Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Transkript

1 Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D.

2 Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og livsstil Hvordan ser en sund virksomhed ud Strategier for at fremme den sunde virksomhed: På lokalt plan På samfundsplan

3 Arbejde og sundhed En lang række påvirkninger forringer sundheden fx: Neurotoksiske, cancerogene m. v. stoffer Støj og vibrationer Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Ulykkesrisici Høje krav og lav indflydelse Lav social støtte Rollekonflikter og rolleuklarhed Uforudsigelighed

4 Arbejde og sygdomme En række sygdomme har sammenhæng med arbejdet: Cancer Hjerte-karlidelser Allergiske og ikke-allergiske luftvejslidelser Depression Høretab Hudlidelser

5

6

7 Arbejde, livsstil og sundhed Det er altså kendt at: Arbejdsmiljøet kan for forringe sundheden Livsstilen kan forringe sundheden Spørgsmålet bliver: Hvordan hænger de to sammen? Og hvad betyder denne sammenhæng for mulighederne for forebyggelse?

8 En simpel model for sammenhængen Andre faktorer Opvækst Andre faktorer Arbejdsmiljø Livsstil

9 Arbejdsmiljøet afhænger af socialgruppe %

10 Livsstil afhænger af socialgruppe %

11 Fravær Betydningen af arbejdsmiljø og KRAM I socialgruppe V har mænd 4 og kvinder 6 gange større risiko for at udvikle langtidssygefravær Blandt kvinder kunne KRAM og arbejdsmiljøfaktorer forklare tilsammen 39% af overrisikoen for socialgruppe IV og 52% for social gruppe V Blandt mænd forklarede de samme faktorer 68% af overrisikoen i socialklasse IV og 42% for socialklasse V Generelt forklarede arbejdsmiljøfaktorer en større del af forskellen end KRAM-faktorer Labriola, Lund & Christensen, 2007

12 Hvor meget betyder livsstil og arbejdsmiljø for fraværet Model I justeret for alder, familie status Labriola, Lund & Christensen, 2007 Model II justeret for alder, familie status, KRAM model III justeret for alder, familie status, KRAM, og arbejdsmiljø

13 Rygeophøret ulige fordelt Forskel socialgruppe 1 og 5: 1990: 47% 2005: 110% Andel aktuelle rygere i 1990 og 2005 efter socialgruppe Ryger 1990 Ryger Højere funktionærer 2 Mellem funktionærer 3 Lavere funktionærer 4 Faglærte arbejdere 5 Ufaglærte arbejdere NAK data 1990 og 2005

14 Er der sammenhæng mellem en sund arbejdsplads og livsstil Halvdelen af forskellen i rygeophør mellem socialgrupper forklares af arbejdsmiljøet: Chancen for rygestop er med høje krav i arbejde og middel/højt ansvar i arbejdet Chancen for ophør er mindre hvis man er udsat for megen støj og/eller har tungt fysisk arbejde Fedme undgås ved Høj oplevet sikkerhed i beskæftigelsen Moderate krav i arbejdet

15 En indsats alene rettet mod livsstil virker ikke

16 Delkonklusion De lønmodtagere som har det mest sundhedsfarlige arbejdsmiljø, har også den mest sundhedsskadelige livsstil - og omvendt Tendens til at uligheden stiger Den største effekt kan derfor opnås ved en målrettet indsats overfor de grupper som har de største problemer Indsatsen må rettes mod at skabe en sund arbejdsplads hvor sundhedsfremme indgår som en integreret aktivitetet

17 Hvad ved vi om den sunde arbejdsplads Krav som giver udvikling, men ikke belaster Indflydelse på eget arbejde Social støtte Et meningsfuldt arbejde Forudsigelighed Involvering i arbejdspladsen Oplevelse af retfærdighed og tillid Mulighed for fysisk aktivitetet uden ensidigt gentaget arbejde og for tungt arbejde Fravær af sundhedsfarlige fysisk-kemiske påvirkninger

18 Præmisser for at skabe en sund arbejdsplads Høj egeninteresse: En sund arbejdsplads er mere produktiv pga mere engagerede medarbejdere og mindre sygdom Barrierer for at skabe den sunde arbejdsplads: Manglede viden og kompetence Behov for at investere penge og tid (ikke mindst ledelsesressourcer) Usikkert resultat og prioritering af kortsigtede gevinster Konklusion: Til trods for stor egeninteresse har mange virksomheder svært ved at skabe sunde arbejdspladser Det er nødvendigt med en samfundsmæssig indsats

19 Den enkeltes virksomheds indsats gør en forskel (skala fra 0-100) Retfærdighed Tillid og retfærdighed fordelt på 13 virksomheder 70 Daginstitutionerne Sparekassen 60 Sundhedstjenesten Banken Døgninstitutionen Hjemmeplejen Transportmateriel Konsulenthuset 50 Cateringen Maskinfabrikken IT-virksomheden Familierådgivningen 40 Trykkeriet Hasle et al., 2008 Lodret tillid

20 Social kapital og psykisk helbred i 5 industrivirksomheder Trykkeri Catering Transport Fisk Maskin Social kapital Lav Lav Middel Middel Middel Mentalt helbred 75,0 68,1 81,3 78,6 79,8 Selvvurderet helbred 70,2 75,2 80,4 75,3 81,4 Vitalitet 58,6 55,0 70,4 66,5 69,2 Somatisk stress 25,6 27,3 17,2 21,8 16,5 Kognitivt stress 28,2 25,0 19,2 19,3 20,0 Kristensen et al., 2008

21 Adfærdsmæssig stress Adfærdsmæssig stress Cateringen Trykkeriet Konsulentvirksomheden Banken Socialcenteret -Familier Alle VIPS virksomheder Fiskefabrikken IT-virksomheden Hjemmeplejen Maskinfabrikken Daginstitutionerne Transportmateriel Døgninstitutionen Sparekassen Socialcenteret -Sundheds Danmark

22 Somatisk stress Somatisk stress Cateringen Trykkeriet Hjemmeplejen Fiskefabrikken Daginstitutionerne Alle VIPS virksomheder Døgninstitutionen Socialcenteret -Familier Banken IT-virksomheden Konsulentvirksomheden Transportmateriel Socialcenteret -Sundheds Maskinfabrikken Sparekassen Danmark

23 Udvikling af den sunde virksomhed Det lokale perspektiv: Samarbejde mellem ledelse og medarbejder Baseret på den danske model med høj social kapital Integration af løsningen af kerneopgaven med arbejdsmiljø og sundhedsfremme Arbejdsmiljøløsninger og sundhedsfremme bliver kun bæredygtigt når der er sammenhæng med kerneopgave og forretningsmæssige mål

24 Præmisser for en samfundsmæssig indsats Udvikling af sunde virksomheder egner sig ikke til traditionel myndighedsregulering: Kontrol, påbud og straf Den partsbasererede aftalemodel for det danske arbejdsmarked må nødvendigvis indgå Perspektivet bør derfor være netværksregulering: hvor forskellige aktører samarbejder om fælles mål der anvendes en bred vifte af forskellige virkemidler hvor der skabes incitamenter for alle parter til faktisk at deltage

25 Trepartsaftaler En bred og omfattende indsats for at fremme den sunde virksomhed må basere sig på trepartsaftaler Trepartsaftalen om kvalitetsreformen i den offentlige sektor illustrerer potentialet Planprocedure i Arbejdsmiljørådet og samarbejdet i Branchearbejdesmiljørådene indeholder elementer som kan videreudvikles Generelle og landsdækkende trepartsaftaler som åbner muligheder og sætter rammer Branchespecifikke trepartsaftaler som målretter de konkrete indsatser

26 Mulige elementer i trepartsaftaler Støttesystemer til fremme af en sund virksomhed (fx rådgivning og information) Fælles kampagne aktiviteter Uddannelse af ledelse og medarbejdere Udvikling af metoder og værktøjer Finansiering af særlige indsatser Tilpasning af lovgivningen Evaluering af resultaterne

27 Tilpasning af arbejdsmiljølovgivningen Målet skal være at give anledning til dialog og samarbejde i virksomhederne ikke myndighedskontrol og straf Udvidelse af lovens formålsparagraf til omfatte trivsel og sundhed Krav om at alle virksomheder skal lave en politik for udvikling af en sund virksomhed Ændring af sprogbrugen fra den forældede sikkerhedsorganisation til et bredere mere moderne begreb

28 Støtte fra sundhedssystemet Nationalt center for sundhedsfremme på arbejdspladsen lukkede 2006 samtidig med amternes indsats på området Der var i dette regi gode erfaringer med integrerede indsatser rettet mod arbejdsmiljøet og livsstil Indsatserne blev udført i samarbejde med SiU og SU og tog udgangspunkt i personlige sundhedsprofiler Der behov for at kommunerne nye ansvar for folkesundheden udvides til et krav om at etablere centre for arbejdspladssundhed

29 Et eksempel fra Københavns Kommune Principper for sundhedsfremme på arbejdspladsen: Trivsel - om at skabe rammer på arbejdspladsen for at leve et sundt liv som giver velvære Frivillighed - vores ydelser er et tilbud til medarbejderne Brugerinddragelse - vi tager udgangspunkt i medarbejdernes og arbejdspladsens behov og ønsker Forankring - vi yder hjælp til selvhjælp Sammenhæng - vi arbejder for at integrere tiltag om arbejdsmiljø, livsstil og arbejdspladsens sociale ansvar Etik - der skal være balance mellem den enkeltes og arbejdspladsens ansvar

30 Konklusion Sundhedsfremme på arbejdspladsen uafhængigt af arbejdsmiljøet vil virke på de grupper som har mindst behov, og vil øge den sundhedsmæssige ulighed Integrerede indsatser rettet mod arbejdsmiljø og livsstil vil have en større chance for succes og vil samtidig fremme produktivitet og konkurrencekraft Der er kendskab til mange relevante virkemidler, men hverken virksomheder eller arbejdsmarkedets parterne formår at implementere dem i bred målestok uden en samfundsmæssig støtte