Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Transkript

1 Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

2 DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible conditions for the business community. DI handles policy matters within e.g. labour, tax, environment, infrastructure and trade. DI negotiates the largest collective agreements on the Danish labour market. 2

3 De 50 største DI medlemmer 3

4 Industriens energiforbrug Kilde: DST 4

5 Anm.: **2005 data, *2006 data. Industri omfatter minedrift og råstofudvinding, byggeri og fremstilling Kilde: Eurostat Lars Bach Danmark er Europamestre i afgifter Energiafgifter pr energiforbrug brugt i industrien, 2007 Millioner euro pr. ton olieækvivalenter TOE 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00

6 Bulgaria Finland Romania Luxembourg Slovakia Latvia Poland Turkey Czech Republic Cyprus Estonia Portugal Belgium Croatia Slovenia Sweden Lithuania Greece Spain Hungary Netherlands Austria France Italy United Kingdom Germany DENMARK Norway Ireland Switzerland Malta TJ per million Euro Lars Bach Vi er også meget effektive Kilde: Eurostat og DI beregninger 6

7 Vi har en spidskompetence på energiteknologi vi skal passe på. 7

8 Vi støtter grundideen om kvotehandel It s a EU harmonized regulation and set a shared price on CO2 It s a market based technology system which leaves the choices to the single companies It has provisions to protect against carbon leakage Benchmarks that rewards action 8

9 Hvad er formålet med ETS, og hvordan er det konstrueret? The EU ETS is primarily an instrument designed to achieve a pre-determined emission reduction objective in a costeffective and economically efficient manner. The cap is to be reduced annually by 1,74 % of the average annual total amount of allowances in through member states allocation plans. ETS fastsætter en pris på CO2- udledningen, men prisen påvirkes også af den økonomiske aktivitet, råvarepriser mv. Kvoteloftet fastsætter reduktionssporet, kvoteprisen varierer. Kvoter kan gives gratis eller købes/sælges uden at påvirke miljøindsatsen. Dog kan kvotesalgsprovenuet have en betydning, afhængigt af anvendelsen. En alternativ markedsbaseret regulering kunne have været en CO2 skat. Her ville prisen være fast, i stedet ville mængden variere. EU kan dog ikke blive enige om sådan en regulering. 9

10 Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 10% i EU 20% i DK 10

11 EU ETS er en del af en pakke EU 2020 CO2 mål og EU s kvotedirektiv EU s 2020 VE mål og det tilhørende direktiv EU s energieffektiviseringsindsats EU krav om VE i transport CO2 prissignalet kommer ikke kun fra EU ETS som det er i dag. EU Kommissionen har fremlagt en forsalg til EE direktiv og et forslag til en infrastrukturpakke En klimakøreplan for 2050 og en energikøreplan for 2050 er også en del af billedet. 11

12 Mio. tons CO2 Lars Bach Indsatsen skal ses i et langt tidsperspektiv Historic emissions Omkostningseffektiv CO2 reduktion på 7 pct. i 2005 Current EU 20 pct. target A 30 pct. EU target Omkostningseffektiv CO2 reduktion på 25 pct. i 2020 Omkostningseffektiv CO2 reduktion på 40 pct. i pct. reduktion Omkostningseffektiv CO2 reduktion på 60 pct i pct. reduktion * Omkostningseffektiv CO2 reduktion på 80 pct i pct. reduktion Anm.: CO2udledningen i 2009 er estimret af EU. I 2010 forventes det at CO2 udleningen stiger med 3 % 12

13 Kvoteloftet vil forsætte efter

14 Krisen har sænket CO2 udledningen, kvoteprisen og virksomhedernes investeringskraft det handler også om vækst. Pct Kapacitetsudnyttelsen i fremstillingsindustrien Pct Kapacitetsudnyttelsen i fremstillingsindustrien 70 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik 14

15 Vi skal huske dynamikken i den internationale økonomi, vi hjælper ikke klimaet ved at flytte rundt på udledningen 15

16 Et eksempel 16

17 17

18 Et par afsluttende refleksioner Hvordan skal reguleringen se ud efter 2020, 2050 er kun to investeringscyklusser borte? Hvilke milepæle og ikke mindst politikker skal vi udvikle for fx 2030? Vil der være kvotehandelssystemer andre steder end i EU, og prissætning af CO2? Vil der være interesse i offsetting, og spredning af viden og teknologi? Hvordan kan vi håndtere carbon leakage og import/eksport af CO2 uden en klimaaftale? Hvordan får vi sikret mest muligt klima for pengene, og får frembragt og spredt de mest effektive teknologi løsninger? 18