Resultatrevision for Helsingør 2011

Transkript

1 Resultatrevision for Helsingør 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under 30 år...5 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere...5 Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser...6 Aktiveringsomfang...7 Indsats til tiden...9 Besparelsespotentiale...10 Scorecards Beskæftigelsesministerens mål

3 Indledning Jobcentret udarbejder en Resultatrevision hvert år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og er en del af styringsinformationen i jobcentret, herunder en del af baggrundsmaterialet for det efterfølgende års beskæftigelsesplan. Resultatrevisionen har udover at være et styringsredskab til formål at give arbejdsmarkedets parter og lokale politikere mulighed for at følge med i og op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Processen for Resultatrevisionen er fastsat af de centrale myndigheder. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland skal have et udkast til resultatrevisionen senest den 13. april, Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) skal have Resultatrevisionen i høring senest den 1. maj og fremkomme med sine bemærkninger til denne senest den 21. maj. Herefter skal Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget senest den 30. juni godkende resultatrevisionen inklusiv LBR s bemærkninger. Økonomiudvalget skal efterfølgende behandle sagen, og endelig skal sagen til Byrådet og godkendes. Resultatrevisionen sendes senest den 1. juli til Det Regionale Beskæftigelsesråd med LBR s kommentarer og offentliggøres samtidig hermed på kommunens hjemmeside. Resultatrevisionen består af fire dele: 1. En resultatoversigt for Helsingør kommune. I resultatoversigten indgår målinger for Jobcenter Helsingørs resultater og indsatser. Udviklingen vises for Beskæftigelsesministerens mål og antallet af personer på de forskellige forsørgelsesydelser. Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til måned året før. Den årlige udvikling nlignes med den bedste udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen, jf. tabel 1 og 2 i nedenstående. 2. En status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i form af aktiveringsgrad og andel af jobsamtaler og aktiveringstilbud, der gives til tiden. Tabel 3 og 4 viser aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumsrettidigheder i Helsingør i Tabel 4 viser, hvor stor en procentandel samtaler og aktive tilbud som henholdsvis Helsingør og klyngen mangler at opfylde. 3. En oversigt over kommunens besparelsespotentiale, der angiver, hvor mange penge kommunen kan spare ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på de forskellige forsørgelsesydelser. Opgørelsen af besparelsespotentialet baseres på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen, jf. tabel 5 i nedenstående. 4. Et Scorecard indeholdende Beskæftigelsesministerens mål, der viser det seneste års udvikling inden for Beskæftigelsesministerens 4 mål. Jobcentrene nlignes og rangeres i scorecard, så det jobcenter, der har den bedste udvikling inden for de tre ministermål, ligger øverst, jf. tabel 6 i nedenstående. 3

4 Resultatoversigt Beskæftigelsesministerens mål Resultatoversigten indeholder udviklingen i Beskæftigelsesministerens mål. Beskæftigelsesministerens mål for 2011 er følgende: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders nhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt (Samme mål som i 2010 men ny opgørelsesmetode) 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt (Nyt mål) 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt (Samme mål som i 2010 men ny opgørelsesmetode) 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige invandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt (Nyt mål) I nedenstående tabel ses udviklingen i de 4 minister mål. Tabel 1: Udviklingen i Beskæftigelsesministerens 4 mål Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden Ift. måned året Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Kilde: Jobindsats Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i arbejdskraftreserven (personer med minimum 3 måneders nhængende ledighed) i jobcentret. Samlet set har Helsingør jobklare borgere med mere end 3 måneders nhængende ledighed, 874 a-dagpengemodtagere og 306 kontanthjælpsmodtagere. Fra december 2010 til december 2011 har der samlet set været et fald på 8 procent i arbejdskraftreserven. Faldet fordeler sig med et fald på 8 procent for a-dagpengemodtagere og et fald på 9 procent for kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i Helsingør er samlet set 3 bedre end gennemsnittet i klyngen, idet antallet her er faldet med 5 procent i periode. I forhold til måned året før er antallet af personer i arbejdskraftreserven i Helsingør kommune steget med 1 procent 4

5 Den primære udfordring for Helsingør kommune er at fastholde den positive udvikling. Jobcentrets konkrete indsats for at nedbringe arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere kan blive at fremrykke indsatsen, eventuelt ved at aktivere tidligere i jobklub. Endvidere kan jobcentret indsats være at fortsætte den håndholdte indsats for borgere med lang ledighed bag sig. Permanente forsørgelsesordninger Tabel 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der har fået tildelt permanente forsørgelsesordninger i Samlet set har Helsingør haft en tilgang på 196 borgere. Fra december 2010 til december 2011 har der samlet set været en stigning i antallet af borgere på 5 procent, og i perioden november 2011 til december 2011 har der været et fald på 7. Årsagen til stigningen i 2011 skal ses i lyset af, at der i 2011 var stort fokus på at få afsluttet en ophobning af pensionssager, der havde været undervejs i længere tid. I forhold til gennemsnittet i klyngen har klyngen klaret sig 12 procent point bedre end i Helsingør. I 2012 vil jobcentret blandt andet fremrykke indsatsen over for de borgere, der har risiko for at komme på permanent forsørgelsesydelse, herunder fleksjob og førtidspension. Unge under 30 år Tabel 1 viser udviklingen i andelen af unge under 30 år i jobcentret. Samlet set har Helsingør pr. december unge under 30 år. I forhold til måned året før er antallet af unge under 30 år faldet med 1 procent i både Helsingør og klyngen. Fra november 2011 til december 2011 er antallet af unge ledige faldet med 1 procent. Jobcentret har stor fokus på ungeindsatsen og tiltag, der skal nedbringe antallet af unge på forsørgelsesydelser og forventer at fortsætte den positive udvikling i Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Tabel 1 viser udviklingen i antallet af Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Samlet set har Helsingør pr. december Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse.. I forhold til måned året før er antallet af Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget med 4 procent i Helsingør og 3 i klyngen. Stigningen har primært været på a- dagpengeområdet og førtidspension. Fra november 2011 til december 2011 er antallet af Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere det. Jobcentret har en stor udfordring i at nedbringe antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på forsørgelsesydelser. Jobcentret har blandt andet startet målrettede forløb for etniske kvinder hos en ekstern aktør. 5

6 Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Af tabel 2 ses udviklingen i andelen af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Formålet med tabellen er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til måned sidste år og i forhold til gennemsnittet for klyngen. Herudfra kan det drøftes, om der er særlige grupper, jobcentret fremover bør sætte ind over for. Tabel 2: Udviklingen i andelen af borgere på forsørgelsesydelser Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden Ift. måned året Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk Overordnet Samlet set er antallet af borgere på offentlig forsørgelse i den målte periode. I forhold til tid året før er der 2 færre borgere på overførelsesindkomster i Helsingør kommune. I klyngen har der været et fald på 3 i antallet af borgere på overførelsesindkomster. Jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive I forhold til jobklare ledige er der fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i den målte periode. I forhold til året før er der samlet set 6 procent færre jobklare borgere på overførelsesindkomster i Helsingør kommune. I forhold til klyngen er udviklingen i antallet af jobklare ledige den. Helsingør har haft et markant fald af kontanthjælpsmodtagere i forhold til gennemsnittet i klyngen. Faldet 6

7 i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Helsingør kommune har været 11 procent i forhold til et fald på 2 procent i gennemsnit i klyngen. Klyngen har derimod haft et væsentligt fald i antallet af sygedagpengemodtagere på 13. Derimod har Helsingør haft en stigning i antallet på 3. Der er 671 indsatsklare ledige fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Helsingør i den målte periode. I forhold til året før er der samlet set 15 procent færre indsatsklare på overførelsesindkomster. I forhold til gennemsnittet i klyngen er udviklingen5 procent point bedre i Helsingør, idet gennemsnittet for klyngen er faldet med 10 procent. Helsingør har klaret sig markant bedre på sygedagpengeområdet end gennemsnittet i klyngen. I Helsingør har der været et fald på 51 og i klyngen har der været et fald på 9. Derimod har klyngen klaret sig bedre end Helsingør på kontanthjælpsområdet, hvor klyngen har haft et fald på 11 og Helsingør et fald på 6 Antallet af midlertidigt passive i Helsingør er 804 fuldtidspersoner. Antallet er steget med 9 procent i forhold til året før. I klyngen har stigningen været højere, idet stigningen her har været 16 procent. At Helsingør generelt har en lavere stigning af midlertidigt passive i 2011 skal ses i lyset af, at Helsingør havde en markant stigning i gruppen i 2010, hvor klyngen havde en væsentlig mindre stigning. Helsingør har en væsentligt højere andel midlertidigt passive end gennemsnittet i klyngen, og der er iværksat forskellige tiltag i jobcentret, der skal bringe passive borgere op i gruppen af indsatsklare borgere. Revalidering, fleks, ledighedsydelse og førtidspension På revalideringsområdet er der i alt 94 borgere i Helsingør kommune, hvilket er en marginal stigning ift. 2010, hvor antallet var 91. I Klyngen har der været et fald på hhv. 12 for de jobklare og 15 for de indsatsklare revalidender. På fleksjobområdet er der 390 borgere på offentlig forsørgelse. Her har der samlet set været et fald på 5 procent inden for det seneste år, hvorimod der ikke har været nogen ændring for gennemsnittet i klyngen. Der er 105 borgere på ledighedsydelse, hvilket er det antal som i Helsingør har klaret sig bedre end gennemsnittet i klyngen, idet der har været en stigning i antallet af modtagere af ledighedsydelse i klyngen. På førtidspensionsområdet er der personer i Helsingør. Her har der samlet set været et fald på 3 procent. Gennemsnittet i klyngen er det som i Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den nhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Tabel 3 viser, i hvilket omfang de ledige aktiveres. Tabellen viser aktiveringsgraden for personer på A-dagpenge og kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Denne kan opgøres på flere måder, hvilket vil fremgå i nedenstående. 7

8 Nedenstående tabel 3 er aktiveringsgraden fra Jobindsats.dk. Den adskiller sig fra den aktivitetsgrad, der normalt anvendes i Jobcentret. Ovennævnte opgørelse viser, hvor stor en andel af tiden det samlede antal ydelsesmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering i den valgte periode omregnet i timer (her er opgørelserne for 1 måned). Den opgørelse kommunen anvender, tæller antallet af aktiverede borgere på en bestemt dag uanset timetal og varighed af aktiviteten. I den opgørelse tæller også revalidenderne med som aktive ydelsesmodtagere. Opgørelsen nholdes løbende med en beregning af aktivitetsgraden ud fra forbruget i kroner i den pågældende måned. Den økonomiske aktivitetsgrad ligger altid 2-3 procent point over aktivitetsgraden baseret på hoveder. Der er altså stor overensstemmelse mellem aktivitetsgraden, der beregnes i kommunen og den økonomiske aktivitetsgrad. De to væsentlige forskelle mellem de to beregninger udgøres af, at ikke alle borgere aktiveres på fuld tid (37 timer ugentlig), de fleste aktiveres timer ugentlig, og at revalidenderne medregnes i Jobcentrets egen opgørelse. Formålet med tabellen er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Tabel 3: Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden point Ift. måned året point Høj./laveste niveau i klyngen i måned, Gnsn. niveau i klyngen i måned, Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Kilde: Jobindsats.dk Samlet set er aktiveringsgraden pr. december procent i Helsingør kommune. Det er et fald på 4 procent point i forhold til året før og 5 procent point lavere aktiveringsgrad end gennemsnittet i klyngen på 36 procent. På A-dagpenge området er aktiveringsgraden pr. december procent i Helsingør. Det er et fald på 5 procent point i forhold til året før og 6 procent point lavere end gennemsnittet i klyngen. For de jobklare på kontanthjælpsområdet er aktiveringsgraden 43 procent i Helsingør. Det er 7 procent højere i forhold til året før og 4 procent point højere end gennemsnittet i klyngen på 39 procent. For de indsatsklare på kontanthjælpsområdet er aktiveringsgraden pr. december procent i Helsingør kommune. Det er 10 procent point lavere i forhold til året før og 1 procent point højere end gennemsnittet i klyngen. I forhold til den politisk vedtaget aktivitetsgrad på 36 for kontanthjælpsmodtagere og revalidender i Helsingør kommune, har gennemsnittet i 2011 været lidt højere, nemlig 37. 8

9 Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav om, hvor tit a- dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 4 i nedenstående viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt. Endvidere vises udviklingen i rettidigheden for jobsamtaler og afgivelse af aktiveringstilbud. Formålet med tabellerne er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 4: Opfyldelse af minimumskrav Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden point Ift. måned året point Høj./laveste niveau i klyngen i måned, Gnsn. niveau i klyngen i måned, Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Af tabel 4 fremgår, at rettidigheden for jobsamtaler for borgere, der modtager a-dagpenge og kontanthjælp i gennemsnit har været hhv. 97 og 98 i Hermed er rettidigheden på 90 procent overholdt. I forhold til gennemsnittet i klyngen afholder Helsingør en større andel jobsamtaler for a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, idet Helsingør afholdte hhv. 5 og 4 flere samtaler end klyngen. Rettidigheden for aktive tilbud for borgere, der modtager a-dagpenge og kontant- og starthjælp har været 91 i Rettidigheden er dermed overholdt. I forhold til gennemsnittet i klyngen mangler Helsingør at give en større andel aktive tilbud til a-dagpengemodtagere end gennemsnittet i klyngen, idet Helsingør gav 4 færre tilbud end klyngen. På kontantog starthjælpsområdet gav Helsingør den andel aktive tilbud som gennemsnittet i klyngen. 9

10 Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Tabel 5 viser, om kommunen potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats. Tabel 5: Besparelsespotentiale fordelt på ydelser Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,07 3, ,5 Kontanthjælp 3,71 3, ,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,33 0, ,5 Sygedagpenge 2,15 2, ,5 Ledighedsydelse 0,26 0, ,5 Fleksjob 1,01 1, ,7 Førtidspension 6,77 6, ,0 I alt 17,31 19,17.. Kilde: Jobindsats.dk Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre (klyngen). Laves et samlet regnestykke for de indsatsområder, hvor kommunen sparer penge i forhold til klyngen og de områder, hvor kommunen kan spare penge i forhold til klyngen har Helsingør kommune i alt sparet 62,7 mio. kr. (62,7 mio. 0 mio.). Kommunens besparelsespotentiale er 0 kr. idet der ikke er nogle ydelsesområder, hvor Helsingør kan spare penge ift. klyngen. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner i forhold til klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den po- 10

11 tentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Samlet set er andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen 17,31 procent i Helsingør kommune. Det svarer til, at Helsingør har knap 2 procent point færre fuldtidspersoner af befolkningen på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen. 11

12 Scorecards Beskæftigelsesministerens mål I nedenstående tabel 6 vises scorecard for Beskæftigelsesministerens 4 mål. Scorecardet giver en månedlig status for december 2011 og viser det seneste års udvikling for hvert af Beskæftigelsesministerens fire mål for 2011 for Helsingør kommune og jobcentrene i klyngen. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Der gives en placering for hvert ministermål, og den placering der vises i tabellen er en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at nlægge placeringer for hvert ministermål. Ud fra tabellen ses, at Helsingør er placeret på en delt 4. plads ud af 6. Det er en ændring fra 2010, hvor Helsingør var bedst i klyngen. Tabel 6: Scorecard for Beskæftigelsesministerens mål Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 2011 Personer på permanente forsørgelsesordninger Dec 2011 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2011 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 2011 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. måned året Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. måned året Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. måned året Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. måned året Placering Herlev 597-5, , , ,9 1 Esbjerg/Fan ø , , , ,0 2 Rødovre 771-4, , , ,4 3 Helsingør , , , ,8 4 Horsens , , , ,3 4 Hvidovre , , , ,3 5 Hele klyngen , , , ,8. Kilde: Jobindsats.dk 12

13 13