Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik
|
|
- David Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det er dog svært at afgøre, om det er en kraftig forstuvning eller om noget er brækket. Efter hurtig afkøling med en ispose og med armen højt hævet må Peter en tur på skadestuen. Besøget slutter ikke på skadestuen. Peter må en tur op på røntgenafdelingen for at få stillet en mere præcis diagnose. Efter den ubehagelige lyd kommer smerten, og alle der kommer løbende til kan straks se, at der var noget helt galt med hånden. Den hæver og enhver berøring får Peter til at råbe højt. På Sygehuset benyttes røntgenstråling i stort omfang til såvel røntgenfotografering (røntgendiagnostik) som til behandling af kræft. På SVS foretages røntgenundersøgelser om året. (status rapport 2011 over energi- og miljøredegørelse) Udarbejdet af Forfatter: Ole Gadsboelle Redaktion: Beth Wehner Andersen, Claus Auning, Linda Ahrenkiel og Mette Auning Layout: Rune Skeel-Gjørling December 2012
2 Diagnosen stilles På skadestuen Efter kort tid på skadesstuen sendes Peter op på Røntgenafdelingen, hvor der - med en opstilling som på billedet til højre - tages røntgenbilleder. Da røntgenstrålingen absorberes mere af knoglerne end af det omkringliggende væv, kan der herved dannes et skyggebillede på en digital (fotografisk) film. Ved at studere billederne meget grundigt, kan der stilles en diagnose: [Figur 1] Røntgenudstyr til optagelse af et billede af f.eks. en hånd Hånden er brækket Som det fremgår af røntgenbilledet er en af håndrodsknoglerne brækket. (Bemærk, at det ene billede er taget nedenfra og det andet ovenfra) På billedet til højre kan det ses, at en løsning kræver en operation, hvor en skrue bliver indsat for at holde sammen på knoglen. [Figur 2] En brækket håndrodsknogle [Figur 3] Et billede taget efter indoperation af skrue 2
3 Røntgenrøret Strålingen frembringes i et såkaldt røntgenrør Det er et lufttomtglasrør, hvori der er indstøbt to elektroder. Den negative elektrode (katoden), er udformet som en glødetråd. Den positive (anoden) er en metalplade af f.eks. wolfram eller kobber. Når røret er i funktion, går der en strøm igennem en glødetråd i katoden. Denne strøm opvarmer katoden så meget, at det er nemt at frigøre elektronerne. De således netop frigjorte elektroner accelereres af den elektriske spændingsforskel mellem katoden og anoden. Da der er vacuum i røret, kan elektronerne accelerere frit over imod anoden, som de støder ind i med stor fart. [Figur 4] En principskitse af et røntgenrør hvor anoden udsender kortbølget elektromagnetisk stråling (fotoner) [Figur 5] Et røntgenrør, der anvendes i et røntgenapparat 3
4 Strålingens energi [Wilhelm Röntgen] ( ) Tysk fysiker, der i 1901 fik Nobelprisen fordi han i 1895 opdagede røntgenstrålerne. Han kaldte dem i starten for x- stråler, fordi han ikke var klar over, hvad de bestod af. Senere fandt man ud af, at det er kortbølgede elektro-magnetisk stråling. elektromagnetisk stråling (fotoner). Man kalder denne stråling for bremsestråling. Hvis spændingen er høj nok vil strålingen være så kortbølget, at den er i røntgenområdet. Fotonenergien: = Eksempel: Elektronernes kinetiske energi (og dermed fart) vil da stige i takt med, at de taber potentiel energi i feltet mellem katoden og anoden. Når de når anoden, er al den potentielle energi (E pot =eu) omdannet til kinetisk energi. Elektronerne rammer altså anoden med en kinetisk energi givet ved: Den del af elektronernes energi, der ikke udsendes som stråling afsættes som varme i anoden. I praksis er det normalt under 1% af energien, der udsendes som stråling. På sygehusets røntgenrør roterer anoden. Dermed fordeles den termiske energi over et større område, og det forlænger anodens holdbarhed. Hvis spændingen er 30kV, vil elektronerne ramme anoden med en kinetisk energi på 30keV svarende til 1, C 3, V = 4, J. Når elektronerne fra katoden støder ind i anoden, bremses de kraftigt op af tiltrækningen fra de positive kerner i anodematerialet. Under denne opbremsning udsender elektronerne den tabte kinetisk energi som Da elektronerne kan aflevere fra 0 ev op til deres kinetiske energi (eu), vil den udsendte stråling udgøre et kontinuert spektrum fra 0 til eu. Bølgelængderne vil variere fra den mindste bølgelængde svarende til den største energi til i princippet uendelig bølgelængde svarende til 0 energi. Fra det område af anoden, hvor elektronstrålen rammer, bliver de mange fotoner udsendt (10 13 til pr sekund). 4
5 Spektret Ud over det kontinuerte spektrum, der stammer fra bremsestrålingen, kan der også være ekstra meget stråling ved bestemte bølgelængder (karakteristisk røntgenstråling). Det ses som linjer i spektret og stammer fra emission fra eksciterede atomer i anoden. Typisk er det elektroner der springer fra L- til K-skallen (K-røntgen). Energiforskellen mellem L og K-skallen vokser med Z2. Da energiforskellen mellem L og K er ca. 10 ev i hydrogen, vil energiforskellen være over 10keV hvis Z er større end ca. 30 ( ). For de fleste anoder vil der derfor være linjer i spektret med de spændinger, man normalt lægger over røntgenrøret. mas betyder milleampere gange sekund, hvilket er en enhed for ladning, altså mc. Dvs. det er et mål for hvor mange elektroner, der rammer anoden, og dermed for hvor mange røntgenfotoner anoden udsender. kv betyder kilovolt og altså enheden for spænding. Det er spændingen påtrykt røntgenrøret. kilovolterne er derfor et mål for den maksimale energi af fotonerne i røntgenstrålingen Hvordan opstår kontrasterne i billederne? Årsagen til at der opstår et billede (klare kontraster) er, at de forskellige grundstoffer ikke har samme evne til at absorbere strålingen. Grundstoffer som bly, iod og barium er gode til at stoppe strålingen (stærkt absorberende). Calcium og jern mindre gode, mens brint, ilt og kvælstof er dårlige til at absorbere strålingen. Vore knogler indeholder en del kalk, dvs. calciumforbindelser, mens det omgivende væv hovedsageligt består af vand, dvs. brint og ilt. Hermed vil færre fotoner kunne gennemtrænge en knogle end f.eks. muskler, og knoglerne vil derfor danne en skygge på røntgenbilledet. [Figur 4] Spektret fra et røntgenrør. Bemærk hvordan strålingen rykker mod kortere bølgelængde (større energi), hvis spændingen øges. Da energispringene afhænger af grundstoffet, vil linjerne ligge forskellige steder i spektret afhængig af valg af anodemateriale. Mas og meget mere Når man ligger der og venter på undersøgelsen, hører man mange af radiografernes fagudtryk/fagtermer som f.eks. maserne og kilovolterne. De kan dog let oversættes til fysisk forståelse. [Figur 5] Radiolog vurderer røntgenbillede Det er afgørende for kvaliteten (og dermed muligheden for at stille den rigtige diagnose) af et røntgenbillede, at det har en god kontrast (stor forskel mellem sort og hvidt i billedet). 5
6 Hvis accelerationsspændingen er for høj, vil fotonerne trænge gennem både blødt væv og knogler og give en jævn sværtning af filmen næsten uden kontrast. Er accelerationsspændingen for lav, kan strålingen ikke trænge igennem patienten, og filmen sværtes for lidt. God kontrast i billedet skabes ved at eksponere filmen rigtigt. Hvis filmen rammes af for få fotoner, sværtes den for lidt. Hvis den rammes af for mange, bliver den helt sort. Eksponeringen kan reguleres ved at ændre på strømmen (antallet af fotoner pr tid) og/eller ved at ændre eksponeringstiden. Summa summarum. Der skal vælges en spænding (kv), altså en energi for fotonerne. Derudover skal antallet af fotoner styres gennem valg af strømstyrke (ma) og eksponeringstid (s). I praksis er det ofte produktet af strøm og tid man ændrer (mas). CT-scanneren se, hvor dybt den ligger, eller hvilken udstrækning den har i strålernes retning [Figur 6] CT Scanner på Sydvestjysk Sygehus Et problem ved almindelig røntgenfotografering er, at man kun for et to-dimensionelt billede. På billedet ser man skygger fra alt, hvad røntgenstrålingen passerer på sin vej gennem patienten. Billedet viser derfor ikke hvor langt inde i patienten de lag ligger, som giver kontrasterne i billedet. Man opnår altså bare en todimensionel projektion af det undersøgte. Fotograferer man en kræftsvulst, kan man derfor ikke En måde at løse dette problem på er at fotografere patienten igen fra andre vinkler. I 1973 begyndte man at anvende en såkaldt CT-scanner, hvor man lader et røntgenrør bevæge sig i en cirkel omkring patienten. Når den har kørt en omgang, rykkes patienten et lille stykke vinkelret herpå og røntgenrøret foretager en ny rundtur. Mens røntgenrøret bevæger sig, sender det ganske tynde strålebundter igennem patienten. Disse stråler opfanges af detektorer på den anden side af patienten. Resultaterne af disse detektorers målinger lagres i en computer, som så konstruerer et tredimensionelt billede af det undersøgte. Da det er elektronerne, der stopper røntgenstrålingen, er materialer med stor densitet bedst til at reducere strålingen! 6
7 Beskyttelse mod stråling På røntgenafdelingen gør man meget ud af at beskytte patienterne mod uønsket stråling, bl.a. ved at anvende de lavest mulige doser. Derudover afskærmer man f. eks. patienternes kønsdele mod uønsket bestråling ved hjælp af blyforklæder og deres øjne ved hjælp af blyglasbriller. Hold om muligt afstand til røntgenrøret og sørg for at få meget/tungt materiale mellem røret og det der ikke ønskes bestrålet. [FOTO] Elev iføres blyforklæde Personalet der jo skal gennemføre mange undersøgelser gennem et arbejdsliv sikres også bedst muligt bl.a. ved at røntgenudstyret normalt er indrettet så det kun kan aktiveres fra et kontrolrum, der er afskærmet imod stråling og har god afstand til røntgenrøret. Hermed beskyttes personalet mod spredt stråling. For at kontrollere hvor meget stråling den enkelte medarbejder får, bærer de ansatte et såkaldt dosimeter, der er en lille plastikæske, der rummer en røntgenfølsom film. Denne film fremkaldes med bestemte tidsmellemrum, og man kan ud fra sværtningen vurdere, hvor stor en dosis bæreren har fået i den forløbne periode. 7
Av min arm! Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik
Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre
Læs mereRøntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Læs mereRøntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet
Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning
Læs mereDosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Læs mereEn dag som Radiograf. Lærervejledning. Indhold
En dag som Radiograf Lærervejledning Indhold Projektet startede som et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus, Radiologisk afdeling, og Rybners Gymnasium. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereRøntgen billeder. Kapitel 26: X-Ray Diagnostic Techniques fra Biomedical Photonic Handbook til og med afsnit 26.3.2. Jewet/Serway 42.8 + 45.
Røntgen billeder Litteratur Kapitel 6: X-Ray Diagnostic Techniques fra Biomedical Photonic Handbook til og med afsnit 6.3.. Jewet/Serway 4.8 + 45.5-7 Indhold LITTERATUR... 1 INDHOLD... 1 INTRODUKTION...
Læs mereRøntgenfysik. Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling. Birgitte Hinge 03. September (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt
Røntgenfysik Vekselvirkning mellem materiale og røntgenstråling Birgitte Hinge 03. September 2014 (Hans Bomholt Rasmussen) Ansv. fysiker for HeMidt 1 Indhold af strålefysik - gennemgang Det elektromagnetiske
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs mereTOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm 1 Princip og teori Man kan bruge røntgenstråling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstråling
Læs mereForudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:
Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereStatens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereIntraorale optagelser - Introduktion
Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereMåling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.
www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer
Læs mereMedicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs merePatientvejledning. Røntgenundersøgelse
Patientvejledning Røntgenundersøgelse Røntgenbilleder kan bidrage til, at du kan få stillet den rigtige diagnose. Røntgenbilleder kan i princippet anvendes til gen givelse af alle dele / vævstyper i kroppen,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereFluorescens & fosforescens
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereN R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereDigital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014
Digital røntgenoptagelse med sensorer Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Den digitale sensor En sensor er en røntgenreceptor, hvor energien fra røntgenstråling konverteres
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mere13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)
2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,
Læs mereTOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm Princip Man kan bruge røntgenstra ling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstra ling forskelligt.
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereVejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter
Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereLys og belysning Buffeten
Studieområdet del 2 Design rapport om Lys og belysning Buffeten Udarbejdet af: HTX 3. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i tidsperioden: Uge *-* Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereAfskærmning af røntgenanlæg
Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009
Læs mereStråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Læs mereAtomare elektroners kvantetilstande
Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereStudieteam 1: Joachim Andreasen
Studieteam 1: Joachim Andreasen Patient: Joachim Andreasen, 18 år Ønsket undersøgelse: Rtg. af hø. femur Henvisningsårsag: Udskrivningskontrol efter ekstern fiksation Status: Indlagt, Transport: Seng Efter
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik B Morten Jeppesen (mjep) htx2kity18 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereTil patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereCORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereRøntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereEnoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Røntgenfilmens påvirkning af stråler og fremkaldning Dette program forklarer, hvad der sker med dentalfilmen, når den påvirkes af røntgenstrålerne og derefter fremkaldes. Det er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereUdstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed.
InSPIRe Demonstrationsprojekt - Resultater Lavenergi røntgen til detektion af brusk i kødprodukter 28. nov. 2014 2000857-13-11-01 MAHD/MADL Sammendrag Formål Metode Brusk forekommer naturligt men er ofte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset
Læs mereEnoral Optagelsesteknik
Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,
Læs mereAcceleratorer i industrien
Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018 VUC-
Læs mereInnovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)
Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereUndervisningsplan Side 1 af 5
Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereBrandindsats i solcelleanlæg
Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.
Læs mereADDA/ADACDT vejledning
ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B
Læs mereDansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereMedicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004
Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mere15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition
Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,
Læs mereFilmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse
Filmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse Else Baden-Jensen, Hanne Hintze, Lars Schropp Sektion for Oral Radiologi Aug 2013 20.8.13 Røntgenfilmens opbygning Indpakningen af de film, vi har brugt
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mereRøntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling
Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer
Læs mere