Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Transkript

1 FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år. Personer, der er født den 1. juli 1939 eller senere, får folkepension fra det 65. år. Hvilke betingelser skal man opfylde? Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. Indfødsret Som hovedregel skal man have dansk indfødsret for at få folkepension og førtidspension. Kravet kan fraviges for personer, der har haft fast bopæl her i landet i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67/65. år. Her skal mindst 5 af de 10 år ligge umiddelbart før det tidspunkt, der ydes pension fra. Reglen fraviges også, når det gælder: flygtninge borgere i lande, som Danmark har indgået en overenskomst med borgere fra EØS-området. Se Udlændinge i Danmark side 121. Bopæl Retten til social pension er som hovedregel betinget af fast bopæl i Danmark eller hyre på et dansk skib. Desuden skal man have mindst 3 års bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Dog er personer med dansk indfødsret, der er fyldt 67/65 år, og som har haft fast bopæl her i landet i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det 67/65. år, undtaget fra dette krav. I dette tilfælde kan folkepensionen søges fra og tilkendes i udlandet. For folkepensionister og førtidspensionister, der ikke opfylder den ovenfor nævnte betingelse, gælder, at pensionen skal være tilkendt, før man flytter til udlandet. Derudover skal man efter det fyldte 15. år have haft bopæl i Danmark i minimum 10 år eller 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvor pensionen ydes. Når man skal opgøre bopælstider, sidestilles bopæl her i landet med: forhyring med dansk skib ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab uddannelsesophold ophold som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed beskæftigelse i offentlig dansk tjeneste. Specielt for EØS-lande Hvis man flytter til eller bor i et andet EØS-land, kan man ikke blot medtage en tilkendt pension, men også få tillagt dansk pension i det andet medlemsland. Reglen gælder for: danske statsborgere, som har boet i Danmark i mindst 1 år mellem det 15. og 67/65. år EØS-statsborgere, statsløse eller flygtninge bosat i et EØSland, og som ved lønarbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed har optjent ret til dansk pension (mindst 1 års arbejde). Specielt for Norden Nordiske statsborgere, som ikke er omfattet af EØS-aftalen, fordi de ikke har været arbejdstagere, kan få tillagt dansk pension, hvis de har levet i Danmark i 3 år på det tidspunkt, hvor de pensioneres. Flytter de til et andet nordisk land, fortsætter udbetalingen af den danske pension. Konventioner Danmark har i dag konventioner med de nordiske lande, Østrig, Frankrig, Tyskland, England, Canada, Marokko, Pakistan, Schweiz, Tyrkiet, Jugoslavien, Quebec, Chile, Israel, New Zealand, Australien, Kroatien og Makedonien. Medtagning af pension til disse lande foregår på lempeligere vilkår end pensionslovens betingelser.

2 Hvornår kan man få folkepension? Når man fylder 65 år, har man ret til folkepension, hvis man er født den 1. juli 1939 eller senere. Er man født før den 1. juli 1939, kan man først få folkepension, når man fylder 67 år. Man skal desuden have dansk indfødsret og opfylde bopælskriteriet. Socialforvaltningen i bopælskommunen udsender ansøgningsskema, inden man fylder 67/65 år. Er ansøgningsskemaet ikke modtaget senest 2 måneder før, man bliver folkepensionist, bør man rette henvendelse til bopælskommunen. Overgangsregler Personer, født den 1. juli 1939 eller senere, og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2003, og som umiddelbart inden overgang til folkepension har modtaget førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer disse særlige beløb som 65- og 66-årige. Hvordan optjener man fuld folkepension? For at få den fulde folkepension udbetalt, når man bliver 67/65 år, skal man have boet i Danmark i 40 år, efter man er fyldt 15 år. Har man boet kortere tid end 40 år, nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 40 år. Eksempel En person har boet i Danmark i 28 år, da hun bliver folkepensionist, hun får således udbetalt 28/40 af folkepensionen Folkepension i DKK Reelt enlige Gifte/samlevende Skattepligtig Ja Ja Indtægtsreguleres Nej * Ja * Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis folkepensionisten har en arbejdsindtægt. Hvordan beregnes folkepensionens grundbeløb? Grundbeløbet nedsættes kun, hvis pensionisten har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde, og denne arbejdsindtægt fratrukket arbejdsmarkedsbidrag overstiger fradragsbeløbet på kr. Aftrapningen sker med 30 pct. For hver 100 kr. arbejdsindkomsten overstiger fradragsbeløbet, nedsættes grundbeløbet med 30 kr. Fradragsbeløb og bortfaldsgrænse ved beregning af grundbeløb pr. 1. januar 2005: Fradragsbeløb DKK Bortfaldsgrænse DKK Enlige Gifte Det vil sige, at pensionsindtægter, renteindtægter og en eventuel ægtefælles indtægter ikke indgår i indtægtsbegrænsningen. Det gør folkepensionen og ATP heller ikke. Honorarer og mødediæter anses for personligt arbejde. Pensionsordninger Ved beregning af grundbeløbet for folkepensionister med arbejdsindtægt kan præmier og bidrag til pensionsordninger ikke fradrages i beregningen af den personlige indkomst.

3 PENSIONSTILLÆG Hvordan beregnes pensionstillægget? Beregningen af pensionstillægget er ens, hvad enten man er førtidspensionist, der har fået tilkendt pensionen før den 1. januar 2003, eller er folkepensionist. Gifte og samlevende ligestilles ved indtægtsregulering af pensionstillæg og personligt tillæg. Det gælder kun personer, der har opnået ret til pension efter den 1. marts Pensionstillægget indtægtsreguleres på grundlag af såvel ens egne som alle ægtefællens/samleverens indkomster. Størrelsen er afhængig af, om man bor alene eller er samlevende/gift. For en person, hvor samlivet og pensionstilkendelsen ligger før den 1. marts 1999, beregnes disse tillæg, som var man enlig. Definition af gifte Pensionist, der er gift med en ikke-pensionist. Definition af samlevende Pensionist, der lever i et ægteskabslignende forhold, hvor både personens egen og samlevers pension er tilkendt efter den 1. marts 1999, eller hvor forholdet er etableret efter den 1. marts Det er en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab. Definition af enlige Pensionist i ægteskabslignende forhold etableret før den 1. marts 1999, hvor egen eller samlevers pension er tilkendt før den 1. marts Definition af reelt enlige Pensionist, der lever alene eller sammen med en anden person i et ikke-ægteskabslignende forhold, f.eks. logerende eller slægtninge. Definition af samgifte Pensionist, der er gift med en anden pensionist. Betydning af ægtefælle/samlever For en pensionist, der er gift/samlevende med en person, der ikke modtager social pension, fradrages halvdelen af ægtefællens/samleverens indtægter med op til kr. Eksempel i DKK Ægtefællens/samleverens indtægt AMB m.v. (8 pct.) Indtægt der indgår i beregningen x ½ Forskel mellem DKK og DKK I ALT Ægtefælles/samlevers indtægt indgår i beregningen af pensionstillægget med DKK For hver 100 kr., indkomsten overstiger fradragsbeløbet, nedsættes pensionstillægget med 30 kr. For ægtepar, hvor begge modtager pension (samgifte), nedsættes det 15 kr. for hver 100 kr. For yderligere information kontakt kommunen. Fradragsbeløb og bortfaldsgrænse ved beregning af pensionstillæg pr. 1. januar Fradragsbeløb DKK Bortfaldsgrænse DKK Enlige Reelt enlige Gifte/samlevende Samgifte

4 Personlige tillæg m.v. Personlige tillæg kan søges af pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Det er ikke nævnt i loven, hvad der kan søges personlige tillæg til. Som eksempler kan nævnes varmehjælp, medicin, briller m.v. Afgørelsen sker ud fra en konkret, individuel vurdering i det enkelte tilfælde. Hvordan beregner man personlige tillæg? Som enlig må man have en årlig indtægt ud over pensionen på kr. som gift/samlevende kr. og stadig få fuldt personligt tillæg. Det svarer til en personlig tillægsprocent på 100. For hver 379 kr. i indtægt for enlige og 766 kr. for gifte/samlevende ud over ovenfor nævnte indtægtsgrænse nedsættes den personlige tillægsprocent med 1. De personlige tillæg beregnes på grundlag af den personlige tillægsprocent. Den fastsættes hvert år den 1. januar for den enkelte pensionist. Eksempel i DKK Personlig tillægsprocent for pensionist med årlig indtægt på Enlig (indtægt) (fradragsbeløb) : 379 = 65 pct. Den personlige tillægspct. = (fuld tillægspct nedsættelsespct. 65) = 35 pct. Gifte/samlevende (indtægt) (fradragsbeløb) : 766 = 12 pct. Den personlige tillægspct. = (fuld tillægspct nedsættelsespct. 12) = 88 pct. Har man som enlig f.eks. en tandlægeregning på kr., vil man kunne få 350 kr. i personligt tillæg. Hvis man har en likvid formue, indgår den i vurderingen. Mange kommuner har en vejledende formuegrænse. Hvis formuen overstiger grænsen, kan der ikke ydes personlige tillæg. Der skal dog altid ydes en individuel, konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde, både når formuen ligger over og under formuegrænsen. Hvornår bortfalder de personlige tillæg? De personlige tillæg bortfalder, når indtægten ud over pensionen overstiger kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende. Hvornår kan man få særligt personligt tillæg? Der kan undtagelsesvist, når særlige omstændigheder taler for det, ydes et særligt personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige. Det vil f.eks. kunne ydes i akutte trangstilfælde. Dette tillæg er ikke indtægtsreguleret og skal derfor ikke aftrappes. Hvornår får man en supplerende engangsydelse? Til folkepensionister, som inden den 1. januar 2005 er berettiget til pension, udbetales en supplerende engangsydelse på kr. Den supplerende engangsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en evt. ægtefælles/samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for helbredstillæg på kr. Engangsydelsen aftrappes krone for krone på grundlag af pensionistens og dennes evt. ægtefælles/samlevers samlede indtægt udover folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Hvordan udbetales folkepensionen? Folkepensionen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden, efter man er fyldt 67/65 år. Udbetalingen af en social pension ophører fra dagen efter, at pensionisten afgår ved døden. Er der udbetalt pension for tiden efter dødsfaldet, kan det for meget udbetalte kræves tilbagebetalt fra dødsboet, hvis der skiftes.

5 Hvornår får man efterlevelsespension? Efterlevelsespension ydes til pensionister, der mister deres ægtefælle eller samlever. Pensionen bliver udbetalt i en periode på tre måneder, og ydelsen svarer til det beløb, de tilsammen fik i pension, før den ene døde. For at kunne få efterlevelsespension skal såvel den afdøde som den længstlevende modtage social pension (folkepension eller førtidspension). Efterlevelseshjælp Er kun den ene pensionist, kan man søge kommunen om efterlevelseshjælp. Hvornår får man helbredstillæg? Helbredstillægget dækker pensionisters egne udgifter til ydelser, der er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af tandproteser, briller og rodbehandling, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Dækningen udgør 85 pct. af pensionistens egne udgifter. Helbredstillægget udbetales afhængigt af pensionistens indtægter ved siden af pensionen. Helbredstillægget søges i kommunen. Hvis pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mere end kr., udbetales helbredstillægget ikke. Hvor søger man om folkepension? Kommunen udsender et ansøgningsskema i rimelig tid, inden man fylder 65 eller 67 år. Ansøgningsskema til folkepension og helbredstillæg kan findes på under øvrige blanketter. Hvordan klager man over pensionsberegningen? Kommunens afgørelser, der vedrører pensionsberegning, kan ankes til Det Sociale Nævn i statsamtet. I praksis sendes klagen til den kommune, der har truffet afgørelsen. Henvisning til love og paragraffer Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension med bekendtgørelse nr. 697 af 21. august Yderligere oplysninger Man kan få mere at vide om sociale pensioner hos kommunen eller via Socialministeriets hjemmeside: