PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE II

Transkript

1 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE II FOR VORDINGBORG KOMMUNE OKTOBER 2015

2 Udarbejdet 2015 for Vordingborg Kommune af ZARK arkitektur & planlægning Vesterbrogade 74, København V T M zark@zark.dk Med Landskabsarkitektfirmaet Becht som underrådgiver

3 INDHOLD Indledning BAGGRUND OG RAMMER Analysens afgrænsning... Borgerindragelse PRÆSTØ I DAG OG I FREMTIDEN Mere perspektiv... Borgerblik og naboblik... Mere infrastruktur... Flere brugsmønstre... Krydsfelter... Perspektiv - udfordringer og ønsker POTENTIELLE PROJEKTER Understøtte og udvikle flere potentialer... Parcelhuskvarter... Multihal - stier og ophold Opsamling... 41

4

5 INDLEDNING Præstø er en by med stærke, stedbundne kvaliteter, men også med en række udfordringer i de kommende år, når befolkning og aktivitetsniveau skal styrkes og fastholdes. Byen har en særdeles bevaringsværdig gammel bykerne, en enestående smuk beliggenhed og et aktivt foreningsliv. Men Præstø er også, som en række mindre byer, udfordret og har behov for en strategi for udviklingen i de kommende år. På den baggrund fortsætter Præstø og Vordingborg Kommune arbejdet med den fremtidige planlægning, så byens funktion og betydning som bycenter, bosætningsby og turistby kan fastholdes. I 2013 indledtes arbejdet således med en potentialeanalyse af Præstøs midtby udført af arkitektfirmaet ZARK for Vordingborg kommune. Potentialeanalysen var med til at danne grundlag for den nye og samlende lokalplan for Præstøs bymidte, Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling. Næste skridt er udarbejdelsen af en helhedsplan i tæt samarbejde med de mange foreninger og private interessenter i byen. Helhedsplanen er tænkt som en platform for arbejdet med planlægning og udvikling i fremtidens Præstø. For at understøtte arbejdet med helhedsplanen udarbejder arkitektfirmaet ZARK indeværende potentialeanalyse af Præstøs periferi, så alle byens potentialer og udfordringer medtages, også kaldet Præstø Potentialeanalyse II.

6 BAGGRUND OG RAMMER

7 BAGGRUND OG RAMMER ANALYSENS AFGRÆSNING I forbindelse med udformningen af en ny og samlende lokaleplan for Præstøs bymidte, Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling, bistod Arkitektfirma et ZARK i 2013 Vordingborg Kommune med at lave en potentialeanalyse af bymidtens potentialer og udfordringer. Året efter vedtager byrådet, at der som grundlag for Præstøs videre udvikling og planlægning skal laves en helhedsplan for Præstø. Således er der behov for at udvide potentialeanalysen til at omfatte hele Præstø; hvilket vi gør med denne analyse. 7

8 BORGERINDRAGELSE En bys potentialer belyses og udfoldes stærkest, når processen sker i et samarbejde mellem byens mange offentlige og private interessenter. Til arbejdet med en ny helhedsplan for Præstø, som denne potentialeanalyse er en del af, har Vordingborg Kommune således, i samarbejde med ZARK, tilrettelagt et borgerinddragelsesforløb. Forløbet er tilrettelagt, så det giver de mange og aktive interessenter i byen mulighed for at deltage i processen omkring en helhedsplan for Præstø. Forløbet er en opfølgning på et lignende inddragelsesforløb i relation til arbejdet med den samlende lokalplan i I arbejdet med helhedsplanen er der lagt vægt på en helhedsorienteret planlægning og markedsføring samt ikke mindst lokale samarbejder og initiativer. Plan og Byg, som er tovholdere på processen, har samlet en følgegruppe, hvori arbejdet med helhedsplanen løbende drøftes. Følgegruppen repræsenterer byens interessenter bredt. Processen er bygget op omkring en møderække i følgegruppen i den indledende udviklingsfase, suppleret med dialogmøde for alle Præstøs borgere. Desuden køres et tilsvarende forløb med udvikling af en helhedsplan for Stege, hvor der også er nedsat en følgegruppe. Vi har derfor også bedt følgegruppen fra Stege kaste et naboblik på Præstø. Læs mere i afsnit Borgerblik og naboblik. Følgegruppen består af: Lokalrådet Handelsstandsforeningen Bevaringsforeningen Seniorrådet Handicaprådet Folkeoplysningsrådet Spejderne i Præstø Handels- og Erhvervsforeningen Borger- og håndværkerforeningen Præstø IF Skolebestyrelsen Præstø Skole Gymnastikforeningen Præstø Fjord Samt enkelte andre og aktive borgere 8

9 BAGGRUND OG RAMMER 9

10 PRÆSTØ I DAG OG I FREMTIDEN

11 PRÆSTØ I DAG OG I FRENTIDEN MERE PERSPEKTIV Det at se en by eller et lokalområdes udviklingsmuligheder som et samspil mellem egne styrker og omgivelsernes vilkår, er et grundvilkår i strategisk planlægning, som kommuner i stigende grad gør brug af. Sådan skriver forsker Niels Boje Groth fra Center for Strategisk Byforskning skriver i rapporten Stationsbyer i Dag fra 2013 om (stations)byer med mellem og indbyggere. Det er et grundvilkår, som er nødt til at tage udgangspunkt i et lokalt engagement og en dialog med kommunalbestyrelsen. Endvidere er han inde på, at fragmenteringen af byen i adskilte udviklingsdynamikker omkring bolig, kultur/fritid og dagligvarehandel er et nyt grundvilkår, der peger på at nye planmæssige kvaliteter skal indtænkes i byplanlægningen. I arbejdet med den fremtidige udvikling af Præstø er det væsentligt at tænke de beskrevne udfordringer ind, men også at fastholde byens funktion og betydning som bycenter, bosætningsby og turistby i en strategisk og fremtidsorienteret helhedsplan. 11

12 BORGERBLIK OG NABOBLIK Præstøs særkende, byens uudnyttede potentialer og brugernes ønsker er blevet belyst og kortlagt gennem et borgerinddragelsesforløb. Forløbet, som er beskrevet i afsnittet `Borgerinddragelse` skete i samarbejde med repræsentanter for borgere og interessenter i Præstø og omegn. Når borgerne skal karakterisere Præstø er det med ord som smuk by, godt sted at bo også for ældre, rigt foreningsliv, overskuelig, naturskøn, blå, kulturel, præget af de gråhårede og med dårlig tilgængelighed, der går igen. Beskrivelser som kan samles med begrebet slow living. Præstø ser sig selv som et attraktivt bosted og en historisk turistby med en unik beliggenhed ud til fjorden. En usædvanlig smuk og velbevaret købstad med brostensbelagte gader, et fint gammelt badehotel, en hyggelig campingplads og gode muligheder for at bosætte sig tæt på byen og naturen, men stadigvæk kunne være i køreafstand til Storkøbenhavn. Mange kvaliteter som der skal værnes om. Men byen er også præget af den høje gennemsnitsalder, den lidt isolerede placering og dårlig offentlig transport, ligesom der er lidt nedslidte parcelhusområder, dårlig tilgængelighed i den gamle del af byen og få aktiviteter for børn og unge. Byen har relativt få arbejdspladser og mangel på overnatningsmuligheder til turister. Følgegruppen pointerer at Præstø er en bosætningsby i historiske rammer, og det er vigtigt bliver ved at være aktiv by. 12

13 PRÆSTØ I DAG OG I FRENTIDEN 13

14 Følgegruppen har en række konkrete kommentarer til fremtidens Præstø: Svær at komme til og fra lidt isoleret. Foreningslivet skrumper pga. mangel på unge. Alting er inden for gåafstand i Præstø. Mangler bænke og stier fra andelsboligerne til bymidten. Mange forskellige boligmuligheder, henvender sig dog mest til ældre. Mangel på byggegrunde til nye boliger til børnefamilier. Bedre turistinformation. Oplevelsesturisme oplagt i Præstø dvs. kajaksejlads, lystfiskeri, hvor naturen bruges. Der mangler overnatningsmuligheder. Weekendgæsterne skal også tænkes ind. Præstø er en bosætningsby, men det er vigtigt, at det ikke bliver en soveby. Så kultur- og fritidsliv skal styrkes. Da vi tog Steges følgegruppe med på rundtur i Præstø kunne de særligt se multicenteret og det nu lukkede Præstø Madmarked, som aktiviteter, der var særligt inspirerende. Og da følgegruppen fra arbejdet med en helhedsplan i Præstø var på besøg i Stege var kommentarerne til potentialer, der også var interessante i Præstø, at ankomsterne kunne være smukkere, havnefronten mangler struktur og opholdsmuligheder samt at Mønhallerne har en kedelig ankomst. Endvidere syntes de at projektet med den gamle sukkerfabrik er interessant, at Silderuten er en fin tur rundt i byen og at dannelsen af Fonden Møns Bygningsfornyelse` er et kæmpe aktiv, som Præstø misunder dem. På kortet til højre har følgegruppen markeret, hvor de mener, at byens henholdsvis mest attraktive byrum og mest udfordrede byrum er. Attraktive byrum 1. Sti til Hollænderskoven 2. Thorvaldsens Samling 3. Antoniehøjen 4. Stationsbygningen 5. Springvand 6. Fjordstien 7. Torvet 8. Klosternakken 9. Vandtårnet 10. Frederiksminde 11. Dalen 12. Glasmuseet 13. Tubæk Å og engene 14. Spejderhytten 15. Biblioteket 16. Grønt område 17. Jakobs Havn 18. Naturområde 19. Boldbaner 20. Fritidscenter 21. Havnen 22. Campingpladsen 23. Multihallen Udfordrede byrum 1. Erhvervsgrund 2. Parkeringsplads 3. Stranden 4. Roklubben 5. Superbest 6. For stor sivbevoksning 7. Erhvervsbygning 8. Rema Ungdomsklubben 10. Beskyttede boliger 11. Multihallen 12. Fjordgården 13. Boldbaner 14. Campingpladsen 14

15 PRÆSTØ I DAG OG I FRENTIDEN

16 MERE INFRASTRUKTUR HERFØLGE NÆSTVED PRÆSTØ VORDINGBORG STEGE Præstøs infrastruktur er af præget byens geografi og historie. Præstø er forbundet med oplandet via flere større indfaldsveje - Næstvedvej fra vest, Faksevej fra nord, Mønvej fra syd og Jungshovedvej fra øst. Herfra ankommer man også med bus til Svend Gønges Torv i det historiske centrum, der er placeret nord på ved vandet. Cyklister kan også ankomme via cykel- og vandreruter, hvor Præstø ligger centralt placeret. Det historiske centrum i nord ved vandet, er dog delvist koblet fra byens mere perifere byområder på grund af engen. Det store grønne engområde opdeler delvist byen i den historiske midtby mod nord og mod syd- øst i boligområder og et mindre erhvervsområde. Periferien af Præstø har også forskellige rekreative faciliteter som boldbanerne og den nye multihal. Adkomsten og stiforløbene hertil er uklare og dårligt kommunikeret, så sammenhængen med midtbyen svækkes. biltrafik til bykernen gang- og cykelstier ankomstpunkter til byperiferien ankomstpunkter til bykernen parkering 16

17 17

18 FLERE BRUGSMØNSTRE Vi zoomer ud i denne Potentialeanalyse II for Præstø, og medtager områderne i byens periferi, den nyere del af byen, som er bygget senere og hovedsagligt mod syd og øst. Brugsmønstret ændrer sig og tilføjer lejlighedsvis aktivitet ved skolen, enkelte dagligvarebutikker, mens der ved området omkring multihallen er permanent aktivitet. Området ved mulitihallen besøges af skolebørn, sportsklubber og også af besøgende til beboerne i bebyggelsens ældreboliger. Aktiviteten i de relativt store boligområder er spredt og har en mere sporadisk karakter. Det hænger også sammen med at boligkvartererne, for en stor del, er lidt slidte parcelhuskvarterer, hvor der ikke er arbejdet med mellemrummene - de grønne kiler og stille villaveje. Mellemrummene er områdernes mulighed for at beboerne kan mødes på tværs og børnene har rum til fælles leg. Bymidten er fortsat byens omdrejningspunkt, som skal bevares og udvikles, men også byens periferi har vigtige aktivitetspotentialer. + + kultur og fritid (bibliotek, bio, udstillinger, turistinfo mm) leg og idræt daglivarebutikker lejlighedsvist aktive byrum permanent aktive byrum parkering 18

19

20 KRYDSFELTER Som i den første potentialeanalyse for Præstø midtby, så peger vi også i Præstøs periferi på potentielle udviklingsfelter, hvor infrastrukturen krydser eller understøtter aktiviteter som handel, kulturaktiviteter, sports- eller fritidsaktiviteter, og hvor der er byrum eller bygninger, som kan videre- eller nyudvikles. På baggrund af input fra borgerne og i samarbejde med Kommunen peger vi på to fokusområder. Det er to områder, hvor de stedbundne værdier er stærke, og som besidder et stort potentiale. Vi peger således på de eksisterende, lidt hensynene boligområder og området i forbindelse med multihallen. a-e f g tidligere potentialeområder parcelhuskvarter multihal - stier og ophold gang- og cykelstier ankomstpunkter til byperiferien + + ankomstpunkter til bykernen kultur og fritid (bibliotek, bio, udstillinger, turistinfo mm) leg og idræt daglivarebutikker lejlighedsvist aktive byrum parkering

21 + c b + e + a d f + g + + +

22 PERSPEKTIV - UDFORDRINGER OG ØNSKER Helt grundlæggende er Præstøs udfordring at bevare og udvikle på samme tid, for at kunne fastholde en by med et aktivt bycenter, gode boligområder og rekreative aktiviteter, der tiltrækker borgere og besøgende fra alle aldersgrupper. At bevare Præstøs historiske bymiljø, skudehavnen og de grønne rekreative arealer men samtidigt skabe byrum, rekreative områder og infrastruktur, der forstærker de stedbårne kvaliteter i byen og tilfører nye aktiviteter. Nyere forskning viser, at der i mange mellemstore byer er et paradoks, nemlig at der investeres i byerne i de nye dagligvarebutikker, i nye boliger og i idræt og kultur men ikke i bymiljøerne. Og det er den væsentligste årsag til forfald i bymidten. Det er til dels undgået i Præstø, hvor den historieske bymidte er velbevaret, om end der er en række uudnyttede udviklingspotentialer, som beskrevet i den første potentialeanalyse for bymidten. Præstø kan ved at investere i bymiljøerne være med til både at bevare og udvikle. Præstø har, som mange andre provinsbyer, en række monofunktionelle og lidt slidte parcelhusområder, hvor de fælles, rekreative arealer har et stort uudnyttet potentiale. I områderne kan også tænkes fortætning og omformning af husenes arkitektur og funktioner ind. fornyelse og udvikling, som Præstø kan få med tilflytningen af børnefamilier, beror således på mobilitet i byens boligområder. Nemlig at seniorerne skal have et alternativt boligtilbud, og at parcelhuskvartererne revitaliseres. Men også afvandingsproblematikken og energiforbedringer er aktuelle og relevante problemstillinger at tænke ind ikke bare i boligområderne men også generelt i arbejdet med helhedsplanen og Præstøs fremtidige planlæg ning. RealDania projektet Fremtidens forstader fra 2012 beskriver hvordan omformningen af parcelhusområderne bl.a. kan gøre friarealerne til rammen om nye og mere aktive anvendelser samt dermed skabe nye mødesteder. Initiativer og investeringer, anbefaler vi, sker i et tæt samarbejde mellem kommunen og byens mange aktive interessenter, så ressourcerne udnyttes bedste muligt, og så det bliver velfungerende og smukke bymiljøer, som byens borgere har glæde af og et ejerskab til. I byrummene skal alle aldersgrupper tænkes ind. Tilgængelighed for alle er derfor et vigtigt parameter. Som en af Præstøs borgere udtrykte det: Vi skal være en aktiv by, ikke en soveby. I en rapport fra Center for fremtidsforskning, Nutidens og fremtidens parcelhus, fra 2006 peger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på at parcelhuset er børnefamiliernes foretrukne boligform, men at seniorerne ikke flytter fra deres, nu for store, parcelhuse, bl.a. fordi at de ikke kan finde gode boligalternativer til parcelhuset. En del af den nødvendigt at prioritere og fokusere på udvalgte udviklingspotentialer 22

23 PRÆSTØ I DAG OG I FRENTIDEN 23

24 POTENTIELLE PROJEKTER

25 POTENTIELLE PROJEKTER UNDERSTØTTE OG UDVIKLE FLERE POTENTIALER Analysen af Præstøs periferi og byens potentialer peger på en række interessante projekter. Men de er også en del af en samlet udvikling, som vi har beskrevet i den tidligere potentialeanalyse og i de forrige afsnit i denne analyse. Med tanke på en udvikling der kan medvirke til nye aktiviteter og mere byliv. I det følgende afsnit vil vi gennemgå og uddybe to uudnyttede potentialer de ældre parcelhusområder og området ved multihallen. f g 25

26 fuudnyttede MULIGHEDER I fremtidens Præstø er der fokus på bæredygtighed miljømæssig, socialt og økonomisk så hvordan kan Præstø blive et bedre sted at bo ud fra de forudsætninger? I Realdania projektet Fremtidens forstæder beskrives det, at parcelhuskvarteret flere gange har været dømt ude som fremtiden boligform. Imidlertid er parcelhuset i dag danskernes foretrukne boligform, som tidligere beskrevet i denne potentialeanalyse. I Realdania projektet har man derfor sat fokus på parcelhusets kvaliteter og rejst en debat om hvordan parcelhuskvarteret kan blive bæredygtigt. Man har dels arbejdet med den enkelte bolig og dels arbejdet med boligområdet og dets byrum. Vi har valgt at fokusere på det sidste, som naturligt kan indgå i den fremtidige helhedsplan. PARCELHUSKVARTER Parcelhuskvarterernes fællesarealer, indfaldsveje og landskaber kan gøres langt mere interessante, hvis beplantningen bliver mere varieret og der blive flere og nye aktivitets- og opholdsmuligheder. Det gør samtidig den enkelte bolig mere attraktiv. Øget beplantning har også positive, miljømæssige effekter, der med medvirker til reducering af CO2 og skaber en biotop, der tiltrækker et varieret dyre- og insektliv. Præstø har en række monofunktionelle og lidt slidte parcelhusområder, hvor de fælles, rekreative arealer har et stort uudnyttet potentiale. Vi vil her fokusere på et enkelt område syd-øst for centrum med en attraktiv beliggenhed tæt på bugten. Friarealerne kan her gøres til rammen om nye og mere aktive anvendelser og dermed skabe nye mødesteder. afgræsning af fokusområde styrkelse af stinettet gang- og cykelstier 26

27 POTENTIELLE PROJEKTER 27

28 fparcelhuskvarter FRIAREALERNE I området er der dels et stort friareal med nogle få legeredskaber, og dels en grøn passage med en sti gennem boligområdet. Friareal og passage har en græsbeplantning og sparsom, sporadisk beplantning. Friarealet bruges mest til lidt boldspil og passagen anvendes, når man vil fra punkt a til b. begge dele er meget forblæste uden læ eller siddepladser. EN BIOTOP MED NYE MULIGHEDER Ved at arbejde med varieret beplantning, en mindre ændring af landskabet i form af små volde og opholdsområder med bænke, grillplads, legeområde, hængekøjer, boldbane og boulebane på friarealet, skaber vi en lille park med muligheder og mødesteder for alle aldersgrupper. Beplantningen i parken foreslås sammensat af højere træer og lavere buske, der tilsammen skaber læ og danner rum. De store træer plantes solitært eller i enkelte grupper og kan være eg eller sølvpil. Parken omkranses af et levende læhegn af buske som sommerfuglebusk, syren, hyld eller kejserbusk, der bliver 2-4 meter højt og hvor farver og dufte skifter og tiltrækker mange forskellige insekter og dyr. Beplantningen skaber også mulighed for både sol og skygge. ÅRSTIDERNES STI Stien gennem den grønne kile fungerer fint som en lidt smallere og præcis grus- eller asfaltsti med grønne arealer på begge sider, hvor der plantes lette løvtræer som ask og sølvpil, mindre træer som kirsebær og røn og læhegn med sommerfuglebuske, uægte jasmin og kejserbuske. Den grønne kile forandres til årstidernes sti med årstidernes skiftende farver og dufte. Beplantningen giver læ og forskellige oplevelser i takt med årets gang. 28

29 POTENTIELLE PROJEKTER eksisterende havehæk Vinddiagram eksisterende forhold havehæk boldbane lavt buskads legeø mindre gangsti lavt buskads siddeplads havehæk Vinddiagram fremtidige forhold 29

30 fparcelhuskvarter ophold hestehavevej fjorvej boldspil ophold legeø grill boule sti ophold legeø ophold eksisterende træer nye træer nyt lavt buskads bænk 30

31 POTENTIELLE PROJEKTER En beplantning af pile-, ege- og kirsebærtræer suppleret med et læhegn af duftende buske og enkelte magnolie og rododendronplanter skaber læ og opholdssteder. Bænke placeres langs med stien og omkring parken, så 2 5 unge og ældre kan nyde området. Boule er blevet en populær aktivitet hos mange ældre beboere og en god måde at mødes på. Forskellige græsarter kan også være med til at give farver og variation. 3 Hængekøjer er et hit om sommeren. Eksemplet er fra en park i England. 31

32 fparcelhuskvarter 32

33 POTENTIELLE PROJEKTER Parken indbyder til ophold og leg - møder på tværs. Varierende beplantning om danner området til en biotop med skiftende dufte og farver i takt med årstidernes skiften. 33

34 g MULTIHAL - STIER OG OPHOLD I vores analyse af Præstøs sydlige og østlige områder kan vi se at multihallen er et stort aktiv, som tiltrækker mange besøgende i alle aldre. Det er børn, unge og voksne, der dyrker idræt eller er tilskuere til idræt, deltagere i andre typer arrangementer og besøgende til de ældre, der bor i kompleksets ældreboliger. Multihallen ligger på kanten af byen ved siden af et boligområde, men også tæt på bl.a. Præstø Skole og fodboldklubben. De fysiske forbindelser, til ikke bare byen men også til skolen og fodboldklubben, er dårlige og understøtter ikke mulighederne for mere synergi og samarbejde på tværs. Ligeledes er er der store uudnyttede muligheder i multihallens umiddelbare omgivelser i forhold til ophold og motion. Vi foreslår derfor at stinettet omkring multihallen opgraderes og udvides, så det i højere grad forbinder multihallen med Præstø centrum, med skolen og med fodboldklubben. Som det er foreslået af følgegruppen er der også tænkt en lille plads ind med en rund bænk under et (med tiden) stort træ, der er med til at markere mødestedet og give ly og læ. Mødestedet er til ældre, der har brug for et hvil på turen, unge der får en snak, og børn der leger før og eller efter aktiviteterne i hallen. Vi har også markeret muligheden for en løberute på én km rundt langs boldbanerne, der kan bruges i forbindelse med opvarmning. klubhus Stierne er grus eller asfalt med en kantafgræsning, så stien er mere synlig, men også nemmere at vedligeholde. En lav pullertbelysning markerer stien og gøre det mere sikkert at færdes på stien i mørke. Vi foreslår også læhegn et styrket og udvidet med sorter som det eksisterende læhegn. Det store solitære træ i forbindelse med opholdspladsen kan være sølvpil. multihal skole afgræsning af fokusområde gang- og cykelstier styrkelse af stinettet udvidelse til løbesti 34

35 POTENTIELLE PROJEKTER 35

36 gmultihal - STIER OG OPHOLD winslowsvej spangen stadionvej klubhus sti skole multihal rosagervej ny sti eksisterende træer nye træer bænk udvidelse til løbesti 36

37 POTENTIELLE PROJEKTER En rund bænk under et løv- eller fyrtræ definerer et opholdsområde og et omdrejningspunkt. 37

38 gmultihal - STIER OG OPHOLD eksisterende læhegn pullet armatur 3 meter bred grussti med kant boldbane 38

39 POTENTIELLE PROJEKTER Styrkes stisytemet så det er med til at forbinde byen og 4 2 Der er et oplagt en oplagt potentiale i at koble fodboldklubben 5 Pullertbelysning markerer stiforløbet i mørke og gør det mere sikkert at færdes. Udendørs motionsredskaber kunne være et fint supplement til stiforløbet og opholdspladsen. 3 En løbesti kan bruges i forbindelse med opvarmning og andre aktiviteter. 39

40

41 OPSAMLING OPSAMLING Præstø ser sig selv som en smuk by, hvor det er godt at bo, og som en by der har et rigt foreningsliv. Men også som en by med mange gråhårede og et foreningsliv der skrumper, som en af borgerne udtrykte det. Byen har en stærk identitet som bolig- og turistby, som det er væsentligt at udvikle i de kommende års planlægning. Med en analyse af såvel bymidte som periferi i byen kan Præstø tage næste skridt mod fremtidens planlægning og fortsætte processen med at samle og udvikle byen og koble havnen, byen og boligområderne sammen. Og udpegningen af en række potentielle fokusområder giver mulighed for at prioritere og få mere for mindre. Arbejdet med dynamisk planlægning er i gang og fortsættes med en ny helhedsplan, der udvikler Præstø som aktiv by og tiltrækker borgere og turister i alle aldre. Udviklingen kan styrkes, når det er en dynamisk proces, som løbende kan tilpasses rammerne, netop som det er planen med den kommende helhedsplan.

42 42