Som at få en foderrobot til kalve

Transkript

1 Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får kalvene til at overleve det får samtidig deres tilvækst til at slå rekord. Kalvedødeligheden hos Kurt Johansen i Vester Torsted har været høj i perioder uhyggeligt høj. I perioden fra juli 2010 til juni 2011 blev der født 133 kviekalve. Men de 31 døde, inden de blev en måned gamle. Men alt tog umiddelbart en drejning til det bedre omkring 1. juni, hvor Kurt Johansen i samarbejde med sin dyrlæge, Lars Dueholm fra Dyrlægerne Univet og Dyrlæger & Ko, begyndte at fodre kalvene med konserveret mælk.

2 Konserveringen betyder, at mælken kan stå i varmen, uden at der sker en opformering af bakterier. Den konserverede mælk er ikke 37 grader varm. Tværtimod er mælken kold ca. 22 grader når den hældes op til kalvene, og kalvene har fri adgang til at drikke.

3 Der går ikke fluer i mælken, og den bliver ikke ødelagt af at stå nogle timer i spanden. Konserveringen sker gennem tilsætning af myresyre. - Jeg ved godt, at landmændenes første reaktion, når de hører om myresyre er Det har vi prøvet, det virkede ikke eller det er der ikke noget nyt i. Men det her er en anderledes måde at bruge myresyre på. Vi syrner ikke mælken, der er nærmere tale om en konservering, som bringer phværdien helt ned på 4-4,5. Ved en traditionel syrning når man måske ikke engang ned på 6, forklarer Lars Dueholm. Kurt Johansen fortynder myresyren til en brugsblanding, der anvendes til at konservere mælken

4 med. - Jeg har investeret for sølle kr., og jeg vil påstå, at det er mere effektivt end de patteanlæg til kr., der er i handlen. Jeg slipper for de svære hygiejneproblemer, der følger med, når mælken skal være varm. Kalvene hos Kurt Johansen har angiveligt ikke haft svært ved at lære at drikke den kolde og sure mælk. Det var vanskeligt med de kalve, der skulle skifte fra den almindelige mælkefodring, men med de nyfødte går det nemt, fortæller han. Nul døde Siden 1. juni er 33 kalve kommet til, og kun én er død. Årsagen var ikke fodringsrelateret, da den døde af lungebetændelse. - Siden vi skiftede til den nye metode har jeg ikke haft en eneste sondefodring, ikke brugt Elektrolyt og ikke haft nogen kalve i behandling. Ingen har diarré højst lidt tynd afføring et par dage, men det retter sig uden behandling. Kalvenes afføring minder mest af alt om hundelorte, så der er ikke afføring smurt ud over det hele i kalvehytterne. - Kalvene udstråler energi, og det er tydeligt at se, at de er mere mætte og veltilpasse end tidligere, konstaterer Lars Dueholm.

5 Det er også bemærkelsesværdigt, at kalvenes suttebehov tilsyneladende er dækket, fordi de til hver en tid kan gå hen og patte på sutten i pattespanden. I besætninger, hvor metoden med fodring med konserveret mælk er praktiseret i længere tid, sætter man ret hurtigt kalvene sammen i grupper. Når de ikke skider på hinanden og ikke sutter på hinanden, er smitterisikoen meget reduceret. I en tredjedel af de større malkebesætninger i Finland har man i 10 år anvendt metoden, og dyrene går der sammen i grupper. Problem til vinter Til vinter kan Kurt Johansen løbe ind i problemer, hvis mælken fryser i sutterne. Men han og hans medarbejdere rumsterer allerede med at lave konstruktioner, som med hjælp af isolering og varmelamper kan sikre, at mælken ikke bliver koldere end 22 grader. Opgaven vil være lidt lettere, hvis kalvene kan gå i en gruppe, så man undgår at isolere hver eneste spand men i stedet kan isolere en større mælkebar med omrører og flere sutter. God tilvækst Lars Dueholm er imponeret over kalvenes tilvækst. Før drak kalvene tre-fire liter om dagen, men nu drikker de det dobbelte, fortæller Kurt. - Det stemmer godt overens med undersøgelser i Finland, hvor det viser sig, at en kalv gennemsnitligt drikker syv gange i døgnet, når der er fri adgang til den syrnede mælk. Dertil kommer, at fraværet af diarré naturligt medvirker til en bedre tilvækst. For Kurt er forskellen på at have syge og raske kalve nem at sætte ord på! - Før orkede jeg næsten ikke at gå ned til kalvene nu kan jeg ikke la være, erklærer han storsmilende.

6 Man burde sælge et par havestole sammen med den her metode for nu skal jeg ikke passe syge kalve mere. Jeg skal bare sidde og nyde synet det er en fantastisk fornøjelse. Henslængt i havestole sidder Kurt Johansen (tv) og dyrlæge Lars Dueholm.

7 Kalven her blev født lille og svag og vejede kun 15 kg. men også den er nu i fin form på grund af den konserverede mælk.

8 Det er som at få en foderrobot til kalve! Nu kan jeg fodre kalve uafhængigt af malkningen, siger Kurt Johansen.

9 Tidligere troede man, at det ville skade kalvene, hvis man syrnede mælken for kraftigt. Men med en ph på ca. 4,5 er mælken konserveret - men stadig til at drikke, konstaterer Kurt. Fakta: Det skal du bruge: Et piskeris To beholdere til at blande mælk og myresyre i Et litermål

10 En dunk til myresyre-brugsblandingen Konserveringsmiddel Pattespande med låg (En havestol) Baggrund Kom med noget, jeg IKKE har forsøgt, sagde Kurt Johansen til sin dyrlæge. Kom med noget, jeg IKKE har forsøgt, sagde Kurt Johansen til sin dyrlæge. I kampen mod en colibakterie har Kurt været igennem alle mulige tiltag: Fodring med råmælk, total rengøring af kalvehytter og alle andre kendte metoder for at opnå bedre hygiejne. Intet løste problemet. Heller ikke en vaccination. - Man river sig i håret, når man ikke kan finde fejlkilden, og alt i øvrigt ser rent ud, erkender dyrlæge Lars Dueholm. Men på en kvægdyrlægekongres i USA i foråret fik han inspiration til et nyt fodringssystem. Den respekterede canadisk dyrlæge, Neil Anderson, redegjorde for de opsigtsvækkende resultater i Finland og Canada med brug af mælkesyre til konservering af mælk til kalve og malkegeder. Metoden har været udbredt i Finland i 10 år, og i Canada har den vundet frem siden Her kan du læse mere om den canadiske dyrlæges videnskabelige resultater (på engelsk): Kurt Johansens besætning er på 280 årskøer. Der er født 317 kalve de sidste 12 måneder. Siden 1. juni har 33 kalve været på surmælk i perioden er der mistet én kalv, dødsårsagen var lungebetændelse og ikke fodringsrelateret. Jysk Landbrugsrådgivning - info@jlbr.dk