun på det specialiserede socialområde, ældrepleje, børnepasning, revalidering, flygtninge og asylcentre samt andre specialiserede tilbud. iii Bemærk venligst, at ikke alle summer af offentlige og ikke-offentlige giver 100 pct.. Dette skyldes afrundinger. iv Konkurrencestyrelsen (2009): Konkurrenceredegørelse København: Konkurrencestyrelsen, p. 82. v For at give et bedre overblik og for at overkomme problemer med skift i inddeling af branchekoder, er nogle branchekoder slået sammen i passende kategorier: Der er tale om børnepasning, som rummer dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og fritidshjem samt aldersintegrerede institutioner. Der er også tale om døgninstitutioner, som rummer døgninstitutioner for henholdsvis psykisk og fysisk handicappede samt for børn og unge. Sidst er plejehjem og beskyttede boliger o.l. slået sammen, da det svarer til opdelingen i 2001 og DANSK ERHVERV 10