Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
|
|
- Jesper Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt med tilsvarende data i Tekstur og Profildatabaserne. For A, B og Chorisonter i hver landskabselement type (og underinddelinger heraf) er der bestemt medianværdier for teksturfraktioner og humusindhold. Resultater for ler og humusindhold i A og Chorisonter er vist som eksempler i tabel 2.1. En opdeling af sandfraktioner for Chorisonten i landskabselementtyperne er endvidere vist i figur 2.1, idet det dog ikke har været muligt at adskille MS og DS på bakkeøer. Tabel Medianværdier for humus og lerindhold i forskellige landskabselementtypers A og C horisonter baseret på Teksturdatabasen (DLJ), Profildatabasen (DJD) samt analyser af fuldprofiler. A horisont Observation Humus Ler antal % % DLJ DJD DLJ DJD Fuld profil DLJ DJD Fuld profil Yoldia (YS) ,5 2, 1,9 4,3 4,7 3,7 5,8 Hedeslette (TS, TG) Karup, kegle Tinglev, kegle ,3 3,4 3,7 5, 2, 3,3 3,6 6,6 4,8 2,6 1,8 2,2 5,2 4,8 7,7 5,8 6,5 5,2 6,3 2,6 4,6 3,5 4,3 5,7 5,2 5,8 Bakkeø Smeltevandssand (DS) Morænesand (MS) (DS+MS) Vendsyssel Djurs. Himmerland ,7 3,9 1,9 3,9 3,5 1,1 3, 2,6 4,9 2,2 1,8 7,8 2,2 4, 4, 5, 4, 5, 7,2 5, 5,6 4,6 5,8 6,1 6,2 5,9 7,4 9,5 5,3 6,3 5,7 C horisont Observation Humus Ler antal % % DLJ DJD DLJ DJD Fuld profil DLJ DJD Fuld profil Yoldia (YS) 43,2,2,2,7 6,4 2,1 2,1 2,5 Bilag side 19
2 Hedeslette (TS, TG) Karup, kegle Tinglev, kegle Bakkeø Smeltevandssand (DS) Morænesand (MS) (DS+MS) Vendsyssel Djurs. Himmerland ,2,1,1,1,1,2,3,2,2,1,2,,,1,2,1,1,2,3,1,1,2,1,3,5,2,1,1,2,2,2 2,4 1,6 1,7 1,8 2,6 2,9 4,8 12,7 6,8 2, 1,5 2, 1, 4,3 1, 2,5 2,6 1,5 1, 2,1 12,8 7,7 17,8 11,9 7,7 19,6 5,7 7,2 data foreligger ikke Yoldiafladens (YS) Ahorisont har normalt et lerindhold på omkring 5% og et humusindhold på ca. 3,5 %. Sandfraktionen er domineret af mellem og finsand og har normalt et grovsandsindhold under %. Analyser fra Ahorisonten i fuldprofil undersøgelserne er i god overensstemmelse hermed, dog er spredningen på de tre humusbestemmelser ret stor. For C horisonten er lerindholdet i fuldprofilerne noget mindre end normalt. Det kan skyldes, at de tre lokaliteter er udvalgt ud fra sandindholdet, hvorimod databaseoplysningerne er baseret på klassifikationsenheden Yoldia sand, er stedvist indeholder ler (YL). Bilag side 2
3 Finsand, my (%) 2 Finsand, my (%) Finsand, my (%) Grovsand, 52 my (%) Grovsand, 52 my (%) Yoldia Hedeslette Kegle Mellemsand, 1255 my (%) 3 Mellemsand, 1255 my (%) Hedeslette Proximal Mellemsand, 1255 my (%) 3 2 Grovsand, 52 my (%) Finsand, my (%) Finsand, my (%) Grovsand, 52 my (%) Finsand, my (%) Bakkeø Mellemsand, 1255 my (%) 3 Djurs.Him. 6 2 Grovsand, 52 my (%) Mellemsand, 1255 my (%) Mellemsand, 1255 my (%) 3 Grovsand, 52 my (%) Vendsyssel 2 Finsand, my (%) Hedeslette Distal Grovsand, 52 my (%) Mellemsand, 1255 my (%) 3 2 Profil Profillinie DJFprofildatabase Figur 2.1. Fordelingen af fin, mellem og grovsand i Chorisonten for landskabselementtyperne. Det ses at de valgte lokaliteter er repræsentative i forhold til oplysningerne i jorddatabaserne. Bilag side 21
4 Alluvialkegle og smeltevandsslette er afsat af store flettede smeltevandsfloder med udløb fra gletcherporte ved isens hovedopholdslinie under sidste istid. Smeltevandsaflejringer indeholder normalt mindre end 5% ler. Sandfraktionen er domineret af mellemsand med relativt højt indhold af grovsand, specielt på alluvialkeglen nærmest glecherporten. Finsandsindholdet er karakteristisk lavt i disse aflejringer og overstiger sjældent %. Humusindholdet i A horisonten er lidt højere end på Yoldiafladen, mens det i Chorisonten svarer nogenlunde til Yoldiafladen. I fuldprofilerne er ler og humusindholdet i alle horisonter på de seks lokaliteter på Karup hedeslette og tre på Tinglev hedeslette i god overenstemmelse med databaseoplysninger. Det er ikke muligt ud fra undersøgelserne at adskille de tre landskabselementtyper (Alluvialkegle, Proximal og Distal Smeltevandsslette) fra hinanden på grundlag af teksturen, men der er tendens til at grovsandindholdet falder med afstanden fra gletcherporten. Landskabselementet morænesand på Bakkeø er det mest variable i undersøgelsen. Morænesandet har ofte et betydeligt siltindhold samtidig med at sandfraktionen er karakteriseret ved 5 3% sand i både fin og grovsand fraktionerne. Det er vanskeligt at vurdere om de udvalgte lokaliteter er repræsentative, idet store dele af Bakkeøen formodentlig fejlagtigt er angivet som smeltevandssand (DS) på 1:2. jordartskortet. Dette skyldes at Skovbjerg Bakkeø endnu ikke er karteret i 1:25., men på 1:2. jordartskortet er fremstillet ved en geologisk tolkning ud fra andre kort og arkivdata. På ældre karteringer kan det endvidere forekomme at morænesand på bakkeøer er angivet som smeltevandssand. Weichsel morænefladerne har som bakkeømorænerne ofte et betydeligt siltindhold samtidig med at sandfraktionen er domineret af mellemsand og med 53% i både fin og grovsandsfraktionen. Vurderingen af repræsentativiteten vanskeliggøres ved den manglende detailkortlægning i Himmerland og usikkerhed vedrørende klassifikationen i jordartskortlægningen i Nordjylland. På Djursland derimod, hvor den geologiske kortlægning er af nyere dato og god kvalitet, vurderes Sjørup lokaliteten at repræsentere det unge moræne landskab godt. Indhold af ler, silt og sand pr. m 2 til 1 meters dybde I forbindelse med korrelationsarbejdet har det vist sig at det akkumulerede indhold af ler, silt og humus til en meters dybde er af betydning for pesticid udvaskningen. Det akkumulerede indhold af ler, silt og humus er beregnet for de 166 sandede profiler, som findes inden for de fire landskabselementer: ( betegnet i fig ) Bakkeø ( betegnet 13 i fig ) Hedeslette ( betegnet 14 i fig ) Yoldia ( betegnet 16 i fig ) Tabel 2.2. Middelværdi for humus, ler og silt på de 4 forskellige landskabstyper. LANDSKABSTYPE HUMUS LER SILT Ungmoræne 1,9 8,7 9,1 Bakkeø 2,4 6,8 4,5 Hedeslette 2,4 5,5 3,4 Yoldia 2, 6,3 5,1 Samlet 2,2 7,1 6, Bilag side 22
5 LER kg/m Landskabstype ±Std. Dev. ±Std. Err. Mean Figur 2.2. Det akkumulerede lerindhold på de 4 landskabstyper SILT Kg/m Landskabstype Figur 2.3. Det akkumulerede silt indhold på de 4 landskabstyper. ±Std. Dev. ±Std. Err. Mean Bilag side 23
6 3,6 2,8 HUMUS Kg / M2 2,4 2, 1,6 1,2, Landskabstype ±Std. Dev. ±Std. Err. Mean Figur 2.4. Det akkumulerede humus indhold på de 4 landskabstyper. Konklusion Den vigtigste forskel mellem Yoldia og hedesletteaflejringerne fremgår af sandfraktionernes indbyrdes fordeling, figur 2.1. På Yoldiafladen er der typisk et stort finsandsindhold og sjældent mere end 5% grovsand. På hedesletten er der derimod altid et betydeligt indhold af grovsand, mens finsandsindholdet normalt er under %. Begge landskabselementer adskiller sig fra Weichsel moræneflade og Bakkeø der er karakteriseret ved meget dårligt sorterede sandfraktioner med hovedvægt på mellemsand. Endvidere tyder texturanalyserne, specielt lerindholdet, i lighed med de geoelektriske målinger på at hedesletterne og Weichsel morænefladerne er relativt homogene (se EM38, Bilag 1), hvorimod Yoldiafladen og bakkeøer er ret inhomogene. Denne heterogenitet kan skyldes, at lerindholdet på sidstnævnte landskabselementtyper typisk varierer betydeligt over korte afstande og at der ofte forekommer vekslende lag af ler, silt og sand. Resultaterne vist i tabel 2.2 og figurene 2.2, 2.3 og 2.4 viser at humusindholdet i de vestjyske landskabstyper (bakkeø og hedeslette) ligger over gennemsnittet. Yoldiafladen ligger tæt på gennemsnittet for de sandede jorder og at det unge moræne landskab har jorde med det laveste akkumulerede indhold af humus. Analysen viser også at jorde på hedesletten har det laveste indhold af ler og silt og det at unge moræne landskab har størst indhold af ler og silt. Ved sammenligning af forsøgslokaliteternes egenskaber med de landsdækkende jordbundsdatabaser findes at de udvalgte lokaliteter i betydelig grad er repræsentative for de landskabselementer de repræsenterer. Bilag side 24
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereBilag 3A. Variabilitet, Geostatistik og Mikrobiologi, Generelt GEUS: Ingelise Møller DJF: Lars Elsgaard, Mogens H. Greve, Finn P.
Bilag 3A. Variabilitet, Geostatistik og Mikrobiologi, Generelt GEUS: Ingelise Møller DJF: Lars Elsgaard, Mogens H. Greve, Finn P.Vinther Variabilitet på landskabstypeniveau Variabiliteten på landskabstypeniveau
Læs mereKUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Læs mereFigur 3. Jordartskort med angivelse af feltlokaliteter som er undersøgt i forbindelse med etableringen af projektets datagrundlag.
2. Dataindsamling Figur 3. Jordartskort med angivelse af feltlokaliteter som er undersøgt i forbindelse med etableringen af projektets datagrundlag. Dataindsamlingen og feltundersøgelserne er foretaget
Læs mere4. Resultater 4.1 Repræsentativitet
4. Resultater Det er vurderet hvor godt de undersøgte lokaliteter og data afspejler de områder, hvor de er beliggende, og tilsvarende hvor variable jordegenskaberne er i undersøgelsesområderne. Der gives
Læs mereBilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen
Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørye Jacosen, Bo Vangsø Iversen, Cristen Børgesen Hydraulisk ledningsevne I dataaser findes der kun meget egrænsede data vedrørende ydrauliske
Læs mere3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data
3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource
Læs mereAfprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereBilag 3B. Variabilitet baseret på humus indholdet og det samlede ler-silt indhold
Bilag 3B. Variabilitet baseret på humus indholdet og det samlede ler-silt indhold GEUS: Per Rosenberg Gennem projektets undersøgelser er det vist, at de jordegenskaber, der bærer det klareste udsagn om
Læs mereBilag 8. Omregning af K d til K f GEUS: Jim Rasmussen
Bilag 8. Omregning af K d til K f GEUS: Jim Rasmussen Bindingen bestemt som fordelingskoefficienten K d. I forbindelse med simulering af udvaskning med MACRO modellen anvendes Freundlich funktionen til
Læs mereBilag 1. Geologi og Pedologi, Repræsentativitet Geologi.
Bilag 1. Geologi og Pedologi, Repræsentativitet GEUS: Ingelise Møller, Henrik Vosgerau DJF: Bjarne S. Hansen, Mogens H. Greve, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp. Geologi. På baggrund af de geologiske
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereGrindstedområdet, Ribe Amt
Afprøvning af KUPA zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt Nygaard, E. 1, Greve, M.H. 2, Greve, M.B. 2, Iversen, B.V. 2, Møller, I. 1, Torp, S. 2 Forord I 1998 fik amterne ved
Læs mereIntern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Læs mereValidering af jordbundsdata. Pesticidfølsomme sandjorder Værkstedsområde Grindsted
Validering af jordbundsdata Pesticidfølsomme sandjorder Værkstedsområde Grindsted Kolofon Titel Validering af jordbundsdata Pesticidfølsomme sandjorder Værkstedsområde Grindsted Emneord Pesticidudvaskning,
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereMetodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser
Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereAfprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks
Læs mereUndersøgelse af smeltevandsaflejringer indenfor distale smeltevandssletter: Basisdata fra undersøgelser på Karup og Tinglev hedeslette
KUPA rapport nr. 7 Undersøgelse af smeltevandsaflejringer indenfor distale smeltevandssletter: Basisdata fra undersøgelser på Karup og Tinglev hedeslette 3 Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Udpegning
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereBilag 7: Sammenhænge mellem simple jordegenskaber GEUS: Jim Rasmussen
Bilag 7: Sammenhænge mellem simple jordegenskaber GEUS: Jim Rasmussen Hensigten med dette bilag er at illustrere de vigtigste almindeligt kendte sammenhænge mellem simple jorddata, som kan eftervises med
Læs mereNordøstlige Djursland, Århus Amt
Afprøvning af KUPA zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Nygaard, E. 1, Greve, M.H. 2, Greve, M.B. 2, Hallermund, F. v.p. 1, Iversen, B.V. 2, Møller, I. 1, Torp, S. 2 Forord
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereOMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen
OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen HVORFOR DRÆNE? Dræning har bl.a. indflydelse på: Jordtemperatur
Læs mere5. Diskussion 5.1. Grundlag for zonering
5. Diskussion Gennem en systematisk dataindsamling på 24 danske undersøgelsesmarker er der indhentet et omfattende og sammenhængende datasæt, der beskriver en bred vifte af jordegenskaber, bilag 1,.samt
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereDetailkortlægning af jordens rodzonekapacitet
Detailkortlægning af jordens rodzonekapacitet Indhold 1 DETAILKORTLÆGNING AF JORDENS RODZONEKAPACITET... 3 2 METODER TIL BEREGNING AF RODZONEKAPACITETEN... 3 2.1 BEREGNING AF MÆNGDEN AF PLANTETILGÆNGELIGT
Læs mereVester Hassingområdet, Nordjyllands Amt
Afprøvning af KUPA zoneringskriterier for sandede jorde, Vester Hassingområdet, Nordjyllands Amt Nygaard, E. 1, Greve, M.H. 2, Greve, M.B. 2, Iversen, B.V. 2, Møller, I. 1, Torp, S. 2 Forord I 1998 fik
Læs mereAfprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Vester Hassingområdet, Nordjyllands Amt
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Vester Hassingområdet, Nordjyllands Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet
Læs mereUndersøgelse af smeltevandsaflejringer indenfor proximale smeltevandssletter: Basisdata fra undersøgelser på Karup og Tinglev hedeslette
KUPA-rapport nr. 8 Undersøgelse af smeltevandsaflejringer indenfor proximale smeltevandssletter: Basisdata fra undersøgelser på Karup og Tinglev hedeslette 1 Indhold Forord 5 1 Indledning 7 2 Udpegning
Læs mere10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse
1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereUDKAST. Projektbeskrivelse for. Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer (KUPA)
UDKAST Projektbeskrivelse for Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer (KUPA) Ver. 22. juni 2001 Forord Udkastet til projektbeskrivelsen for Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer er
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs merePræcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro
Præcisionsjordbrug - jordbundskortlægning og tildelingsplaner BJ-Agro s Planteavlsdag 2019 den 14. januar 2019 Agronom Casper Szilas GPS Agro Præcisionsjordbrug Jordbundskemi og -geografi Jordbundskortlægning
Læs mereKortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort.
Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort. Jordartskortene, som er rentegnede karteringskort, findes nu i digital form. Dette betyder, at GEUS er i stand til at præsentere et kortgrundlag,
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereBilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg
Bilag 14. Verifikation GEUS: Ole Stig Jacobsen, Per Rosenberg Med henblik på at afprøve gyldigheden af den karakterisering af sandjordes følsomhed overfor udvaskning af pesticid, som projektresultaterne
Læs mereCurriculum Vitae. 2007-: Senior scientist at University of Aarhus, Faculty of Agricultural Sciences, Department of Agroecology.
Curriculum Vitae Name: Place of employment: Department: Research group: E-mail: Bo Vangsø Iversen Danish Institute of Agricultural Sciences Agroecology Soil physics and chemistry bo.v.iversen@agrsci.dk
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereDrivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Læs mereNaturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare
Læs mereSærligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereFem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.
Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereSandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler. Februar 2015
Sandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler Februar 2015 I Titel: Sandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler Udgiver: Miljøsministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereKornfordelingen i nogle danske jordarter
Kornfordelingen i nogle danske jordarter ALBRT FBIAN Fobian, A. 000--: Kornfordelingen i nogle danske jordarter. Geologisk Tidsskrift, hæfte, pp. -. København. Kornstørrelsernes naturlige fordelingsmønster
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereSærligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereKommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge
Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Opgave 2. Vi betragter målinger af hjertevægt (i g) og total kropsvægt (målt i kg) for 10 normale mænd og 11 mænd med hjertesvigt. Målingerne er taget ved
Læs mereIntern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Læs mereSTRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereKortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard
Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereDigitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.
Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette
Læs mereThue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Læs mereJordbundslære. Jordens bestanddele
Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereREGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE
REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mere1.2 Geologi, jordbund og grundvand
1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte
Læs mere