NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

Transkript

1 AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF ere har desuden en højere anerkendelsesprocent end andre. Halvdelen af arbejdsskaderne blandt NNF ere sker i slagteribranchen, og kvinder har lidt flere arbejdsskader end mænd. Analysen viser også, at fire ud af ti NNF ere med en arbejdsskade kommer på sygedagpenge, mens hver tiende kommer på førtidspension. Det viser, at der er store konsekvenser af arbejdsskader både for den enkelte og på samfundsniveau. af Analytiker Emilie Agner Damm 3. juni 216 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt forekomsten af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har mere end 2,5 gange så mange arbejdsskader pr. beskæftigede som andre. NNF ere har desuden en højere anerkendelsesprocent end andre. De hyppigst anmeldte erhvervssygdomme blandt NNF ere er skuldersygdomme og rygsygdomme, mens de hyppigst anmeldte arbejdsulykker er forstuvninger, forvridninger og forstrækninger samt sårskader. Mere end fire ud af ti NNF er med en erhvervssygdom var på sygedagpenge året efter anmeldelsestidspunktet. Fire år efter anmeldelsestidspunktet var hver tiende på førtidspension. Af NNF ere med en arbejdsulykke var 36 pct. på sygedagpenge året efter, mens 7 pct. var på førtidspension efter fire år. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf Mobil ead@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Andersen Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Arbejdsskader afgrænsning og begrebsafklaring AE har undersøgt forekomsten af arbejdsskader for medlemmer af NNF s a-kasse. I den første del af analysen belyses det blandt hvilke NNF-medlemmer arbejdsskader er mest udbredt, når det kommer til alder, køn og brancher. Dernæst beskrives det, hvordan NNF ere klarer sig efter en arbejdsskade sammenlignet med andre. Til analysen anvendes data fra Arbejdsskadestyrelsen over arbejdsskader anmeldt i perioden Der anvendes gennemsnitlige årlige tal for perioden. Data fra Arbejdsskadestyrelsen er koblet med data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdata DREAM. NNF ere har mange arbejdsskader Hvert år anmeldes omkring 65 arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Det svarer til knap 4 arbejdsskader årligt pr. 1. i beskæftigelse. Sammenligner man dette med antallet af skader blandt beskæftigede, der ikke er medlem af NNF, ses det klart, at NNF ere har langt flere arbejdsskader end andre. Faktisk anmeldes der til sammenligning årligt under 14 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede blandt ikke NNF ere. Figur 1. Antal arbejdsskader pr. beskæftiget for NNF ere og andre. Gennemsnit Anmeldelser pr. 1 beskæftigede 4 Anmeldelser pr. 1 beskæftigede NNF'ere Ikke-NNF'ere Ulykker Erhvervssygdomme Anm: Figuren er beregnet som et gennemsnit over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Arbejdsskader inddeles overordnet i erhvervssygdomme og arbejdsulykker, hvor erhvervssygdomme er de arbejdsskader, som følger af nedslidning gennem en længere periode, mens arbejdsulykker er defineret ved at være opstået pludseligt som følge af en specifik hændelse. Figur 2 viser fordelingen af arbejdsskader på hhv. ulykker og erhvervssygdomme for NNF-medlemmer og andre. Af det samlede antal arbejdsskader i perioden blandt personer, der ikke er medlem af NNF, har den ene halvdel været arbejdsulykker, mens den anden halvdel har været erhvervssygdomme. For NNF ere er billedet et andet. 65 pct. af de anmeldte arbejdsskader blandt NNF ere har været erhvervssygdomme, mens kun 35 pct. har været arbejdsulykker. 2

3 Figur 2. Fordeling af ulykker og erhvervssygdomme for NNF ere og andre. Gennemsnit Medlemmer af NNF Ulykker Erhvervssygdomme Ikke medlem af NNF Anm: Figuren er beregnet som et gennemsnit over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Blandt NNF ere er kvinderne overrepræsenterede i anmeldelser af erhvervssygdomme. I perioden har der for kvinder gennemsnitligt været 29 anmeldte erhvervssygdomme pr. 1. personer i beskæftigelse, mens der for mænd har været knap 23. Dette ses af tabel 1. Ser man i stedet på antallet af anmeldte ulykker er niveauet samme på tværs af køn. For både kvinder og mænd var der godt 13 anmeldte arbejdsulykker pr. 1. i beskæftigelse. I bilagstabel 1 ses antallet af anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse for personer, der ikke er medlem af NNF. Sammenligner man tallene for NNF ere og andre er det tydeligt, at NNF ere på tværs af køn er hårdere ramt af arbejdsskader end hvad der generelt er tilfældet. Tabel 1. Arbejdsskader blandt NNF ere fordelt på køn. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede Mænd ,5 22,8 36,3 Kvinder ,1 29,1 42,2 I alt ,4 24,7 38,1 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Tabel 2 viser aldersfordelingen for NNF ere, der har anmeldt en arbejdsskade. Der anmeldes flest arbejdsskader blandt de 5-59-årige, hvilket især skyldes at denne gruppe anmelder mange erhvervssygdomme. Faktisk er antallet af erhvervsygdomme pr. 1. beskæftigede stigende med alderen, indtil 6-årsalderen nås. Dette ligner billedet for personer, der ikke er medlem af NNF (jf. bilagstabel 2). En del af forklaringen på det stigende antal erhvervssygdomme for højere alder er, at ældre mennesker typisk har arbejdet i flere år end unge mennesker. Erhvervssygdomme er netop arbejdsskader, der er resultat af længere tids nedslidning, og jo længere tid man har arbejdet, jo mere nedslidt kan man også forventes at være. Antallet af arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede varierer mindre med alderen end antallet af erhvervssygdomme, men igen er der flere ulykker blandt de ældste NNF ere end blandt de yngste. 3

4 Tabel 2. Arbejdsskader blandt NNF ere fordelt på alder. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede år ,5 17,6 28, år ,6 21,4 33, år ,8 26,8 41, år ,5 3,7 45,2 Over 6 år ,3 19,5 35,8 I alt ,4 24,7 38,1 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. I tabel 3 ses de fem brancher med flest arbejdsskader blandt NNF ere. Øverst ligger slagteribranchen med ca. halvdelen af de årlige arbejdsskader for NNF ere. Det svarer til over 4 anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse. Af andre brancher med mange arbejdsskader findes bagerier, brødfabrikker mv., mejerier, supermarkedet og varehuse samt anden fødevareindustri. Tabel 3. Top 5 brancher for arbejdsskader blandt NNF ere. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede Slagterier , 27,7 41,8 Bagerier, brødfabrikker mv ,4 18,8 29,2 Mejerier ,4 12,2 25,6 Supermarkeder og varehuse mv. Anden fødevareindustri ,9 14,5 21, ,5 22,7 33,2 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden Brancherne er valgt ud fra det samlede antal af arbejdsskader. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Højere anerkendelse af arbejdsskader blandt NNF ere Når en arbejdsskade er blevet anmeldt behandles sagen af Arbejdsskadestyrelsen, der enten anerkender den som en arbejdsskade eller ej. I kendelsen lægges der bl.a. vægt på, om det kan påvises, at skaden er opstået som følge af arbejdets karakter. Det er dermed ikke kun skadens alvorlighed, som afgør om en skade anerkendes. Tabel 1 viser anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker og erhvervssygdomme anmeldt af hhv. NNF ere og andre. For begge grupper gælder det, at anerkendelsesprocenten er højere for arbejdsulykker end for erhvervssygdomme. Sammenligner man anerkendelsesprocenterne for NNF ere og andre er det især tydeligt, at NNF ere har en markant højere anerkendelsesprocent end andre, når det gælder erhvervssygdomme. Når det gælder arbejdsulykker har NNF ere ligeledes en højere anerkendelsesprocent, men forskellen er mindre. 4

5 Tabel 1. Anerkendelselsesprocent af skader opdelt på medlemskab af NNF Medlemmer af NNF Ikke medlem af NNF Ulykker 81,6 76,8 Erhvervssygdomme 39,9 25,3 Anm: Anerkendelsesprocenten er beregnet som et gennemsnit over perioden Kun færdigbehandlede sager indgår. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og data fra Arbejdsskadestyrelsen. Halvdelen af arbejdsulykker blandt NNF ere er forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger Når en arbejdsskade anmeldes, angives en såkaldt startdiagnose, hvis skaden er en erhvervssygdom og en skadeart, hvis skaden er en arbejdsulykke. Tabel 2 viser de hyppigst anmeldte erhvervssygdomme blandt NNF-medlemmer. Mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom er en skuldersygdom, mens ryg- og albuesygdomme begge udgør 13 pct. af anmeldte erhvervssygdomme. Desuden er 12 pct. af de anmeldte erhvervssygdomme hudsygdomme. Diagnoserne for erhvervssygdomme blandt NNF ere adskiller sig dermed lidt fra det generelle billede, hvor mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom jf. bilagstabel 1 er en psykisk sygdom. De næsthyppigst anmeldte erhvervssygdomme generelt er hudsygdomme og høresygdomme. Tabel 2. Top 1 diagnoser for anmeldte erhvervssygdomme. I alt Antal Andel af totalt antal erhvervssygdomme blandt NNF ere (pct.) Skuldersygdomme ,4 Rygsygdomme ,6 Albuesygdomme ,1 Hudsygdomme 29 12,3 Nervesygdomme 12 6, Høresygdomme 85 5, Håndsygdomme 7 4,1 Nakkesygdomme 68 4, Psykisk sygdom/gener 55 3,2 Underarmssygdomme 54 3,2 Anm: Top 1 diagnoser udvalgt ud fra antallet af erhvervssygdomme med diagnosen i perioden Antallet af erhvervssygdomme er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på de anmeldte arbejdsulykker blandt NNF ere ligner billedet mere det generelle billede. For både NNF ere og andre er knap halvdelen af de anmeldte arbejdsskader enten forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger. Derudover er der for begge grupper knap 14 pct. af skaderne, der er knoglebrud. For NNF ere er der desuden 14 pct. sårskader, mens sårskader kun udgør 7 pct. af de anmeldte arbejdsskader for ikke-nnf ere. På tværs af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er der færre psykiske arbejdsskader blandt NNF ere end blandt ikke-nnf ere. 5

6 Tabel 3. Top 5 diagnoser for anmeldte arbejdsulykker. I alt Antal ulykker Andel af totalt antal ulykker (pct.) Forstuvning, forvridning, forstrækning 43 46,7 Sårskade , Knoglebrud ,8 Bløddelsskade 44 4,8 Hjernerystelse og indre kvæstelser 26 2,8 Anm: Top 5 diagnoser udvalgt ud fra antallet af ulykker med diagnosen i perioden Antallet af ulykker er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen. Hver tredje NNF er med en arbejdsskade kommer på sygedagpenge Udover at belyse hvem der anmelder arbejdsskader, er det interessant at vide, hvilke konsekvenser arbejdsskaderne har både for den enkelte og for samfundet. Derfor undersøges det i denne del af analysen, hvor mange med arbejdsskader, som efterfølgende kommer på sygedagpenge eller førtidspension. I denne del af analysen ses kun på arbejdsskader for personer, der på anmeldelsestidspunktet var højst 55 år. Denne afgrænsning er lavet, da status for førtidspension måles fire år efter anmeldelsestidspunktet. Figur 3 viser andelen af personer med en arbejdsskade, som året efter anmeldelsen af skaden var berørt af sygedagpenge. Godt fire ud af ti NNF ere, der i perioden anmeldte en erhvervssygdom var i året efter anmeldelsen berørt af sygedagpenge. For andre der anmeldte en erhvervssygdom var det godt tre ud af ti. Også når det kommer til arbejdsulykker var der flere af NNF erne, som året efter var berørt af sygedagpenge. Både for NNF ere og andre ses det desuden, at personer som har anmeldt en arbejdsskade hvad enten det er i form af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom i langt højere grad end andre var berørt af sygedagpenge. Figur 3. Andel på sygedagpenge året efter anmeldelsen af en arbejdsskade Arbejdsulykke Erhvervssygdom Uden arbejdsskade Medlem af NNF Ikke medlem af NNF Anm: Berørte af sygedagpenge er personer, der har modtaget sygedagpenge mindst 5 uger i året efter anmeldelsen af en arbejdsskade. Anmeldte arbejdsskader i perioden indgår. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen, Danmarks Statistiks registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdata DREAM. 6

7 Udover forhøjet risiko for sygedagpenge er der også forhøjet risiko for at komme på førtidspension, når man har haft en arbejdsskade. Til analysen af, hvor mange der kommer på førtidspension som følge af en arbejdsskade, ses der kun på arbejdsskader, som er anmeldt i 21 eller 211. Dette er gjort for at det er muligt at følge personerne frem til fire år efter skaden. Figur 3 viser andelen af personer med og uden en arbejdsskade, som fire år efter anmeldelsen af en arbejdsskade var på førtidspension. Ligesom det var tilfældet med sygedagpenge, er konsekvenserne af en erhvervssygdom både for NNF ere og andre større end af en arbejdsulykke. 7 pct. af de NNF ere, som anmeldte en arbejdsulykke i var fire år efter på førtidspension, mens det var tilfældet for 4 pct. af andre med en arbejdsulykke. Hver tiende NNF er, som i anmeldte en erhvervssygdom var 4 år efter på førtidspension. For andre var det samme tal 8 pct. Det er således ikke kun, når det gælder de mere midlertidige konsekvenser (sygedagpenge), at NNF ere er hårdere ramt end andre, men også når der ses på de mere langsigtede konsekvenser (førtidspension). Figur 3. Andel på førtidspension fire år efter anmeldelsen af en arbejdsskade Arbejdsulykke Erhvervssygdom Uden arbejdsskade Medlem af NNF Ikke medlem af NNF Anm: Berørte af førtidspension er personer, der har modtaget førtidspension mindst 1 uge i det fjerde år efter anmeldelsen af en arbejdsskade. Anmeldte arbejdsskader i perioden indgår. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen, Danmarks Statistiks registre og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdata DREAM. Både for den enkelte og for samfundet er der altså alvorlige konsekvenser af en arbejdsskade. For den enkelte fordi mange mister deres arbejdsevne - midlertidigt eller permanent og for samfundet, fordi den tabte arbejdsevne og udgifterne til sociale ydelser har en høj økonomis pris. Udover konsekvenserne af en arbejdsskade har analysen også vist, at NNF ere har flere arbejdsskader end gennemsnittet. AE har tidligere vist, at mange NNF ere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det indikerer, at der på det danske arbejdsmarked er ulighed i arbejdsmiljøet, og at nogle beskæftigede er mere udsat for både hårdt arbejdsmiljø og arbejdsskader end andre. Arbejdsskader kan forebygges, og det er værd at investere i et godt arbejdsmiljø, hvor risikoen for både nedslidning og ulykker reduceres. 7

8 Boks 1. Metodeboks Resultaterne er fundet ved at kombinere data fra Arbejdsskadestyrelsen med data fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase, DREAM. I størstedelen af analysen skelnes ikke mellem anerkendte og ikke-anerkendte arbejdsskader. Alle anmeldte arbejdsskader indgår i arbejdsskadestatistikken, uanset om de anerkendes eller ej. For at en arbejdsskade anerkendes, skal der bl.a. kunne dokumenteres en sammenhæng mellem arbejdet og skaden. Antallet af arbejdsskader kan ikke direkte tolkes som antallet af personer med en arbejdsskade, eftersom en person kan have anmeldt flere skader. I datagrundlaget for analysen er der årligt afgrænset til personer, der enten var i beskæftigelse i ultimo november året før eller anmeldte en arbejdsskade i året. Branchen er opgjort året før anmeldelsen af en arbejdsskade. Til gruppering af brancher er DST s standard-gruppering anvendt. NNF-medlemmer er årligt defineret ud fra a-kassemedlemsskab. Medlemsskabet opgøres i samme år som anmeldelsen. Bilag Bilagstabel 1. Kønsfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede Mænd ,6 6,3 13,9 Kvinder ,4 7,6 14, I alt , 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Bilagstabel 2. Aldersfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit pr. 1 beskæftigede år ,6 3,4 8, år ,9 5,6 12, år ,7 7,4 15, år ,7 9,7 18,4 Over 6 år ,5 9,2 14,6 I alt , 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Bilagstabel 3. Hyppiste diagnoser blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit Erhvervssygdomme (ikke NNF'ere) Andel af totalt antal erhvervssygdomme (pct.) Psykisk sygdom/gener 22, Hudsygdomme 14,1 Høresygdomme 12,3 Skuldersygdomme 1,4 Rygsygdomme 8,6 8

9 Albuesygdomme 7, Håndsygdomme 3, Lungesygdomme 2,6 Knæsygdomme 2,5 Nakkesygdomme 2,3 Ulykker (ikke NNF'ere) Andel af totalt antal ulykker (pct.) Forstuvning, forvridning, forstrækning 47,4 Knoglebrud 13,5 Sårskade 6,8 Skader pga. chok 4,8 Bløddelsskader 3,5 Anm: Tabellen viser de typiske arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. 9