STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Uddannelsens mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur mv. 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger 7 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse, indhold og prøver 8 Uddannelsens tilrettelæggelse 9 Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser 10 Modul 2 Ikt og interaktionsdesign 11 Modul 3 Ikt og læring i organisationer 12 Modul 4 Ikt og didaktisk design 13 Valgmoduler i ikt og læring 14 Projektmodul: Ikt i læreprocesser brug og betydning 15 Modul: Masterprojekt 16 Oversigt over obligatoriske prøver 17 Oversigt over prøver i valgmoduler 18 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 19 Dispensation 20 Uddybende information 21 Ikrafttrædelse 2

3 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE (med korrektioner) I medfør af lov nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i ikt og læring (MIL). KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i ikt og læring (MIL) er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om deltidsuddannelse samt Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og censorbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i ikt og læring hører under Det Humanistiske Fakultet og udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen,, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. 3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i ikt og læring hører under Studienævnet for Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Formålet med Masteruddannelsen i ikt og læring er at kvalificere den studerende til gennem oparbejdelse af teoretiske, analytiske, metodiske og designmæssige kompetencer i forholdet mellem ikt og læring at kunne analysere, designe og implementere ikt-støttede læreprocesser i skiftende kontekster. Uddannelsen sigter imod at uddanne: undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser planlæggere, der kan tilrettelægge implementering af ikt i uddannelser uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder softwareudviklere, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsomgivelser. 3

4 Stk. 2 Det overordnede formål med Masteruddannelsen i ikt og læring er, at den studerende skal opnå viden om, færdigheder i og kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere ikt-baseret læring. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende i henseende til vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau inden for feltet ikt og læring skal kunne: tilegne sig højeste internationale forskningsbaserede viden om teori, metode og praksis forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis identificere, analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger forstå og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af iktbaserede læreprocesser identificere og forstå ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik reflektere over og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og ikt-baserede læringsartefakter på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder og med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende skal kunne: anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for feltet ikt og læring vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller inden for feltet ikt og læring gennem udnyttelse af skiftende genrer inden for feltet ikt og læring, formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere anvende og forholde sig til teorier og metoder, der knytter sig til planlægning, design, udvikling og vurdering af ikt-baserede læreprocesser anvende og forholde sig til grundlaget for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-baserede læringsartefakter anvende og forholde sig til teorier og metoder inden for ikt og organisatoriske læreprocesser anvende og forholde sig til ikt-baserede læreprocesser og artefakter ud fra æstetiske, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver anvende og forholde sig til forskningsfeltet ikt og læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere og formidle forskningsbaseret viden igennem det problemorienterede projektarbejde. 4

5 Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes erhvervelse af kompetencer er, at den studerende skal kunne: håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- arbejds- eller handlingsmæssige sammenhænge indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt inden for feltet ikt og læring i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer inden for feltet ikt og læring arbejde problemorienteret i kollaborative processer selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign, ikt og organisatoriske læreprocesser og ikt og didaktisk design analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske perspektiver, teorier og metoder. 5 Varighed, struktur mv. Masteruddannelsen i ikt og læring er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Stk. 2 Uddannelsen er opdelt på 4 fagmoduler på hvert 5 ECTS point, hertil kommer 3 valgmoduler på 5 ECTS point, et projektmodul på 10 ECTS og endelig masterprojektet på 15 ECTS. Stk. 3 Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS point pr. år. Uddannelsen, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse gennemføres som heltidsstudium. Stk. 4 Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag. Det er en forudsætning for indskrivning til projektmodulet, at den studerende har gennemført modulerne ikt-baserede læreprocesser, ikt og interaktionsdesign samt et valgfag på 5 ECTS point eller tilsvarende meritgivende aktiviteter. Ligeledes er det en forudsætning for indskrivning til masterprojektet, at den studerende har gennemført samtlige uddannelsens øvrige studieelementer. Stk. 5 Gennemført masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master i ikt og læring (MIL). På engelsk anvendes titlen Master of ICT and Learning (MIL) 5

6 6 Adgangsbetingelser og forudsætninger Masteruddannelsen i ikt og læring er tilrettelagt for studerende, der har gennemført en relevant videregående uddannelse (kandidatuddannelse, bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse) inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, skal den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende ikt. Stk. 2 Adgangen til Masteruddannelsen i ikt og læring forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, eksempelvis erfaring med informations- og kommunikationsteknologi; pædagogisk erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med softwaredesign og -udvikling. Stk. 3 Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. Stk. 4 Studienævnet forbeholder sig ret til at stille betingelse om forudgående deltagelse på nærmere definerede moduler i forhold til såvel valgmoduler, projektmodulet ikt-baserede læreprocesser brug og betydning samt masterprojektet. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles 6

7 ansvar. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil); vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Prøver i projetkmodulerne og masterprojektet følger altid prøveform b. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgmoduler i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. 7

8 Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 8 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er fleksibelt organiseret som face-to-face-seminarer, virtuelt interaktivt samarbejde, virtuelle rum samt computermedieret kommunikation og læring. Undervisningen er tilrettelagt som projektpædagogik, dvs. som projektarbejde understøttet af kurser, seminarer, workshops, opgaver og øvelser mv. Obligatoriske moduler Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser 1. sem. 5 ECTS-point Modul 2 Ikt og interaktionsdesign 1. sem. 5 ECTS-point 1.års projektmodul Ikt i læreprocesser brug og betydning 2. sem. 10 ECTS-point Modul 3 Ikt og læring i organisationer 3. sem. 5 ECTS-point Modul 4 Ikt og didaktisk design 3. sem. 5 ECTS-point Masterprojektmodul Masterprojekt 4. sem. 15 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét hvert af de 3 semestre* Valgmodul A Valgmodul i ikt og læring (1. semester) 1. sem. 5 ECTS-point Valgmodul B Valgmodul i ikt og læring (2. semester) 2. sem. 5 ECTS-point Valgmodul C Valgmodul i ikt og læring (3. semester) 3. sem 5 ECTS-point * Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller alle valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 15 ECTS-point. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Stk. 2 Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges på baggrund af følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 8

9 9 Modul 1 Ikt-baserede læreprocesser (ICT-based learning processes) Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt-baserede læreprocesser omfatter medierede intra- og interpersonelle læreprocesser samt læring gennem samarbejde og fælles videnkonstruktion. Ikt står i denne sammenhæng for digitale værktøjer/systemer og omgivelser til præsentation, produktion, kommunikation, og samarbejde. Der fokuseres på hvordan, under hvilke omstændigheder, og med hvilke metoder/midler det er muligt at tilrettelægge/designe, kvalificere og facilitere ikt-baserede læreprocesser, der fremmer kvalitet, dialog og samarbejde. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt-baserede læreprocesser og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse for pædagogisk planlægning, design og evaluering af hensigtsmæssige ikt-baserede læreprocesser identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt-baserede læreprocesser. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt-baserede læreprocesser, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet ikt-baserede læreprocesser med henblik på kollaboration og fælles vidensopbygning formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller indenfor området. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt-baserede læreprocesser er, at den studerede i modulet skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og tilrettelægge kollaborative ikt-baserede undervisnings- og læringsprocesser, der inddrager dialogisk og demokratisk kvalitet deltage i og moderere en e-kollaborativ vidensopbygningsproces udvise konstruktiv, e-dialogisk adfærd (deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer). Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 1: En intern skriftlig prøve i: Ikt-baserede læreprocesser (ICT Based Learning Processes). Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. 9

10 Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt-baserede læreprocesser. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Modul 2 Ikt og interaktionsdesign (ICT and Interaction Design) Modulets placering: 1. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt og interaktionsdesign omfatter arbejdet med brugergrænseflader og med design af virtuelle læringsrum. Der fokuseres specielt på interaktion og betydningsdannelse som de væsentligste forhold i menneskets arbejde med at etablere en meningsfuld relation til artefakter og på at omsætte denne relation i konkret design. Herudover arbejdes med metoder til udvikling af design samt designerens skabende kompetencer. Med hensyn til ikt-kundskaber tilegner den studerende sig brug af designværktøjer. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og interaktionsdesign er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og interaktionsdesign og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af ikt-baserede artefakter identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og interaktionsdesign. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet ikt og interaktionsdesign er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og interaktionsdesign, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt og læringsartefakter 10

11 formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller der knytter sig til feltet. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt og interaktionsdesign er, at den studerede skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt-og interaktionsdesign, herunder at skabe sig erfaring med eksperimentel og brugerorienteret udvikling af ikt-artefakter deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på 1. semester med: Prøve 2: En intern skriftlig prøve i: Ikt og interaktionsdesign (ICT and Interaction Design). Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og interaktionsdesign. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11 Modul 3 Ikt og læring i organisationer (ICT and Learning in Organizations) Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt og læring i organisationer omfatter arbejdet med ikt som redskaber til videndeling og videnledelse i organisationer. Fokus er intra- og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, ikt i livslang læring og erfaringsudveksling. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: 11

12 tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af empiriske undersøgelser af ikt, læring og videndeling i organisationer identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra teorier og metoder om organisation, kommunikation, samarbejde og it formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: selvstændigt planlægge, igangsætte, gennemføre, styre og evaluere komplekse processer inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, herunder skabe sig erfaring med udvikling af organisatoriske processer, og implementering og brug af adækvate samarbejds- og kommunikationsværktøjer deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 3: En intern skriftlig prøve i: Ikt og læring i organisationer (ICT and Learning in organizations) Prøveform: c. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og læring i organisationer. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. 12

13 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modul 4 Ikt og didaktisk design (ICT and Eductional Design) Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Ikt og didaktisk design omfatter forskellige didaktiske tilgange som grundlag for analyse og design af ikt-baserede læreprocesser, læringsprodukter og/eller virtuelle læringsomgivelser. Endvidere omfatter fagområdet det didaktisk-teoretiske grundlag for design af medieret kommunikation og interaktion med særlig fokus på sociale netværk og multimodalitet. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og didaktisk design er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og didaktisk design og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af didaktisk design i relation til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative forhold identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og didaktisk design. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet ikt og didaktisk design er, at den studerende skal kunne: anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og didaktisk design, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver. formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt og didaktisk design er, at den studerede skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og didaktisk design, herunder at skabe sig erfaring med inddragelse af multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 4: En intern skriftlig prøve i: Ikt og didaktisk design (ICT and Educational Design). Prøveform: c. 13

14 Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og didaktisk design. Redegørelsen må være på højst 7 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 30 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Valgmoduler i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Modules) Modulets placering: og 3. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Valgmodulet beskæftiger sig med et særligt perspektiv på ikt og læring. Valgmodulet giver den studerende mulighed for at fordybe sig i teori og metoder inden for valgmodulets temaramme. Der fokuseres på hovedspørgsmål om hvad, under hvilke omstændigheder og med hvilke midler det er muligt at identificere/analysere/designe/kvalificere/facilitere inden for valgmodulets temaramme. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for valgmodulets temaramme er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og læring og praksis knyttet hertil tilegne sig viden om og forståelse af valgmodulets specifikke tema identificere, forholde sig til og reflektere over valgmodulets specifikke videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og læring. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor valgmodulets temaramme er, at den studerende skal kunne: anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og læring med udgangspunkt i valgmodulets specifikke tema, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for valgmodulets specifikke tema formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til valgmodulets specifikke tema. 14

15 Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor valgmodulets temaramme er, at den studerede skal kunne: selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og læring, herunder at skabe sig erfaring med teknikker og metoder inden for valgmodulets specifikke tema Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Modulet afsluttes på henholdsvis 1., 2 og 3. semester med: En intern skriftlig prøve i: Prøve 7: Valgmodul i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Module). (1.semester) Prøve 8: Valgmodul i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Module). (2.semester) Prøve 9: Valgmodul i Ikt og læring (Optional ICT and Learning Module). (3.semester) Prøveform: c. Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til valgmodulet i ikt og læring. Emnet aftales på forhånd mellem den af studienævnet udpegede fagansvarlige og den/de studerende. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i gruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i undervisningen inden for valgmodulets temaramme års projektmodul: Ikt i læreprocesser brug og betydning (ICT in Learning Processes Theory and Design). Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Temarammen for projektmodulet er ikt i læreprocesser brug og betydning, som integrerer fagområderne ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign. Der udføres projektarbejde inden for temarammen, resultatet heraf er en rapport indeholdende teoretiske og metodiske overvejelser i relation til et produkt, der f.eks. kan være i form af et koncept, model, prototype eller færdigt produkt. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for projektmodulet ikt i læreprocesser brug og betydning er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af projektets problemstilling baseret på teori og metoder inden for felterne ikt baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign, herunder erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske aspekter identificere, reflektere over og forholde sig til problemorienteret projektpædagogik på baggrund af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske aspekter 15

16 identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og læring. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for projektmodulet ikt i læreprocesser brug og betydning er, at den studerende skal kunne: analysere og vurdere problemstillinger i projektets kontekst med udgangspunkt de videnskabelige metoder og redskaber inden for felterne ikt-baserede læreprocesser og ikt og interaktionsdesign vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger der knytter sig til planlægning, design, udvikling og evaluering af ikt-baserede læreprocesser og ikt-artefakter anvende og forholde sig til erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske aspekter i projektets kontekst formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller der knytter sig til projektets kontekst gennemføre, dokumentere og formidle viden igennem det problemorienterede projektarbejde. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor projektmodulet i ikt i læreprocesser brug og betydning er, at den studerede skal kunne: styre og udvikle ikt-baserede læringssituationer der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller arbejde problemorienteret i kollaborative ikt-baserede processer reflektere over og begrebsliggøre egen læring og betingelserne for fortsat faglig udvikling analysere, teste, evaluere og vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative og informationsteknologiske teorier og metoder. Modulet afsluttes på 2. semester med: Prøve 5: En ekstern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i projektenheden: Ikt i læreprocesser brug og betydning (ICT in Learning Processes Theory and Design). Prøveform: b. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS Prøven tager udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport og det udarbejdede produkt Den individuelt udarbejdede projektrapport må være på højst 30 sider. Ved gruppearbejde må rapporten være højst 20 sider per studerende, dog højst 95 sider i alt.. Den mundtlige prøve er tilrettelagt som gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Prøvetiden er 30 minutter pr. gruppe + 20 minutter pr. studerende (1 studerende = 30 minutter, 2 studerende = 50 minutter, 3 studerende = 70 minutter etc.). Den samlede prøvetid kan ikke overstige 2 timer. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil), produktet og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 16

17 15 Modulet Masterprojekt (Master s Thesis). Modulets placering: 4. semester. Modulets omfang: 15 ECTS Masterprojektmodulet er placeret på uddannelsens 4. semester og har et omfang af 15 ECTSpoint. Modulet omfatter udarbejdelse af et masterprojekt om et specialiseret emne, der ligger inden for ét eller på tværs af flere af de i 8, stk. 1, anførte fagområder. Masterprojektet kan enten udarbejdes som et analytisk projekt eller som et design- og implementeringsprojekt. Begge projekttyper forudsætter teoretiske og metodiske overvejelser. Masterprojektemnet godkendes på forhånd af den modulansvarlige. Som støtte for de studerendes arbejde med masterprojektet afvikles undervisning og workshops inden for: videnskabsteori videnskabelig metode affattelse af videnskabelige afhandlinger. Mål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for masterprojektet er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: tilegne sig viden om og forståelse af projektets problemstilling gennem anvendelse af teori og metoder baseret på højeste internationale forskning inden for feltet ikt og læring identificere, reflektere over og forholde sig til problemorienteret projektpædagogik på baggrund af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder kritisk forholde sig til og reflektere over masterprojektets problemstilling inden for feltet ikt og læring på et videnskabeligt grundlag. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor masterprojektet er, at den studerende skal kunne: med udgangspunkt i de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og læring, analysere og vurdere problemstillinger i masterprojektets kontekst vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet ikt og læring med udgangspunkt i masterprojektet i en relevant akademisk genre, formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til masterprojektet gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere og formidle forskningsbaseret viden igennem det problemorienterede projektarbejde. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor masterprojektet er, at den studerede skal kunne: selvstændigt styre og udvikle ikt-baserede læringssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt igangsætte arbejde i problemorienterede kollaborative ikt-baserede processer kritisk reflektere over og begrebsliggøre egen læring og betingelserne for fortsat faglig udvikling 17

18 analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder. Masterprojektmodulet afsluttes på 4. semester med følgende prøve: Prøve 6: En ekstern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i: Masterprojekt (Master s Thesis). Prøveform: b. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen Omfang: 15 ECTS Masterprojektet kan udarbejdes som enten a) et teoretisk og analytisk projekt eller b) udvikling af et produkt med tilhørende projektrapport. I begge tilfælde skal projektrapporten være mellem 25 og 60 sider ved en studerende, mellem 50 og 100 sider ved to studerende og mellem 75 og 150 sider ved tre studerende. Masterprojektet danner udgangspunkt for en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Den mundtlige prøve er tilrettelagt som gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Prøvetiden er 45 minutter pr. gruppe + 25 minutter pr. studerende (1 studerende = 45 minutter, 2 studerende = 70 minutter, 3 studerende = 95 minutter). Ved projekttype a) foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) samt den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på den skriftlige rapport. Ved projekttype b) foretages en samlet bedømmelse af det udarbejdede produkt, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på det udarbejdede produkt og den skriftlige rapport. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 18

19 16 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 1 Ikt-baserede læreprocesser 5 ECTS 2 Ikt og interaktionsdesign 5 ECTS 3 Ikt og læring i organisationer 5 ECTS 4 Ikt og didaktisk design 5 ECTS 5 Ikt i læreprocesser brug og betydning 10 ECTS 6 Masterprojekt 15 ECTS 17 Oversigt over prøver i valgmoduler Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Skala 7 Valgmodul i ikt og læring 1.semester 5 ECTS 8 Valgmodul i ikt og læring 2. semester 5 ECTS 9 Valgmodul i ikt og læring 3. semester 5 ECTS Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 18 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøve i masterprojektet, prøve 6, at prøverne 1-5 samt 7-9 er bestået. KAPITEL 4 ANDRE BESTEMMELSER 19 Dispensation Studienævnet for Humanistisk Informatik kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 20 Uddybende information Studienævnet udgiver og vedligeholder en studievejledning, hvori der gives mere udførlige oplysninger om uddannelsen. 21 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Humanistisk Informatik og godkendt af dekanen. Studieordningen med revisioner har virkning fra den 1. maj 2013 og erstatter alle tidligere versioner Det Humanistiske Fakultet har dispenseret de studerende på masteruddannelsen i ikt og læring fra de generelle prøvebestemmelser på fakultetet som følge af ændring i eksamensbekendtgørelsen, nr. 666 af 24. juni 2012 om genindførelse af gruppeeksamen og vægtning mellem det skriftlige og mundtlige arbejde. Det besluttes af Studienævnet for Humanistisk Informatik og/eller Det Humanistiske Fakultet, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter nærværende studieordning. 19